Min kæreste har slået op:O(((

Jeg er bare så ked af det, da jeg stadig elsker ham overalt på jorden. Han siger han ikke føler det sammen, men jeg er sikker på at han stadig føler noget for mig.
Jeg er så bange for, at han har en anden eller meget snart vil finde en anden. Han siger at der IKKE er nogen anden og at han aldrig har tænkt sig at finde en anden.
Jeg for kvalme ved tanken om at han finder en anden, som han vil elske rigtig meget og få familie sammen med:O((( HVORFOR KAN HAN IKKE ELSKE MIG, det var jo os der skulle have familie sammen (var igang med at forsøge) og skulle giftes (han havde friet). Jeg for det også meget dårligt at jeg skal have en anden mand. Vi var begge hinandens første "rigtige" kærester og havde været sammen siden teenageårerne!
Er det meget naivt at tro, at han vi være sammen med mere senere (han tror ikke vi finder sammen igen) eller at han aldrig vil finde en anden?
Der er da ikke nogen der har tænkt sig at leve alene resten af livet!
Er der nogle der har oplevet noget lign.??
Hilsen en der elsker sin x rigtig meget.

Ja det lyder ikke til, at i kan være sammen igen. En eks er en eks, lad dem forblive det. Du skal ikke være sammen med en der ikke elsker dig, du siger du ikke tror på ham, men det er nu sådan at han har slået op, og sagt han ikke føler det samme. Jeg har da haft mange kærester, jeg har slået op og de har slået op med mig, og hver gang hører jeg mig selv sige "åhh man jeg finder aldrig en som ham, eller kommer aldrig til at elske en anden eller blive elsket af en anden". Men som alt andet så går livet videre, som om han bruger sin tid på at græde over det, han kommer sikkert videre, og det skal du sørme også. Helt ærligt han er ikke den eneste mand på jorden, ja i har sikkert været kærester i lang tid, men var i to hinandes sjæl-venner eller hvad man kalder det, så ville i vel stadig være sammen.
Tag en dag af gangen, jeg siger ikke du skal tage dig sammen og glemme ham lige nu, man skal have lov til at sørge, og lad ikke en mand ødelægge din fremtid, der er masser af andre søde mænd til dig, mon ikke du finder en anden :).
Det var det bedste råd jeg kunne komme med, der er sikkert også andre der skriver til dig. Ønsker dig alt vel i fremtiden, og held og lykke.
Hilsen pige på 18

hej.. jeg kan godt forstå at du er ked af det, og det ville alle i din situation være.. Synes det er mærkeligt at han siger at han ikke føler det samme for dig mere, hvis har prøvet på at få barn og han har friet... Men jeg tror ikke at han holder den med at han aldrig have en mere.. for det siger man da ikke... man har vel ikke lyst til at dø ensom??!! Jeg tror i skal give det noget tid, det kan være at hans følelser blusser op igen, du må bare ikke presse ham... held og lykke

Jo det ser ud som om der er sæson for den slags.
Min kæreste er netop skredet, hun følte heller ikke det samme længere. Efter at hun havde være meget syg og hvor jeg var der 100% for hende skred hun.
Jeg behøver nok ikke at skrive at den slags gør av.
Vi skulle giftes til sommer.
Så jeg føler med dig! Den slags gør ondt.
Spørgsmålet er hvor meget man dør inden i?

Ja, den var slem, den der!
Men ja..-tror også det er sæson. Min kæreste slog også op for 4½ mdr. siden, og ja - gu er det svært!
Det er bare sindsyg hårdt.
Kærlighed er ikke altid nemt!!
Mange Hilsener Mig...

Jeg har også prøvet at sidde forgrædt og tænke: En eller anden kvinde bliver en dag meget heldig og det bliver ikke mig!
Jeg mødte min kæreste som 17-årig (han var 19) men efter 1 1/2 år gik det galt. Om vi var for unge, for stædige eller om det mest var chikanen fra hans venner som ikke mente at jeg var velkommen og at han ville være en sjovere som single, har jeg ikke opklaret.Ikke desto mindre var jeg knust og han virkede ikke følelseskold. Efter 3 mdr. prøvede vi igen, men det var nok mest mig der pressede på....gør aldrig det! Samtidig var jeg nervøs for om han ville gå igen og var derfor sygeligt jaloux og med meget lavt selværd. Det, samtidig med at han var ikke klar til at prøve igen gjorde at han slog op...denne gang på min 19-års fødselsdag!
Jeg var så tosset, men vrede er nok den bedste måde at komme over sin ex (tænk på alt dårligt du kan komme i tanke om ved ham).
Denne gang var jeg iskold...jeg skulle nok klare mig uden ham. Efter 2 mdr. begyndte han at ringe og skrive og jeg mødtes med ham, mest for at få min velfortjente undskyld og vise hvor godt jeg havde det. Det gjorde ham imidlertidig bare endnu mere stædig og han begyndte for alvor at prøve at få mig tilbage og da jeg (ligesom du) stadig ikke havde mistet alle følelser for ham begyndte vi igen og nu har vi været sammen i snart 6 år og blev forlovet i sommer.
Jeg tror på at folk kan finde hinanden igen, men det kræver at man begge er klar og finder frem til hvorfor det gik galt og mange lange snakke!
Op med humøret og lad være med at prøve for hårdt at vinde ham tilbage...han skal nok komme af sig selv hvis det er meningen :)

Jeg mødte min nuværende mand da jeg var 24 år. Det holdt i lidt over et år. Han var et par år ældre end mig og selvom han havde stærke følelser for mig var han ikke parat "til at slå sig ned". Men vi holdt kontakten et par gange om året. Vi havde derefter begge andre kærester, men vi mødtes så igen for et par år siden (12 år efter første møde) og fandt sammen igen. Vi er nu blevet gift. Vi har talt om hvad der gik galt dengang og er opmærksom på div. ting. Men hovedsagen er at vi begge er klar til både op- og nedture.....og de kommer.....
Så om du tror på skæbnen så må du acceptere den. Om i skal hinanden eller ej, der er en mening med "galskaben". Lær af den. Det gjorde vi.....(også da vi ikke var sammen).....eller prøver på det på bedste vis

Ja, sådan tænker jeg også nu efter min kæreste forlod mig. Har hele tiden tænkt, at hvis det er meningen, at det er ham og mig der skal være sammen, så skal vi nok finde sammen igen (som også hende der skrev om, at de fandt sammen igen).
Jeg tror på skæbnen, men dog er det lidt svært at se at den skal bestemme om min ex og jeg skal leve sammen, men det er jo klart nok når man stadig elsker ham.
Men jeg tror du har ret.
Mange Hilsner Mig...

Hej,
Jeg kan godt følge dig, jeg mistede min kæreste igennem 13 år her i sommers. Selv om der er gået lang tid nu så er jeg ikke over det endnu. Men man får det bedre med tiden, der går længere tid imellem man tuder og knuden i maven bliver mindre. Men jeg har det på samme måde som dig, jeg kan ikke forstille mig sammen med en anden, og når jeg tænker på at hun skulle finde en anden og stifte familie, gøre de ting ved en anden som jeg holdt af osv. så brænder min mave og jeg får lyst til at kaste op. Vi har så også et barn sammen, og det gør det straks værre, jeg er nød til at være venner med hende, selvom jeg allermest ikke vil se hende i en længere periode og bearbejde brudet.
Så der er helt sikkert håb for dig i fremtiden, og bare vent når du mindst venter det dukker den eneste op (igen), det vælger jeg ihvertfald at tro på.
Hilsen Peter

Ja det var da lidt træls efter frieriet og alt muligt!
Sig at du forlanger og få at vide hvad det er der er sket, så du har noget at gå ud fra, noget at arbejde med!
Der efter så lad ham være i fred så han ikke blir irriteret på dig!
Forkæl dig selv! Gør noget for dig selv. Dyrk noget motion! Og stol så på at du godt kan! så finder han dig måske igen efter han har fundet ud af at han ikke kn leve uden dig og at du faktisk er vild over dejlig!
Og for alt i verden, finder han en anden og siger at det er slut.. Så gå ikke ned og under!
Rejs dig og vis at du kan klare dig selv! date nogle andre.. så blir du måske forelsket i en anden og finder den hel rigtige! Eller måske blir han jalou og kommer tilbage.
Held og lykke