min bror er ynkelig
jeg er SÅ træt af min bror. For nogle år tilbage var han sjov, populær, fuld af gang i og med utrolig selvtillid. Alle omkring ham var vilde med ham.
Han har fået en kæreste og blevet så svag og ynkelig😕kører 10 km i bil for at køre hende 1 km hjem fordi det regner lidt, og så tilbage hvor han kom fra!
Konstant skal han hente ting i alle butikker til det fucking kvindemenneske. Hun havde fri kl 13 og bor støt op og ned af bilka, og så bliver min bror ringet op for at hente ting HELE tiden, jeg bliver idiot.
Hvorfor kan min bror ikke mande sig op? Hvor er glæden blevet af? og selvtilliden? Burde den ikke stige når man er i forhold? (er sjældent selv i forhold).
Jeg giver kvinden skylden, hun er SÅ bestemmene og min bror for flink. Desuden er hun ubegavet op dybt latterlig. Hun prøver også at bestemme over mig og i starten gir jeg selvf efter men er gået over til direkte er arbejde mod hende med alt hvad hun prøver at få gennemført fordi jeg afskyr hende og ingen kvinde nogensinde skal bestemme over mig.
Jeg har skrevet om det før og fik at vide (på sol) at jeg skulle blande mig uden om deres forhold. Det er vel 1 år siden men der må skudda være et tidspunkt en bror siger "hva fanden vil du med den kælling?". Jeg aner jo ikke hvad det ender ud med, men jeg fatter heller ikke hvordan min bror dag efter dag skal hente, køre, betale (ja for han betaler bilen).
Ingen af mine kammerater bryder sig om hende. Hun prøver at være flink men samtidig kan hun slet ikke styre det at være bestemmende og ualmindeligt krævende.
Hvorfor ser min bror det ikke? Bør jeg sige det?
Han har fået en kæreste og blevet så svag og ynkelig😕kører 10 km i bil for at køre hende 1 km hjem fordi det regner lidt, og så tilbage hvor han kom fra!
Konstant skal han hente ting i alle butikker til det fucking kvindemenneske. Hun havde fri kl 13 og bor støt op og ned af bilka, og så bliver min bror ringet op for at hente ting HELE tiden, jeg bliver idiot.
Hvorfor kan min bror ikke mande sig op? Hvor er glæden blevet af? og selvtilliden? Burde den ikke stige når man er i forhold? (er sjældent selv i forhold).
Jeg giver kvinden skylden, hun er SÅ bestemmene og min bror for flink. Desuden er hun ubegavet op dybt latterlig. Hun prøver også at bestemme over mig og i starten gir jeg selvf efter men er gået over til direkte er arbejde mod hende med alt hvad hun prøver at få gennemført fordi jeg afskyr hende og ingen kvinde nogensinde skal bestemme over mig.
Jeg har skrevet om det før og fik at vide (på sol) at jeg skulle blande mig uden om deres forhold. Det er vel 1 år siden men der må skudda være et tidspunkt en bror siger "hva fanden vil du med den kælling?". Jeg aner jo ikke hvad det ender ud med, men jeg fatter heller ikke hvordan min bror dag efter dag skal hente, køre, betale (ja for han betaler bilen).
Ingen af mine kammerater bryder sig om hende. Hun prøver at være flink men samtidig kan hun slet ikke styre det at være bestemmende og ualmindeligt krævende.
Hvorfor ser min bror det ikke? Bør jeg sige det?