Hej derude! Jeg er en 21 årige pige, som har kendt denne her fyr på 28 i 2 år og vi har været kærester i 1 år. Jeg går i flytte planer, da jeg gerne vil flytte i noget større, men da jeg spurgte min kæreste om vi så ikke ligeså godt kunne flytte sammen, sagde han: "Nej, og det kan ikke diskuteres!" Jeg forstår ham ikke, han kommer hjem til mig hver dag hvor vi lever som om vi allerede boede sammen! Vi laver aftensmad, han har bla. sin tandbørste her, sit tøj og shampoo. Han har i forvejen allerede boet med to andre piger, derfor sårer det mig endnu mere han ikke vil, hvorfor dem og ikke mig? Jeg ved vi elsker hinanden og han er meget omsorgsfuld imod mig og støttende, men han vil heller ikke være venner på facebook med mig, jeg må ikke møde hans venner eller familie, selvom han har fået lov at møde mine! Han er også stadig gode venner med sin eks, og det bryder jeg mig ikke om, da jeg synes det er underligt og ser hende som rival, da de har været kærester. På trods af at han ved mine store jalousi følelser omkring deres venskab, har han stadig kontakt med hende, hvilket får mig til at føle han vælger hende frem for mig! Han har også sagt at han er parat til at flytte efter arbejde hvis der opstår et nyt godt job også selvom det er langt væk fra mig og det får mig igen til at føle at arbejdet er før mig! Vi har nogle problemer, men også utrolig mange gode ting, vi er meget tætte og kan fortælle hinanden alt og så har vi fantastisk sex, men hvad er det hele værd hvis jeg ikke føler han virkelig vil mig og vil ha mig i hans liv? Han er her som sagt hver dag og viser mig meget kærlighed der, men alle de der andre ting gør at jeg ikke synes vores forhold giver mening, det er meget modstridende og forvirrende, ved ikke hvad jeg skal gøre, føler mig meget afhængig af ham, er vandt til at have ham ved min side og vil nødig miste ham, han er en jeg ku se mig selv blive gammel med, men føler det ikke gengældt:-( Håber på nogle indlæg!Hilsen June...
tilføjet af alexsmithnielsen
Min kæreste vil mig ikke nok!
Jeg syntes sku det er synd du lader dig blive udnytter, at du er tilfreds med at være noget af det mindst vigtige i hans verden. Naturligvis er han flink hos dig da han får sex der med en smuk ung pige.
Men det er ikke kærlighed, kærlighed er når man flytter sammen med en person som bor i den anden ende af landet væk fra venner og familie kun for den person.
Kærlighed er når man vil vise personen frem til sine nærmeste.
Kærlighed er når man har nok i den anden person og ikke behøver mere i livet.
DET er kærlighed, noget som meget få piger oplever før de har været igennem alle de igoistiske fjolser der findes i denne verden. Men husk, når du har forladt denne ynkelige undskyldning for en mand. Hvis du en dag finder manden som vil dig og kun dig, så lad dig ikke skræmme eller se efter hans fejl. Se på det han giver dig blot fordi du er dig og ingen anden, husk at for ham vil der kun være 1 kvinde og hvis du ignorer det han vil give dig så snyder du kun dig selv for du finder det måske aldrig igen.
tilføjet af weeebie
Min kæreste vil mig ikke nok!
han udnytter dig da for groft.. men gå ud fra du kan lig det,:) siden du trækker det ud og ikke bare få sagt han skal smutte
tilføjet af Megaprofilos
Min kæreste vil mig ikke nok!
Hej June
Det er svært, og måske umuligt, at rådgive dig gennem en debat, men jeg prøver.
Mit udgangspunkt er hvordan mænd "typisk" tænker.
Han har været i 2 forhold tidligere, hvor han har boet sammen med de pågældende kvinder, og det er gået galt. Så det er vel meget naturligt, at han er forsigtig, med at springe ud i dette igen? Det er jo ikke omkostningsfrit når det går galt.
Nu er han lidt ældre end dig, og jeg kan fortælle dig, at når man nærmer sig de 30 år, så bliver man typisk bevidst om, hvor meget penge betyder for ens frihed.
Det lyder meget smukt, at sige at man naturligvis ikke vil flytte med sit arbejde, men hvis alternativet er kontanthjælp, hvor interessant er han så lige?
For jo, modsat hvad mange påstår, så betyder penge noget for ens lykke. Desværre.
Hvad angår hans kontakt til sin ekskæreste, så er du i din gode ret, til at bede ham stoppe denne.
God sex er noget mænd bliver dygtige til med tiden/erfaringer. Det kan du ikke bruge til noget.
Det er ikke acceptabelt, at han ikke vil præsentere dig for sin familie. Men omvendt har han måske gjort de med de 2 andre, hvilket så gik galt. Men der SKAL han tage chancen.
Det der i sidste ende betyder noget, er ikke hvad han siger af smukke ord, men hvad han GØR i praksis.
Held og lykke, og skriv igen, hvis du har spørgsmål eller mere på hjertet 🙂
MVH
Megaprofilos
tilføjet af safir
Min kæreste vil mig ikke nok!
Er han typen der ikke kan være allene og altid hurtigt har en kæreste igen når et forhold slutter?er han stadig forelsket i sin ex, men hun vil ham måske ikke. Nogle mænd kan godt være sammen med en person de bare er glade ved, de kan være lige så meget "ludere" som kvinder. At han måske hellere vil være sammen med dig, end at være allene. Hvis han ikke kan få den han vil have, tager han den han kan få. Du skal passe på ikke at spilde for mange gode år på ham. Men mennesker er forskellige, og måske tager jeg fejl. Personlig mener jeg bare, All in, og alt eller intet.
tilføjet af Megaprofilos
Min kæreste vil mig ikke nok!
Safir
Har du efter så lang tid, stadig ikke styr på "trådet visning"? Du skriver i jeg-form til mig, selv om tråden omhandler 3. person.
Prøv lige at få styr på tingene før du skriver.
MVH
Megaprofilos
tilføjet af tromle70
Min kæreste vil mig ikke nok!
Først tænkte jeg, at han nok var bange for at flytte sammen med en kæreste igen, når det var gået galt to gange. Men da jeg kom til det afsnit om, at han ikke vil vise dig frem for venner og familie, ringede alle alarmklokkerne.
Men jeg vil sige, at det er meget forskelligt, hvornår alarmklokkerne ringer for forskellige mennesker. Fx er min bedste ven stadig min ekskæreste. Hvis min kæreste havde bedt mig vælge, havde jeg droppet ham. Jeg accepterer ikke, at andre fortæller mig, hvem jeg skal se.
Du er nødt til at lytte til dig selv, og du må gøre det klart for ham, at du ikke er glad og tilfreds, og hvis der ikke sker en ændring, må du slippe ham. Han er da sikkert glad for dig, og du behøver jo ikke holde op med at se ham, men du har desværre nok ret i, at han ikke er så engageret, som du er.
tilføjet af fuerzzz
Min kæreste vil mig ikke nok!
Det minder mig om mine "unge dage", hvor jeg ganske enkelt ikke kunne vælge mellem hele 3 piger.
Så jeg fløj lidt rundt imellem dem. Hvilken naturligvis umuliggør at flytte sammen med EN af dem.
Der gik nu ikke så længe - ja ok nok 6 mdr, inden jeg fik valgt mig en som jeg så også flyttede sammen med og var sammen med i 10 år og fik barn osv...
Men det var da jeg var ca 17-20, men nu er han 28, og du 21, så jeg synes allermest det "lugter af" at han "leger med dig" - fantastisk sex, men så sker der ligesom ikke rigtigt mere i den seriøse afdeling....