Min hund skal aflives om lidt

Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre af mig selv.
Jeg har ikke boet hjemme i 9 år, så hunden er ikke på den måde en del af mit liv, at jeg ser ham hver dag. Men jeg ELSKER den hund, den har betydet SÅ meget for hele vores familie.
Vi vidste jo godt at der ikke var længe tid. En labrador på 13 holder jo ikke evigt, men vi har gruet for denne dag. Og i dag ringer min mor så grædende i røret og siger, at nu er det slut. Han ligger og ryster og kan ingenting. De har nu fået en tid hos dyrlægen, der skal afslutte hans liv.
Det er forfærdeligt. Tankerne ryger gennem hovedet på mig i en pærevælling. Jeg kan slet ikke forholde mig rigtigt til dem, det er så surrealistisk, at i dag er det slut. I morgen er han ikke længere! Jeg kan dårligt græde, får det nærmere fysisk dårligt i stedet for.
ELSKER DEN HUND! Han var helt speciel.

Vi kan trøste os med, at hunden har haft et fantastisk liv. Han har været i god form til det sidste. Boet på landet med i stort hus med meget stor have, 3 gåture dagligt, hvoraf en af dem har været i skoven, uanset vejret.
Han har haft en meget kærlig familie, han er ikke blevet overfodret eller fået forkert kost. Han har været sund og rask til det sidste. Det kan vi glæde os over. Hans rolige og blide natur har kureret flere af vores venner, for deres værste hundeskræk.
Han var en rigtig fest hund. Når der var gæster, var han på! Rundt og hilse på alle og være sammen med dem - om det så var ude på dansegulvet :-) Selv på sine gamle dage nægtede han at forlade selskabet, før alle var gået hjem.
Vi fik ham da han var en "gammel" hvalp - omkring 3 måneder. Han havde først boet hos en ældre dame inde i byen, der heldigvis hurtigt indså, at hun ikke magtede at have en Labrador inde i en lejlighed :-) Han blev sendt tilbage til den familie han kom fra. Han var en kuet hvalp i den familie - pga de frembusende søskende. Han har hele tiden været en underhund. Men hos os blomstrede han op og fik selvtillid :-)
Ja, jeg ved godt indlægget er lidt rodet og usammenhængende, men jeg vidste ikke lige hvordan jeg skulle skrive det. Jeg har ikke engang styr på mine tanker endnu.
Min kæreste kan jeg ikke ringe til, han har været ude hele natten og kom naturligvis først i seng kl.8 her til morgen, så han vil ikke være til at vække før engang i aften[:*(] Kunne godt bruge en skulder at støtte mig op af. Kan ikke lige overskue at tale med nogen andre endnu. Så derfor skriver jeg herind.
Har måske brug for et venligt klap på skulderen, eller en virtuel skulder at græde ud ved, ved det ikke.
SUK! Det er bare så hårdt!

Vil naturligvis blive ignoreret.

Men det er jo bare et dyr?!!

Dig og græder lidt med dig, vi har 2 vidunderlige hunde, 1 på 9 og 1 på 7 år og ja jeg gruer for den dag, da de er vores børn, for vi har ingen børn min hustru og jeg.
Så du er i vores tanker på denne forfærdelige dag.
Knus og kram herfra.[s][s][l]

Det var dejligt med nogle tanker🙂
Det er stille og roligt ved at gå op for mig, hvad der sker. Sidder og tænker tilbage på de gode tider vi har haft 🙂[:*(]
NYD jeres hunde til fulde, selvom det kan jeg jo forstå i også gør🙂
Dejligt at høre🙂

Bare dét at Du har det som Du nu har det - er vel det aller bedste eftermæle Du kan give ham med. Men det er nu en gang sådan, at når man har dyr, så véd man at de skal afsted før een selv. Og man bør så gøre det så ordentligt som muligt. Men skidt er det når det sker.
mvh jens e

nok komme ovenpå igen. Ved godt, at det er nemt at skrive, men der er noget rigtigt i, at tiden læger alle sår.
Dit indlæg er ikke særligt rodet, og jeg kan godt lide, at du hæfter dig ved alle de positive oplevelser sammen med hunden.
Husk at dine forældre nok også har brug for opmærksomhed i samme sag, så brug evt. hinanden uden at det kun bliver sorg, og bank så din kæreste op, for hvis han ikke kan være hos dig nu, hvornår så😕

Han efterlader mange sårede mennesker, fordi han har været så god en hund. Og han har været så god en hund, fordi han har haft det skidegodt🙂 Dejligt at tænke på, men som du siger, de skal jo afsted før én selv.
Mine forældre tager ham med hjem og begraver ham, så har de et gravsted de kan besøge og mindes gode tider. Vores gamle hund ligger der også.
Puha, tør slet ikke tænke på hvordan de må have det nu. Jeg er ikke engang med i den sidste proces (sidder på arbejde - tillykke til mig, var så uheldig at få tildelt en aftenvagt lige netop i dag🙁)
Jeg nåede heldigvis at se ham sidste gang i onsdags. Det er jeg glad for, trods alt.

dine forældre er/var bare mennesker. Følelser er jo den ting der adskiller de fleste af os mennesker fra dyrene, så kom nu ind i kampen og vis impati, hvis du da er et menneske

Jeg er på arbejde og når han sover, så kan der, uden at overdrive, springe 10 bomber i nærheden, uden han hører det. Han vågner ikke!!! Men desværre har han altid været i byen eller er ikke til at få fat på, når der sker nogen ting, hvor jeg virkelig har brug for ham. Det er rigtig nedtur[:*(]
Jeg skal tale med mine forældre lidt senere i dag. De har helt sikker brug for virkelig meget støtte. Jeg ved de er helt opløste af sorg.
Ja tiden læger alle sorg og man ender med at stå tilbage med de gode minder - og dem er der RIGTIG mange af🙂

Mange tak for dit indlæg, jeg er virkelig glad for, at i skriver ind🙂

Hoooowwwlll... og poteslav til dig og dine i denne situation, jeg kender den selv alt forgodt

Aroe [:*(]

Vi ved selv hvor hårdt det er og skalaf med sin hund efter mange år,havde en Laza Apsho i knap 14 år som blev alvorlig syg - og selv om det nu er to år siden husker vi som var det i går - men vi huskede osse på de mange gode og sjove stunder sammen,og det er jo osse det du gør selv om det er hårdt lige nu.
Idag har vi så en ny hund af samme race,overtog ham som 8 måneder gammel fra nogen der ikke magtede at ha hund.
Mange tanker til dig og dine forældre herfra.

Ja det er ubegribeligt så hårdt det kan være.[:*(]
Man kan glæde sig over de mange gode stunder man har givet hinanden🙂
Tillykke med den nye hund🙂

ja
det er nok det mest trælse der findes
men man kommer over det , tro mig ,, har prøvet det et par gange
så se frem , se frem

Hejsa,
Jeg genkender dine følelser efter selv at have været tvunget til at tage nogle hårde beslutninger med mine hunde gennem tiden.
Det er et meget smukt indlæg du har skrevet, og der er vist ikke nogen der er i tvivl om at den hund har været noget helt særligt for dig og din familie, og nu er tiden så kommet hvor Jeres veje skilles.
Det at tage et dyr til sig betyder at man påtager sig et enormt ansvar, og en meget vigtig ting er at man fra starten indser at det er et dyr, som man ikke skal tillægge nogle menneskelige egenskaber. Det er vi alle meget slemme til (jeg selv inklusive), men et dyr er ikke i stand til at ræsonnere som et menneske, det skal vi gøre for dem.
En meget vigtig ting er at vi som mennesker kan se ud over vores egen næsetip når tiden kommer; det er ikke OS det er synd for, det er dyret som lider af sygdom eller ælde, og selv om vi kommer til at savne det må vi være gode nok til at tage en beslutning om aflivning i tide så dyret ikke kommer til at lide unødvendigt bare fordi det er "så synd for os..."
Den beslutning har dine forældre nu taget, og ud fra dit indlæg ser det ud som om de gør det på netop det rigtig tidspunkt, så hunden ikke skal lide unødvendigt, men får fred efter et langt og godt liv.
En skriver her i tråden at tiden læger alle sår....
Det er rigtigt, selvom det føles umuligt her og nu. Men der vil altid være et ar efter såret, nemlig nogle gode minder som man kan tage frem en gang i mellem.
Pøj-pøj herfra
Ren

Jeg har prøvet at svare på dit indlæg flere gange, men får åbenbart ikke lov. Ved ikke lige hvad der er i vejen...
Men tak for indlægget og tanken, jeg sidder netop nu og venter nervøst op, at mine forældre skal ringe og berette om resten[:*(]
Og hvor ville jeg dog ønske at man kæreste ikke netop i dag skal sove brandert ud til engang i aften😕

Det varmede at læse. Jeg kan mærke at jeg er lidt bedre til at bearbejde situationen nu. Det hjælper at have nogen at skrive med.
Vores hund havde et mildt anfald sidste uge, men det gik over og så mærkede vi intet til det siden. Han logrede med halen, var glad, frisk på gåture osv. Men i dag satte gigten så ind og gigt bliver jo ikke bedre med tiden, så mine forældre valgte at tage den svære beslutning. For hans skyld. Han har haft et super liv, så selvfølgelig skal han også have en ordentlig afslutning på det liv🙂¨
Men det er meget, meget hårdt.
Hæhæ, kender godt til det med at komme til at tillægge hunden specielle menneskelige egenskaber. Det er jo vores bedste referencepunkt og når nu vi er så knyttet til dem, er det svært at lade være. Man tænker nemlig ikke altid over det. Selvom vi har øvet os i mange mange år, ha ha🙂

1000 1000 tak for dit indlæg. Det varmede virkelig🙂

[:*(][:*(][:*(][:*(]
Hvor ER det underligt. Har lige talt med min mor. Dyrlægen sagde at det var det rigtige tidspunkt. Han var slidt ned og han blev aflivet, inden han kom til at lide rigtigt. Med gigtmedicin ville han have kunnet klare et par uger mere, men det havde jo bare været for vores skyld vi havde beholdt ham de par uger. Så nu er det altså slut.
Mine forældre er på vej hjem fra dyrlægen nu. Han ligger på et tæppe på bagsædet i bilen. Hvor MÅ det være underligt. Der plejer den levende hund jo at ligge.
Hvor er det forfærdeligt, jeg er helt opløst.
Beklager at jeg bare sidder og gentager mig selv, men jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg har ingen at tale med. Tror jeg søger om afspadsering på arbejdet. Her er ikke ret meget at lave allivel. Trænger til at komme ud og drikke et par øl[:*(]

selv været igennem det et par gange. Man vænner sig aldrig til det - det gør lige ondt hver gang, så jeg ved, hvordan du har det. [l][l][l]

Du må tænke på at hunden nu har fået fred og er et bedre sted-den har haft et godt liv i jeres familie og jeg er sikker på den er med jer i ånden-det er svært lige pt ved jeg godt,men du gør det rigtige og tænker på alt det gode i har oplevet m hunden-kondolerer og husk du skal møde vovsen igen engang

...altså den sidste - min svigerfars labrador som pudsigt nok også tabte livsmodet som 13-årig! [:*(]
Turen er tung, øjenkontakten rædselsfuld - men noget som bare skal gøres!
Så jeg har fuld forståelse for dit (manglende) humør!
Men ingen tvivl om at beslutningen er rigtig - og at stemningen nok skal vende tilbage så tiden har modnet sindene lidt! [s]
Se fremad - hunden er sikkert allerede i en bedre verden nu!

M47

Men Hvor er det bare flot af jer alle at i har taget den beslutning for hundens skyld! og hvor er det et flot indlæg du har skrevet!
føler virkelig med både dig, hunden, og din familie selvfølgelig!
Syntes virkelig det lyder som den skønneste hund! og hvor har i bare passet den perfekt!
- ved præcis hvordan du har det indeni lige nu og jeg syntes du håndtere siturationen super flot!
Sender dig mine varmeste tanker og håber snart du og familien kommer lidt ovenpå igen! [l]

har lige fået nogle opgaver på jobbet. Troede det ville hjælpe at være på arbejde, men det er sgu hæsligt, trods de søde kollegaer. PRØVER at tage mig sammen, men det er som om det ikke lykkes.
Jeres svar gør mig dog lidt gladere🙂

Det er hårdt, men på den anden siden synes jeg det er rart, at man kan få lov at afslutte det, mens de stadig har et nogenlunde værdigt liv.
Det ville være forfærdeligt hvis man behandlede dyr som man behandler mennesker på det punkt, og dyrene skulle blive her, til de døde af sig selv.
Så selvom det gør ondt, synes jeg altid man kommer videre med en fornemmelse af god samvittighed, over at man har givet dyret et godt liv, og afsluttet det på en værdig måde.

Ja, så har den jo ikke været sund og rask til det sidste, når en hund ingenting kan, så er det ikke noget, der lige pludseligt sker- hvor den har været rask og rørig som en labrador altid er livlig, med mindre den er syg.
Jeg forstår dog godt, at det var et stort tab, at miste ham- men se det venligst i øjnene, han har lidt meget i de seneste uger/ måneder og han burde have fået fred på daværende tidspunkt. Labradorhunde, er nemlig meget sociale og aktive hunde, så kan han/hun ikke løbe omkring, så lider den meget! Dine forældre burde skamme sig.....
Kan/ vil du ikke indse dette, så håber jeg meget, at du aldrig selv får en hund, for du fortjener det ikke.
Jeg har selv en glad, sund og rask og livlig schæferblandingshund på snart 3 år, som stadig er så livlig som en hvalp.

Venligst,
K33.

Det er trist, men godt at han har haft et godt liv og har været frisk til det sidste. Er alligevel ked af det på dine vegne. Min kærestes mor har også en sådan hund, alle elsker ham en golden på nu 9 år. Glæder mig ikke til det sker, vi har boet der midlertidigt i 2 år inden vi flyttede videre. Han er bare så dejlig, men de lever jo ikke evigt :-(

For mit brev var hverken nedladende eller hånende, men irettesættende, med gode og saglige argumenter der for!
VH.
K33.

Aj- sikken et sortsyn, du har!!
VH.
K33.

Det var kun i dag han rystede. Vi er jo ikke synske og vidste ikke det ville ske, da han alle andre dage har været frisk. Hvorfor læser du ikke indlægget, i stedet for bare at genere? Mine forældre har haft hunde i mange år og ved hvad de gør. Desuden har de været i kontakt med dyrlægen ofte, som har tjekket ham og der har ikke været noget i vejen.
Du har ikke forstand på hunde tydeligvis, så jeg håber ikke du nogensinde får en hund. Det ville være det rene dyrplageri.
Kontakt mig venligt aldrig igen, det ville være spild af min tid

Det var en slags lettelse at få det overstået, når det nu endelig skal være. Han havde det jo godt indtil gigten satte ind. Han var med ude på ture, var glad, spiste osv. Men en gammel krop skal jo sige stop på et tidspunkt. Og det valgte den så at gøre i dag.
Mine forældre har netop begravet ham i haven.
Og ja, det ville være forfærdeligt hvis man behandlede dyr som man behandler mennesker i den sidste tid. Godt man har muligheden for at lade dem slippe, inden de kommer til at lide for meget.
Tak for indlægget :-)

Du formår at aflive dine hunde allerede INDEN de kommer med nogle signaler?

Ja så forstår jeg godt du synes du kan tillade dig at være noget så usympatisk og uvidende. Med DEN evne burde du måske være dyrlæge?

Desuden er en snart 3 årig hund nok ikke helt det samme som en på 13 år!!!!!!
Det burde en ekspert som dig jo vide???????

Det er SÅ hårdt at miste et kæledyr. Især når man har været heldig at have den i så lang tid og den har haft det godt.
Jeg havde selv en hest, som vi har haft fra jeg var barn, det var forfærdeligt at sige farvel efter alle de år.

Men de gode minder kan ingen tage fra én :-)

Det var da også et utroligt uvidende indlæg. Får sgu ondt af hendes/hans hund når den bliver gammel. Indlevelse, indsigt og forståelse er der ikke rigtig noget af.
Jeg føler meget med dig.
Vores hund havde også gigt til sidst. Han var ellers glad og frisk, men en dag ville benene ikke mere :-/

Men jeg læste sgu heller ikke dit indlæg som særlig sagligt, må jeg nok indrømme.
Pigen er vildt ked af det og du ved ikke om hunden har lidt eller ej, men det lyder bestemt ikke som om den har lidt i særlig lang tid.
Jeg tror heller ikke du ville synes det var rart, at en fremmed uden kendskab til din hunds liv, påstod at du ikke behandlede den godt, at du ikke havde forstand på hunde og at man ikke håbede du nogensinde fik en hund, hvis du ikke kunne forstå det.

Det MÅ du sgu da kunne se.....

det gør mig ondt på jeres og deres vegne.
Tænk at det kan gøre så ondt og ja, den sidste øjenkontakt er bare forbandet vanskelig og alle følelser vælder op i en.
Mine forældre har begravet hunden i haven. De svøbte ham ind i hans tæppe, smed jord på og så var det det. SÅ underligt. Det var lige 13 år!
Vi trøster hinanden med, at han har haft et super liv til det sidste og med tiden, som du siger, skal vi jo også nok få det bedre og kunne nyde minderne :-)
Ved godt det er tåbeligt, men jeg kan ikke lide tanken om, at han ligger ude i den kolde jord, når han skulle ligge inde i den varme stue hos min mor og far[:*(]

Tak for dit indlæg, jeg sender mange tanker til jer også🙂

Tak for dit søde indlæg🙂 Han var en dejlig hund, vi elskede ham meget🙂
Sidder lige og græder snot, nu hvor jeg endelig er kommet hjem og kan lade det få frit løb. Det hjælper.
Jeg ved ikke om jeg har håndteret situationen superflot, jeg har jo ikke rigtigt kunne gøre så meget🙂 Men tak for de varme ord. De indlæg gjorde mig bare så glad og det var lige hvad jeg trængte til🙂
Nu hvor jeg ikke har kunne give tårene frit løb på arbejdet, så har det hjulpet at læse jeres indlæg herinde, det må jeg sige🙂
Har du også været nødt til at aflive en hund for nylig eller?

RIGTIG meget endda. Kommer til at savne de gode gåture man har med ham :-) Og når han trykkede sig ind til én for at ville kæles med (han var SÅ kælen).
Nyd jeres hund, der er trods alt nogle år tilbage i ham endnu🙂

på i den svære tid. De gode minder og ikke mindst de gode billeder der er blevet taget. Jeg tror der er blevet taget en mia. billeder af den hund🙂😃

Jeg passede selv heste da jeg var barn og havde især knyttet mig til én bestemt. Den fik et eller andet, jeg ikke kan huske hvad var...tror måske det var tarmslyng. Den måtte derfor aflives og jeg var KNUST. Jeg havde kendt den hest længe og elskede den og pludselig skulle den aflives[:*(]
Men de længselsfulde følelser er jo kun gode tegn🙂

Et par pil'lere til at få det lidt på afstand, men ikke for mange og ikke for langt!
Jeg kender godt den der tomme plads og den beskidte væg ved siden af brændeovnen hvor hunden havde sin yndlingsplads.
De næste par uger kan blive rigtig hårde, men på forunderlig vis kommer man igennem og det viser sig at der trods alt er et liv på den anden side af sorgen.
Jeg har ikke hund i øjeblikket, da jeg bor alene og er sømand. Det er altså tomt mange gange...
Da kæresten flyttede ud var der ikke nogen af os som kunne beholde vore to store dejlige hunde, så enden på det hele blev at de kom på internat for at blive viderformidlet, og begge hunde kom heldigvis ud til folk som gerne ville dem. Jeg har valgt ikke at have nogen form for kontakt til dem fordi det alligevel ikke ville gavne hverken hundene eller mig.
Det er snart et år siden, men når jeg er hjemme sker det rigtig tit at jeg tænker på dem, og det er stadig utrolig svært. Selvom jeg synes at jeg er rimelig god til at gøre rent, sker det stadig at jeg finder hundehår eller hundelegetøj rundt omkring på grunden, og så er det lige tid til lidt stilfærdige minder....
Men tro mig, både du og dine forældre vil på sigt komme så langt at I vil kunne nyde alle de gode minder gamle "Trofast" gav Jer.
Jeg håber at der er kommet liv i kæresten så du kan få en bred skulder at græde ud ved ;o)
Ren

Jeg håber for din hunds skyld at du ikke er alene om den

og det lyder som om i har givet ham et fantastisk liv, så i har intet at bebrejde jer selv for🙂
Det kan man tit lidt komme til at gøre som dyreejer.
Men jeg er sikker på, at den hund har haft det som blommen i et æg og den har været hos en superkærlig familie, det glæder mig meget🙂

Det var jo den vej det måtte gå til sidst og nu sidder i med en masse tomhed, men den bliver langsomt fyldt ud af alle de dejlige minder🙂

kan komme meget pludseligt, og kan faktisk komme til udtryk i form af rystelser og kramper, som til tider forveksles med epilepsi.
Så jeg kan love dig for at det kan komme pludseligt!

🙂 Det var nemlig det der skete med vores hund.
Han havde lidt gigt, men det kunne tages med lidt medicin og han havde det godt. Men en dag satte nyrene altså ud og han fik netop også rystelser og spiste ingenting.
Så til dyrlægen med ham. Tud tud tud.
Godt man i det mindste kunne give ham et godt liv indtil det sidste🙂

Det var da så lidt! 🙂
nej jeg har ikke været nød til at aflive nogen hund, men jeg har været nød til at sige farvel til en hund. 😖
min kæmpe bamse: Asterix skulle tilbage til opdretteren pga hjerte fejl og så var han også godt oppe i årene. jeg kan aldrig huske navnet på hans race, men han er KÆMPE i forhold til sin størrelse men den flotteste gyldne farve og grøn-gulige øjne, med kæmpe poter og det største hoved (der minder lidt om en bull dog's)
han var den skønneste hund i hele verden og det var bare det dejligste når han lagde sit kæmpe "løve hovede" i skødet på en, og faldt i søvn 🙂
Han var noget helt specielt! [l]

men min mor havde en golden, der på sine gamle dage begyndte at få "epilepsi".
Hun fik valget mellem aflivning eller medicin resten af dens dage. Hun valgte aflivning, og da dyrlægen vendte tilbage, viste det sig at være en smart beslutning, for det havde slet ikke være epilepsi, men nyresvigt.
Det var ikke fordi dyrlægen var dårlig imo. Det er også noget i stil med 30 år siden, så jeg ved ikke hvor gode muligheder man har haft, for at teste for den slags.
Men ja, det kan gå hurtigt 😉

Det eneste du udviser er uvidenhed og unødvendig fordømmende adfærd.
Tilsyneladende er hele dit udtalelsesgrundlag baseret på sølle 3 år med hund, og så siger du tilmed at din hund er ved godt helbred. Ja det må man sq da håbe, når hunden har den lave alder af 3 år.
I indlæget bliver der snakket om en lab på 13. Sådan en hund kan få mange forskellige akutte sygdomme, der kan fører til at man må aflive den fra den ene dag til den anden. Ting du tydeligt intet ved om, og oven i det er du så kujonagtig at blive væk, når du får reele beviser og saglig argumentation smidt efter dig. For det eneste du byder ind med er uvidenhed, og det er skræmmende at du i det hele taget har hund!
Men du bliver klogere!

Jeg vil også gerne kunne aflives når jeg engang bliver gammel og syg !!

Tak for dit indlæg. Jeg var lettere chokeret over hendes udmelding. Magen til fordømmende attitude, skal man da lede længe efter.

Det kan godt være hun påstår, at hun ikke er fordømmende, men man kan jo se alene på dette indlæg, at det har ligget latent. Desuden fik jeg bekræftet vedkommendes uvidenhed, da hun skrev, at hun blot var irettesættende. Jesus Crist...irettesættende...overfor hvad dog? Hun kender ikke mig, min familie eller min hund og så mener hun, at hun udfra det grundlag og over nettet tilmed, skal irettesætte og derefter fordømme min familie og mig.
Nu hvor jeg har fået det lidt på afstand, synes jeg næsten bare det er sjovt😃 Men synd for hendes hund!😕

trods han ikke var en del af dit liv. I har gjort det rigtige trods det er svært at bestemme over andres liv, men tænkt på evt hvilken smerter han skulle havde været igennem hvis I havde valgt den "egoistiske" vej, ved at lade ham leve for jeres skyld og ikke for hans skyld.. Han vidste hans tid var kommet, han var trist fordi I var det, så mind ham for de gode og nok også mange fjollet ting han har lavet, han er på vej nu og han har det godt 100% sikkert, og han kommer til jer igen på en eller anden måde for at sige tak.. Tro mig

Vi havde engang en kat, den hed " Sorte " og den havde vi da' i nogle år, men så en morgen lå den på bryggersgulvet, og hev efter vejret, da' vi jo havde hele molevitten hos Falck, blev der jo så straks ringet til Falck, som skulle hente den og køre til en dyrlæge, men det ville de ikke, fordi det var vores kat, hvis det nu havde været naboens kat der lå på fortovet, så ville de køre, ( det har jeg godt nok aldrig forstået meningen med ) men vi ringede til dyrlægen, og da' han kom var den død.
Her bagefter, så tror jeg at det var kræft der tog livet af den.
Men som voksen mand, græd jeg som et lille barn, da' jeg begravede den ude i vores have...
Så trøst dig med, at hunden, har haft et godt og langt liv, og at få den aflivet nu, er hårdt for jer der elskede den hund, men tænk nu mere på hunden, for det var jo den der skulle lide og ikke jer, de lidelser der lå forude, slipper den så for, og det tror jeg, hvis den ellers kunne, så ville den takke jer for at i har forskånet den for.
Op med humøret og se fremad.
Hej

Og hvor er jeg ked af, at høre det med din kat.
Det er vildt så meget et kæledyr kan få en ud i torvene🙂 Men det tager jeg som et godt tegn,
Forstår dog ikke den regel hos Falck, at hvis det var naboens kat, ville de gøre noget. Hvordan giver det mening?
Jeg er så glad for, at mine forældre har valgt at tage beslutningen for hunden på det rigtig tidpsunkt og ikke at egoistiske grunde. Jeg er også glad for, at jeg nåede at være hjemme 4 dage inden han blev aflivet.
Vi har gået nogle ture i skoven og krammet og jeg har giver ham lidt massage til skulderne (det ELSKEDE han). Uden at jeg vidste det var en afsked, var det en virkelig god afsked.
Savnet er kæmpestort, men ja vi kommer jo videre og kan glæde os over, at vi har handlet korrekt, samt givet en hund et kanonliv🙂

Har i fået ny kat?

Han er da et af de få evt. "spøgelser" jeg gerne ville se. Verdens sødeste "spøgelse"🙂
Jeg tror egentlig ikke på et liv efter døden, men jeg kan jo heller ikke afvise det. Især ikke efter en oplevelse min mor havde min sin far, da han døde. Der måtte vi lige revurdere vores opfattelse af et liv efter døden. Det er ikke udelukket🙂

at vi har givet ham et fantastisk liv og afsluttet det i rette tid🙂
Vi har ingen dårlig samvittighed, kun savn

er du ikke ked af at skulle af med ham/hende så har du ikke fortjent at have haft ham
ps vi afliver en 3 årig på mandag pgv allergi...........jeg bliver aldrig god til det.

hvad os dansker kan græde over, alt imens mennesker lider verden over, så sørger vi over en hund, med menskelig forstand ved vi at mange hunde max bliver 12 til 16 år,
men vi tager de kære dyr til os som man skulle tro de var mennesker og dør de falder hele verden sammen for os. Hold da kæft det er til at brække sig over.

Hvis du har ondt i røven over at nogle af os sætter dyr på lige fod med mennesker, så find et andet sted at brokke dig!
Jeg synes personligt min hund er mere værd end en eller anden random person jeg ikke kender. Det er ikke mit problem at vedkommende sulter. Er jeg kynisk? Måske. Men der skal både være plads til folk der tænker på dyrene, og folk der tænker på menneskerne, hvis der ikke er begge dele, så ender det det godt nok med at blive et sølle sted vi lever.
Ja hurra hvis man altid tog mennesket - det eneste DYR der er så IDIOTISK at ødelægge sit eget levegrundlag - i forsvar, og altid droppede dyrene til bagefter. Eller bare naturen i det hele taget. Så ville der ikke længere være nogen planet!
Jeg græmmes ved tanken om at der findes mennesker som dig der ude!
Hvis du har så ondt i røven over folk der sulter, så send alt hvad du har i overskud (dvs. alle penge, ud over det mest nødvendige), til dem der lider, ellers så LUK!
Det er til at brække sig over når folk er så forbandede selvretfærdige som du er!
Tag noget ansvar for den verden du lever i!

primært når det har stået i nogle dage og den ikke er aktiv længere, har du ikke og lagt mærke til det? Det er meget pudsigt, men man kan være sikker på at det sker HVER gang😃
Folk herinde er så forudsigelige😮
Jeg gider ikke engang læse de to sidste indlæg, men jeg sætter stor pris på din støtte, Chinci🙂
Du er en sand dyreven, det glæder mig🙂
Kærlig hilsen
Kvinde29

Ej DET er sgu unfair, at den har så meget allergi, at i ikke kan få lov at give den et langt og godt liv[:*(]
Hvor er jeg ked af det på jeres vegne og hvor må det være forfærdeligt at tænke på, at på mandag...... Puha, bliver sgu helt dårlig.
På 3 år kan man sagtens nå at knytte sig godt og grundigt til sin hund.
Jeg sender jer en masse varme tanker herfra

Kære kvinde29
Det er hårdt at miste en elsket hund. Det er næsten 40 år siden min lille hund døde. Jeg glemmer den ikke så længe jeg lever. Jeg sørger ikke mere, men jeg kan stadig få tårer i øjnene, når jeg tænker på den. Min søde lille kloge hund blev kørt over.
Nogle vil sige man ikke er rigtig klog, men man kommer til at elske sådan et dyr, som en kær elsket ven.

Men det blev aldrig det samme som " Sorte "
Nogle ganske få år efter, gik det ægteskab så i stykker, og ALT løb ud i sandet, og de sidste mange år, har jeg så opholdt mig her i det Jydske.
Det med Falck, er der ingen mening i, Det er kun Falck der kan se den, men sådan er det bare.
Lev vel

Inden indlægget ryger af forsiden, vil jeg lige nå at sige tusind tak, til dem der har vist mig medmenneskelighed og skrevet forstående indlæg. Det har jeg sat meget, meget stor pris på. Det hjalp mere end i aner🙂
Må i få en rigtig dejlig weekend🙂

at den skæbne skulle overgå den stakkels hund.
Jeg håber i det mindste ikke at den måtte lide for meget, men at den døde med det samme, nu det endelig skulle være[:*(]🙂
Der er mange flere end man tror, som ikke forstår det. Men hvis man ikke har haft et kæledyr selv, så kan det nok være svært at sætte sig ind i🙂
Håber du får en dejlig weekend, jeg sender dig mange varme tanker herfra🙂

- for jeg har selv prøvet det. Jeg har altid ment, at man skal være klar over sit ansvar, når man anskaffer sig en hund, eller et hvilket som helst dyr. Dette ansvar gælder også at træffe den tunge beslutning. Men det må være sådan, at når hunden ikke længere har et værdigt liv, så skal man kunne hjælpe den af med det. Bagefter husker man bedst hunden i dens allergladeste stunder.
Det er virkelig et familiemedlem, man siger farvel til, og det gør ondt. Men glæd dig over, at din hund har haft mange gode år, - sammen med sin familie. :)

- dit anonyme fjols, men gør det et andet sted!!!!

Hej kvinde29.
Jeg forstår dig godt. . . d. 20 november 2007 var jeg nødsaget til at få min kære gamle hund på 13 år aflivet. Hans kredsløb brød pludselig sammen og der var ikke noget at gøre. Det var virkelig hårdt for jeg elskede den hund (Basse). Jeg har ikke altid haft det lige nemt med at møde nye mennesker, men det gjorde han muligt. Vi fik ham da han var 1,5 år fra dyreinternatet, og han var noget aggressiv mod andre hunde. Men med hundetræning fik vi det trænet væk, og han blev den sødeste og mest godmodige hund der fandtes. Han delte endda sin mad med sine hundevenner. :)
Nu har jeg så overtaget en ældre hund og ja - jeg skulle lige tænke over hans alder. Han var 8,5 år da jeg fik ham. men jeg fandt ud af, at jeg ikke kunne overskue en lille hvalp - ikke med et studie ved siden af. En af mine veninder fandt Buller til mig, og nu har jeg haft ham i 1 år og har bestemt ikke fortrudt. Han er en dejlig og en skøn hund, og ham elsker jeg også. Og jeg håber at jeg har ham i et par år endnu.

Vi fik aflivet vores 11 årige gamle Schæfer, for omkring 3 måneder siden. Det var også hårdt. Vi fik hende da vi flyttede ind i det hus vi bor i nu, så hun er / var tilknyttet huset. Har aldrig set så god en hund. Selvom hun var en schæfer (desværre har folk mange fordomme for schæfere) så gjorde hun aldrig nogen noget. Selv kattene kunne ligge i hendes kurv, også puttede hun bare med dem😉
Men hun havde gigt, som vi havde holdt nede med piller og andet medicin, men det var blevet så seltm så hun ikke havde det godt mere. Derfor blev vi enige om at aflive hende. Det er virkelig trist, og huset føles så tomt uden hende. Men man må jo også tænke på hvordan hunden har det, og ikke bare en selv.
Kan kun tænke tilbage på de gode tider med hende, og at hun ikke led.
Så forstår dig fuldt ud, selvom nogle folk er for kyniske til at kunne forstå man kan holde af dyr på så stærkt en måde.
tanker fra Nax

er ikke en nem beslutning at tage om at aflive en hund.
Hunden er oftest et familiemedlem næsten på højde med sine børn tit.
Jeg selv måtte selv gå den hårde gang i foråret sidste år min min dejlige tøs, var meget hårdt og savner hende stadig.
nogle gange snakker jeg om hende som om hun stadig er her og går de samme ture, har tit overvejet at få en ny hund, men man kan ikke bare erstatte hende, man får jo aldrig en magen til.
så indtil videre er vi hundeløse men snakker tit med min datter om hende og ser billeder osv.
er ked af dit tab men vil desværre ske med alle en dag. i kan være glad for i havde ham så længe :)

og sund, som dagen er lang.
Han mangler intet og har det fint med at jeg er den eneste ejer af ham! Faktisk er han så glad og legesyg, at mange tror han stadig er en hvalp, selvom han næsten er 3 år.
Jeg håber for hundes skyld, som helhed- at du Gitta Hansson ingen hunde har, for sikke du dog tager fejl ang. hundevelfærd.
Sikke en kommentar, fordi jeg lige netop mener det var dyremishandling- det er da dig, der er usympatisk, din nar!! Jeg sørger da jo lige netop meget godt for min hund, idet jeg er imod enhver form for svigt af sin hund!! Ubegavede kvinde.
Hilsen
K33.

først tør svare nu😃
Mon ikke hun ved, at hun er helt galt afmarcheret😃

det kan være hardt jeg ved det selv det godt nok ikke en hund men min kat
det var den væreste dag i mit liv han blev 13 år. min datter bar ham hele vejen selv om hun hade ondt i armen man kommer altid til savne dem jeg har fået lavet et stort billede af ham der står på min reol og tænder et lys for ham en gang hver søndag det hjlæper mig og min datter lidt der har været gode minder 😃

Du skal ikke sidde og irettesætte folk, som lige har mistet deres kæledyr.
Desuden postulerer du, at hunden har haft det dårligt i flere uger/måneder. Men det har den jo ikke.
Det har du intet belæg for at skrive.
Og at sammenligne et hund på 3 med en hund på 13.....altså hvad er du på??? 😃

havd er du så????

Du sidder og udtaler dig om noget du slet ikke aner noget som helst om !!! Og så har du den frækhed at fordømme på et usagligt grundlag. Og udtale dig om dyremishandling, som ikke engang har fundet sted.
Det er jo helt vanvittigt

Ja, I må selfølgelig gerne kommentere tråden - men den er altså faktisk mere end 2 år gammel. 😉

Mvh. Gavtyven