Min datter og frikirken?

Kære alle forældre.
Min datter er blevet kæreste med en ung mand, der er medlem af en karismatisk frikirke. Nu er hun selv begyndt at komme i kirken, hvis medlemmer fortæller hende, hvor velkommen hun er, og hvor god hun er for kirken. Det er, som om, hun"æder det hele råt", om jeg så må sige.
Ærlig talt, så er jeg ikke meget for frikirker. Jo, jeg kan se, de kan fungere som en slags sociale foranstaltninger for mennesker, der ikke har anden social reference. Min datters kæreste har et skilt forældrepar, hvor moderen er psykisk syg, og han er uvenner med sin far. Han er vokset op i en plejefamilie, som han ikke har haft kontakt med, siden han flyttede fra den som 18-årig. Fra plejefamilien kom han på en institution for unge med funktionsnedsættelse, og han har ingen venner uden for frikirken. Han har været på kontanthjælp i 9 år nu - han er 27 år. Min datter er 22 og pædagogstuderende.
Jeg er altså meget kritisk over for frikirker. Min datter mener ikke, jeg kender til området. Derfor har jeg deltaget i et par gudstjenester i kærestens kirke. Ærlig talt forstår jeg ikke, at voksne mennesker kan holde ud at høre på det vrøvl, der bliver prædiket dér.
Det er min klare opfattelse, at frikirken erstatter forældrene. Frikirken leverer tilknytning, fortrolighed, tillid, omsorg og kærlighed, men kun så længe, man ikke stiller spørgmåltegn ved det indhold, der definerer kirken. Medlemmerne mister kontakten med det omgivende samfund, lever i et indspist og beskyttet miljø, og man mister sine gamle venner og familie. Jeg er chokeret over, at min datter vælger os - hendes forældre - fra på den måde og tænker, at vi ikke har slået til som forældre. Jeg er dybt ulykkelig over situationen.
Nu har min datter og kæresten forlovet sig, som de siger - har fået ring på. Jeg får ondt i maven bare ved at skrive det her. Jeg kunne bare ikke ønske hende til lykke... Kun sige, at det jo var hendes valg.
Hvad synes du/I? Ville I som forældre ønske, det var jeres datter, eller ville I forsøge at kæmpe i mod? Jeg er spændt på at høre nogle reaktioner fra jer.

Kære alle forældre.
Min datter er blevet kæreste med en ung mand, der er medlem af en karismatisk frikirke. Nu er hun selv begyndt at komme i kirken, hvis medlemmer fortæller hende, hvor velkommen hun er, og hvor god hun er for kirken. Det er, som om, hun"æder det hele råt", om jeg så må sige.
Ærlig talt, så er jeg ikke meget for frikirker. Jo, jeg kan se, de kan fungere som en slags sociale foranstaltninger for mennesker, der ikke har anden social reference. Min datters kæreste har et skilt forældrepar, hvor moderen er psykisk syg, og han er uvenner med sin far. Han er vokset op i en plejefamilie, som han ikke har haft kontakt med, siden han flyttede fra den som 18-årig. Fra plejefamilien kom han på en institution for unge med funktionsnedsættelse, og han har ingen venner uden for frikirken. Han har været på kontanthjælp i 9 år nu - han er 27 år. Min datter er 22 og pædagogstuderende.
Jeg er altså meget kritisk over for frikirker. Min datter mener ikke, jeg kender til området. Derfor har jeg deltaget i et par gudstjenester i kærestens kirke. Ærlig talt forstår jeg ikke, at voksne mennesker kan holde ud at høre på det vrøvl, der bliver prædiket dér.
Det er min klare opfattelse, at frikirken erstatter forældrene. Frikirken leverer tilknytning, fortrolighed, tillid, omsorg og kærlighed, men kun så længe, man ikke stiller spørgmåltegn ved det indhold, der definerer kirken. Medlemmerne mister kontakten med det omgivende samfund, lever i et indspist og beskyttet miljø, og man mister sine gamle venner og familie. Jeg er chokeret over, at min datter vælger os - hendes forældre - fra på den måde og tænker, at vi ikke har slået til som forældre. Jeg er dybt ulykkelig over situationen.
Nu har min datter og kæresten forlovet sig, som de siger - har fået ring på. Jeg får ondt i maven bare ved at skrive det her. Jeg kunne bare ikke ønske hende til lykke... Kun sige, at det jo var hendes valg.
Hvad synes du/I? Ville I som forældre ønske, det var jeres datter, eller ville I forsøge at kæmpe i mod? Jeg er spændt på at høre nogle reaktioner fra jer.

En af mine bekendte havde en datter som havde fået den gode ide, at hun skulle giftes med en der sad inde, og da vi spurgte vores bekendte om han var med til brylluppet var svaret nej, men han havde dog sendt en bryllupsgave i form af en pakke tøjklemmer, så gommen kunne holde helt fri fra arbejde på selve bryllupsdagen, uden at det kostede ham noget i løn. 😉

Jeg er selv medlem af en "fri-kirke" og ikke "folkekirken".
Jeg har generationer som ligger der bagravet der side om side, ligesom hende som tog min mødom mødte jeg DER til konfirmations-forberedelse.
Lige så er min datter døbt der.
Og et eventuelt fremtidigt bryllup, vil også forgå i samme kirke.
MEN! Jeg er ikke specielt kristen eller religiøs i det hele taget. Kigger da til familien til jul, men vi laver ikke påske-borde og alle mulige andre højtider!
Faktisk er jul det eneste tidspunkt jeg ser mine forældre, så det er mest et socialt "ritual" og ikke noget religiørt. Kalder mig selv Ateist.
Men når jeg SELV dør en dag, vil jeg da ligge side om side med min mormor, farfar, mor, far, og andre som ligger samme sted.
Ikke noget jeg har planlagt men det sker jo unægteligt for alle før eller siden ;)
Så efterlyser jeg i øvrigt nogen som ved noget om slægtsforskning. Jeg ved nemlig kun "op til" mine bedste forældre, fx at min farfar var bonde... os sådan små ting, men jeg vil gerne vide mere om hvem min farmor måske var, og evt dem før dem ?

Det var da en god og sikker måde at skubbe sin datter væk på!!Og nogle af hans venner vil nok endda mene, at han var smart..... Andre vil snarere mene, at med en far,der gør sig så megen umage med at såre hende, er det ikke så mærkeligt, at datteren er endt i DET ægteskab!

Det var da en god og sikker måde at skubbe sin datter væk på!!Og nogle af hans venner vil nok endda mene, at han var smart..... Andre vil snarere mene, at med en far,der gør sig så megen umage med at såre hende, er det ikke så mærkeligt, at datteren er endt i DET ægteskab!

Nej, for alt det dårlige ens børn eventuelt indeholder må de bestemt have fået fra moderen, hvis man er en fraskilt mand med børn der er skudt i roen. 😉

Du opnår nok ikke noget ved at KÆMPE imod. Det vil bare få hende til at forsvare frikirkens holdninger. Mange frikirker gør et stort arbejde for "socialt udsatte", men de går over stregen, hvis deres medlemmer dropper gamle venner og familie! Jeg ville også være bekymret i dit sted! Fortæl hende, at du elsker hende, men at du ikke bryder dig om deres gudstjenester og ordvalg. Sig, at du gerne vil være sammen med hende alle andre steder, og at du tænker meget på hende. At det med frikirken er hendes valg, ikke dit, men at du altid vil være der for hende, OGSÅ hvis hun kommer i tvivl om kirken en dag.... Måske vil hun trække sig tilbage fra dig, men bliv ved med at være kærlig, invitere hende, give gaver osv som altid. Du opnår intet ved at kritisere eller hidse dig op. Sig roligt til hende, at du ikke kan dele hendes begejstring, og ikke kan deltage i DENNE del af hendes liv, men gerne i alt det andet.

Angående Frikirke ... Så kommer jeg også i en meget Velsinet Frikirke ... Jeg kender ik din datters frikirke ....
Er det en Kirke hvor det er JESUS der bliver fremhævet , så bare rolig ... Jesus ønsker alle mennesker skal frelses,
Lis og Per (musik og sang) Deres børn begyndte også i en Pinse Kirke (Frikirke) de vidste ik lige hvad det var ... men i dag er de Herlig Frelst ...
Så kære mor Hvis det er en Sund Frikirke , så kan hun være til velsinelse for hele jeres slægt ....Så vælg Livet ...Jesus kom for at frelse Syndere , de retfærdige har ik brug for frelse ....Læs i din BIBEL kære Mor til Datter ...Håber disse ord jeg skriver kan være til Velsinelse for dig og din familie .....Gud er God .... Og Jesus ELSKR DIG ....Ja alle mennesker ...Så tro på ham ....Når du med hjertet TROR og munden bekender AT JESUS ER HERRE ... Så skal du blive frelst....HALELUJA... Det er det bedste der er sket i mit liv...JESUS LEVER OG HAN ER KUN EN BØN VÆK.....

Du opnår nok ikke noget ved at KÆMPE imod. Det vil bare få hende til at forsvare frikirkens holdninger. Mange frikirker gør et stort arbejde for "socialt udsatte", men de går over stregen, hvis deres medlemmer dropper gamle venner og familie! Jeg ville også være bekymret i dit sted! Fortæl hende, at du elsker hende, men at du ikke bryder dig om deres gudstjenester og ordvalg. Sig, at du gerne vil være sammen med hende alle andre steder, og at du tænker meget på hende. At det med frikirken er hendes valg, ikke dit, men at du altid vil være der for hende, OGSÅ hvis hun kommer i tvivl om kirken en dag.... Måske vil hun trække sig tilbage fra dig, men bliv ved med at være kærlig, invitere hende, give gaver osv som altid. Du opnår intet ved at kritisere eller hidse dig op. Sig roligt til hende, at du ikke kan dele hendes begejstring, og ikke kan deltage i DENNE del af hendes liv, men gerne i alt det andet.

Stil hende stolen for døren, og afskriv hende, da hun vel konverterer til islam inden i får set jer om, da hun minder mig om en lille utaknemlig skiderik der har glemt sine rødder, og nu skal far og mor betale med hjerteblod bare fordi de gav hende alt det de ikke selv fik som børn, eller fordi gimpen er for dum til at gøre oprør mod andre end far og mor. 😖

Angående Frikirke ... Så kommer jeg også i en meget Velsinet Frikirke ... Jeg kender ik din datters frikirke ....
Er det en Kirke hvor det er JESUS der bliver fremhævet , så bare rolig ... Jesus ønsker alle mennesker skal frelses,
Lis og Per (musik og sang) Deres børn begyndte også i en Pinse Kirke (Frikirke) de vidste ik lige hvad det var ... men i dag er de Herlig Frelst ...
Så kære mor Hvis det er en Sund Frikirke , så kan hun være til velsinelse for hele jeres slægt ....Så vælg Livet ...Jesus kom for at frelse Syndere , de retfærdige har ik brug for frelse ....Læs i din BIBEL kære Mor til Datter ...Håber disse ord jeg skriver kan være til Velsinelse for dig og din familie .....Gud er God .... Og Jesus ELSKR DIG ....Ja alle mennesker ...Så tro på ham ....Når du med hjertet TROR og munden bekender AT JESUS ER HERRE ... Så skal du blive frelst....HALELUJA... Det er det bedste der er sket i mit liv...JESUS LEVER OG HAN ER KUN EN BØN VÆK.....

Hvis ham der Jesus han lever, så kan i godt sløjfe påskeferien. 😃

Jeg tror du sår din sæd på stengrund - eller på allerede tilsået ager.

Min datter er blevet kæreste med en ung mand, der er medlem af en karismatisk frikirke. Nu er hun selv begyndt at komme i kirken, hvis medlemmer fortæller hende, hvor velkommen hun er, og hvor god hun er for kirken. Det er, som om, hun"æder det hele råt", om jeg så må sige.

Du skriver ikke hvor gammel din datter er. i de sene teenageår formodes.
Det er ungdomsoprør, men hvis det grå i religiøs sekterisk retning kan det være galt nok.
Jeg gik selv ind i et sekterisk miljø da jeg var 16- 17 år, som led i frigørelse fra forældrene og samfundet, og som ungdomsoprør. Herligt jeg fandt nye venner og næsten en ny familie der. Jeg droppede venner og familie. Det gi ikke værre eller bedre, end da jeg efter kort tid begyndte at kede mig der, havde jeg ikke noget at vende tilbage til. Det er en særdeles svær situation for et ungt menneske at stå i.

Hej Mitte
Jeg vil anbefale dig at se disse udsendelser :
http://www.dr.dk/DRPresse/Artikler/2013/02/18/100215.htm
I DR K’s nye serie ”Vis mig din tro” inviterer fire unge fra forskellige trosretninger på skift hinanden indenfor i hverdagen med troen.
_________
Fordomme og forestillinger

Forskelligt troende i Danmark ved ofte ikke meget om de andre trosretninger og deres måde at leve med troen i hverdagen, men de fire hovedpersoner i 'Vis mig din tro' har sat sig for at undersøge og diskutere hinandens tro.
På forhånd har de hver især haft fordomme og forestillinger om hinanden, og spørgsmålet er om fordommene bliver bekræftet, eller om de lærer at forstå hinandens forhold til troen.

Hvis det var min datter, ville jeg selvfølgelig blive urolig, hvis hun fandt en muslim.. eller hvis hun kom ind i Scientology eller jehovas vidner..
men vi har kun hørt om et par frikirker her i landet - som har været sektlignende.. Faderhuset og Evangelist.

En frikirke er jo bare en kirke, som er fri af folkekirken - der er mere liv - gladere sange - mere fællesskab.
Hvis nu din datter begyndte at gå til en eller anden slags sport.. så er der stævner i weekenderne- turneringer.. helt automatisk ville din datter få venner - indenfor den sportsgren - hun var en del af - ville du så bekymre dig om, at hun måske får mindre tid, til hendes gamle venner ?
Jeg kan forstå, at det er fremmed for dig, men det er altså ikke farligt at være kristen 🙂
Tværtimod vil jeg sige.. så vær helt rolig, og respekter din datters valg.

[quote="tugto" post=2686490]Det var da en god og sikker måde at skubbe sin datter væk på!!Og nogle af hans venner vil nok endda mene, at han var smart..... Andre vil snarere mene, at med en far,der gør sig så megen umage med at såre hende, er det ikke så mærkeligt, at datteren er endt i DET ægteskab![/quote]
Nej, for alt det dårlige ens børn eventuelt indeholder må de bestemt have fået fra moderen, hvis man er en fraskilt mand med børn der er skudt i roen. 😉

Hvis den far vælger at føre krig mod ekskonen ved at håne datteren, så er det sgu da HAM, der er syg i roen!

[quote="Frikadelledanskeren" post=2686492][quote="tugto" post=2686490]Det var da en god og sikker måde at skubbe sin datter væk på!!Og nogle af hans venner vil nok endda mene, at han var smart..... Andre vil snarere mene, at med en far,der gør sig så megen umage med at såre hende, er det ikke så mærkeligt, at datteren er endt i DET ægteskab![/quote]
Nej, for alt det dårlige ens børn eventuelt indeholder må de bestemt have fået fra moderen, hvis man er en fraskilt mand med børn der er skudt i roen. 😉[/quote]
Hvis den far vælger at føre krig mod ekskonen ved at håne datteren, så er det sgu da HAM, der er syg i roen!

Ja, men hvis han er det så er det da eks konens skyld, da det som regel er dem der starter krigen, og bruger ungerne som gidsler i en langvarig skyttegravskrig, hvilket gør at ungerne opfører sig som havde de fået granatchok, når og hvis faderen engang får dem at se. 😃

Lad mig state med, at sige det er flot du har prøvet at komme i kiken
men du er bange for, at miste din datter, derfor kæmper du imod, og så miste du hende.
Tænk hvis hun havde mødt en voldelig mand eller en nakoman som hun skulle rede, nu har hun mødt en der har en anden tro, hvor slemt er det lige, hvis du tænke dig lidt om tror jeg du vil opdage, at det du er bange for er, at miste hende og ved at kæmpe imod hendes ny tro så gå det galt, at blive troende er ikke det væste der kan ske faktis kan det beskytte hende på mange omåder.
Set fra hendes side er hun forelsket og fundet glæden ved kirken mne den der betyde noget for hende kan ikke glæde sig på hendse vejene.

Trods alt er det et alternativ til at hænge på gadehjørner, foran computeren, Hash. druk and so on. Har selvkommet noget en en sådan kirke og gør det i dag. Jeg er i thailand pt. og har været i en kirke netop i dag, og folk fortæller mig at de har ændret sig til det bedre efter at de er begyndt at komme i en kristen kirke. Landet er ellers budistisk, men de finder ikke det som de søger der.
Min datter på snart 17 er via sin mor opflasket i en pinsekirke, Du ved Jesus mig meget, og tale i tunger. Det er nok bedst ikke at dømme men lade datteren selv finde sin vej. Hun er der jo nok mest for kærestens skyld men er nok også nysgerrig. Jep svage mennesker finder kirken men måske også søgende. Man kan ikke stille spørgsmålstegn til indholdet i en sådan kirke. Det kan ledelsen ikke håndtere og medlemmerne har ikke brug for at få ændret ved den tro de har på at det som står skrevet er ufejlbarligt. Jeg fandt mig nu godt tilpas i denne kirke, efter at folk lærte mig at kende. Ja den udfyldte et hul i mig og jeg har det altid bedre når jeg går derfra. Det er jo også noget med at focusere på noget andet end det almindelige tankespind. Min egen datter kommer ikke mere i moderens kirke men hun er nok blevet lidt anderledes end de andre skoleelever, Dette skyldes nok også meget moderens måde at håndtere hende på. Du kan da altid sige til din datter at Du har fuld tillid til hendes dømmekraft, og at hun selv vælger til og fra, (dette gælder nok ikke hvis det er Jehovas vidner)

[quote="mitte" post=2686396]Min datter er blevet kæreste med en ung mand, der er medlem af en karismatisk frikirke. Nu er hun selv begyndt at komme i kirken, hvis medlemmer fortæller hende, hvor velkommen hun er, og hvor god hun er for kirken. Det er, som om, hun"æder det hele råt", om jeg så må sige.[/quote]
Du skriver ikke hvor gammel din datter er. i de sene teenageår formodes.
Det er ungdomsoprør, men hvis det grå i religiøs sekterisk retning kan det være galt nok.
Jeg gik selv ind i et sekterisk miljø da jeg var 16- 17 år, som led i frigørelse fra forældrene og samfundet, og som ungdomsoprør. Herligt jeg fandt nye venner og næsten en ny familie der. Jeg droppede venner og familie. Det gi ikke værre eller bedre, end da jeg efter kort tid begyndte at kede mig der, havde jeg ikke noget at vende tilbage til. Det er en særdeles svær situation for et ungt menneske at stå i.

"Min datter er 22 og pædagogstuderende."
citat slut
Der er ikke - som i dit tilfælde Carlo - tale om en sekt som jehovas vidner.
Det er ganske almindelige mennesker, og det er datteren voksen nok til at bedømme.

Kære Lyjse.
Tak for dit indlæg.
Jeg er ikke bange for at være kristen, og jeg kender til Indre Mission (IM) fra hele min barndom og Frelsens Hær (FH) fra min ungdom. Nu er IM jo selvfølgelig en del af folkekirken, men det er FH mig bekendt ikke.
Min oplevelse af disse kirker er, at de er nærmest totalt omklamrende over især nye og specielt unge mennesker, som de ser muligheder for at kapre til deres private forening. Der skal jo hentes medlemmer ind til at betale. Medlemmerne bliver da også opfordret til at missionere og få flere med. Ja, det er kærlighed fra du viser dig i døren, men træder du ved siden af eller melder dig ud - ja, så mister du stort set hele dit netværk. Derfor er det også svært at melde sig ud igen, hvis du først er inde.
I Folkekirken oplever jeg, at der er plads til alle. Rummeligheden er stor. jeg er selv formand for et menighedsråd i Folkekirken.
Som en anden skrev her inde, så vil jeg være der for min datter uanset hvad. Min/vores dør står altid åben for hende. Jeg vil være ærlig og sige, at på netop dette punkt omkring frikirken kan jeg ikke følge hende.
Min bekymring for hende ligger også i hendes valg af kæreste. En ung mand, der ikke kan klare sig selv, og som har en funktionsnedsættelse og uden familiært ståsted og ingen venner i "normalsamfundet". Ja, undskyld udtrykket, men jeg ved ikke lige, hvordan jeg ellers skal udtrykke mig. Jeg forstår, at den unge mand er medlem af frikirken. Den erstatter både venner og familie. Min datter er i færd med at miste sine "gamle" veninder fra folkeskole og gymnasium. Jeg synes, det er meget svært at være vidne til, men jeg anerkender selvfølgelig hendes ret til at vælge sin egen vej.
Hilsen
Mitte, en bekymret mor

Tak for dit indlæg.
Jeg blev lidt ked af din bemærkning om, at den der betyder noget for hende ikke kan glæde sig på hendes vegne. Du rammer selvfølgelig plet, og det gør frygtelig ondt.
Jeg har bare så svært ved at glæde mig over, at min datter finder en kæreste med funktionsnedsættelse uden udsigt til uddannelse og se på, at hun er ved at miste sine "gamle" venner og veninder. Frikirkens holdninger har jeg også meget svært ved at forstå, hun skulle kunne stå inde for.
Hilsen
Mitte

Også tak for dit indlæg.
Min datter er 22, men sent modnet. Og ja, det er hendes liv, og hun må træffe sine egne beslutninger. Jeg synes, det er en fin beskrivelse, du kommer med med hensyn til, hvor svært det kan være at melde sig ud af en frikirke. For hvad er der at komme tilbage til? Derfor vil jeg også være der hele tiden for hende, men jeg kan, som en anden skriver, ikke rigtig glæde mig på hendes vegne over hendes valg.

Kære Mitte
Jeg er også opvokset i IM 🙂 men jeg kom kun i søndagskolen som barn - jeg kom ikke til ungdoms-møderne senere hen..
Min mor kom til nogle møder.. de blev holdt på skift i hjemmene.. men jeg kan slet ikke forstå, at de skulle være "totalt omklamrende" - IM var ikke en del af mine forældres vennekreds - ud over de samtalemøder ( som de kaldte dem ).. så levede de da et frit liv, min mor tog til Banko og de tog til fester / dansede o.s.v 🙂
I dag kommer min mor i en frikirke - og går stadigvæk til Banko og pensionist-fester 🙂 det blander frikirken sig da ikke i - min mor har også sine venner udenfor kirken.
Jeg vil ærligt indrømme, at jeg sjældent kommer i kirke... jeg var glad for, at komme til Aglow - men så flyttede møderne til en anden by, og jeg har ikke været der længe..
http://www.aglow.dk/
det minder jo noget om frikirken.. men der var ingen tvang - og de var / er søde - men ikke omklamrende 🙂
Jeg tror det er godt for din svigersøn, at have den frikirke, de kan måske hjælpe ham til, at få et bedre liv fremover.
Du skriver :

Min bekymring for hende ligger også i hendes valg af kæreste.

Jeg tror det er din største bekymring.
Men som du skriver : "kirken erstatter både venner og familie." og så har han jo fået det behov dækket, når han har haft den opvækst - som han har haft.
Og nu har han jo også fået din datter, og hendes familie 🙂
Jeg tror ikke du skal bekymre dig - det var meget værre, hvis din datter var havnet i jehovas vidner.

Hej igen 🙂
Du skrev :

Nu er IM jo selvfølgelig en del af folkekirken, men det er FH mig bekendt ikke.
Min oplevelse af disse kirker er, at de er nærmest totalt omklamrende over især nye og specielt unge mennesker, som de ser muligheder for at kapre til deres private forening. Der skal jo hentes medlemmer ind til at betale.[/quote]
Hvis det er Frelsens hær din svigersøn er medlem af, så skal der jo samles penge ind, men de går jo til et godt formål.
Jeg mener at have læst, på et tidspunkt... at Frelsens hær hjalp en person ud af en sekt i udlandet..
https://www.frelsenshaer.dk/index.php?page=eftersogning
[quote]Eftersøgning
Der er ingen grund til at savne én af dine kære -
Brug Frelsens Hærs Eftersøgningstjeneste
Eftersøgningstjenesten blev oprettet i England i 1885 foranlediget af emigrationen hovedsaglig til USA, Australien og New Zealand, og siden blev der oprettet afdelinger ud over verden. I Danmark blev arbejdet påbegyndt i 1894, hvor vi til dato har behandlet 40287 sager.
På internationalt plan foretages ca. 10.000 eftersøgninger, hvoraf ca. 50% afsluttes med et positivt resultat[/quote]
og så har de jo nødhjælp :

https://www.frelsenshaer.dk/index.php?page=hvad-laver-vi
[quote]. Vi rykker ud med nødhjælp i al verdens brændpunkter lige fra jordskælvet i Japan, tornadoen i USA, oversvømmelserne i Nigeria, sultkatastrofen i Afrika og hvor der ellers er brug for vores hjælp.
Derudover driver vi mikrokredit-projekter, hospitaler, skoler og andre projekter i flere udviklingslande.
30 afdelinger i Danmark
I Danmark har vi været siden 1887. Her har vi over 30 korpsafdelinger landet over. Korpsafdelingerne fungerer som menigheder og er hjertet i hele organisationen.
Det er herfra flere af vores aktiviteter bliver sat i værk og når ud til den enkelte borger.
Frelsens Hær i Danmark driver blandt andet krisecentre, væresteder med bespisning, herberg, vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, børnelejre, genbrugsbutikker, ældrecentre, kollegium samt meget mere.
Vi er med andre ord i kontakt med mennesker i alle aldre året rundt. I 2010 hjalp vi over 160.000 danskere heraf over 8.000 familier i julen.

Men jeg ved selvfølgelig ikke, om det er Frelsens hær, der er frikirken .. 🙂

Jeg er vokset op i en meget lille by hvor Jehovas vidners rigssal lå i "baghaven", og "indre mission" holdte sommerlejr i den anden ende af byen.
Der med kunne vi "indfødte" ikke undgå at støde på dem i det spæde "byliv" ind i mellem.
Det sociale aspekt er helt fint - lidt lige som at være på lejr-tur med skolen, eller være en del af et fodboldhold og lign.
For MIG er problemet alt det andet - regler!... Og det skaber problemer for ANDRE fordi vi ikke alle kender deres regler, og en Jehovas vidner går ikke rundt med et skilt på!
OG det skaber let problemer for især de unge!
Bare et eksempel: Mig som helt alm borger kører ind på den lokale tank for at købe en pk smøger med hjem.
Da jeg kommer ud står en ganske nydelig pige og "tigger" om en smøg. Det er 10 år siden så jeg har været ca 21-22 der. Så j eg tænker "ja hvorfor ikke"...
Vi snakker lidt, hun siger hun er 17 år, og derfor glæder sig til at kunne købe smøger selv når hun er 18 om få måneder...!
Vi ender med at køre en laaaang tur i bilen og også have sex, og jeg sætter hende til sidst af derhjemme med en aftale om hvornår vi kan mødes igen så jeg kan købe smøger til hende ;)
Og vi sås da også en enkelt gang mere (farligt når man har kone og barn derhjemme), derfor meget hemmeligt og kun min bedste mande-ven kendte til forholdet...
Nå men der skete så ikke mere end det.
3 måneder senere prikker min ven mig på skulderen sådan under 2 øjne😉Og siger... du ved godt min lillebror ikke? - Han er 13 og går i 7.klasse i den lokale folkeskole ikke? mig Jo da... ham har jeg mødt ;)
Han: Pigen der - hun går i klasse med ham! Og hun er 13 ikke 17!
OMG... Mig der lige troede jeg kunne bedømme alder nogenlunde udfra udseende! Jeg var ikke et sekund i tvivl om at hun var 17 og næsten 18 som hun sagde! Men det betød så at jeg havde haft sex med en på 13 i virkeligheden... argh!

Hej.
Jeg er medlem af den danske folkekirke, men kommer der kun til de der begravelse, konfirmation, dåb og bryllups ting.
Den alm. søndags prædiken er for kedelig, jeg falder ned af stolen og i søvn.
Først så mener jeg at Gud han kender os, så jeg behøver ikke gå i kirke hver uge.
Når jeg så føler at nu skal jeg bare i kirke (i hans hus eller tilbede ham, høre hans ord)
så tager jeg i frikirken. Her lovpriser vi med dejlig sang.
Dem (sangene) kan jeg også høre via youtube...
Jeg er stadig den samme, som da jeg gik i protestantisk søndagsskole.
Syntes kun du har grund til bekymring, hvis hun trækker sig fra familien og jeres traditioner.

Jeg er på ingen måde særligt religiøs, men jeg har gode minder om MIN frie kirke.
Jeg husket at jeg synes det var fedt om onsdagen: når alle i min klasse skulle til konfirmations-forberedelse onsdag morgen så kunne jeg sove længe og først møde kl 11.00 og kun være i skole et par timer ;)
Ok der var også dårligt med det. For MIN konfirmations forberedelse forgik i stedet torsdag eftermiddag - samtidig med hvor jeg ellers have enetime med min musiklærer i klaver.
Så jeg måtte droppe klaveret, og tage til konfirmationsforberedelse.
Men derfra kender jeg mange af de piger jeg kender i dag, både dem selv og deres veninder og søste osv, og en af dem viste sig at blive den jeg havde sex med første gang.
Jeg slog endda op med min daværende kæreste da jeg kunne mærke på hende at hun ikke var klar til sex, og jeg ville ikke presse hende, men jeg kunne mærke at hende her var mere end klar ;)
Vi lavede også weekend-ture og sov hos præsten en weekend osv.
Og hun fortalte mig en hel masse om alle livets aspekter, helt generelt føltes en weekend med hende som et helt skole år i traditionel skole!
Og når man bare kom "sådan alm" så havde hun altid te kaffe og kage parat, og så sad vi sådan set bare og snakkede om løst og fast, nærmest som et forlænget frikvarter i skolen.
Jeg var ked af at måtte opgive klaver-spillet, men samtidig lykkelig for alle de dejlige piger og drenge jeg lærte at kende dengang, og nogle af dem har præget mit liv lige siden! På godt og ondt... Den ene er desværre død, en anden tog min mødom flere år senere da jeg mødte hende tilfældigt på et diskotek, en tredie er i mine tanker, og det er de sidste 3 også ;)
Så der var stort set intet religiøst over det, eller jo det var der jo, men det var lissom "taget ned i børnehøjde", og der var pladst til sjov, kage og en film😉Der kunne folkekirken lære noget så det netop ikke bliver søndags-gudstjeneste hvor man sidder og falder i søvn selvom et orgel larmer (kender det)

Du har ret i dine fordomme!
Frikirkerne er jo besat af medlemmer, der rent faktisk tror på det.
DVS at der ikke er plads til diskusion. Der er bare visse ting, som man skal accepterer, for at være inde i varmen.
Og din datter er på vej ind i det.
Jeg forstår så udmærket, at du er bekymret.
Som andre siger, kan du nok ikke gøre så meget. Bliv ved med at være skeptisk. Vis hende, at sandheden ikke findes i absolutte doktriner.
Du kan ikke stille spørgsmålene for hende. Hun skal selv stille dem.
Held og lykke

Ja i min "optik" skal man altid give barnet valget.
Jeg er fx flyttet og er derfor ret langt fra min oprindelige kirke. Men det betyder ikke at jeg har et nyt forhold til den lokale kirke, det er stadig der hvor den altid har været. Også selvom der er 1 times kørsel dertil.
Og jeg er på ingen måde religiøs, jeg kommer kun til kirken fx ved dåb eller nogen skal begraves.
Begge dele er heldigvis kun sket EN gang mens jeg har været voksen (og aldrig et bryllup), og jeg kunne ikke drømme om at møde op til en alm søndags-gudstjeneste...
Men præsten, ja hvis jeg bare havde været min alder dengang så var hun nok lidt mere end min præst i dag. hehe... Hun var i al fald alt andet end hvad man traditionelt forbinder med ordet "præst" så behøver jeg vist ikke sige mere ;)
Men min familie har haft dette gravsted hos den FRIE kirke i over 100 år, og det satster jeg på den bliver ved med. Det skal Mette Frederiksen i al fald ikke lave om på ;)

Du har ret i dine fordomme!
Frikirkerne er jo besat af medlemmer, der rent faktisk tror på det.
DVS at der ikke er plads til diskusion. Der er bare visse ting, som man skal accepterer, for at være inde i varmen.
Og din datter er på vej ind i det.
Jeg forstår så udmærket, at du er bekymret.
Som andre siger, kan du nok ikke gøre så meget. Bliv ved med at være skeptisk. Vis hende, at sandheden ikke findes i absolutte doktriner.
Du kan ikke stille spørgsmålene for hende. Hun skal selv stille dem.
Held og lykke

Taler du af egen erfaring ?
Jeg har aldrig oplevet at skulle til eksamen, i de kirker jeg har besøgt.. hvilke spørgsmål tænker du på - kom bare med et par styk. 🙂
Det er jo en selvfølge - at det er Bibelen de tager udgangspunkt i - da det er en kirke.. ellers kunne man jo lige så godt gå en tur i biografen.. eller til en fodboldkamp.. eller..
Men hvis du har taget et kørekort, så ved du også, at der ikke er plads til diskussion - færdselsreglerne gælder for alle, og det kan du ikke ændre på.
Og vil man besøge en kirke, er det Bibelen der gælder - det kan der ikke ændres på.
Er det så slemt ?

Hej.
Jeg er medlem af den danske folkekirke, men kommer der kun til de der begravelse, konfirmation, dåb og bryllups ting.
Den alm. søndags prædiken er for kedelig, jeg falder ned af stolen og i søvn.
Først så mener jeg at Gud han kender os, så jeg behøver ikke gå i kirke hver uge.
Når jeg så føler at nu skal jeg bare i kirke (i hans hus eller tilbede ham, høre hans ord)
så tager jeg i frikirken. Her lovpriser vi med dejlig sang.
Dem (sangene) kan jeg også høre via youtube...
Jeg er stadig den samme, som da jeg gik i protestantisk søndagsskole.
Syntes kun du har grund til bekymring, hvis hun trækker sig fra familien og jeres traditioner.

Jeg har det ligesom dig - man kan da komme og gå - til hver en kirke, som man har lyst og behov for. 🙂

må jeg spørge hvilken frikirke det er for der ka være forskel på frikirker.

vi vælger jo ikke vores børns kærster
Vores søn har fundet en pige med et handicap, vi var ikke vilde med hende til, at state med fordi vi jo var bange for det skulle blive for hårdt for ham istedet for en rask pige.
Nu 5 år efter og de har et barn på 10 mdr. er vi meget glade for hende, hun er en utolig sød jordnær pige, der kæmper for deres liv sammen, og kæmper for, at få en udannelse selv om hun kunne lade sig forsøge dels af hans gode løn og af komunnen.
Vi mennesker ønsker det bedste for vores børn, det er bare ikke altid vi ved, hva det er.

Du spørger, om det er så slemt.
Og svaret er: Ja det er det!.
Det er slemt, når videnskabelige fakta ikke kan diskuteres, fordi det ikke lige rimer med biblen.
Det er slemt, når tro ikke må udfordres.
Og tro er jo, når man ikke kan bevise, men "kun" tro.
Det er slemt, når kritisk tænkning og fakta sættes ud af spil, fordi det ikke lige understøtter guddommen. Og derved underminerer den indbildte autoritet.
Der findes jo uanede mængder af eksempler, da tro jo netop bygger på tro og fortællinger, og intet beviseligt.
Så spørgsmålet er ikke, om hvor mange eksempler du vil have, men hvorfor du ikke selv er i stand til at finde nogen 😃
Jeg siger ikke, at der ikke findes en gud. For det kan jeg jo ikke bevise, og jeg er naturligvis modtagelig over for beviser.
Men endnu er der heller ingen, der har bevist en guds eksistens, så jeg tillader mig at tvivle.
Og nu er det jo sådan, at hvis du påstår, at der findes en gud, så er det jo dig der skal bevise det. Det er ikke mig, der skal bevise det modsatte.

Jeg er kristen men går ikke i kirke. Jeg har prøvet at snuse lidt til 4 frikirker og det er ikke lige min stil. Jeg følte ikke nogen form for sekt stemning i disse kirker, men jeg ved da at der findes frikirker som egentlig er sekt.
Min søster og hendes mand har gået i nogle forskellige frikirker. Jeg går op i min tro og det gør de også. Men vi har hver vores måder at opfatte bibelen på. De opfatter bibelen på samme måde som frikirken, og jeg opfatter Gud ord som jeg læser i min egen bibel. De stiller sig kritisk overfor mig og min måde at være kristen på, fordi jeg stiller mig kritisk overfor den katolske kirke og bortrykkelsen. Desuden er musikken ikke lige mig. Jeg vil hellere sidde for mig selv og synge en sang for Jesus. Så kommer ordene fra min egen mund og jeg bestemmer hvordan det skal lyde. Ja det er nok lidt let for mig da jeg er musiker.
Nå men selvom frikirken ikke lige er min stil, syntes jeg ikke der er grund til at frygte den, med mindre det er en sekt, og det er det for det meste ikke.
Min søster og hendes mand, har ikke været bundet eller fået besked fra kirken om at afskrive nogen som helst mennesker i deres omgangskreds. De tager bare i kirken en gang imellem, og når de kommer hjem, er alt som de plejer.
Jeg syntes det er bedre din kommende svigersøn tilhøre en frikirke frem for at tage stoffer eller drikke. Ja han har haft en crappy barndom og er ressourcesvag, men det syntes jeg ikke man kan dømme folk på. Det vigtigste er vel at han er god mod din datter og har et godt hjerte.
Du har måske haft en forestilling om at din datter skulle finde sammen med en læge eller advokat, men din datter har mødt en gut hun er faldet for, og bare fordi han ikke har et job, betyder det da ikke han er et dårligt menneske.

hej,igen,der findes flere frikirker som er decideret sekt.og dem ska man holde sig fra.

Kære Atrica.
Nej, jeg betragter bestemt ikke min datters kæreste som et dårligt menneske, men netop resourcesvag, som du også skriver - og det var selvfølgelig ikke, hvad jeg havde ønsket for hende. Om hendes kæreste så skulle være læge eller advokat, næ - det havde jeg ikke tænkt - bare helt almindelig, og gerne i stand til at tage en uddannelse.
Det jeg ser lige nu for min datter er, at hun er ved at miste sin omgangskreds/netværk. Ja, hun skaber sig måske et nyt, men det gælder jo kun så længe, hun er ukritisk.
Med hensyn til kæresten og hans resourcesvaghed, så er det sådan, at vi har en søn, der er endnu mere resourcesvag - og vi orker ikke ret meget mere. Det kræver stort overskud at være sammen med disse mennesker, og jeg er i tvivl, om vi har de kræfter mere.
Hilsen
Mitte

HOV!
Du skal ikke "se" noget for din datter!
Du kan ønske! og det er det!
Jeg havde selv forældre som "så noget for mig" hvilket betød at jeg i sidste ende bæev så trodsig at jeg gjorde det stik-modsatte!
Det var sikkert i en god mening, men jeg havde behov for at udvikle mig selv - på mine præmisser ikke mine forældres tanker!
Og ja visse ting skulle jeg "lære på den hårde måde", men jeg lærte det, og ja sådan er det ;)
Jeg har selv en datter på 9 år, men jeg tager hende altså ikke i hånden til den første fest med alkohol, det lærer hun helt automatisk ;)

Kære Altid Blå.
Tak for dit indlæg.
Jeg er enig med dig, og jeg er meget ked af det.
Frikirken ser jeg som en slags social foranstaltning for mennesker, der er "lidt ude at svømme", og det kan jo i og for sig være ok. Desværre følger der nogle holdninger med, som jeg slet ikke kan identificere mig selv med, og som jeg har svært ved at forstå, at min datter skulle kunne være enig i. Det hele virker forstokket, nærmest fundamentalistisk, og biblen bliver forstået ret bogstaveligt uden fortolkning i forhold til den tid, vi lever i.
Jeg må af hele mit hjerte sige nej tak til frikirken. Bliver min datter i den, ja - så må jeg vel erkende, at vi tilhører forskellige verdener.
Hilsen
Mitte

Kære Fuezz.
Har jeg skrevet, at jeg skulle "se" noget for min datter?
Ja, hun skal selvfølgelig vælge, hvad der er rigtigt for hende. Jeg har bare svært ved at acceptere, at hun vil gå ind på frikirkens præmisser. Det havde jeg ikke ventet. Jeg troede i min naivitet, at jeg havde opdraget hende til at være "konstruktiv kritisk". Det har jeg så ikke.

Nej det har du ikke skrevet.
Men jeg tror godt du ved hvad jeg mener:
Om din datter så vil være med i Jehovas Vidner, eller være muslim, eller bosætte sig i Gellerupparken, så er det HENDES valg.
I samme sekund hun fylder 18 så er hun en KVINDE og ikke DIT BARN, mere, og det gælder i alle livets aspekter - også omkring hvor hun bor eller hvem hun er kæreste med.
Og ja hvilken religion hun gerne vil høre til.
Min far eller mor ville satme få "tørt på" hvis de forsøgte at "diktere" hvilken religion eller kirke jeg "hørte til". !!!
Lad nu pigen være en pige, så finder hun nok selv ud af hvilken religion hun selv synes om, det er ikke noget man som forælder skal blande sig i!

Hej Fuerzzz
Det er godt du har fået nogle gode minder - gode minder er guld værd, dem kan man ikke få for mange af 🙂
ja men jeg mener jo også, at kristne er ganske alm. mennesker som alle andre, de har bare den tryghed, at de har Jesus med i hverdagen.

Kære Fuezz.
Har jeg skrevet, at jeg skulle "se" noget for min datter?
Ja, hun skal selvfølgelig vælge, hvad der er rigtigt for hende. Jeg har bare svært ved at acceptere, at hun vil gå ind på frikirkens præmisser. Det havde jeg ikke ventet. Jeg troede i min naivitet, at jeg havde opdraget hende til at være "konstruktiv kritisk". Det har jeg så ikke.

Kære Mitte
Jeg ved ikke hvilke præmisser du "taler om" - nu er det vel ikke Evangelist om igen ?
Bor din svigersøn "i kirken" ... eller bor de begge udenfor kirken ?
Er det Frelsens hær ?
Hvis det er Frelsens hær, skal du ikke bekymre dig - men måske er du ikke enig i nogle ting, der findes også mange arbejdspladser, hvor man må indrette sig efter forholdene.. selvom man er kritisk overfor tingene.
"Altid blå" vil stille spørgsmål til, om Gud findes - ja men hvis man ikke tror på Gud, så kommer man vel ikke i en kirke [???]

Kære Mitte
Det er naturligt, at du er bekymret for din datter, det ville være mærkeligt andet, når hun har bevæget sig ind på et område, som du ikke selv kan sætte dig ind i.
Jeg tror, du kan have ret i, at nogle kan se frikirken som en social foranstaltning som, i din datters kærestes tilfælde, faktisk kan hjælpe dem til at komme videre fra en dysfunktionel opvækst og ar på sjælen, som kan være så ødelæggende for et menneske!
Men det er ikke ensbetydende med, at alle mennesker, der er medlemmer af frikirker, er sådan. Jeg valgte fuldt bevidst en frikirke til, at jeg var på din datters alder, og jeg var rigtig glad for at være en meget aktiv del af den i 15 år. Jeg er vokset op i en helt almindelig familie. Jeg har altid været tæt knyttet til min mor og er det stadig. Jeg har fulgt et helt almindeligt skoleforløb (folkeskole, gymnasium, mellemlang videregående uddannelse) med fint resultat. I dag har jeg det skønneste job og en stor vennekreds, som både tæller medlemmer af frikirken, gamle skolekammerater, muslimer, homoseksuelle - you name it!
Jeg valgte dog at forlade dén kirke i vinters, da jeg ikke ville påtage mig præstens holdning til mit engagement ift. at støtte homoseksuelles rettigheder. INGEN skal påtvinge mig en mening, som jeg ikke kan føle i hjertet! Til gengæld er jeg blevet en del af en fantastisk nystartet frikirke, som favner alle mennesker og hilser alle velkommen. Det handler selvfølgelig i høj grad om fællesskab, men også om social bevidsthed på dén måde at vi fx. i december indsamlede soveposer, tæpper, etc., som siden blev delt ud til hjemløse. Og det er en stor del af kirkens profil/grundlag netop at række ud til dem, som ikke har eller kan så meget.
Ja, jeg tror på Bibelen, men jeg ved også, at det er tilladt at stille spørgsmålstegn ved den - det har jeg gjort og gør det stadig. Dét, der er vigtigt, er, at man også er nødt til at læse Bibelen i dén kontekst/det samfund, man er en del af, og ikke tager alting i den bogstaveligt.
Min mor havde det også svært i starten med, at jeg havde valgt at være en del af en frikirke og fx. også at blive døbt igen, selvom jeg er barnedøbt og konfirmeret i folkekirken. Hun følte, at jeg vendte ryggen til min families traditioner og min gode opdragelse. Men jeg valgte ikke noget fra, jeg valgte tværtimod en udtryksform og en livsstil til, som passede til mig, og som jeg havde brug for. Jeg er som nævnt stadig tæt knyttet til min mor, og vi ser hinanden ligeså meget, som før jeg blev en kristen. Måske kan man godt betegne det som, at vi tilhører forskellige verdener, fordi hun ikke er en del af frikirken og ikke ønkser at være det, men hun vil aldrig miste mig, for hun er min mor, og jeg elsker hende!
Det er jeg sikker på, at din datter også gør, og det kan sagtens lade sig gøre at forene de 2 verdener, selvom man ikke forstår den andens verden. Det allervigtigste er at sætte kærligheden i fokus, og så løser resten sig helt sikkert henad vejen 🙂

Kære Altid Blå.
Tak for dit indlæg.
Jeg er enig med dig, og jeg er meget ked af det.
Frikirken ser jeg som en slags social foranstaltning for mennesker, der er "lidt ude at svømme", og det kan jo i og for sig være ok. Desværre følger der nogle holdninger med, som jeg slet ikke kan identificere mig selv med, og som jeg har svært ved at forstå, at min datter skulle kunne være enig i. Det hele virker forstokket, nærmest fundamentalistisk, og biblen bliver forstået ret bogstaveligt uden fortolkning i forhold til den tid, vi lever i.
Jeg må af hele mit hjerte sige nej tak til frikirken. Bliver min datter i den, ja - så må jeg vel erkende, at vi tilhører forskellige verdener.
Hilsen
Mitte

Hej C.Simonsen 🙂
Hvor er det faktisk skønt at følge med i denne tråd, og se hvor mange der har et afslappet forhold til frikirker / den kristne tro.
Når jeg skriver afslappet, så mener jeg vi er frie mennesker, som ikke lader os diktere - men har lov til at tænke selv - det er forskellen på kristendommen og diverse sekter, som f.eks. jehovas vidner eller scientology.
Du skrev :

Jeg valgte dog at forlade dén kirke i vinters, da jeg ikke ville påtage mig præstens holdning til mit engagement ift. at støtte homoseksuelles rettigheder. INGEN skal påtvinge mig en mening, som jeg ikke kan føle i hjertet![/quote]
Det er bare et eks. - og hvis vi ikke må há vores egen opfattelse på sådan et område, så viser det jo bare, at så er vi frie til at gå.
Sådan er det ikke i en sekt, der kan man miste hele sin familie - venner - omgangskreds.
Når jeg et andet sted skrev :
[quote]Det er jo en selvfølge - at det er Bibelen de tager udgangspunkt i - da det er en kirke.. ellers kunne man jo lige så godt gå en tur i biografen.. eller til en fodboldkamp.. eller..

Så var det ikke den slags jeg havde i tankerne, men mere om det kan diskuteres - at Gud findes - at Jesus har gået her på jorden.
Vi ser jo også, at der er stor uenighed omkring homoseksuelle - blandt kristne - nogen sammenligner det med utugt, med henvisning til Bibelen, men det er jo utugt at "parre sig i flæng" - enten det er heteroseksuelle eller homoseksuelle.
Og det er det jeg tror der menes..
Videnskaben siger jo, at de er født med deres seksualitet.
At kunne debattere disse emner - kristne imellem - er kun et sundhedstegn som viser, at vi ikke er styret af en sekt 🙂

Kære bekymret mor.
Jeg kan godt forstå det er svært at omringes af ressourcesvage mennesker tæt på. Især når der er mange af dem i familien. Jeg har selv en familie hvor langt de fleste har det svært. Kan dog ikke lade være med at tænke, at der jo altid er håb.
Din datters kæreste kan stadig nå at få en uddannelse og få styr på sit liv.
Kan godt se det er lidt bekymrende at han aldrig har prøvet at være på arbejdsmarkedet, men jeg håber at samfundet snart ændre sig så der bliver bedre støtte til at hjælpe folk igang.
Jeg har kendt mennesker der har været ledige i 10 år og stort set aldrig har været på arbejdsmarkedet. Nogle af disse mennesker har fået arbejde og her fandt de ud af at det er det bedste der er sket for dem.
Prøver bare at sige, at der stadig er håb for at den unge mand kan komme ud og dungere normalt på en arbejdsplads.
Det er ikke kun socialt udsatte og svage mennesker der går i frikirke. Min søster har styr på sit liv og er uddannet sundheds assistent, og hendes mand er bankmand med en høj stilling. De går bare i frikirken for at mødes med folk der har samme interesse som dem. Men jeg har faktisk oplevet de har skiftet kirke et par gange, fordi at de var for firkantet i deres holdninger og virkede indskrunket. De har så nu en kirke som er fin for dem. Men måske bliver din datter træt af den kirke hun går i.
Det kunne have været værre. Jehovas vidner, mormoner, katolikker, scientholigy og satanister er noget jeg ville blive alvorligt bekymret over.

Man kan slet ikke sammenkøde kirken og "hgvor klog man er" med om man er i frikirke, indre mission, islam, buddist, eller noget andet!
Jeg bruger tæt på ingen tid på religion, men ER dog alligevel. Hvis nogen spør så er jeg stadig kristen, og lign.
I alt fald ikke islamist, eller hindu.
Og min præst som nok er ca 65-70 år nu, hun er for lækker, og sådan er det ;)
Jeg husker kun at jeg fandt hende "lækker da jeg var 13-14 år". Nu er jeg 21 så hun må jo være ca 2+ år ældre og dengang var hun vist først i 30-erne, så sikkert midt i 50-erne ;)
Og er hun over 60 er det også fint nok, jeg er færdig med piger under min egen alder, hvilket vil sige alle under 28 år ;)

Jeg er vokset op i en meget lille by hvor Jehovas vidners rigssal lå i "baghaven", og "indre mission" holdte sommerlejr i den anden ende af byen.
Der med kunne vi "indfødte" ikke undgå at støde på dem i det spæde "byliv" ind i mellem.
Det sociale aspekt er helt fint - lidt lige som at være på lejr-tur med skolen, eller være en del af et fodboldhold og lign.
For MIG er problemet alt det andet - regler!... Og det skaber problemer for ANDRE fordi vi ikke alle kender deres regler, og en Jehovas vidner går ikke rundt med et skilt på!
OG det skaber let problemer for især de unge!
Bare et eksempel: Mig som helt alm borger kører ind på den lokale tank for at købe en pk smøger med hjem.
Da jeg kommer ud står en ganske nydelig pige og "tigger" om en smøg. Det er 10 år siden så jeg har været ca 21-22 der. Så j eg tænker "ja hvorfor ikke"...
Vi snakker lidt, hun siger hun er 17 år, og derfor glæder sig til at kunne købe smøger selv når hun er 18 om få måneder...!
Vi ender med at køre en laaaang tur i bilen og også have sex, og jeg sætter hende til sidst af derhjemme med en aftale om hvornår vi kan mødes igen så jeg kan købe smøger til hende ;)
Og vi sås da også en enkelt gang mere (farligt når man har kone og barn derhjemme), derfor meget hemmeligt og kun min bedste mande-ven kendte til forholdet...
Nå men der skete så ikke mere end det.
3 måneder senere prikker min ven mig på skulderen sådan under 2 øjne😉Og siger... du ved godt min lillebror ikke? - Han er 13 og går i 7.klasse i den lokale folkeskole ikke? mig Jo da... ham har jeg mødt ;)
Han: Pigen der - hun går i klasse med ham! Og hun er 13 ikke 17!
OMG... Mig der lige troede jeg kunne bedømme alder nogenlunde udfra udseende! Jeg var ikke et sekund i tvivl om at hun var 17 og næsten 18 som hun sagde! Men det betød så at jeg havde haft sex med en på 13 i virkeligheden... argh!

Det er også rigtig smart at skrive om det her .... 😕

[quote="fuerzzz" post=2686625]Jeg er vokset op i en meget lille by hvor Jehovas vidners rigssal lå i "baghaven", og "indre mission" holdte sommerlejr i den anden ende af byen.
Der med kunne vi "indfødte" ikke undgå at støde på dem i det spæde "byliv" ind i mellem.
Det sociale aspekt er helt fint - lidt lige som at være på lejr-tur med skolen, eller være en del af et fodboldhold og lign.
For MIG er problemet alt det andet - regler!... Og det skaber problemer for ANDRE fordi vi ikke alle kender deres regler, og en Jehovas vidner går ikke rundt med et skilt på!
OG det skaber let problemer for især de unge!
Bare et eksempel: Mig som helt alm borger kører ind på den lokale tank for at købe en pk smøger med hjem.
Da jeg kommer ud står en ganske nydelig pige og "tigger" om en smøg. Det er 10 år siden så jeg har været ca 21-22 der. Så j eg tænker "ja hvorfor ikke"...
Vi snakker lidt, hun siger hun er 17 år, og derfor glæder sig til at kunne købe smøger selv når hun er 18 om få måneder...!
Vi ender med at køre en laaaang tur i bilen og også have sex, og jeg sætter hende til sidst af derhjemme med en aftale om hvornår vi kan mødes igen så jeg kan købe smøger til hende ;)
Og vi sås da også en enkelt gang mere (farligt når man har kone og barn derhjemme), derfor meget hemmeligt og kun min bedste mande-ven kendte til forholdet...
Nå men der skete så ikke mere end det.
3 måneder senere prikker min ven mig på skulderen sådan under 2 øjne😉Og siger... du ved godt min lillebror ikke? - Han er 13 og går i 7.klasse i den lokale folkeskole ikke? mig Jo da... ham har jeg mødt ;)
Han: Pigen der - hun går i klasse med ham! Og hun er 13 ikke 17!
OMG... Mig der lige troede jeg kunne bedømme alder nogenlunde udfra udseende! Jeg var ikke et sekund i tvivl om at hun var 17 og næsten 18 som hun sagde! Men det betød så at jeg havde haft sex med en på 13 i virkeligheden... argh![/quote]

Det er også rigtig smart at skrive om det her .... 😕

Ja, nu riskerer han at blive knaldet, for at købe smøger til en mindreårig. 😉

Fuerzzz skrev :

Så efterlyser jeg i øvrigt nogen som ved noget om slægtsforskning. Jeg ved nemlig kun "op til" mine bedste forældre, fx at min farfar var bonde... os sådan små ting, men jeg vil gerne vide mere om hvem min farmor måske var, og evt dem før dem ?

http://www.startsiden.dk/Slaegtsforskning
🙂

Hold dog op.
Så dum er jeg heller ikke, at jeg ville sige det her hvis det var sket i går eller i sidste uge.
For det første var det uforskyldt og selvforskyldt, da hun klædede sig og opførte sig som en på 17 næsten 18, og ikke som en på 13, og jeg havde ingen grund til at tro hun løj.
Og ja jeg købte smøger til hende, og ja jeg havde sex med hende, men kun hvad hun lissom selv tog initiativ til.
Desuden er det tæt på 10 år siden, så enhver domstol ville alligevel kalde sagen forældet.
Jeg husker kun hendes fornavn, og hvor hun boede.
Jeg kan ikke gøre for at jeg tiltrækker hunkøns-væsener sådan "på bar bund".
Altså jeg har prøvet bare at være hos købmanden for at købe rugbrød og en pakke smøger, og på bonen stod der ikke kun noget med kroner og et beløb, bagpå stod der "Ring til mig, KH Sannie" og et tlf nr...!
Noget lign er sket på en tankstation, hvor der dog stod "Har fri kl X, mød mig på parkeringspladsen" - hvorefter vi kørte en tur i hendes bil og, ja havde det sjovt ;)

[quote="mitte" post=2686851]
"Altid blå" vil stille spørgsmål til, om Gud findes - ja men hvis man ikke tror på Gud, så kommer man vel ikke i en kirke [???]

Her er jeg da rygende uenig.
For en del kommer jo netop til disse frikirker, for at finde tilhørsforhold, fællesskab og en følelse af accept.
For dette giver kirken jo - og frikirkerne især....... hvis man spiller med.
Hr. og Fru Danmark (inkl. undertegnede) kommer da også i kirke når familie/venner/bekendte skal giftes, holde barnedåb, begraves eller andre ritualer.
Så jo - selvom man ikke tror på gud, så kommer de fleste alligevel i kirken på et eller andet tidspunkt.
Og hvis man nu er lidt socialt udsat, usikker, uden netværk, familie osv osv osv så kan man være ret nem at lokke. Og det er altså ikke gud, men alt det andet rundt omkring der lokker.
For hvis man ikke tror på gud - så er du ikke med i klubben. Og er man alene i verdenen kan jeg godt forstå, at man "tror på gud" for at få et liv og et netværk.
Det er da en fin handel.......

Hold dog op.
Så dum er jeg heller ikke, at jeg ville sige det her hvis det var sket i går eller i sidste uge.
For det første var det uforskyldt og selvforskyldt, da hun klædede sig og opførte sig som en på 17 næsten 18, og ikke som en på 13, og jeg havde ingen grund til at tro hun løj.
Og ja jeg købte smøger til hende, og ja jeg havde sex med hende, men kun hvad hun lissom selv tog initiativ til.
Desuden er det tæt på 10 år siden, så enhver domstol ville alligevel kalde sagen forældet.
Jeg husker kun hendes fornavn, og hvor hun boede.
Jeg kan ikke gøre for at jeg tiltrækker hunkøns-væsener sådan "på bar bund".
Altså jeg har prøvet bare at være hos købmanden for at købe rugbrød og en pakke smøger, og på bonen stod der ikke kun noget med kroner og et beløb, bagpå stod der "Ring til mig, KH Sannie" og et tlf nr...!
Noget lign er sket på en tankstation, hvor der dog stod "Har fri kl X, mød mig på parkeringspladsen" - hvorefter vi kørte en tur i hendes bil og, ja havde det sjovt ;)

I dagens verden er det ikke nogen god reklame, at ytre sig om man har købt smøger til en mindreårig, og slet ikke hvis man ytrer sig om at man i sin tid røg på en mindreårig. 😃

Hvis din datter har forelsket sig i en person kan du lige så godt lade være med at kæmpe imod. Og specielt lade være med at blive vred på hende over hendes beslutninger. Tværtimod skal du bevare en god kontakt med hende, så hun netop også har et andet referencepunkt end folk der er medlemmer i førnævnte kirke.
Ung forelskelse slår alt. så hvis du vil kæmpe imod kirkens indflydelse på din datter skal du lade hende vælge alting helt selv, og uden protester, men bibeholde god kontakt med hende uden bitterhed. Du kan jo alting henslængt sætte nogle dokumentare på om evolution eller andre videnskabelige emner når hun er på besøg. Sig at du er blevet videnskabeligt interesseret. Altså give et referencepunkt uden at forsøge at tvinge dine egne holdninger ned over hende.

Ja, det er netop, hvad jeg tænker om at komme i frikirken, når man ingen familie eller venner har. Om man tror på Gud - det er ikke afgørende - det er "fællesskabet", der betyder noget.
Min datters kæreste har ikke hverken familie eller venner. Jeg/vi har udtalt os kritik om hans kirke, og nu spørger han os, om han skal forlade den??? NEJ da - det skal han bestemt ikke, så har han jo ingen ting. Jeg tror ikke, jeg orker at træde i hans manglende families og manglende venners sted. Jeg har en søn, der er mere handicappet end min datters kæreste. Ham har jeg passet og brugt enorme resourcer på i mange år. Mit overskud er brugt. Han må bestemt blive i sin kirke.
Det er min datter, jeg er overrasket over.
Hilsen
Mitte

Kære Gubi.
Ja, det vil jeg gøre.
Hilsen
Mitte

Rick A. Ross Institute i New Jersey har beskrevet manualen for religiøse organisationer. De leder efter unge mennesker som søger hjælp for et problem. Det kan være et misbrugsproblem, men det kan også være en simpel social udfordring hvor at de unge mennesker søger et fællesskab fordi at de på en eller anden måde føler sig anderledes end de andre.
Det er blandt andet derfor at mere end 60 procent af danske afvænningsprogrammer styres af religiøse organisationer jvf. DR's oplysninger. Der er potentielle medlemmer i stor stil. Det er en forretning.
Man kan sige det samme om banderne der skyder i vore gader. Der er unge som ikke føler sig velkommen i det normale samfund og derfor opretter de deres eget samfund med indre værdier som er afvigende fra de normer vi praktiserer.
Du kan i denne situation ikke gøre andet end at holde din dør åben så den står klar til at modtage din datter når hun ser lyset. Der er rigtig mange afhoppere fra disse religiøse organisationer og det er vigtigt at der er nogle der vil samle dem op, når de hopper af så de ikke ryger ned i et psykisk sort hul.
Hvis du vil gøre mere så se om der er kritiske sider derude om organisationen. Der er et register over bosteder for unge som er under kritik på wiki.fornits.com, men den dækkker kun steder for mindreårige. Prøv at Google dem og gå alle sider igennem. Hvis du finder nok til at vise et mønster så opret selv en side på en udenlandsk server som så har link til at alle kritiske artikler. Den slags forstærker sig selv og så kan det være at organisationen går til grunde.

🙂
http://www.sol.dk/debat/257-morbarn/2686396-min-datter-og-frikirken/2686611