Som overskriften antyder, så har min kone et problem i at styre sit enorme pengeforbrug.
Vi, min kone og jeg, bor i et lille lejet hus i udkanten af byen. Vi har lidt dyr, hun 3 små heste, en lille hund, og lidt ænder. Min kone er på førtidspension efter en ulykke, og jeg arbejder som håndværker med en forholdsvis rimelig indtægt. Udover førtidspensionen, får min kone en årlig skattepligtig invalidepension igennem Industriens Pension udbetalt. Altså, vi har det sådan set rimeligt økonomisk, hvis vi altså ikke misbruger det.
Problemet er bare, at min kære kone har meget svært ved at styre hendes købetrang. Det er alt muligt tingeltangel, fra smykker, puder, blomstrede blikdåser, til dyre tøjmærker, sko og kjoler. Udover det elsker hun at besøge frisøren og kosmetologen, altså, ikke som ven, men selvfølgelig som kunde. Hendes créme mærker høre heller ikke til de billige, og der skal selvfølgelig et hav af små dyre dåser til, med næsten intet i 😮, for der findes jo dagcréme, natcréme, middagscréme og sikkert også fødselsdagscréme, gå i byen créme, dyrke sex créme og jeg skal komme efter dig créme. Det er simpelthen for vildt med alle de små dyre bøtter med næsteninteticréme!
Jeg har længe været efter hende, og bedt hende dæmpe forbruget. Det hjælper gerne en uges tid, men så går hun los igen. Senest købte hun en lille blomstrede sommerkjole til den nette sum af 4.500,00 kr. 😮😮[:*(].
Jeg har nu sat hende under administration på en ret brutal måde (noget jeg længe har tøvet med at gøre, fordi jeg syntes det rammer hendes selvstændighed). Jeg har få godt en måned siden, klippet hendes VisaDankort i stykker. I know, I know... I´m an asshole 😖!!!
Skal hun handle ind, så beder jeg hende simpelthen skrive en seddel med hvad vi mangler, og med ca. priser på varene, hvorefter vi sammen gennemgård sedlen. Jeg sørger så for at hun har godt 20-30 kroner over beløbet med i kontanter, og giver hende besked om at jeg helst ser hende komme hjem med de 20-30 kroner igen, for så er hun min skat.
Dette gik så fint i ca. 14 dage, men så skal jeg da lige love for at min kone ellers begyndte at skabe sig [:*(]. "Du skal ikke bestemme over mig" og "Det kan ikke være rigtigt for jeg får også penge" er argumenter som jeg har svært ved at modargumentere [:|] Hun havde nemlig fået øje på et farvestrålende armbånd ala dem de kendte har på i de kulørte blade, som jeg var ved at falde bageover da jeg hørte prisen på. Puuuuha, hun er godt nok sur på mig denne gang 😕
Jeg elsker jo min kone, men kan ikke have hun ribber os begge. Vi drømmer lidt om at købe vores eget lille landsted, og i forvejen indbetaler vi vi især årligt 43.100 kr. til en ratepension så vi ikke sidder så hårdt i det når vi en dag forhåbentlig bliver gamle. Indbetalingerne er også fradaragsberretiget på indkomsten her og nu, men de skal jo lige først tjenes og spares, og altså ikke lige bruges til pjat og pjank.
Min kone siger at det er helt normalt at kvinder bruger flere penge end mænd, så det er her i kommer ind i billedet kære solbrugere 🙂. Kan det virkeligt være rigtigt at den ene part i et forhold, skal have sådan et forbrug, imens den anden skal knokle som en okse for at tjene til hertuginden i forholdet? Jeg syns det er brand urimeligt 🙁.
Så til mit andet spørgsmål som straks er sværere. Hvad ville i sige til min brutale administration af min kones forbrug? Selv er jeg ikke stolt af det, men ser ikke anden udvej. Altså hva´ fanden gør jeg lige her? Det ender jo med at fruen skrider fra mig, når jeg sådan skal bestemme sådan noget personligt, som over hendes egne penge.
Gode råd og/eller meninger?
tilføjet af Burren, fru
en kjole
til 4000 kr er fuldstændig vanvittigt medmindre man har så mange penge man ikke ved hvad man skal gøre med dem,,,
Tag hende med i genbrug er mit råd, det plejer være det man har råd til på førtidspension
Held og lykke
tilføjet af millemor
ved sgu ikk rigitgt
Jeg tror ikke, at du får noget ud af, at sætte din kone under så skrap administration. Hun kan jo være det der hedder shopaholicer - har en utrolig trang til at shoppe. Jeg er selv kvinde, og ville aldrig få råd til at købe så dyre ting.
Hun har ret i, at du selvfølgelig ikke skal bestemme over hendes penge, men kan I så ikke lave et budget så hun ved hvor mange penge hun har til at bruge hver måned - et beløb i begge er tilfredse med???
Jeg håber I finder en løsning på jeres problemer
tilføjet af sussi
kæmpe udfordring....
Det lyder efter min mening som om din kone har mistet overblikket.
Hun har brug for hjælp.Og mit bud er helt klart en psykolog.
Du kan ikke hjælpe der.Du er for tæt på,og det kan koste jeres ægteskab.
Brug læge,netværk og så videre....Held og lykke.
tilføjet af landbopigen
en mulighed
Min første tanke:
Er om der er tale om en form for "trøsteindkøb", lige som dem der trøstespiser.
Jeg kan godt forstå du har sat hende under administration, da disse indkøb ikke lyder som normale "kvindeindkøb", med mindre man har oceaner af penge.
Hvad med at hjælpe din kone med, at finde noget indhold i hverdagen, kurser, besøgsven, seniorjob, aktivitetscenter, ja der findes masser af muligheder.
For mig lyder det nemlig som om hun har en eller anden mindreværdsfølelse, fordi hun er førtidspensionist, og køber sig til en form for "glæde" eller "rus".
tilføjet af Anonym
overforbrug
tror hun mangler noget i knolden.Foreslå en hjernevrider og prøv finde ud af hvad der er galt. måske skulle du underholde hende lidt mere om natten så er der forhåbentlig ikke så mange kræfter til indkøb
tilføjet af Sylvia
Desværre keder
din kone sig, og så finder hun glæde og fornøjelse i at bruge penge på "unødvendige" ting og tangel.
Mit råd er at finde en fritidsaktivitet som din kone finder underholdende. Eller ordne haven, så hun er træt. Denne træthed vil da holde hende fra forretningerne.
Hvis hun ikke tager mod fornuft, efter at have set jeres "regnskab", så kan jeg ikke se noget problem i, at inddrage konens dankort.
tilføjet af MargitBendixenTved
Jeg synes
godt nok, at det lyder noget udtalt med hendes forbrug, men jeg ved så ikke, hvordan DIT forbrug egentlig er. Normalt er det jo sådan, at mænd bare køber maskiner, hifi og deslige i stedet for kjoler osv.😉
Hvis I ikke kan finde ud af forbruget sammen, så må I vel have opdelt økonomi, sværere er den ikke.....Selvfølgelig skal I jo begge betale de fælles udgifter, såsom husleje, varme osv.
tilføjet af Selv kvinde
Overforbrug
Jeg forstår dig udmærket, selvom jeg selv er kvinde. Din kones overforbrug må ganske enkelt stoppe!
Hvad med at lave et budget der viser HENDES indtægt, fratrukket halvdelen af alle jeres udgifter? Dét der så er tilbage kan hun bruge som hun vil, men ikke en krone mere...Bliver der intet, eller kun meget lidt tilovers i regnestykket, skal hun, om ikke andet, være bevidst om at det er dine surt tjente penge hun bruger.
tilføjet af rimtursen
Kvinders forbrug...
...er ikke større end mænds generelt. Dette er ihvertfald ikke noget jeg har indtryk af. Når jeg sådan kigger rundt i min omgangskreds, så bruger kvinder og mænd blot pengene forskelligt. Kvinderne shopper oftere og køber gerne tøj, sko, smykker, ting til børnene osv.. Mændene bruger ikke penge så ofte, men når de gør, så er det billetter til diverse ting, ski-ture, fiskestænger, højttalere osv. Altså dyrere ting.
Jeg er så lidt atypisk i og med, at jeg ikke bryder mig om at shoppe. Min største last er bøger og man kan godt nok få mange paperbacks til prisen for en sommerkjole, især en til 4500 kr.
Det lyder til at din kone har et forbrug, der ikke står mål med jeres indkomst og jeg kan godt forstå du er frustreret, men når det så er sagt, så synes jeg, at du er sprunget HELT i den anden grøft. Jeg ville godt nok også få et føl på tværs, hvis jeg blev kontrolleret i den grad. Nej, det ville jeg ikke, for jeg ville slet ikke være gået med til det til at begynde med.
Har I overvejet lommepenge? Jeg ved det virker for mange par, hvor den ene ikke kan kontrollere sit forburg. Her uddeles der så lommepenge hver uge og så stilles der ikke spørgsmål ved hvordan de bruges eller hvor hurtigt de bruges. Det er vigtigt at det foregår på ugebasis, da de fleste, der har problemer med at styre deres forbrug ellers ville gå ud og bruge det hele på en gang og så ikke have nogle penge resten af måneden.
tilføjet af Tove
Hun keder sig
Jeg tror, hun mangler indhold i hverdagen, og underholder sig ved det store forbrug.
Jeg synes ikke om, at du sætter hende under administration, men afsæt istedet månedligt et beløb til husholdning og et til privatforbrug til jer hver. Resten kan jo så hensættes.
tilføjet af Finansministeren
Du gør det eneste rigtige
Det ville jeg også have gjort. Ingen kritik fra mig, bare fortsæt så længe du orker. Desværre tror jeg ikke du skal regne med, at hun fatter budskabet.
Det bedste for jer kunne være, hvis hun smuttede. Der ville nemlig ikke gå længe før hun er tilbage hos hovedsponsoren, idet hun ville opdage, at kjoler til over 4000, og diverse cremer ikke bliver spiselige efter en tur i ovnen og slet ikke efter der er lukket for strømmen fordi pengene til el ligger i et armbånd. Hun er jo fuldstændig uansvarlig.
Uden at prale kan jeg roligt sige, at min kone har det sorte bælte i, at tænke før hun køber. Faktisk har jeg flere gange tryglet hende om, at købe sig en ny las. Det lyder åndsvagt, men det passer.
Kunne det evt tænkes, at du selv står for indkøb, i laver en lommepengeordning eller lign. Ja det lyder dumt for voksne mennesker, men nogle skal helst have det sådan.
Held og lykke med primadonnaen.
En kjole til 4500.......herre Jemini😮
tilføjet af Bimmer ILP
Mit forslag
Det var en meget klog beslutning, at klippe VISA/Dankortet
i stykker, ellers havde banken spærret kontoen.
1. Jeg ville give min kone et fast beløb pr. måned.
2. Fortæl hende i både ord og handling, at du elsker
hende. At hun ikke blive smukkere med alle de cremer
i hovedet og på kroppen.
3. Kvinder elsker blomster engang i mellem, nogle
er til roser, og andre er til tulipaner.
I kunne inddele pengene:
1. Faste udgifter til husleje
2. Mad
3. Sjov og ballade
4. Transport
5. Tøj
osv.
Sjov og ballade kunne I dele til jeres egne og fælles
fornøjelser, og dem kunne din kone bruge til at shoppe for.
Dvs. du i princippet skal lave et budget og
blive enig med din kone. Så I får fuld styr
på økonomien, for ingen kan svine med pengene.
Hun har hellere ikke giftet sig med en millionær, og
man bliver ikke rig, hvis man sviner med pengene.
Hun køber sikkert alle de ting, fordi du ikke evner
at fortælle hende, at hun er dejlig. Det er en ganske
kendt forsvarsmekanisme, der ligger i alle mennesker.
tilføjet af Finansministeren
Noget i den retning
Jeg kan godt give dig ret, blot med den ene kommentar, at den enes overforbrug (hifi, maskiner osv) ikke retfærdiggør den andens forbrug. Der er fællesudgifter, der skal dækkes, og der man være voksen.
tilføjet af Mormor
Så længe
Så længe der er penge på kontoen vil din kone købe hvad hun mener er nødvendig for hende.
I skal simpelthen dele jeres indtægter op,så betaler i hver jeres andel til de faste månedlige udgifter,det beløb i sparer op skal bare fortsætte som det gør nu,og med hensyn til det der er tilbage hos hver især, er så det reelle beløb i har til rådighed.
Jeg bemærker du skriver at hun har tre små heste,de koster jo også mange penge på sigt,så hvis du ikke er med i den interesse synes jeg ikke du skal betale til dem.
Selv om det er en drastisk beslutning at sætte hende under administration er det nødvendigt set fra min side,hun bruger jo rub og stub hvad hun kommer i nærheden af og du har vel ikke et reelt beløb i lommepenge til dig selv.
Hvis du tror at hun skrider fra dig på grund af det her,er det jo kun din gode løn hun lever med.
Håber i finder en udvej der er fair for jer begge.
tilføjet af Bimmer ILP
Lidt mere fra mig
Hvis du knokler hele tiden, så har du ikke
tid til at bekræfte din kone. Derfor skal
du bruge mere tid på hende, og mindre tid
på arbejdet. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så
bør I sælge "slottet" og købe en mindre bolig.
For hun har ikke ret mange penge, pga. hendes
førtidspension, så jeres muligheder for at handle
er begrænsede. 😉
tilføjet af slim
hej der er ikke så godt
jeg kan da godt se at hvis i forsætter sådan har så kan i skyde en hvid pil efter jers landejedom , jeg synes det er godt at du siger at nu er det slut for jeg tro ikke at hun kan styre det med penge hun har en eller ande forbruger trang , jeg har set det mange gange før og der kommer aldrig noget godt ud af at bruge meger en man har , så jeg synes at hvis hun brogger sig igen så laver i et bysjæt med de penge hun selv har og du har dine penge for det kan jo ikke være rigtig at du tjæner penge og hun bruge dem så kan i jo se hvor langt hun har sine penge , vh slim
tilføjet af par2534
Sæt jer ned
og lav et budget over hvad i hver især har at bruge af penge hver måned..evt. opdelt økonomi fordi i ser forskelligt på forbrug..har erfaring med at hvis kvinden ikke vil være med til en fornuftig snak om hvad hver især kan bruge af penge er forholdet på vej til at slutte.
Tager hatten af for at du turde klippe hendes kort i stykker og du har vist at du er meget uenig i hendes forbrug og at det skal stoppe.
Evt.skal i lave en fifty/fifty indbetaling til budget og det hun har tilbage af hendes indtægt kan hun bruge og det du har kan du bruge efterfølgende..at du så har flere penge end hende er jo bare sådan som tingene er..hun skal ikke bruge dine penge.
Jeg føler der er mange kvinder der har svært ved at nøjes og gerne vil købe mange mere eller mindre nyttige ting...heldigvis er vi meget enige om forbrug af pengene i vores husholdning og køber ikke mere end hvad der er nødvendigt og kun en anlese luksus ved sjældne lejligheder. for det er vigtigt at i er enig om jeres pengeforbrug og den med købe en kjole til 4500 kr hvad lige lovligt dyrt efter min kærestes synpunkt for hun mener man kan finde en pæn og billig kjole i bilka, så det er ikke vigtigt hvad mærke der er i kjoles nakke og man kan også finde god og billig crem i en butik som hjælpe ens hud prøve at sige det til hende og klippe alle jeres dankort i stykker og kun have et hævekort hver og hver sin konto, en fælles budgetkonto, hvor i begge skal gi grønt lys til der bliver hævet penge hvis i få en udvente regning 🙂
tilføjet af nightnurse
De fleste andre debatører
har påpeget en del af det, jeg ville have skrevet, så jeg pipper blot lidt.
Når det forholder sig som du skriver, ser jeg to muligheder:
1. du laver et særeje, hvor din indtægt går på din konto og din kones pension går på hendes konto.
2. I laver en budgetkonto uden nogen hævekort. På budgetkontoen skal de faste udgifter fordeles forholdsmæssigt i forhold til Jeres indtægt. Tjener du 4 x mere end din kone får i pension, sætter du 4 x så stort beløb på kontoen. Samtlige regninger skal så gå over PBS, så du kan være sikker på at regningerne bliver betalt.
3. Til husholdningen hæver du tilsvarende forholdsmæssige beløb - altså, hvis din kone bidrager med 1000 kr. til husholdningen, svarer du 4.000. Samtlige indkøb i Bilka, Netto, eller hvor det nu måtte være, skal dokumenteres med kassebon, så du kan se at der ikke af husholdningsbudgettet bliver brugt penge på cremer, make-up, eller lign.
Er der ingen kassebon, må din kone selv betale for festen, eller hvis du vil være flink, kan du lade hende betale ½-delen og du betaler resten.
4. Opsparing skal fungere på samme måde. Resten af hver enkeltes rådighedsbeløb må I selv finde ud af hvordan I bruger.
Det er den ene del af sagen.
Den anden del består af spørgsmål: hvad skete der med din kones erstatning? Du skriver hun har været ude for en ulykke, så der må have fulgt en erstatning med. Har du fået en del af dette beløb eller er beløbet gået til fælles husholdning, eller?
Hvis du har været med til at dele forbruget af udbetalt erstatning, er det ganske rimeligt at du så nu financierer en del af hendes overforbrug. Jeg mener ikke at det er OK at købe en kjole til det beløb du nævner, men ekstra luksus indimellem vil jeg anse for værende OK.
Passer hun selv sine dyr, betaler hun smeden, evt. fosikring selv, eller deltager du også her?
Hvordan ser hun på situationen - bortset fra brokkeriet om "at du skal ikke bestemme over mig"?
Har du talt med hende om at hvis I ikke bliver enige, vil hun ende med at blive sat under administration af banken, hvilket formentlig vil være mindre behageligt end at være administreret af dig?
Har du spurgt hende om hvorfor hun mener at en kjole til beløb hører til hendes livsfornødenheder?
Kosmetikken lader jeg ligge - mestens fordi jeg har samme last - men OK, jeg betaler den selv.
tilføjet af Anonym
Drop fælleøkonomien
Hvis hun er gået ovber gevind, så er det afsted til advokaten, få skrevet en ægtepagt, og fremover har I hver jeres konto. Så kan hun forvalte sine penge som hun finde bedst, og når hun ikke har flere, må hun jo sulte.
tilføjet af rie.rie
Gensidig respekt
Hej forknoklede.
Det lyder ikke sjovt for nogen af jer.
At klippe dankortet itu synes jeg er en falliterklæring, og i hvert fald ikke udtryk for gensidig respekt, som jeg synes der skal være i ethvert parforhold.
Jeg er enig med mange af de foregående indlæg, at I skal sætte jer ned sammen og aftale et budget. Så ville jeg køre med opdelt økonomi: Fælles, faste udgifter sættes der penge af til på en konto, som der ikke er hævekort til. Derefter deler I pengene lige over, og sætter ind på hver jeres konto, med hvert jeres hævekort.
Så skal I have en husholdningspung, hvor I hver lægger penge i, til jeres fælles, løse udgifter, såsom mad, tandpasta osv. Det er lidt gammeldags, med nutidens hævekort, at operere med kontanter, men det vil kunne fungere...
Mht. udgifter, så tror jeg at min kæreste og jeg er lige gode til at købe, men vi køber noget forskelligt: Jeg køber ting til personlig pleje, han køber elektroniske dimser... Men vi har heldigvis ikke fælles økonomi, så der er ingen der bliver sure over den andens indkøbsvaner...
Held og lykke fra P&C
tilføjet af Løvemor
Lidt omfattende.....
der nightnurse.
Jeg ville nøjes med at gøre som den forknoklede allerede har gjort. Og så stikke hende 1000 kr. om måneden til tant og fjas.
Jeg kan ikke sige jeg har samme problem. Kun er jeg svag overfor gode tilbud i Irma 🙂
Så meget at Løveungen af og til bemærker; "mor du behøver jo ikke at købe det bare fordi det er nedsat til det halve!" 😕
Det kan hun jo have ret i. Men det er nu godt at have liggende i fryseren 😉
Løvemor
tilføjet af nuuna
HELT ENIG!!!
Det er da så simpelt.
Du kan ikke være bekendt at klippe hendes kort i stykker, men hvis hun ikke har forstået det endnu, må der stærkere midler til!
tilføjet af Enlig mor på SU
Min første tanke...
Hej
Ja det lyder ikke særlig rimeligt. Det holder ikke og I bliver nødt til at gøre noget ved det sammen.
Hvis du administrerer din kones forbrug, som du nævner...så er det symptom-behandling. Du løser konsekvensen, men ikke problemet. Hvis I sammen i stedet finder ud af, havd det er der gør, at din kone stor-forbruger, så årsagsbehandler I...og dét virker.
Så mit råd er...find ud af HVAD det er der gør, at hun bruger så mange penge. Du skriver at din kone går hjemme. Måske keder hun sig? Måske er det derfor hun bruger så mange penge? Det behøver ikke være noget stort uløseligt problem. Løsningen findes sikkert lige om hjørnet!
Held og lykke ;o)
KH
Enlig mor
tilføjet af Gitte...
Du skriver
"i forvejen indbetaler vi vi især årligt 43.100 kr. til en ratepension så vi ikke sidder så hårdt i det når vi en dag forhåbentlig bliver gamle. Indbetalingerne er også fradaragsberretiget på indkomsten her og nu, men de skal jo lige først tjenes og spares, og altså ikke lige bruges til pjat og pjank." citat slut
Din kone er på førtidspension. Alligevel magter hun at indbetale kr. 43.100,00 til en ratepension. Det er da godt nok fint klaret ud af en pension. Og så går hun på trods af den stramme økonomi ud og giver kr. 4.500,00 for en kjole. Jeg har godt nok svært ved at tage dig seriøst. Joker du ??
tilføjet af Den forknoklede
Hej Gitte og alle i andre
Tusind tak for svarene. Mange dejlige svar 🙂 Jeg har læst dem alle, men svare jer i dette indlæg her. Kan dog godt være jeg også lige kommentere lidt hist og her, efterfølgende 😉.
Jeg tror de er jer der har pointeret at mine kone til tider keder sig, har ret. Den har også været i mine tanker. Hun kommer i et dagaktivitetscenter, og går til svømning. Men venner har hun desværre ikke længere mange af. Vi har her forsøgt os med nye bekendtskaber, men hun er ret begrænset i hendes gøren, så det er ligesom at "vennerne" falder fra efter lidt tid. Jeg tror også hun trøstekøber. Her har jeg lidt ondt af hende og forsøger altid når vi feks. er til sammenkomster med andre, at få hende med i selskabet med emner der interressere hende. Men ikke alle har overskud til at følge op på det, så det falder gerne hend.
Budget har vi, men det er ikke nok for min kone. Hun har et behov som ifølge hende, SKAL dækkes. Når vi ligger budgettet, kan hun godt se rimeligheden i det, men står hun overfor noget dyrt tingeltangel, så bliver hun næsten helt umedgørelig hvis hun ikke kan få det. Kjolen som jeg nævnte var en mærkevare til den pris, men det kunne ligeså godt have været en billiger kjole fra Bilka, som en også nævnte. Det har for hende ingen betydning. Problemet er så bare stadig, at når hun selv shopper, så kan det være at kjolen i Bilka ikke er i hendes størrelse, hvorefter hun køber den dyrere kjole som passer, i en anden butik.
Mit eget behov er ret lille. Her forlanger jeg ikke at min kones skal være ligeså. Jeg forstår at hun har andre behov end jeg. Jeg kan feks. nævne at vi kke har fladskærm endnu, og mit anlæg er nu 13 år gammelt og dækker fint mit behov. Vi har en nyere bil, men ikke noget stort og dyrt. Jeg interessere mig ikke så meget for HiFi, TV, osv, men lidt maskiner har vi brug for for at få det til at fungere herhjemme på vores lejede ejendom. En traktor, en brændekløver, en nyere motorsav gør at vi sidder billigt i varme.
Dyrerne skal heller ikke mangle noget, og udgifterne hertil er forholdsvis store. Her er vi begge enige, Hertuginden og jeg. Vi har været lidt uheldige i en periode, med det resultat at vi gentagne gange og lige i rap af hinanden, måtte tilkalde dyrlæge. Men dette ser også ud til at være lidt på retrete, men der skal stadig altid være penge til sådan uforudsete udgifter.
Altså... min pointe er, at vi har ret godt styr på budgetterne. Det er altså bare min kones overforbrug der kommer i vejen.
Til Gitte... der skulle stå at vi hver især indebetaler 43.100 kr til hver vores ratepension. Altså vi indbetaler tilsammen 86.200 kr årligt. Du har helt ret... det er mange penge når min kone er på førtidspension, men det er også en nødvendighed for at hun kan få sin fulde førtidspension udbetalt. Ser du... førtidspensionen er indtægtsbestemt, og det vil sige at min indtægt går ind og rammer langt over loftet, så min kones førtidspension bliver kraftigt nedsat. Nu mere jeg tjener, nu mindre får min kone i pension. Dette kan vi undgå ved at betale de beløb som vi gør til ratepensioner, fordi de også kan fradrages ved beregningen af min kones førtidspension. Altså min kone får mere førtidspension udbetalt, trods min "højere" indtægt, netop fordi vi indbetaler de beløb vi gør. En ekstra gevinst her og nu, er at vi samtidig kan trække det indbetalte fra på vores selvangivelse, så vi altså også slipper for at betale så meget i skat, som vi ellers ville. Den er god nok. Vi skal så bare betale 40% i skat, når vi er gået på folkepension, efterhånden som vi får vores pensioner udbetalt. Håber det giver mening 😉
Egentlig er det lidt noget vås at jeg nævner ratepensionerne, for gevinsten kommer jo egentlig igen årligt, men det er stadig hårdt hvergang vi skal betale beløbene, altså pga. min kones store forbrug.
Faktisk... så tror jeg min kone lider af shopaholic som flere af jer har været inde på. Vores erfaringer med psykologer er ikke specielt gode, men hvis det kan hjælpe var det måske værd at prøve igen. Jeg har dog mine tvivl. Jeg har det heller ikke godt med at jeg har klippet hendes kort i stykker, men jeg så ingen anden udvej.
Min kone var slagteriarbejder, og en hel palle med svinemørbrad væltede ned over hende i 2004. Deraf førtidspensionen. Erstatningen var ikke stor, men hun fik 50.000 kr oveni erstaningen på 104.000 kr. De fleste er invisteret i papir. Vi kunne sagtens sælge papirerne og lade min kone blæse pengene op... men hvad nytter det lige?
Som nævnt kan vi sagtens klare os, bare vi sætter vores forbrug fornuftigt, så ingen klager fra mig over vores indtægt. Det er overforbruget der er problemet.
Igen... tusind tak for svarene. I er herlige. Jeg havde frygtet dumme kommentare som man så tit ser herinde, men min frygt blev gjort til skamme 😉
tilføjet af Den forknoklede
Du har ret
At hun oveni pådrog sig en hjerneskade, gør det ikke nemmere. Jeg tvivler dog på at dit forslag ville gøre nogen gavnlig nytte.
tilføjet af Den forknoklede
Bimmer
Du er lig med en Supermand i mine øjne 🙂
Jeg burde fortælle hende i ord og handling, mere end jeg i forvejen gør (desværre alt for lidt 😖), at jeg elsker hende. Jeg tror du har ret i årsgaen skal findes her. Hun skal bekræftes mere og jeg skal vise hende at hun er dejlig. Jeg har aldrig været så god til det, og det er en skam, men jeg må lære at tage mig sammen til det. Hun er nemlig dejlig, trods hendes skader 🙂[l]
Det sammen med den at hun skal aktiveres lidt mere.
tilføjet af Blaze
Møgtøs
Har du spurgt dig selv, om hun mon stikker af, hvis kassen forbliver smækket i?
En pensionist som giver 4.500,- for en kjole, lyder som en vittighed i mine ører. Hun har det sgu for nemt, og det er din fejl. Du hjælper hende med at være fanget i prinsesserollen, hvor hendes shopping-afhængighed får lov til at bestemme.
Hvad med at hun bliver voksen og i det mindste får et flex-job? Hvis hun kan shoppe og bruge timevis foran spejlet, så kan hun fandme også arbejde.
Hun vil sikkert pive og skabe sig, som hun plejer, når farmand ikke bærer hende gennem livet. Men helt ærligt. Skal hun ikke have lov til at leve et værdigt voksenliv, eller skal hun være fars lille pige for altid?
At hun bliver urimelig og får abstinenssymptomer er forventeligt. Og sørg lige for at sikre din ejendom, så hun ikke smutter med halvdelen i vrede over at der bliver stillet krav. For hun er sikkert ekspert i at sno dig om sin velplejede lillefinger og undskylde sin egoistiske opførsel med en hård barndom eller lignende.
Men tøsebarnet kan ikke opføre sig sådan. Det er uværdigt for hende og for dig.
tilføjet af Den forknoklede
Hej Løvemor
Fornuftigt brølt af din løveunge.
Den med de 1000 kr. er for så vidt god nok, hvis hun så bare kunne holde sig til de rammer. Men de vil være blæst væk allerede første gang hun skal handle, og så kommer problemet. Diskussionerne med lappen fremme [:*(]
tilføjet af flaks
I HAR brug for hjælp
Om kvinder bruger flere penge end mænd kan diskuteres. Ihvetfald hvis det er under normale/sunde omstændighedder.
Men det falder mig mere ind at hun har brug for hjælp. Når man køber sådan ind af krims kram, kunne det tyde på hun har prøver at fylde et behov. Og så længe pengene flyder er det ikke noget problem.
Så måske skulle hun bruge lidt penge på en en kognitiv terapeut eller psykolog. Eller i kunne gå i par-terapi. For hun er nok ikke villig til at se i øjnene at det er et problem der skal gøres noget ved, men hvis du går med kan det være det kan hjælp hende plus du sikkert også får noget ud af det.
Ellers må du simpelthen sørger for en ægtepagt eller ligende. Sådan at i har fælles udgifter der betales af jer begge. Men køre hun i økonomisk ruin, hiver hun ikke dig med. Det er ikke fedt at skulle slå bremsen i overfor sin bedre halvdel.
Men det kan være den eneste mulighed, hvis du gerne vil beholde bare lidt skind på næsen økonomisk.
Men prøv at få hende til at indse at i har brug for hjælp. Ellers står den på suppe i jeres alderdom, hvis i holder sammen så længe.
For hun vil lige som en JUNKIE, blive ved med at bruge penge for at få det sus hun får af at købe og købe.
Men uanset hvad, hvis hun får hjælp så, vær med hele vejen. I er jo to i ægteskabet og har den ene problemer bør den anden være en del af løsningen. Ellers ville der jo ikke være nogen grund til at gifte sig, hvis man bare lader den anden om sine problemer alene.
PS
Det er ikke uden grund at butikker som netto og ligende har de her hylder med tingeltangel. Så kunderne liige skal have en eller anden dims eller to med hjem. Deres overskud var sikkert ikke så stort uden.
tilføjet af nursen
Klippe kortet er ikke okay, MEN....
det er godt nok heller i orden at bruge så mange penge hvis budgettet ikke er til det!
Kan godt forstå hvis din hustru synes det er for meget at få 20 kroner 'ekstra' med ud at handle.... Måske I skulle prøve at have hver jeres økonomi et stykke tid? Så deles I rimeligt om de fælles udgifter (måske 65-35 til dig da du tjener mest eller hvordan din indtjening nu står mål med hendes. Så sætter du resten af dine penge ind på din egen konto og så kan hun bruge løs af sine egne. Så opdager hun nok hurtigt at der ikke er så meget til tant og fjas. Og så sætter hun måske mere pris på en tur ved frisøren.....
Held og lykke til jer, men husk at det der nemmest skaber splid i et parforhold er børn, mistillid og peneg. Ikke nødvendigvis i den rækkefølge!
tilføjet af Løvemor
Så må hun.....
enten skaffe flere pemnge til eget forbrug eller fatte en psykolog, for jeg tror det er gået hende i blodet, som alkohol og narko, er hun blevet shopaholic!
PS Vi spiser altså det mad vi så ophober i fryseren. Vi er jo rovdyr og har brug for en del kød 😃
Løvemor
tilføjet af anonym
mon din kone
keder sig i hverdagen? eller maaske har hun ikke udfordringer nok,hvem ved.Der ligger altid noget bag.
tilføjet af Den forknoklede
Tror du har ramt plet
Dette kombineret med et behov for selv bekræftelse, pga. hendes situation.
tilføjet af Miatria
Hun skal tænke sig om.
Hvis I overveje at købe jeres eget lille sted, så bør hun nok få sig nogle andre vaner inden da.
At gå fra storforbruger til at skulle spare er virkelig ikke nemt og så er det jo godt hun har dig - for du gør da kun det rette.
tilføjet af Løvemor
Du lyder til.....
at være en af de rigtig gode mænd.
Med stor empati.
Din kone er heldig 😉
Løvemor
tilføjet af feks. marlene
En dårlig dag
Hvem kender ikke det at have en dårlig dag... indtil man lige går i byen og finder den trøje man ikke kan leve uden...😖
Tror mange kvinder elsker at shoppe - specielt hvis man har en dårlig periode. For det kan altså virke positivt på ens humør. Jeg elsker selv at shoppe (uanset humør), men jeg kender grænsen og har aldrig overskredet nogle konti. Er på SU og der er ikke så meget at bruge af, men jeg klarer den dog altid alligevel.
Og jeg tror din kone keder sig - har mange dårlige dage efter hendes ulykke. Samtidig har hun en mand der knokler dag ud og dag ind - HUN MANGLER OPMÆRKSOMHED...
Kender det selv... Dårlig dag + en kæreste der arbejder over, så er det rart at se ham, når man lige har gjort lidt ud af sig selv og med sin NYE trøje på.
Jeg mener, da også at din kones forbrug er for stort og det skal du da også sætte en stopper for. Så derfor mener jeg, at det var iorden, at du klippede kortet over. Respekt til dig!
Men for fremtiden, så tal med hende - spørg hende hvad hun mangler, hjælp hende videre f.eks. med nye interesser. Hun lyder som om hun har brug for at komme lidt ud...
Iøvrigt synes jeg det er fantastisk at du holder ved hende selv pga hendes hjerneskade og dét, at du prøver at få hende med i samtaler - det er virkelig kærlighed[l]
tilføjet af MargitBendixenTved
Måske trøstekøber hun
Jeg kom til at tænke på, at det kunne skyldes, at hun på en eller anden måde ikke føler sig god nok i sig selv. Måske føler hun sig ikke elsket og respekteret nok, hvilket jo ikke nødvendigvis er din skyld. Men prøv at lyt til hende, når hun taler. Lad hende vide, at du er interesseret i hendes person og hendes gøremål. Lad hende få lov at "stråle" lidt. Find noget ved hende, som du ser op til og fortæl hende om det. Sig evt. noget rosende om hende, mens hun selv og andre er til stede. Nogle mennesker ved bare ikke, hvor meget de egentlig er værd. De tror, at de er nul og nix, og derfor behøver de noget at hævde sig eller trøste sig med.
tilføjet af sol-sorten-unlogget
få særskilt konto
og lav jer et budget, så i hver betaler ind på kontoen til husleje osv. Læg lige mange penge i en kostkasse, ret så firkantet, men nødvendigt, med en kone af det forbrug - at hun kan købe en kjole til 4500 kr ligger i overkantet, hvad en på pension kan tillade sig at købe for og i øvrigt, så synes jeg, at det er lidt frækt, at hun bruger dine penge på shopping, men du giver - eller nærmere sagt, gav hende lov til det.
Ja, kvinder bruger ofte flere penge end mænd, men din kone bruger mere, end godt er...Jeg kunne fristes til at tro, at din kone keder sig og så trøster hun sig ved, at købe ting...Måske hun skulle finde sig en anden hobby🙂[f]
tilføjet af Anonym
Kæmpeforbrug JA
😃Undskyld men enten har hun rpoblemer med ja overforbrug, og har klart brug for nogle timer ved en psykolog, eller skal hun abgre lære at bruge efter evne....
jeg ahr da aldrig købt en kjole til gulp 4500 kr😮
jeg syntes klart det er rimeligt du styrer hende, en ting er at købe mips og bruge lidt på sig selv, men der også grænser, har du overvejet at foreslå hende en ny hobby som ikke er så dyr.. feks at være kreativ ved at male eller lave kort, gå til en slags motion eller andet hun kan bruge tiden på, og at købe de dyre cremer og pynteting osv osv, altså der er grænser....
og syntes også hun må respektere at man ikke bare kan bruge løs......
syntes ikke du har gjort noget forkert, men prøvet at hjælpe..
en særskilt konto kunne måske være med fordel, og forklare at dette også medfølger at hvis i en dag får råd til dette landsted, bliver det med særeje, på den del du har kastet ekstra oveni hatten...... mon ikke det også vil give hende lidt til tankeboksen.....
eller prøv evt at hver gang hun køber noget(hvis du har råd) så læg samme beløb til side, og efter noget tid konfrontere hende med at du nu feks kan tage på en lækker rejse alene, du kan jo også tage hende med, men hvis hun efter noget tid måske ser hvor stort et beløb det måske drejer sig om, bliver det måske mere voldsomt.. eller i kan indføre lommepenge system, i kan lave budget hvor meget i hver må få i hånden ugentligt(dvd hun stadig ik skal have visakortet igen) og de penge kan hun bruge som hun har lyst, men har hun ik råd til den fine kjole, må hun lære at købe mindre fine mærker, eller spare sammen, så enkelt er det.....😃 håber i finder en løsning, og håber din kone kommer til fornuft😉
tilføjet af nanasi
Hér er en idé
At give din kone et max beløb til din kones forbug er helt fornuftigt, men problemmet/diskussionen opstår igen når hun har brugt det .. det går der vel ikke længe til ..
MEN når hun har brugt sit beløb så kan hun jo sælge noget af alt det ubrugte tøj der ligger bagerst i skabet og alle de små dimser hun alligevel ikke bruger, fordi hun nu har købt noget der er nyrre og smartere m.m.
Hun er tydeligvis god til at benytte sig at nettet, så hvorfor sælger hun ikke bare sine ting og inskassere penge til at købe andet? Det er da en genial mulighed for hende selv at kunne styre det. Recykling.. you know.
Det er også ret hyggeligt at at sætte sine varer på nettet og tale og hyggensakke med brugere. jeg kan anbefale Hjemmesiden www. trendsales . dk .. Nye og brugte varer bliver sat til salg. der sælges alt mellem himmel og jord.
Jeg håber I finder en løsning.
tilføjet af Mls
Det lyder som om, din kone keder sig
Hejse,
Det lyder som om din kone måske keder sig eller bliver understimuleret på anden måde. Det virker i hvert fald til, at hun substituerer shopping med nogle følelser (som mange jo også gør med mad), umiddelbart efter et godt købt, får hun en følelse af lykke, som hun prøver igen og igen at genskabe (for følelsen holder jo ikke ved), så jeg vil også foreslå en god snak evt. med en psykolog, som kan komme til bunds i problemerne.
Jeg håber, at det kan hjælpe lidt.
tilføjet af egon
lav regnskab
hej, det er en svær situation du er i, men har du prøvet og lave en liste over hendes forbrug f.eks hvad hun har brugt af penge den pågældende måned. Gem samtlige kvitteringer af hvad hun har købt og vis hende det samlede beløb måned for måned, så åbner hendes øjne måske lidt mere og hun vil muligvis få lidt dårligere samvittighed.. det gjorde jeg 😖
en anden ting er at jeres økonomi rækker til det, mange andre par har samme problem hvor de ryger ud i store forbrugslån og først indser alvoren i det når de får brev fra RKI. Der kan læses om manges problemer her http://www.mybanker.dk/hurtiglaan/debat/ hvis du kan få hende til og læse lidt derinde, ville hun indse hvor heldig hun egentli er 🙂
tilføjet af Th.Jensen
"Oplysing mm"!.
Råd må blive at sætte bankmanden på hende eller den dygtigte Advokat næste gang hun ikke
kan styre sig.Dette må være rådet og udgangspunktet.Mere tydeligere kan dette ikke blive
og siges.Du bør prøve dette næste gang.
Vh.
Th.Jensen
tilføjet af Anonym Kvinde
Forstår dig godt
Jeg forstår dig godt, og det er naturligvis ikke rimeligt. derfor er din håndtering af problemet heller ikke urimeligt.
Når det er sagt, vil jeg alligevel sige, at jeg genkender mig selv i din kone. Jeg er også købelysten ud over alle grænser, mit foregår så mest over nettet, men det gør jo ikke sagen bedre.
Jeg kan jo kun svare for mig selv, men årsagen til min købelyst, skal findes i, at jeg mangler indhold i livet.
I modsætning til din kone, har jeg et job, og ingen mand, jeg kompenserer for manden, hun for jobbet - tror jeg.
Du må tale med hende om et evt. skånejob eller noget frivilligt arbejde, så får hun andet at gå op i, og møder andre mennesker.
Jeg tror det kan hjælpe, men der findes også mennesker, for hvem det at købe er et "stof", der får adrenalinet til at pumpe som hos ludomanerne.
Held og lykke med det, i lyder ellers som et godt team, så jeg håber da det lykkeds for jer.
tilføjet af Anonym
beløb for din kones skade ????
Hey du
Jeg ved godt at mit indlæg ikke drejer sig om det du spørger om men undskyld mig kan hun blive spist af med sådan en gang små penge som du nævner i en anden post???
Jeg må siger at jeg på stedet havde kontaktet en advokat ikke for bare at "rage" til mig men fordi den ulykke virkelig har påvirket hendes liv.
Penge kan ikke få hende god igen men gøre hverdagen noget nemmere.
Jeg har selv været ude for en mindre ulykke og blev spist af med et mindre beløb men 11 mrd senere og efter regningen til advokaten var betalt var beløbet vokset sig 17 gange større
Håber i får styr på det
mvh pacs
ps: den der med opdelt økonomi er vist løsningen 🙂
tilføjet af Anonym kvinde
når hun ikke kan finde ud af det
jamen så må det jo være sådan.
Jeg synes ikke, at du er ond. Jeg har selv haft en kæreste, som kunne finde på at bruge alle vores penge på cdèr eller andet åndsvagt og komme glad hjem. Se hvad jeg har købt.. hmmm ok og hvad skal vi så leve af resten af måneden ?
Jeg valgte tilsidst at gå fra ham, fordi jeg ikke vil være mor for nogen. Hans nye kæreste får hans løn og giver ham lommepenge. Det har han så accepteret for at være sammen med hende.
Det skal lige siges at jeg knoklede og han var på kontanthjælp, da jeg var i forhold med ham og vi havde fællesøkonomi og konto. Han brugte "mine" surttjente penge.
Jeg har aldrig haft så mange penge, som da jeg gik 😉