Min kone elsker mig ikke mere ?

Hej
Jeg håber at der er nogen der har nogle erfaringer jeg kan bruge.
Min kone og jeg mødte hinanden for 5 år siden. det var en vild forelskelse hvor vi fra starten var adskilt i 1 måned, da hun skulle på guideskole. Vi skrev og faxede sammen hver dag. Da hun kom hjem fra guideskolen flyttede hun ind hos mig straks og vi har været sammen siden.
Vi blev gift for 2 år siden. For 1 år siden købte vi et næsten nyt hus og for 9 måneder siden fik vi en lille pige som vi elsker over alt på jorden.
Jeg har de sidste par år været meget dominerende og trumfet min vilje igennem den ene gang efter den anden. Jeg har dog omvendt også behandlet hende godt og givet hende hvad hun pegede på og forsøgt at forkæle hende. Et eller andet sted er det dog gået galt, for det sidste årstid er hun blevet mere og mere kold overfor mig. Vores sexliv er også gået ned ad bakke. Hun har ikke rigtig villet give udtryk for hvad der var galt og jeg har ikke kunnet se det.
For 14 dage siden kulminerede det. Jeg fik trukket ud af hende hvad der var galt. (Jeg var dominerende, snakkede ned om hendes arebjde som hun godt kan lide, forskelsbehandlede hendes familie i forhold til min egen). Det hele er sådan set rigtigt og dte har jeg nu lavet om. Jeg ved ikke hvorfor jeg har opført mig sådan, men det er ikke sådan jeg vil være.
Jeg spurgte om hun elskede mig. dertil svarede hun at det gjorde hun ikke rigtig mere. Det var forsbundet hen ad vejen med de problemer der har været. Hun vidste ikke om hun havde lyst til at give det en chance mere.
Nu er der så gået 14 dage. Jeg har lavet om på alle de ting hun nævnte. Siden det hele kom frem i lyset er det sådan set bare blevet værre med vores intimitet. Jeg kan få et hej og et farelkys, ellers vil hun helst ikke at jeg rører hende.
Hvad kan jeg gøre. Jeg elsker hende og vores lille datter over alt på jorden. Jeg vil have hende tilbage som den dejlige kone jeg giftede mig med for 2 år siden. Jeg ved at jeg har gjort nogle ting galt, men jeg vil SÅ gern gøre det hele godt igen. det virker som om hun har bestemt sig for at give det en chance, men hvad gør man for at få en person til at elske sig igen❓det er ikke ligetil. Jeg har også haft perioder hvor jeg ikke kunne sige at jeg elskede hende, men det er da forholdsvis hurtigt kommet tilbage igen. Vi har gennem tiden haft mange skænderier, men det har vi ikke mere.

HJÆLP - jeg aner ikke hvad jeg skal stille op, men jeg ved at jeg vil ikke miste hende.

Hej
Rigtig kedelig situation for dig.
Men er du virkelig parat til at forandre dig?
Har du overbevist dig selv, at du VIL forandra dig?
Husk: Fordi du bestemmer dig for at ændre dine atituder, udmeldinger osv., så ændrer det altså ikke forholdet på 14 dage.
Du/I er nok nødt til prof. hjælp.
Noget siger mig, du måske vægter dit eget job højere end familien.
Ville du være villig til at sige dit arbejde op for at redde dit ægteskab og få familien tilbage??
Held og lykke

Hej og tak for sit svar
jeg har forsøgt at få hende til at gå med til parterapi. Det vil hun ikke.
Du har ret i at jeg har vægtet mit arbejde højere end familien, men det er ikke det jeg ønsker. At sige mit arbejde op vil ikke være en mulighed, da det er min indtægt vi er afhængige af. det er heller ikke noget jeg umiddelbart ønsker, da jeg godt kan lide mit arbejde. At bruge mindre tid på arbejdet og mere på familien er jeg helt sikkert villig til.
Ja jeg er parat til at ændre mig. Det er jo ikke sådan jeg har været altid. De sidste par år har jeg bare taget familien for givet - det vil jeg ændre.
Jeg kan ikke gøre mere end jeg gør PT. Tingene har allerede ændret sig herhjemme. Der er en bedre stemning og vi laver flere ting smmen. Under overfladen ligger det dog stadig og lurer, og jeg kan helt sikkert mærke at hun ikke har nogen form for lyst til kontakt med mig - udeover et hurtigt kys. Indtil jeg fik det hele presset ud af hende omkring hvad der var galt, havde vi da sex hver uge og jeg kunne godt tage om hende. det blev godt nok ikke gengældt i fuld grad, men der var da kontakt. hvorfor har det ændret sig så drastisk bare fordi problemerne er kommet frem i lyset ?
Hvad kan jeg gøre for at hun kommer til at elske mig igen ?

Det er da vist en stor læreproces i er i gang med der....på den hårde måde?
du skriver "men hvad gør man for at få en person til at elske sig igen ?".....altså for pokker...det er jo ikke en hund du kan kommandere rundt med.....se det i øjnene....du har fejlet og må bøde for det!

Ja jeg har fejlet, men er villig til at lave om på det. vi fejler alle. Det er måske heller ikke kun mig der har begået fejl i forholdet.
Er man bare 2 sammen er det kompliceret, men har man også et lille barn sammen er tingene ikke så enkle. Efter min opfattelse må man kæmpe for at få det til at fungere igen, og kan det ikke det må man til sidst give op. Der er et barn som man også må tænke på.

Du kender selv dine fejl,så hvorfor spøger du i dette forum.Hvem gider at blive domineret med hver dag,og du lyder meget ego.Se det fra hendes side,og glem din egen ego.

Du skriver at du har foreslået at gå i terapi, men det vil hun ikke. Hvad er grunden til dette? Du TROR at hun er villig til at give det en chance men hvis hun er det hvorfor så ikke gå i terapi? Du kan ikke hele jeres forhold hvis ikke hun er interesseret i det. Mit råd er for det første at give det lidt mere tid. Tingene bliver ikke super duper på 14 dage hvis hun har følt at du var for dominerende i længere tid. For det andet kan I så ikke få passet jeres datter og tage på en weekend sammen. Det behøver ikke være noget dyrt, bare I kan være alene, spise hyggelige middage, gå ture, snakke sammen og prøve at finde hinanden igen. Og så må du jo bare blive ved at vise hende at du har/vil forandre(t) dig. Hun er måske ikke sikker på at du kan holde det, hvis det kun er 14 dage siden du fandt ud af at du skulle ændre dig.
Held og lykke

Kære Modløse
Man kan ikke forlange kærlighed, man kan give kærlighed og så være heldig at få noget tilbage! Du må tro på dit held, din kærlighed og din parforhold!
Jeg håber ikke det er for sent, men masser af kærlighed fra din side er den eneste løsning på dit problem.
knus
Gitte

Tak for dit svar
Jeg ved ikke med sikkerhed om hun vil give det en chance, men det virker som om hun prøver. Vi har det egentlig hyggeligt i hverdagene nu. Eller også er det skuespil❓Det virker som om alt er normalt, dog med undtagelse af intimiteten (berøring, kys, kram, sex)
Ja 14 dage er for lidt, og ja hun har sagt at hun ikke tror på at det varer ved hvis jeg ændrer noget, men det ved jeg inderst inde at det vil.
Måske har du ret i at en weekend sammen ville være sagen.
Forrige weekend tog vi 1 dag sammen hvor vi var i svømmehallen og gik en lang tur i skoven. Vi havde det faktisk ret hyggeligt.
Måske vil jeg bare at det hele skal blive godt på 14 dage, selvom jeg ved at det tager længere tid. Usikkerheden er ved at drive mig til vanvid. Jeg vil så nødigt miste hende. Vores datter ville jeg heller ikke kunne holde ud kun at skulle se hveranden uge eller lignende.

Ja du har sikkert ret. jeg prøver at give den kærlighed jeg kan, men jeg er jo også bange for at gøre for meget.
Det virker ikke som om hun bryder sig om at jeg hele tiden fortæller hende at jeg elsker hende og at hun er dejlig osv.
derfor har jeg prøvet lidt mindre den sidste uges tid. jeg vil jo heller ikke have at hun skal føle sig overfaldet fra den ene dag til den anden. Hun sagde for en uges tid siden at det var for meget.
tror du ikke også at det er bedre med lidt hen ad vejen i stedet ?

Din skæbne er du desværre kun selv skyld i, desværre kommer det også til gå ud over barnet...hvorfor fanden får man børn sammen når man ikke elsker hinanden,børn kan aldrig redde et ægteskab tværtimod.
Din kone skal komme videre og få sig et nyt liv sammen med en der respektere hende, for det gør du ikke.
Du skal også videre med dit nye single liv, for det er du og andre kvinder vist bedst tjent med...kun de færreste elsker at blive domineret og så skal det kun være i kort tid.

Jeg tror helt klart at i begge to kunne have godt af at komme lidt væk fra hinanden og tænke tingene godt igennen. Din kone sender lidt forvirrende signaler, syntes jeg, og det gør jo ikk lige frem situationen nemmere. At gi dig et farvel kys og tidligere har sagt hun ikk elsker dig, hænger ikk helt sammen. Hvad du end har gjort tidligere giver hende ikke ret til at lege med dine følser. Hun må finde ud af hvad hun føler. Du skal også tænke på at det nok er lidt svært for hende lige pludselig at omstille sig over for dine forandringer fordi du efter en tid finder ud af at du nok ikke har været så sød mod hende.
Prøv at gi hindanden noget tid. Det tror jeg i hvert fald ikke gøre MERE skade!
Jeg håber i finder ud af det igen og held og lykke med det.

Hej Modløse.
I stedet for at sige med ord at du elsker hende, fortryder osv., så tag at vis det i stedet for.
Tag opvasken, sorter vasketøjet - gør en indsats derhjemme. På den måde bliver hun mere afslappet, aflastet og kan MÆRKE at du gør alt hvad du kan for at lette hende. Ser du, den slags synes måske helt ubetydelig for dig, men for en kvinde er det rigtig romantik.
Ord er jo til syvende og sidst bare ord.
Held & lykke!

Det er jo sådan med kærlighed og respekt at man skal gøre sig fortjent til begge ting. Man skal arbejde hårdt for begge dele og slækker man på indstatsen, så får man som man giver.
Dét siger jeg ikke fordi jeg vil træde på dig, men fordi det er facts.
Som een af de andre skriver så spiller 14 dage ingen trille - Og det kunne godt lyde som om din elskede er helt der ude, hvor det snart kan være lige meget... Jeg føler med dig. Min eks stod i samme situation som du - er sgu i virkeligheden bange for at han stadig står der, her efter 1 år. (Vi taler samme problemer i forholdet, bare over 8 år)
At hun ikke vil med i terapi, kunne tyde på at hun mener fejlen kun ligger hos dig og at hun "ved" at du ikke lytter efter når hun har "grædt ud" over den tilsyneladende manglende respekt. Hvad skulle en parterapi så kunne gøre??
Du må give hende tid. Og du må kæmpe. Hvis det er hende du vil ha, kan du jo ikke rigtigt miste noget ved det, vel?
Jeg ønsker dig al den held og lykke jeg overhovedet kan. Jeg håber det ikke er for sent for jer - Det var det desværre for min mand og mig.

Nu er vi mennesker jo ikke ufejlbarlige og det du gennemgår nu er udvikling, for derved at opnå modenhed og erfaring.
Jeg tror nu ikke du mister din prinsesse, ikke i denne omgang, smiler.
Vis at du elsker hende og forlang ikke noget igen, så skal det nok gå.
Men husk også at snakke sammen, være på, glæde jer over hinanden og jeres lille ny verdensborger. Intet i livet er en selvfølgelighed!
Varmt smil til jer

ikke at der noget at gøre. Det lyder som om det er noget hun har haft i tankerne længe og hun har brugt den kærlighed op hun havde til dig lige så langsomt, dernæst blevet sammen med dig på grund af jeres barn. Nu er gnisten slukket og hun er videre, det skal du også komme, det gælder bare om at gøre det så lidt stressende for jeres barn som muligt.
"Det er først med ryggen mod muren at man kan læse skriften på væggen"
Du har allerede lært meget, tag det med og undgå at gøre det igen.
MVH Tigeranden

min mand og jeg har selv stået i samme situation, og det kulminerede efter ca 12år, jeg elskede ham ikke mere da han var lige som du åbenbart har været.
jeg var ved at forlade ham, men som du ville han oz gøre alt for at tingene skulle køre igen, og derfor gav jeg det en chance selv om jeg ikke stolede på
at han ville ændre noget somhelst.
nu skal du forstå at når man har levet sammen med en så dominerende person i så lang tid så kan tingene ikke ændres på et par uger, men min mand fik virkelig ændret sig og efter et lille års tid
kunne jeg mærke at jeg havde fået alt min kærlighed til ham tilbage igen.
vi har idag være sammen i 23år og vi er stadig lige lykkelige og forelsket.
så som du kan se så kan det lykkedes men du er nødt til at være meget varsom og virkelig holde hvad du lover hende og sørg for at forkøle hende meget ikke kun iform at gaver med med opmærksomhed og kærlighed.
håber det lykkedes for dig.
held og lykke

der var smuttet en stavefejl med

hej modløse-
Det er da en være situation- synd-
Men gir ikke op - og det kan da godt være at du har kvajet dig, med for meget arbejde og for lidt opmærksomhed på hende- Du skrive du har givet hende alt hvad hun pegede på- hvis der ikke er mere at pege på - så der jo altid manden-
Er hun klar over at du virkelig har erkendt din væremåde og meget gerne vil lave dig om for redde forholden?- ikke for hendes skyld alene med fordi du godt kan se du har fejlet og du vil gøre at for jeres skyld..
Til sidst op med modet det jo ikke et særligt langt ægteskab endnu- sørg for at bliver lidt attraktiv igen- og nej det ikke at parrere ordre fra fruen- det en ond cyklus hvor tilfredsheden aldrig har får chance-
Stil lidt krav til dig selv, men også til hende om at sætte ord på sine betragtninger- uden du leger- mister fix it all- og bare lytte og forstå (lade som om hvis andet er umuligt)- og vis du handler på det du høre...
Ved godt det lyder som en gang ligegyldig crap og selvfølgeligheder-
Go vind
hedningen

Hej Musen
Tak for opmundring. jeg håber virkelig også at det går sådan for os.
Havde du det på samme måde med at du var meget afvisende overfor ham i starten❓Det der undrer mig er at hun godt vil give mig et farvelkys og sådan, men ikke holdes om og tror jeg heller ikke have at vide at jeg elsker hende❓Er det bare en facade❓Jeg mener vil hun gerne høre det alligevel ?
Hvad virkede bedst på dig dengang ?
jeg er 100 % indstillet på at ændre tingene og er i fuld gang med det. det er den kvinde jeg elsker og vil være sammen med. jeg håer bare at hun får det på samme måde med mig igen.
Det er kun 1 måned siden jeg havde fødselsdag og der fik jeg et billede taget ved fotografen af hende, vores lille pige og vores hund. Der stod i kortet "fra dine piger". jeg blev utroligt glad for det og tænker nu på hvordan det kan være at man gør/skriver sådan og en måned efter slet ikke føler sådan ?
Hun siger at hun synes jeg er sød og rar, men det hænger vel heller ikke rigtig sammen❓Jeg er meget forvirret fordi jeg synes at handlingerne og de ting hun har sagt ikke helt hænger sammen.
Jeg håber at du kan give mig noget af forklaringen med det du har været igennem ?

Hunden er et pattedyr, mennesket er et pattedyr, du et pattedyr- gad vide om vi har noget grundliggende fælles .?-
Og selvfølgelig kan man genvinde kærlighed- og det kan både hunde og mennesker-
Man kan rent faktisk godt- snynde en person til at tro det rigtigt kærlighed- ved at studere mennesket og dyrets grundliggende natur (menneske psykologiske fællestræk og behov), og spille på de rigtige strenge i forhold til hendes/hans personlige manifestation af disse..
Det kan være svært at se sammenhængen- men der er nu en fælles substans og et hav af redsskaber, der kan tages i brug hvis man skal genvinde kærligheden - mange af disse arbejder på et meget basalt niveu. Klap din hund og kys din kæreste goddag- forkæl din hund med 3 timer på agility bane og gir kæresten din fulde opmærksomhed i 3 timer, De vil begge føle sig og mærke deres natur blive anerkendt brugt og studeret- Lad dem udforske sig selv og vis dem du er med på turen..
selvfølgelig er hunde lidt lettere - men du kan da bedre snakke med kvinden- så det burde være lettere..ihvertfald hvis hun var loial overfor sig selv og ikke pakker sig ind i selvindbildning og de sædvanlige psykologiske projektioner af problemer..
God rejse -mennesket psykologi er meget komplex men såre simpel..

Altså, hvis jeg må sige det ligeud, så er jeg bange for, at det ægteskab er en dødssejler.
Kærlighed kan ikke fremprovokeres, hvis hun ikke elsker dig, så er der ikke noget at gøre ved det, og så er det sådan set ligegyldigt, hvis skyld det er.
Hun kan ikke gøre for det, måske vil hun gerne elske dig, men i længden holder det ikke.
Hendes fysiske manglende lyst til dig, kan imidlertid forklares med, at det ikke er så længe siden, hun har født, hvis kærligheden er til stede, skal det andet nok komme.
Iøvrigt tror jeg da, du er en meget utålmodig mand, man kan ikke på fjorten dage ændre en masse grundlæggende fejl i et forhold, det tager måneder og år.
"Du vil ha`hende", det er der altså ikke noget. der hedder min ven, det bestemmer hun selv, husk på det.

som måske kan hjælpe dig på vej.
min mael står øverst, send mig en mael og jeg skal hjælpe dig så godt jeg kan.
knuz

Jo, jeg tror heller ikke du skal overfalde din kæreste med smukke ord. Man bliver som kvinde træt af ord. Vi vil føle os elskede. Vis hende at du begærer hende, når hun har overgivet sig til dig - ikke før. Forfør hende med opmærksomhed, gi' hende nogle drømme, det kan være en forlænget week-end til Paris, en shoppingtur i København, bortfør hende uventet til en kunstudstilling (hvis hun kan li' det). Invitér hende i den nye opera. Gør noget uventet, præcis for hende. Du skal ikke fortælle at du elsker hende, bare vis det.
knus
Gitte

Hehe... Stå og sparke til en mand der ligger ned! Nice gjort, narrøv!
Hør på manden... Han siger at han vil ændre sig!
Der er massere af ting ved os allesammen der pisser den modsatte partner fuldkommen af... Hvis man spørger din kæreste/kone kan vi helt sikkert finde en masse pis som kun du ville gøre...
Det er let nok og stå og spille dum og forklare hvordan det hele er!
Man for børn fordi man elsker hinanden... De skrev også at de EKSKEDE hinanden...
Jeg kan kun grine hvis svin som dig senere for børn og bliver skilt fordi du ikke kan holde din klamme kone ud! Så vil du forstå, at folk ikke planlægger at blive skilt når de bliver gift!
Og lad vær med at tale om skillsmisse som om det er værst for barnet... FFS... Magen til klynkere skal man lede længe efter!

til den modløse - pas på med at lytte til mange af de tabere inde på denne debat! Mange af dem har så lav en selvtillid og fucked up forhold at det eneste positive de kan lave i deres hverdag er at være dominerende på internettet!
Din situation er uheldig og dit indlæg røre mig meget. Vi laver allesammen fejl, og vi fortjener allesammen "A second chance" Hvis vi virkelig mener det, og det lyder det som om du gør.
Det er vigtigt at i ikke blive gift pga. af barnet. Det er nogen gange svært for et barn i 7-18 års alderen at acceptere så store skridt og ændrede hverdag!
Dig og din kone har selv mulighed for at være super gode forældre, selvom i er skilt... Det er lettere for jeres barn at vænne sig til at forældrene er skilt når man er 2, end at de vokser op i en skod familie som ikke er fyldt med kærlighed! sted mødre/fædre er jo ikke onde...
Med det sagt, synes jeg at det er godt at du prøver at redde det! Men hvad kan du egentlig gøre for at få folk til at elske dig? Jeg vil gerne vide det, så jeg kunne gøre det med Britney Spears!
Jeg er uening i nogen af de ting der bliver sagt her! At blot være romantisk er da ikke særlig effektivt...
Istedet, prøv at tænk på hvorfor hun faldt for dig og hvorfor du faldt for hende til at starte med! Hvad havde i til fælles af interesser, og hvad har i stadig?
tænker du på hendes følelser? er du sammen med hende og hendes familie(hendes mor og far) og venner?
har du egentlig nok kvalitetstid sammen med hende?
arbejde... besøger du hende på hendes arbejder, og kommer ud oig besøger hende.
Det er altså rigtig slemt at nedgøre ens persons arbejde, fordi det er ens måde at leve på! Det er selve ens levebrød og gøre nar af det kan såre en person langt mere end nogen tror!
Hvis du blot køber blomster og chokolade til hende vær dag i 2 uger og giver hende massage og køber ind istedet for hende, hvor langt tid tror du så det holder?
Tror du ikke at hun ville kunne se igennem at det var en desperat forsøg på at holde fast ved hende...
Det er ikke kærlighed, ven!
Og hvad angår sex... har du talt med hende om hendes behov og om hvad du kunne gøre for at tilfredstille hende?
mange kvinder er blot tools der faker deres orgasmer og bare siger det var godt for at gøre manden glad..
er jeres ægteskab baseret på løgne eller er det troskab, sandhed og venskab?
finder i stadig hinaden attraktiv?
kunne det være datters indflydelse på jeres liv der har påvirket det?
taler i sammen mere? diskutere? ser film sammen foran tvet...
LEV sammen...? vær en. være en familie!
Et eller andet sted tror jeg at hun vil blive glad hvis du virkelig satte dig i hendes sted og forstillet dig din kone som hånede dit arbejde, gjorde dig usikker, ked af det og nærmest depressiv, også forvente at du skal sige at du elsker denne kone?
du bliver nød til at ændre din måde at tænke på... selve din logik om den her slags ting.

fordi hun ikke vil til terapi betyder ikke at hun ikke vil redde det eller at hun aldrig vil elske dig igen.
Du bliver nød til at gøre ting der virkelig kommer "FROM the heart" og ikke er en døgnflue ven.
virkelig forklare hende hvilken lort du har været... hvilket røvhul du har været mod hende og hvor meget du hader dig selv nu...
og find og sig en god grund til at du siger det!
du skal bare ikke køre alt det af på hende også fortælle hende at du kun siger det fordi du vil get laid og dominere hendes liv videre!
er du en god far? hvem er den mest ansvarlige forældre?
held og lykke. virkelig. fat mod, fordi vi kunne alle være i din situation. vi er mennesker og gøre alle fejl og vi kan alle meget let gøre fejl af din grad hvis partneren ikke fortæller det i tide og utiden, og informere os om det konstant.
mvh poul

Jeg tror måske, hun elsker dig - ellers ville hun næppe få taget sådan et billede.
Men hun føler sig sikkert godt og grundigt trådt på og har nu alle forsvarsmekanismerne i brug. Hun har sikkert mentalt forberedt sig på at gå sin vej. Måske endda informeret sin nærmeste veninde/søster/mor om beslutningen...
Det ville være godt, hvis du kunne få hende overtalt til parterapi. Ellers er der kun rå mængder af omsorg fra din side, der kan ændre det. Men også plads til at lade hende være sig selv og komme til at savne dig lidt.
Lav en dag, hvor du tager dig af jeres lille prinsesse og sender hende ud i byen med en veninde. Sørg for at huset er i tip-top stand når hun vender hjem. Vis hende, at du er en helt speciel mand, der er hendes kærlighed værd. Giv hende tid og rum til også at gøre noget for hende selv - ved f.eks. at lave en aftale om, at du nu tager ansvaret for en del af husholdningen.
Er der økonomiske gniderier mellem jer, så tag en snak med jeres bankmand m/k så I har lige mange lommepenge. Vel og mærke lommepenge kun til at spenderer på jer selv. Prinsessens ting/tøj tages af fællespuljen. Penge er for latterlige til at skændes om.
Fortsæt endeligt med at give kærlige ord - men de kan ikke stå alene. Der skal handling til.
Så ud og scor hende på ny. Scor hende hver eneste dag. Charmer hende. Sweep her off her feet!
De bedste hilsner herfra
Knus - LotteC

Giv hende og jeres forhold tid.
Vaer aerlig overfor hende,- hvis hun ikke ved det, saa fortael hende alle de ting, som du har skrevet her,- at du var en roev og du gerne vil aendre dig, at det er synd for hende, at du har vaeret saadan.
Fortael hende roligt, hvordan dit liv ville vaere, hvis hun ikke var der. Og hvorfor du elsker hende.
Sig, du gerne vil vaere mere voksen, mindre egocentreret og mindre hoejroevet..eller hvad det nu er, der er i dig.
Det lyder somom, du har fyldt det hele og har glemt hende.
Du maa ogsaa have nogle problemer indeni, naar du saadan har ahft rbug for at haevde dig!?!
Lad vaere med at presse paa.
Forandringen til en kone, der aabner krop og sjael for dig sker ikke over en formiddag,- eller i loebet af nogle maaneder,- det sker med tiden, naar hun engang er parat til at tage imod.
Jeg er helt sikker paa, hun maa have foelt en masse sorg indeni over alt dette, det skal bearbejdes, og hun skal genvinde sin tro paa dig,- og ogsaa se, at dine forandringer er permanente.
Du maa til gengaeld mande dig op: Ingen barnlig pyller!
Moed hende med taalmodighed og kaerlighed i den tid, det tager. Det man giver ud, er det, der kommer igen fra modparten.
Det handler om at finde hinanden igen. Finde det, som I forelskede jer i ved hinanden.
Men det, som man dengang syntes var charmerende er ofte blevet til det, man afskyr mest ved hinanden nu. Accepter derfor hinanden...
Man har ofte ikke lyst til at gaa i terapi, hvis det er partneren, man syntes, der er noget galt med. Det kan vaere derfor, hun ikke vil i parterapi.
Det kan vaere, hun taenker:
"Det er Kraft****** ham, der noget galt med!"
Svaret kan vaere, at DU gaar i terapi!
(Du gaar i terapi til en start, - men her saa kommer det listige ind, som maaske lige er det, du leder efter;
Gode terapeuter siger, at det ikke bare er den, der er noget "i vejen med" psykisk, der skal behandles, men ogsaa der omgivelserne.
Fordi det altid er baglandet, f.eks. " baglandskvinden", der tager skraldet, naar der er en, der har problemer i sjaelen paa f.eks ens mand
.
DERFOR vil en god terapeut ofte gerne se ens partner et par gange af samtale-senacerne til en faellessnak, hvor der bliver loest op for, hvad der er galt- og snakket lige ud.
Men start med dig selv i terapeutisk sammenhaeng,- og goer dét, at DU vil aendre dig til maalet med at gaa i terapi... !
Det tager ikke mange timer, foer du har fundet nye veje,- og maaske hermed reddet dig aegte skab ved at aendre dig selv.
Saa kan hun maaske ogsaa bedre se en fremtid og tage dig alvorligt!
Dark wings

Jeg har selv levet i et ægteskab, som døde ud. Min mand var der aldrig, fordi vi havde hver vores interesser - og "voksede vi fra hinanden", som man jo siger.
PRØV at finde noget i begge har interesse for, og find en barnepige som kan passe jeres datter en gang om ugen - det kan være sport, biograf, kunst, musik - bare noget i kan hygge jer med, og snakke om, når man får skænderierne og frygten for at miste væk - og faktisk finder ud af man stadig kan hygge sig i hinandens selskab, så bliver de andre ting lettere at snakke om.
Held og lykke med det.
knus