Min kæreste er alkoholiker

Jeg har været sammen med min dejlige kæreste i 5 mdr og jeg vidste fra starten at han havde misbrugsproblemer med alkohol. Han er nu endelig indstillet på at gå i behandling for sin egen skyld, og ikke for min som han tidligere har snakket om (det virker ikke). Han er bare ludfattig og skylder mange penge væk. Er der nogen der ved om muligheder for at få kommunen til at betale? Eller som kender et godt sted (vi bor omkring Århus, men vil gerne flytte for det). Jeg har nemlig hørt at de steder som kommunen anviser slet ikke er ligeså succesfulde som de steder hvor man betaler. Jeg synes det er vildt vigtigt at han kommer et godt sted hen, ellers er jeg bange for han vil afvise idéen bagefter. Han har drukket "forkert" siden han var 14, han er 32 nu.
Håber på et godt råd.

Hvorfor kan I ikke bare få en alm. læge til at skrive en recept med antabus? Sideløbende antabusbehandlingen kan man så følge eet eller andet program, hvor man får talt ud. Jeg er sikker på at de stedet er ok, selvom de er henvist af det offentlige. Jeg synes at I skal gå til lægen og få recepten til antabus og så ringe til jeres kommune og få jer en sagsbehandler, der kan forklare hvilke tilbud der er muligt. Jeg kender et par stykker der var på antabus og det virkede jævnt godt.....De blev pisse dårlige af at drikke og stoppede genske enkelt derfor...

Hej. Der findes et alkoholcenter i hver en by. Der skal I bare gå hen, fint hvis du går med og støtter ham. Der får han både antabus samt beroligende medicin, hvis det er påkrævet, og støtte via psykiater o.s.v. Der er antabus gratis, hvis du giver ham det hjemme, skal I betale selv, og det er dyrt.Håber det lykkes for jer, da det kan blive et meget stort problem.
Venligst Manuela

Jeg har af egen fri vilje selv opsøgt et alkoholambulatorium to gange og med succes blevet afsprittet begge gange på et hospital. Det er gratis og de kan hjælpe med at formidle kontakt til steder der kræver betaling. Med tiden falder jeg dog i.
Man får tilbudt at få beroligende piller til at tage abstinenserne og mulighed for noget samtaleterapi. Det sidste er nu ikke noget for mig, men pillerne virker så man ikke behøver at drikke pga. fysisk ubehag. Til gengæld bliver man lidt skæv på en ufed måde.
Jeg kunne ikke drømme om at røre antabus. Det virker sikkert for nogen, men man kunne jo lisså godt have nogen til at slå en, hvis man drikker. Jeg synes det er en forkert pædagogik.
Din ven har fået en dårlig vane for livet. Det kan godt lade sig gøre at holde den i skak ved at opnå nye alkoholvaner, men først skal der nok en fire måneder til et år til i ren afholdenhed for at ændre mønstret.
Problemet med alkoholikere er at man er nød til at være meget konsekvent. Sig fx at du ikke vil være sammen med ham, når han drikker, er fuld eller hvis han har tømmermænd.
Men igen, pas på, det er noget der vil forfølge ham resten af livet. Og sørg for at det ikke bliver til dit problem i højere grad end du kan magte det.
Men ellers pænt af dig at prøve at hjælpe den fyr🙂Ville ønske min ex havde villet det samme, så havde vi måske været sammen i dag (dream on, vi passede bare ikke sammen)

At drikke kontrolleret, er blot en daarlig undskyldning de fleste alkoholikere bruger for, at fortsaette drikkeriet. Man kan nemlig altid bruge dette som undskyldning for, at "vaere faldet i"/faldete tilbage i det gamle drikkemonster.
Det vigtigste for din ven er, at han stopper 1 gang for alle, med det in mente at alle jo ogsaa kan falde i igen. Ideen med at give beroligende piller eg. klopoxid eller risolid, er blot en metode til at stoppe drikkeriet og flytte misbruget over paa et andet stof. Daarlig ide.
Alkoholambulatoriet er nevnt tiligere, men kan ikke nevnes for ofte. Alkoholambulatorierne har rigtig gode resultater, der klart kan sammenlignes med diverse kure. Har du tid, kan du soge artikler om diverse tilbud og den effektivitet de har. Du vil se at alkoholambulatorierne er lige saa effektive som eg. Minesota - dertil kommer at ambulatorierne er gratis for enhver.
Skal kommunen gaa ind i din vens sag, skal han forst vere edru i minimum 4 maaneder. Flere kommuner krever op til et aar. Dertil kommer, at der skal vere sat en klar handleplan op, som din ven skal folge 100%. Ellers er han jo ikke motiveret.
Mht. kommunen, saa tror jeg ikke I skal satse paa dem, de er som regel meget uvillige.
Psykiatrien er heller ikke vejen, der tilbyder man kun abstinensbehandling i den akutte fase og henviser derefter til ambulatorierne. Der kan forinden vere sket en vurdering af, om der er en underliggende paykiatrisk sygdom.
Der er forskellige meninger om, om visse antidepressiva hjelper mod drikkeriet. Jeg tror ikke det hjelper, imidlertid er der evidens for, at personer med eg. mild depression har en storre risiko for, at falde paa flasken. Det er alt andet lige verd at faa undersogt.
Omkring dig selv, synes jeg du er nodt til, at tenke dig godt om. I psykiatrien oppererer man med termet "Medafhengig" - og det er typisk kvinder der falder indenfor denne kattegori. Kvinderne setter sig op, og prover at "frelse" deres kere fra drikkeriet, de kommer ind i en ond cirkel og drikkeriet fortsetter fordi begge har brug for det. Alkoholikeren fordi han har det fysiske behov og den medafhengige der har behovet for, at vise omverdenen at hun(han) kan redde den "Faldne". Det saakaldte reddergen.
Ofte ender disse "reddere" selv op med et psykiatrisk problem.
Paa ambulatoriet kan din ven blive vurderet for evt. underliggende psykopatologi. Det er samtidig mindre "traumatisk" at henvende sig der, fremfor eg. den psykiatriske skadestue. Desverre har jeres praktiserende lege nok ikke tid, endsige interesse i alkoholproblematikken. Saa det er nok ikke der i skal satse jeres lid.

Antabus tager ikke drikketrang og er iøvrigt fandens opfindelse. Bivirkningerne er mange og i sidste ende kan de måske være til gavn for en "stordrikker", men alkoholisme er en sygdom, som skal behandles som sådan, hvis det skal have den ønskede effekt; en tørlagt alkoholiker! for alkoholiker forbliver man.
Dit "jævnt godt" er halvfordærvet.

så jeg vil nøjes med at nævne en enkelt ting i dit indlg. Du skriver at du har hørt, at de steder kommunen anviser ikke er lige så succesfulde som man slev skal betale. Der tror jeg du tager fejl. Begge steder har som udgangpunkt llige store chancer for at have succes, men de patienter de modtager kan have en forskellig holdning. Vi mennesker er nu sådan indrettet, at skal vi betale 80.000 - 90.000 kr. for et ophold lægger vi flere kræfter i at få det til at lykkes i modsætning til hvis kommunen betaler.
I har også mulighed for at kontakte enten Lænken eller Blå Kors. Så det er bare med at se at komme igang. Det kan kun gå for langsomt.

Du spilder din tid på en sådan drukkenbolt.
Hvad vil du med ham????Du for kun problemer ud af det,og ikke andet.
Hvorfor har han ikke søgt behandling noget før i sit liv,nej,fordi han ikke gider at gennemgå en sådan kur at blive tørlagt.Lad ham svømme i sit sprut.

Jeg var selv forlovet med en alkoholiker i to år. Hvad han ikke udsatte mig for i den tid!!!!! Kunne skrive en roman om alle de svigt, brudte løfter, utålelig adfærd og ondskabsfuldheder fra hans side. Vi var på Lænken, Blåkors, AA (og Al-anon for mit vedkommende), tre forskellige ambulatorier og 4 hospitalsindlæggelser. Intet hjalp. For han ville ikke holde op. Ikke rigtigt. Alle udtalelser til trods. Den dag idag kan jeg ikke klare at høre sætningen: imorgen bliver det bedre.
Jeg synes du skal tænke dig ekstremt grundigt om. Er du en ekstremt stærk person? kan du klare at se din elskede ligge og ryste med abstinenskramper? Kan du klare at blive løjet for igen og igen? Kan du klare at din verden falder fra hinanden den ene gang efter den anden og at du aldrig ved hvad du kommer hjem til? Kan du klare at se ham i de mest ydmygende situationer? Kan du klare lugten af bræk i køkkenvasken når du står op om morgenen - efter 3 timers søvn fordi han har holdt dig vågen hele natten? Alt det og meget meget meget mere skal du være forberedt på hvis du vælger ham. Du skal være stærk. At bestige mount everest er småting til sammenligning.
Spørg dig selv: er han det værd? ved godt at du nok siger ja med det samme. det gør man når man er forelsket. Det gjorde jeg også. Men igen... du spiller hasard med din egen mentale sundhed og din sjæl. Du risikerer et knæk for livet hvis du ikke er forsigtig.
Jeg forlod "min alkoholiker" for 4 år siden og har fundet mig en mand der falder i søvn efter en halv øl ;-) Men! jeg har stadig problemer med at være i nærheden af fulde mennesker. Det tog 3 år før jeg kunne slappe af når der blev serveret vin ved middagsselskaber og drankere i supermarkedet skal ikke komme mig for nær! Jeg er fortrøstningsfuld om at jeg med tiden kan stifte fred med alkohol og min egen fortid. Men det er en lang sej kamp.
Så tænk dig meget grundigt om. hvis du tror du kan klare det.... så tænk dig om endnu engang. Alle undskyldningerne: jeg elsker ham, han er det værd, han er ikke sådan osv må du se at komme over. Forsøg at kigge så objektivt som muligt på din situation.
Er du ekstremt stærk?????????

Antabus bør aldrig stå alene. Og antabus i sig selv tager ikke drikketrangen.
Imidlertid tror jeg at det er godt, at der er en bred vifte af behandlingstilbud til alkoholikerne. Ikke alle alkoholikere får noget ud af de tolv trin og efterfølgende AA møder. Nogen har brug for antabus, fulgt op af intensiv rådgivning/samtaler på alkoholambulatoriet..Andre igen har brug for noget helt tredje for at komme ud af deres misbrug.
Mennesker er forskellige, og hvad der er godt for dig er ikke nødvendigvis godt for mig….
vichri

Tusind tak for svar...jeg har hørt det med at sætte grænser overfor alkoholikere før. Synes bare det er pisse svært når han tigger mig om at blive hos ham når han har drukket og har det dårligt. Jeg vil jo gerne have han skal få det godt.
Han har prøvet antabus flere gange, men siger at han sagtens kan drikke på det selvom han får 800 miligram som vidst er max doseneringen, så det vil han ikke igen. Jeg synes det er bedst med noget samtaleterapi, men det er jo det der koster så hulens mange penge
:(
Tak for rådet, rart at snakke med nogen om det der selv har prøvet det.

Du skal virkelig passe meget meget godt på dig selv, i hele denne proces.
Husk Husk Husk.... Det er ikke dit alkohol-problem - men kærestens og bare det, at det er dig der skriver om hjælp her på sol, fortæller mig, at du allerede har påtaget dig et alt for stort ansvar.
Jeg taler af erfaring. Jeg måtte -fornyeligt- forlade min kærlighed for livet.
Du skriver godt nok, at han selv vil have hjælp nu, men det er ham der skal gøre arbejdet, hvis han overlader det til dig, er han stadig ikke klar.
Vedr. økonomi, har de fletst kommuner nogle tilbud. Bed ham gå til lægen i første omgang, en udtalelse fra egen læge om at man har erkendt sit problem, kan måske få kommunen til at åbne penge-kassen.
Du skal forberede dig på, at det bliver en hård tid I går i møde, sådan et grimt alkohol-problem, så mange år, det er et mønster der er svært at bryde. Din kæreste kender jo ikke til andet, og vil være fristet til at vende tilbage til det han kender igen og igen.
Flot du vil støtte ham, men HUSK at pas rigtig godt på dig selv.
Held og lykke

Hvis man tager antihistaminer el anden allergi medicin fx benadryl der kan købes i håndkøb, så annullerer de virkningen af antabussen.
Min ex proklamerede ofte stolt at det gjorde han da bare hvis han ville drikke til trods for antabus.

ikke en kur i sig selv. Kun en spændetrøje der forhindrer den fysiske skade alkoholikeren "ønsker" at forvolde på sig selv. Så man bliver fri til at takle det virkelige problem: den psykiske afhængighed. Det kan en pille ikke hjælpe med.... desværre...

Det gjorde stærkt indtryk på mig at læse din mail. Jeg blev bange samtidig med at jeg ikke mener det er så galt fat med min kæreste. Jeg har været meget i tvivl og har mange gange forsøgt at gøre det forbi med ham fordi han er så problemfyldt. Alligevel er jeg vendt tilbage hver gang og det undrer mig faktisk lidt fordi jeg plejer at være god til at skære forbindelser af. Han har truet med at hvis jeg forlader ham så ser jeg ham aldrig igen, jeg ved han har cuttet forbindelsen til sin far fuldstændig før så han kan godt finde på det. Det kan jeg ikke magte at tænke på.
Jeg er vildt bange for hvad der sker med ham hvis jeg forlader ham. Mit hoved siger jeg skal gå, men lige nu kan jeg ihvert fald ikke gøre det. Jeg ved godt at det i sig selv ikke er nogen god grund til at blive sammen med ham, frygten for hans helbred, men jeg holder virkelig meget af ham og det gør bare så ondt at se et ungt menneske behandle sig selv på denne måde. Hvordan valgte du at gå...og har du slet ikke kontakt med din ex længere? Er han kommet videre?

jeg valgte at gå før vi slog hinanden ihjel.
Han havde været fuld i lang tid. Mine nerver var slidt og jeg var fuldstændig nedbrudt. Han havde en mani med at spille musik for fuld drøn på alle tidspunkter af døgnet. Selvom jeg skulle op og på arbejde. selvom naboerne klagede. Vi skændes uafbrudt i en hel uge. på et tidspunkt var vi blevet gode venner igen og han drak sig selv under bordet. Da han vågnede havde han glemt at vi var blevet gode venner og fortsatte skænderiet fra tidligere. Han blev ved og ved. Fra jeg kom hjem om aftenen til jeg gik om morgenen. Kørte rundt i det samme om og om igen. En aften drak han sig igen under bordet,lå tværs over sengen så der var ikke plads til mig. jeg lagde mig på sofaen og græd mig selv i søvn. Blev vækket kl lort om natten ved at han vaklede ind og satte sig oven på mine ben og begyndte at fortsætte skænderiet. Jeg fik sparket ham af mig og rejste mig op. Råbte et eller andet af ham og varpede ham en ordenlig lussing. Mig! som aldrig har slået et andet menneske! ikke engang som barn. Jeg var kørt så langt ud at jeg ikke magtede mere. løb ind i soveværelset. han løb efter, greb hårdt i min arm og kom med den ene trussel efter den anden om at hvis jeg nogensinde gjorde det igen mod ham eller hans kære så ville han slå mig ihjel.
Det fortsatte på samme måde i ... jeg kan ikke engang huske om jeg rejste dagen efter eller om der gik en uge...
Jeg husker at jeg gjorde mig klar til at gå på arbejde ca 3 timer før jeg skulle møde. Gik over på den anden side af gaden for at købe smøger. I kiosken bad de om at tale med mig fordi de ville formene ham adgang til at handle der mere fordi han havde teet sig for mange gange der. Jeg kan huske at jeg var så træt af det hele at jeg ikke engang orkede at tage stilling til det. Sagde til ekspedienten at de måtte gøre som de fandt bedst. Tog på arbejde og sad udenfor på en bænk indtil jeg skulle møde. Arbejdede så en times tid. Så spurgte en kollega om hvordan jeg havde det, og jeg brød fuldstændig sammen. Stortudede.
En anden kollega hankede op i mig, slæbte mig ind på det nærliggende rådhus og fik mig skrevet op på den akutte boligliste. Dernæst tog hun med mig og hente det mest nødvendige af mine ting. Det at der var en anden til stede modererede hans adfærd en lille smule. Jeg er sikker på at jeg havde fået tæsk hvis jeg var kommet alene. Dernæst tog vi til min sagsbehandler som ikke ville tale med mig. (Måtte klage over hende for at få en anden - dog stadig ingen hjælp at hente). Efter det tog kollegaen mig med hjem og gav mig husly i over en måned. Hun og hendes kæreste og venner hjalp med at flytte mine ting og ovenikøbet at skaffe mig et sted at bo. Uden dem og deres støtte var jeg aldrig kommet igennem den svære tid. Da jeg tidligere havde prøvet at forlade ham, var jeg helt alene og bukkede under for hans løgne igen og igen. Det var jo et eller andet sted også nemmere end at skulle finde et sted at bo, skaffe penge til det hele, organisere flytning osv når man er helt alene og udmattet psykisk.
Men selvom jeg flyttede slap jeg ikke helt for ham. Han bombarderede mig med mails og breve på mit arbejde. Han pudsede sin familie og politiet på mig. Han har også kostet mig 5 telefon nr. Selvom man har udeladt telefon nr er det ingen garanti for at teleselskabet ikke udleverer det. Jeg har også haft hemmelig adresse for at han ikke skal kunne finde mig. Det har bl. a. betydet at jeg ikke kunne købe på afbetaling og ikke kunne købe en mobiltelefon, da de ikke kan gå i folkeregistret og tjekke en. Det er dog siden kommet i orden.
Efter jeg forlod ham ramlede jeg ud i en behandlingskrævende depression og fik lykkepiller. Var sygemeldt i et år. Er sådan set først indenfor de sidste års tid el to jeg kan sige at jeg er kommet ovenpå. Er ikke længere syg, men arrene er der stadig.
Følg dit hoved. Følg dit instinkt. Lad dig ikke trække med ned.
Mit råd er: se at komme væk fra ham inden du bliver såret mere. Jeg ved det er barskt, men det er uhyre sjældent det lykkes for alkoholikeren at holde op og samtidig være sammen med den som de var sammen med da de drak.

Kognitiv terapi kan anbefales.
Han skal konsulterer sin læge og få ham til at henvise til behandling på Ringgaarden ved Middelfart.
www.ringgaarden.dk
God arbejdslyst
Løvemor

For min datter sidder og leger for sig selv.
Jeg kan så godt nikke genkendende til din historie. Det var som et deja vue for mig. Godt du kom væk.
Jeg kom også væk, men jeg havde en datter med mig. Grundet hendes far, blev det også ekstremt dramatisk også efterspillet efter skilsmissen og samværet osv.
Selvom han ikke har mulighed for at finde os, kan han stadig genere mig ved at ringe til kommunen og prakke en nævennyttig socialrådgiver på os.
Det er adfæren, der fører til alkoholismen, og hvis han ikke grundlæggene ændrer sin adfærd, så er der ikke meget at gøre.
Øv hvor blev der rippet op i mange ting nu!
Løvemor

Det vigtigste er at komme videre og få et godt liv. Både for dig og din lille pige. Godt at I begge kom væk fra ham.
Min ex ville også meget gerne have at vi skulle have et barn. Det ville jeg også gerne, men ikke med ham. Selv da jeg var allermest forblændet vidste jeg at DET ville jeg ikke byde et barn. Han pressede mig heldigvis ikke. Ellers havde jeg nok givet efter og så ville situationen have været endnu værre. Så ville han jo virkelig have haft krammet på mig. Jeg synes nu det var svært nok at vi boede sammen. Jeg havde jo valget mellem at blive sammen med ham eller at være hjemløs. Jeg takker gud for den kollega der hjalp mig.
Jeg har også min ex mistænkt for at have misbrugt mit navn og cpr-nr. Det gjorde han med mit vidende da vi boede sammen, fordi han ville have gratis abbonnemt på diverse aviser. Jeg blev på et tidspunkt (2-3 år efter jeg havde forladt ham) kontaktet af et inkassofirma, som ville have en relativt stor sum penge pga en sag jeg overhovedet ikke kendte til. Takket være min hemmelige adresse og hyppige flytninger havde det taget dem et år at finde mig, så der var kommet godt med renter på. Det endte med at de frafaldt sagen, da jeg som sagt ikke kendte noget til den.
Man skal virkelig tænke sig om, inden man betror den slags oplysninger til andre. Vi var jo forlovet/samlevende så jeg tænkte at det var naturligt at vide den slags om hinanden. Hvor var jeg naiv! I dag er jeg glad for at jeg fik fotoalbummet med mig, incl. det private som ikke vises frem for andre. Kunne jo ende med at man så sig selv udstillet på internettet.
Jeg håber virkelig at du og din datter får jer en god fremtid.
Har du prøvet at advare din sagsbehandler om din datters far? Måske kan de skrive et notat i din sag, at han prøver at udøve chikane...? Ved at politiet ikke er til meget hjælp. Der skal lig på bordet før de kan gribe ind. Min ex havde gentagende gange truet mig på livet. Både direkte til mig og til andre - og i vidners påhør. Dertil kom den syndflod af breve og mails og telefonopkald han blev ved med. Jeg svarede ikke på brevene og knaldede røret på og skiftede telefonnr hver gang. Da jeg gik til politiet for at høre hvordan og hvorledes jeg skulle forholde mig, fik jeg at vide at jeg havde en god -og dokumenteret - sag, og jeg kunne sagtens få et tilhold mod ham og få ham dømt. Men at jeg skulle være klar over at jeg ville blive udsat for en særdeles ubehagelig afhøring. Politimanden udtrykte det som at det er ligesom man hører voldtægtsofre bliver behandlet... (det er din egen skyld, du er selv ude om det, du er et dårligt menneske). Det kunne jeg ikke magte i min daværende tilstand. Det eneste jeg ønskede var at få fred.
Det er sørgeligt at et enkelt menneske slipper afsted med at ødelægge et andet menneske så meget. Der burde være en lov der forbyder alkoholikere i at fange andre mennesker i deres spind - og forbyde folk at lukke øjnene og falde for alkoholikernes charme og løgne. Med det sidste mener jeg at.... Jeg valgte jo selv min skæbne. JEG VALGTE at flytte sammen med ham. JEG VALGTE at blive i to år og valgte at lukke øjnene for sandheden. Indtil det blev et spørgsmål om overlevelse. Var jeg blevet havde jeg slået en af os ihjel. Enten ham eller mig selv. Så VALGTE JEG at flytte og med tiden VALGTE JEG at komme videre.
Jeg håber at Mattam vælger at give sig selv et godt liv og ikke oplever det samme som os.
Stort knus til alle dem det er lykkedes for og endnu større trøstekram til dem som stadig sidder i suppedasen. Det kan lade sig gøre at blive glad igen.

et misbrug af den ene eller anden art. Og din alkoholiker lyder lidt som om min eksmand, som jeg selvfølgelig først efter 12-15 år fandt ud af er totalt psykopat med et kæmpe misbrug!
Men vi er bestemt videre begge to.
Jeg løber nu, min dejlige dtter har lavet dessert: Vanilieis og hjemmeplukkede skovhindbær.
Knus og god aften
Løvemor

På en misbruger, om de ikke i sidste ende vil ende med at gøre os kede af det, faktisk misbruger de mange gange ens tillid, ens penge, er mere utro, og i det hele taget uærlige over dem selv og deres omverden. Jeg kan kun spørge mig selv, hvad gør jeg lige selv, jeg elsker også en der drikker som et svin og vil muligvis aldrig blive helbredt Jeg tror ikke engang jeg kan hjælpe ham, det kræver at han selv rejser sig op, og jeg ikke falder ned i hans hul.

Du alligevel for overballance og falder i, så se til at der er en måde du kommer op på alligevel, uden han er med.
Har prøvet det om kom nogenlunde helskindet op af hullet!
Løvemor

Fedt der er nogen der vil snakke med om dette. Det er sgu dejligt.
Jeg synes jo jeg har en chance med min kæreste. Han vil gå i behandling nu på eget initiativ. Han siger godt nok at han gør det pga af mig. Han har ingen andre end mig og en enkelt ven. Ingen familie. Han har cuttet totalt med sit gamle drankermiljø. Det er både godt og skidt fordi han føler sig vildt ensom, og drikkeriet er en (paradoksal) måde at undgå dette. Derfor vil han stoppe for at beholde mig som han har.
Jeg har svært ved at acceptere at han ikke vil stoppe for sit eget livs skyld, men han bliver ved med at sige at det er for vores liv sammen at han gør det. Han siger det også selvom han ved jeg virkelig virkelig ønsker at han gør det for sin egen skyld.
Men til alle jer der siger at ham skal jeg bare komme væk fra med det samme...har I haft kærester der gik i behandling?...og på eget initiativ? Det må jo gøre en stor forskel synes jeg. Selvom der er tilbagefald og at de er sansynlige. Der er jo folk der stopper. Jeg vil gerne hjælpe ham så godt jeg kan, og hvis han stopper med at gå i behandling eller ikke vil alligevel, så kan jeg ikke være med længere...Jeg vil bare gerne støtte ham i hans beslutning. Jeg vil gerne have ham for mig selv, jeg vil ikke dele ham med flasken.
Mattam

Det lyder vildt uhyggeligt. Ikke spor rart eller sundt. Godt du er kommet videre og væk fra den mand!!! Forhåbentlig er han kommet videre..måske.
Mattam

Jeg gik med og støttede min eksmand. Når han ikke drak, drak jeg heller ikke, da han var i behandling, støttede jeg op om ham. men der gik desværre kun 3-4 måneder, fra han kom hjem fra behandlingsstedet til han mistede sit job, som han havde haft i mere end 10 år. Så ringede han til mig på mit job og sagde at han begyndte at drikke igen!
En ting du skal vide er, når han så "Tager" tilbagefald, så går det lynhurtigt ned ad bakke, og det bliver værre og værre! Han siger at det er for din skyld, jamen så er du allerede viklet ind i spindet ikke?
Man kan da ikke nænne at forlade en, som havde den slags intentioner vel? Det ville næsten være at begå mord.
Hvis han derimod havde sagt;"Skat det her gør jeg for min egen skyld, for jeg vil ikke miste det jeg har sammen med dig". Så havde det været noget andet.
Men lov mig at du passer på dig selv, ikke ofre et kvart liv på et håbløst projekt vel?
Sig mig lige engang, er han ædru når han siger disse ting til dig? Næste gang han drikker så skrid fra ham, så kan du jo se om han mener det! Min eksmand fik en kæreste umiddelbart, nej jeg var vist dårligt flyttet, før hun var inde i billedet. Når han så tog tilbagefald, skred hun. Nå det var jeg dum nok til at betragte som en sikkerhed for at han kunne få min datter på samvær, når kæresten altså var der! Men hun kunne heller ikke styre det og det gik grueligt ud over både hende selv og min datter.
Min datter har jeg dog styr på nu og vil aldrig mere se sin far.
Men Jeg vil ønske dig al muligt godt og håber på at det lykkes
Venligst Løvemor

De bliver tørlagte eller drikker sig ihjel. Og du kan ikke "redde" nogen. Du skriver han har cuttet forbindelsen til sin far. Ja - det er ikke noget problem. Der vil komme mange cut i hans liv. Folk gider godt være sammen om at drikke, så længe det er sjovt, men ingen gider en alkoholiker og det ulykkelige er at det er alkoholkeren der afbryder forbindelsen. Han har nemlig den eneste ven han behøver og som aldrig forlader ham. Flasken!

Han er tørlagt på 6. år efter en minesotakur. Han har haft to tilbagefald, som sendte ham til afrusning på skadestuen og det er så det.
Hvilket liv tror du han lever? Han er lige så optaget af alkohol nu, som før. Han skal tage en beslutning hver dag om at det ikke skal være idag han skal drikke. Han taler ikke om religion og politik - han taler om de tolv trin. Han arbejder som selvstændig. Han kan ikke andet for nogle dage skal han tage så meget hensyn til "sin sindsro" at han er nødt til at blive i sengen, og så må svendene klarer sig selv.
Han magter ikke at deltage i noget, han tidligere har deltaget i, hvis han samtidig indtog alkohol. Han deltager under spisningen juleaften, så går han hjem. Nytårsaften sidder han alene med sit TV. Påske og Pinse undgår han. Festugen er det årlige mareridt for han kan ikke "undgå den" men kan slet ikke deltage.
Han kan ikke være hjemmefra mere end 4 dage ad gangen, så får han angstanfald og drikketrang. Så charterferier og lign. er et slut kapitel.
Al musik han tidligere lyttede til giver ham associationer til druk, så hans radio er slukket. Han har aldrig danset efter han blev ædru.
Han har overlevet, men har ikke noget liv. Ville du leve sammen med den mand? Det tror han ikke der er nogen der vil. Og jeg er tilbøjelig til at give ham ret. Han er for "sær".
Vennerne blev smidt ud efterhånden som de nævnte han måske drak for meget. Så var de jo ikke "sande venner". "Kæresten fattede NADA" så hun røg også. "De andre idioter" i firmaet forstod ikke at drive virksomhed så han solgte sine aktier.
Jeg er én af hans tre søstre. Vi bor i samme by. Mig besøger han to til tre gange om ugen - uanmeldt! Nogle gange er jeg ikke hjemme, eller jeg har gæster eller er igang med et eller andet, så han forstyrrer. I alle nævnte tilfælde går han ret hjem i seng for ikke at risikere sin ædrulighed. Skuffelsen over ikke at kunne sætte sig og snakke med mig om alt og intet, kan han ikke håndtere. Jeg er den absolut eneste han har. Tidligere har han haft kontakt med to andre fra Minesota, men de er jo bare "nogle alkoholikere".
Han levede et normalt liv med en lovende karriere indtil han var 31, så tog drikkeriet til. Først for at "fejre" senere for at "komme ned i gulvhøjde" - han drak såmænd kun i ti år, men til sidst var det ren gin og han bad selv om at komme på afvænning da han ikke længere kunne skænke op i et ølglas uden at spilde på grund af rystelser. Når han havde drukket sit halv glas morgengin blev han syg og kastede op. Om ham kan du sige han havde "drukket færdig" og var meget motiveret. Han betalte 60.000 for den afvænning. Tog hjem og startede virksomhed op for "ingen vil jo ansætte en alkoholiker". Hans liv er arbejde - de dage han kan. Resten er koncentration om ikke at "falde i".
Tror du der er den store forskel på at leve med en aktiv eller en passiv alkoholiker? Hvis du gør tager du fejl. It is as god as it gets.
Overvej hvilket liv du ønsker dig.

Det lyder jo som om han ikke har et liv udover flasken. Så kunne han jo ligeså godt drikke.
De fleste tørlagte alkoholikere jeg kender, synes først livet begynder når de holder helt op med at drikke, og med tiden fylder flasken også mindre end alt muligt andet. Så jeg synes ikke at den historie er typisk for en tørlagt alkoholiker!
Det gjaldt ikke engang min eksmand. Vi havde rigtig mange gode tørlagte perioder, hvor vi fandt glæden ved hinanden og livet helt uden alkohol.
Så lad ikke denne historie afskrække dig.
Ret skal være ret
Løvemor

hvor er der mange skræmmende historier.
Nu har jeg valgt at gi vores forhold en chance til. Uanset de dårlige odds der er i det. Til gengæld synes jeg jeg bliver klogere af at læse alle jeres historier og jeg tænker på så meget for tiden. Mit hoved summer og summer og ind imellem skal det bare ha en pause. I sidste ende må jeg mærke efter selv, for intet er jo sort hvidt. Det ved alle der har været sammen med en alkoholiker.
Tak for hjælpen og alle jeres historier!
Vh Mattam

Synes jeg du skal fokuserer på de kendte mænd, som er trådt frem med successhistorier. jacob haugaard er en af dem der nu har været ædru i over 10 år. Den ene af Olsenbrødrene der netop for 2 år siden trådte ud af skabet som ædru alkoholiker. Lyt til dem, lån deres bøger og vid at det kan lade sig gøre.
jeg har hørt foredrag af folk der har været ædru i mere end 15 år. Og lever en hel almindelig god tilværelse.
Lad dig ikke skræmme
Håber det lykkes for dig og hvis ikke. Så er du fri! Husk det.....
Løvemor

Har du læst om Michael Falch? Er Jakob Haugaard blevet mere eller mindre morsom? Jeg synes dine "solstråle" historier er tynde - og det holder heller ikke.

at din mand stadig drikker?

Jeg har ingen. Og mig bekendt aner jeg ikke om min eksmand drikker eller ej og jeg er flintrende ligeglad.
Nej jeg har ikke set nogen af Olsenbrødrene for nylig! Jeg kender ikke historien med Michael Falch.
Hvis beslutningen er taget at hun bliver til behandlingen er overstået, så kan man vel ligeså godt se det i et positivt lys eller?
Løvemor

Jeg ved udemærket godt at der er flere fiaskoer end successhistorier. Men det kan altså lade sig gøre. Så når hun har taget den beslutning at hun vil støtte sin alkoholiker, så lad da oplevelsen af det være i en positiv ånd.
Løvemor

fattede du selv slet ikke hvad det handlede om? Jeg tror det ikke.

har din datter ikke sagt nej til samværd pga hans druk? Jeg tror som alkoholikeren du ikke har fattet pointen her.
Med hensyn til Noller, så er der måske en grund til at Jørgen optræder alene lige p.t.
Med hensyn til Michael Falch så har konen måske nu indset at han er værre at leve med ædru end fuld. Det er den hyppigste årsag til skilsmisser. Underligt nok holder mange koner til 20 år med flasken, men bare et uden, så vågner de.
Jeg må konkludere du ikke aner, hvad det er du råder den stakkels pige til. Det bedste råd er at komme væk i en fart. Kan han klare afvænningen selv og holde sig ædru et år, kan han jo opsøge hende til den tid. Men tro mig det sker ikke.

men hvorfor forpeste sit liv med en alkoholiker, når man kan fravælge det i tide? Er det hendes opgave på jord at være hans medmisbruger? NOT!! Det er ikke nogens. Lad ham gøre det selv og alene.

Da jeg læste dit indslag, må jeg indrømme at jeg sad og rystede på hovedet og tænkte hvor er du dog naiv. Men jeg er også farvet af mine egne oplevelser og erfaringer. Jeg sagde også den gang at hvis han gik på druk ville jeg ikke mere. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg stillede det og lignende ultimatummer. Ligesom jeg heller ikke har tal på hvor mange gange han bildte mig ind at han virkelig ønskede at holde op - for min skyld. Ligesom dig sagde jeg til ham at han skulle holde op for sin egen skyld. Han gik til utallige behandlinger ... til ingen nytte. :-) tilsidst havde han oven i købet den frækhed at sige at det var min skyld at han drak. Pyt med at han havde drukket i 13 år før vi overhovedet havde lært hinanden at kende.
Det er utroligt som sandheden kan bliver fordrejet i deres spruttågede hjerner... og utroligt at vi vælger at lade os forblinde.
Lad dig ikke narre. Så længe han siger at han vil holde op for din skyld og ikke for hans egen, er han ikke i stand til at tage ansvaret for sit eget liv - og dermed heller ikke i stand til at holde op med at drikke... Det er ikke noget godt liv og ikke et godt parforhold. Han kan jo ikke være noget for dig sålænge han har sin elskerinde: Sprutten. og tro mig, den betyder langt mere for ham end du gør.
Barske ord. Jeg ved det. Men ønsker ikke at stikke dig blår i øjnene. Du er i fuld gang med at lukke øjnene og lade dig væve ind i alkoholikerens spind af bedrag og løgne, fuldstændig som jeg selv og Løvemor og mange andre.
Tag et års pause fra ham.
Hvis han virkelig elsker dig så højt og vil dig så meget som du ønsker han skal gøre... Så vil han holde op med drikke for sine egen skyld... og vende tilbage til dig som en ny mand. Spørgsmålet vil så være, om du vil have ham? Hvis i lærte hinanden at kende mens han var på druk og han så bliver ædru, så vil han ikke være den samme mand mere. Har du tænkt på det?
Jeg husker at jeg et eller andet sted dybt inde egentlig kedede mig, når min alkoholiker var ædru. Han var ikke den samme og livet blev mere ... trivielt, når han var ædru. Jeg har siden fyldt mit liv med spændende fritidsinteresser for ikke at kede mig sammen med den nye mand i mit liv, samt involveret mig i frivilligt arbejde for at få afløb for mit "frelser-gen"
Med andre ord, er du forberedt på hvordan det reelt bliver når han bliver ædru?
Der kan gå år før det lykkes. Hvis det overhovedet gør. Vil du til den tid være i stand til at tilgive og glemme alle de ting han i mellemtiden har udsat dig for???
Den forvirring, tvivl og usikkerhed du føler nu er kun starten. Vær ærlig. Hvor mange gange har du grædt over ham/hans opførsel/brudte løfter/svigt osv ???? Tror du virkelig det bliver mindre med tiden? (Nej, man bliver ikke mere hærdet. Når man elsker et andet menneske gør det ONDT at se dem sådan).
I de to år jeg var sammen med min alkoholiker klamrede jeg mig til ethver græsstrå, et hvert spinkelt håb. Jeg blev både vred og fortvivlet når nogen sagde sandheden til mig: han holder aldrig op med drikke. Han ødelægger dig, hiver dig med ned. Se at komme væk fra ham. Jeg søgte efter håb alle vegne. På bibliotekets hylder med historier om dem det lykkedes for (dem det ikke lykkedes for passede ikke i min utopiske fantasi og blev fravalgt), i debatfora så som dette, hvor dem der sagde jeg skulle droppe ham, tydeligvis ikke vidste hvad de talte om. Jeg elskede ham jo!!!
:-) Kæft hvor var jeg naiv!!!
Tænk dig om. Lad dig ikke narre. Pas på dig selv.

det er det I er:"Kvinder"!
Tja, I kan ikke gøre for det. Anonyme heltinder i tavsen. Kvinder som jer har holdt verden sammen, men i takken for aty spilde selv deres liv for utanknemlige mænd og sanfundt.
Skriv en bog, så i det mindste I får noget gevinst ud af det, som om:
"Det kvinderne gør for evig". Send den til Carl Mar så han kan skrive epilogo eller prologen (en frobindelse til folketinget), mening er at samfundet værdssætter kvinderne naturlig kvindelig kræftyer der slidtes og forsvinder i det blåt luft.

Han klarede selv at forpeste samværet, så min datter kunne tage beslutningen! Ikke se sin far igen.
Det er en anden historie. Her synes jeg man skal lade den pågældende person gøre hvad hun føler hun skal.
Løvemor

Holder jeg utroligt meget af dine indlæg.
De er lige ind til benet!
Godt brølt
Løvemor

Du ikke er medmisbruger, så er der da vist ingen der er! Du fortæller et skrækscenarie om din alkoholiserede bror, som er ædru. Og han har ikke noget liv!?
Du har tilsyneladende påtaget dig en opgave, hvorfor har du det? Skulle du ikke selv blive fri? Og få dig et liv, før du begynder at råde andre?
Løvemor

Jeg har været sammen med min dejlige alkoholiker i 5 mdr og jeg vidste fra starten at hun havde misbrugsproblemer med kærlighed. Hun er nu indstillet på at gå i behandling for egen skyld, men ligemeget hvad så bliver hun ved med at ævle og kævle om kærlighed. Hun er stenrig og går og inddriver penge som folk skylder hende - er der nogen der ved om man kan få kommunen til at kræve penge af hende? Eller som kender et godt dyrt sted (Vi bor i Vindblæs, men flytter gerne for det). Jeg har nemlig hørt at de steder som kommunen anviser slet ikke er dyre nok. Jeg synes det er vildt vigtigt at hun kommer et godt sted hen, hvor hun kan tænke på andet end kærlighed, ellers er jeg bange for at hun vil afvise idéen bagefter. Hun har haft et misbrug med kærlighed siden hun var 14 og nu er hun 32 og det har sat sig på hendes hjerne.
Håber på et godt råd, for jeg ønsker virkelig at vi bare snart kan sætte os ned på bænken og skåle i en "kylling" fra Netto.

der er tårup eller hvorn det nu staves som behandlings sted .. ligger på sjælland.. et ophold på 12 uger mener jeg.. skulle under mig meget hvis ik jylland har et behandlings tilbud ... det nytter ik kun med en pille der skal AA møder til morn middag og aften for at trække det groft op efter endt behandling.. det blir en lang proces ik baaaaaaaaaare noget man li gør... det koster blod sved og tåre.. de steder det offentlig anviser er ganske fine .. succesfuld ?? det op til den enkelte at få det .. ik stedet .. det ham ham og atter ham som skal gøre det.. så hvis han VIRKELIG VIL DET... så opnår han også succes.. men som sagt .. der bliver mange AA møder i fremtiden det det eneste sted han kan blive forstået og føle et fælleskab og bånd gennem den svære tid.. husk på det en sygdom som skal bekæmpes.. trangen til alkohol kan være så vanvittgi kraftig.. som man siger i kredsen 1 genstand er 1 for meget 1000 er aldrig nok...
håber det lykkedes for ham og jeg håber du kan være der for ham i tykt og tyndt selv når det hele brænder på , det har han brug for ... !!
pas godt på hinanden..
knus og kram

Drop ham. Alkoholikere er en stor undskyldning.
Er selv vokset op i alkoholikerfamilie, så jeg ved hvad jeg snakker om. De lover, lover og lover. Og alligevel er trangen til alkohol større end deres nærmeste.
De er modbydelige, når de er fulde og ynkelige når de er "ædru." Og stanken af sur alkohol og cigaretter, fy for pokker.
Alkoholikere er spild af tid.
Din kæreste vil ryge i igen og igen. De positive ting i hans liv er ikke just overvældende. Han er gammel misbruger, han skylder penge væk og han er ludfattig.
At skulle droppe alkoholen, det som bedøver alt håbløsheden væk for et øjeblik og dulmer den indre smerte, vil vinde over dig.
"Drukket forkert" Han er Alkoholiker!!! Ingen grund til at pakke det ind.
I hvilken tilstand snakker han om at ville på afvænning? Når han er fuld eller "ædru"?
Tænk dig godt om inden du spilder dit liv på en alkoholiker. Du vil opleve at blive skuffet gang på gang.
"...Det er samfundets skyld...tralala..." Det skriver jeg fordi, du skriver, at du er bange for, at han afviser idéen, hvis han ikke kommer det rigtige sted hen. Det viser virkelig hans motivation.
Fordømmende...måske...men, som jeg siger, jeg ved, hvad jeg taler om, desværre.
Alt for meget erfaring...

alkoholisme er ikke en sygdom! Det er selvforslyldt.Det er er sygdom ved alkohol er alt hvad der medfølger,lever sygdom og andre ting.

hvis jeg var dig,ville jeg skynde mig at løbe vækj fra psykopaten saa hurtigt mine ben kunne løbe.Du faar intet ud af det og da han har drukket i saa mange aar,ser det haabløst ud.Det blir kun til sorger og bekymringer og du er mere værd!

tjek på nettet og du vil finde det rigtige svar, som at: Alkolisme er en sygdom i sig selv.

Hej alle.
Jeg er aktiv alkoholiker. Ædru lige nu på antabus. Har været ædru i en måned nu. Hvor er det rigtig det som søster beskriver. Jeg har været igennem utallige behandlinger. Minnesota og en anden privat behandling på Klinik Hope i kolding (Betalt begge selv), samt utallige ambulante behandlinge også i offentlig og privat regi.
Jeg er ikke lykkelig når jeg er ædru, Jeg er utålelig at være sammen med, hvis da der overhovedet er nogen der gider at være sammen med mig, eller jeg gider at være sammen med dem. Min separerede kone vil dog heldigvis godt, men det er sku da ikke sjovt for hende. En gang imellem jo, så kan jeg smile , elske og le lidt, meeen min ubændige trang til alkohol overskygger som regel alt andet. Vi var i Athen hvor jeg var på antabus, Jeg var simpelthen så sur at jeg nær havde ødelagt turen, måtte tage mig vildt sammen men glad det var jeg ikke.
Jeg tror ikke på tørlæggelsen, i hvert fald ikke konstant. Michael Falch, Jeg ser ham af og til (altså ikke privat) bor ikke så langt væk fra ham, han ser sku ikke glad ud mere. Og det musik han har lavet efterfølgende, ja jeg synes det var bedre det han lavede når han havde sin funktionspromille på. Konen skred jo alligevel ik selvom han er nok så ædru. Har nu stor respekt for dem der kan stoppe, tvivler bare på at det er lykken altid.
Jeg sagde nej tak til at gå til koncert med min kone(det kalder jeg hende stadig) for ganske nylig. Hun drikker ellers ikke (er ikke frelst), men bare det at stå og kigge på en hel masse glade småsnaldrede mennesker og så selv være ædru, nej det ville jeg ikke.
Der var en der skrev: "Tørlagt eller død". Og ja sådan vil det uden tvivl gå for mange af os hvis vi ikke vælger den tørre vej konsekvent. Men leve med evig craving (trang) det føles til tider vanskeligere end døden. Derfor begår også så mange alkoholikere selvmord. Kendte en der var udskrevet fra Majorgården, skulle på jagt med ham dagen efter udskrivelsen. Han skød sig kraftedeme om morgenen da vi stod på gårdspladsen. På orelund (Minnesota) var der en der Sankthans aften 'fejrede' den ved at gå direkte efter heksen, han døde.
Jeg er glad for livet og min x(som ikke gider mig stangstiv, så ligger jeg og sover eller drikker når det er allerværst),jeg tror på en mellemting, men ved også at den er så forbandet svær at styre. Og kender prisen, abstinensere der bliver værre hver gang, mine tager nu fire dage at komme ud af fysisk. Mit mål nu er ædru i perioder, det skylder jeg min krop og mine kære, og så isolere mig i to uger med min flaske, helst med et ikke for stort forbrug, men det er her kunsten ligger og den er ikke styrbar for os rigtige alkohlikere.
Lige til sidst, jeg har mødt lykkelige AA'ere, og det kan lade sig gøre for nogen.
mvh
Nullermand

Lægen kan ikke henvise til Ringgården.
Jeg arbejder professionelt med henvisning af alkoholikere til døgnbehandling, så jeg ved det.
Ringgården bruges heller ikke mere af kommunerne grundet den dyre pris og de manglende resultater.
Du bør nok kun udtale dig om noget du har forstand på kære Løvemor.
Ringgården er jo også lukningstruet