min mand lyver

Hvorfor har en mand behov for at lyve overfor sin kone om nogle ting som egentlig er ligegyldige, som f.eks. hvornår ungen er afleveret i børnehaven osv.
mvh. Fie

Ved du med sikkerhed at din mand lyver overfor dig ?? I såfald har du spurgt ham hvorfor han lyver, hvis han gør det ??

Og det gør de bare!
Ikke fordi det er nødvendigt, men fordi de kan.
Lidt ligesom at de kan stå op og tisse.

at han har en dårlig hukommelse?
Jeg kommer da også tit til "at lyve", fordi jeg ikke kan huske fra hoved til hale...

Og du er klar over at du, som du formulerer dig, siger at ALLE mænd er sådan?
Jeg kan love dig for at jeg har oplevet kvinder som ikke var i stand til at sige sandheden. Men jeg vil ikke påstå at ALLE kvinder så er sådan?
Det er en uheldig ting at generalisere.
At en mand lyver, kan have mange grunde. Såvel som det er tilfældet for en kvinde som ikke altid er 100% ædruelig.
Hvorfor lyver et barn? Fordi det tror at der er noget galt når der bliver spurgt. Og så vil det gerne sige det som det tror at forældrene forventer. Og barnet kender ikke forældrenes motiv til at spørge. På den måde taler man forbi hinanden fordi ikke begge parter kender dagsordenen.
Når du tænker dig rigtigt godt om, kan din mand så have haft en grund som du meget VEL kender til? Men at du har lyst til at tage ham i en løgn. Siger "selopfyldende profetier" dig noget?
Mvh *SG*

Det var absolut ikke min intention at bruge ordet "ædruelig". Jeg ville skrive "sanddru".
Det skide sprog da osse.
PS:...hånden på hjertet, hvem er den dominerende part i jeres forhold? Jeg tror vi har fået halve, eller snarere kvarte sandheder her. Er det et spørgsmål om forældremyndighed?
Vi her på debatten kan kun tage stilling til det du skriver. Men jeg er uddannet til at læse det som ikke bliver skrevet.
Jeg tror ganske enkelt ikke på at du er dybt fortørnet over at han har fortiet dig noget omkring at bringe jeres barn i børnehaven. Der stikker mere bag.
Mvh *SG*

... Vil han ikke op og diskutere om noget der er ligegyldigt og ser den lille hvide løgn som en god lille løsning? :)

.... når min kontrolfreak af en kone kontrollere for meget - og ja det er faktisk kun på de små ligegyldige ting.
Jeg gør det fordi jeg synes hun er uforskammet når hun stiller "kontrol" spørgsmål og spørger om åndsvage ting som om jeg var født med en halv hjerne. Især i forhold til ungerne ........ "har du husket at give dem mad ........". Neeeej selvfølgelig har jeg ikke husket at give dem mad....!
xzx

Hej med dig
Sålænge løgnen er en lille hvid én og du kan se i mandens ansigt at han ikke siger sandheden, så sker der ikke noget ved det.
Men hvis løgnene vokser sig store, så er der noget galt.
Et parforhold har ikke plads til løgne efter min mening.
Min egen kæreste er ekstremt dårlig til at lyve. Når jeg fx beder ham om at støvsuge og så tager afsted et par timer, og når jeg er hjemme igen så spørger jeg ham om han har gjort det, så ses det helt tydeligt på ham, at han altså lyver. Han kan slet ikke selv skjule sine løgne.
Sådan skulle alle mænd jo være. Vi kan alle glemme at ordne nogle ting, og vi kan alle glemme det præcise tidspunkt lille Lotte skal hentes i børnehaven - vi behøver ikke lyve om det.

Street-angel skrev.:
"Når jeg fx beder ham om at støvsuge og så tager afsted et par timer, og når jeg er hjemme igen så spørger jeg ham om han har gjort det, så ses det helt tydeligt på ham, at han altså lyver."
Hvor er du altså morsom ...........
Hvis min kone BAD mig om at støvsuge ville jeg klaske mig på lårene og sige "ja-ja selvfølgelig skat" og så bagefter lyve om at jeg havde gjort det.
Hvis hun derimod SPURGTE mig om jeg ville, ville jeg give hende et ærligt svar på hvorvidt jeg ville gøre det eller ej.
Men det er nu en tænkt situation for her i huset er det mig der har rengøringsvanvid.....

Jamen det er jo godt for dig!

Selvom man spørger sin mand pænt om han gider gøre det, da man fx. selv skal arbejde til meget sent.. så siger han da oftes ja.. og gør det så ikke..
Så hva er værst.. at de lyver eller at man bare slet ik ka regne med dem??
I bund og grund er det da det samme.. at det der kommer ud af munden på dem, ik holder!!!!
(Dette er selvfølgelig en individuel ting og har da en del med personen at gøre også)

Min "kære" mand er lige så fuld a løgn som en ko er a lort med andre ord alt han siger kan man trække det halve fra og la være med a tro på resten men jeg har vennet mig til det