Min mand vækker mig om natten.....: (

I løbet at denne uge er det sket 2-3 gange at min mand vækker mig ´midt om natten, inat ved at prikke mig på næsen .. Det lyder måske meget sødt, men det er så ærgeligt at få ødelagt sin nattesøvn... Jeg ved ikke hvorfor at han gør det, og grinder bare af det når jeg bliver sur og spørger hvorfor at han gør det. I nat bedte jeg ham om at gå og sove i et andet værelse, det gjorde han så, men hele natten var total ødelagt. Vores lille søn vågnede og der var uro hele natten ( vågnede vel 4-5 gange derefter ).....
Min mand er inde i en meget negativ periode, hvilket påvirker vores familieliv, vores 2 børn er mere uvenner, og morgenerne er blevet negative. Især også når man ikke har fået sin søvn....
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg er meget ulykkelig over denne situation vi er havnet i, og har mest lyst til bare at flytte, jeg kan slet ikke overskue det her, og er lige ved at græde nu vor jeg skriver det....
Har forsøgt at tile med min mand, men han fejer det bare af, det eneste han il tale om er sex...og det er jo ikke lige det man får lyst til !
Hjææælp.

har du prøvet at sætte ham på en stol og så sige til ham at han skal holde keft og bare lytte til hvad du har at siger og så fortælde ham alt hvad der forgår inde i dig og hvordan du tenker og så lære ham tenke over det et par dage tro det vil hjelpe dig en del

Det er en overgangsperiode er jeg sikker på, for nu er min mand helt alm. igen.

Har du ikke venner eller familie tæt på du kan overnatte hos, simpelthen for at i kan bryde den rytme i er inde i. Det kan være at i bare savner at savne hinanden. Det skal ikke tages som en pause men blot et "nu sover jeg der for søvn vil og skal jeg ha" enten lære han at han ikke skal vække dig om natten eller os blir i skildt. Et eller andet bør du gøre for ikke at hive dig selv ned i kulkælderen.

Det lyder meget mærkeligt. Er din mand psykisk syg. Jeg ville være urolig ved den opførsel - Måske fordi jeg har haft en mand, som viste sig at være syg i hovedet.
Det eneste, jeg kan sige er, jeg fik det meget bedre, da jeg til sidst forlod ham. Jeg var simpelthen blevet for bange for ham til jeg kunne sove roligt.
Dette er meget synd for jeres børn og de tager skade af det. Kan du ikke tale med din mand om hans opførsel håber jeg du har en anden, der kan støtte dig. Måske din mor eller svigermor kunne være behjælpelig. Hvis de er fornuftige var det sikkert den bedste hjælp du kunne få.
Hvis ikke du er bange for din mand, så tal med ham i en stille stund. Sig dette kan du ikke holde til mere og du forlader ham, hvis ikke han ændrer sin opførsel. Og du skal mene det, ellers er det bedre at tie.

uha hvor jeg kender det! Så jeg kan virkelig godt forstå dig.
Nu ved jeg ikke hvor gamle dine børn er - men hvis de er gamle nok til at komme i dagpleje/børnehave/skole, så sæt din mand til at gøre dem klar og sende dem afsted/ aflevere dem, mens du selv sover lidt længere og kun sørger for dig selv. For du kan jo bare sige, at nu hvor han har ødelagt din nattesøvn har du brug for en time længere søvn om morgenen, så den tjans må han tage f.eks. den næste uges tid.....
Mon ikke det kurerer ham?
Mænd skal somme tider føle, når de ikke vil høre...😉

Det var da en glimrende ide, hvis det kunne lade sig gøre.
Jeg blev rådet til det samme, men havde desværre ingen steder. Derimod fandt jeg en god støtte i min mor, som hjalp på andre måder. Den nærmeste familie kan vise sig at være den bedste hjælp. Man skal ikke holde sig tilbage, men fortælle det, som det er.
Jeg har ondt af det stakkels menneske, for jeg husker tydeligt, hvor svært alting var.

...kender jeg godt fra min søsters ekskæreste samt nogle få andre mænd.
Jeg tror at når der er noget der er galt så har kvinder ofte en tendens til enten at ville snakke helt vildt meget eller også så trækker de sig tilbage fra manden. Mænd kan også godt lukke af, men der er en form for "drilleri" som jeg godt kender som nogle gange følger med.
Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal beskrive det, men der findes former for kærestedrilleri der ikke er helt så uskyldige som de ser ud umiddelbart, og det er tit (umodne) mænd der udøver den. Det har tit noget med fysisk overlegenhed at gøre, som f.eks. at holde kæresten fast eller tvinge hende med i en joke el.lign. Det ser så uskyldig ud, men jeg kan godt huske hvor bekymret jeg blev for min søster da jeg engang overværede den slags, fordi hun virkelig gjorde det klart at det her brød hun sig ikke om - og han syntes det var megasjovt, at gå over stregen. Han gjorde den slags rigtig til efterhånden, og det var klart en måde at afreagere på for han havde en total lortefase på det tidspunkt. Han prøvede bare at afvise sit ansvar ved at pakke det ind i "jokes". For så er det nemlig altid de andre der er noget galt med. De mangler jo humor, ikke sandt?
Det at ødelægge din nattesøvn er også en form for fysisk overgreb, er Du klar over det? Og det at grine af det (eller Dig?) når Du siger det ikke er sjovt for Dig, det er også grænseoverskridende.
Hvad med ham selv? Kan han sove om natten, eller ligger han og bekymrer sig om problemer? Og er dette jeres fælles problemer eller er det reelt noget han selv skal klare (for min skyld med Din hjælp, men ikke ved at lade Dig tage hele skraldet)? Klarer Du Dig måske endda bedre end ham lige pt?
Jeg ved det er uhyre svært at få folk til at gå til en form for rådgivning/parterapi, men i bliver altså nød til at snakke om hvad der er i vejen og hvordan han kan komme videre - hvad Du kan hjælpe ham med og også hvad Du ikke kan og skal hjælpe med. Har I en fornuftig ven / pårørende som kan agere neutralt, så prøv da en snak med denne person. Bare der er nogen tilstede som gør at han ikke bare kan feje det væk med at "det kun var for sjov".
Og jo, hvis han vil snakke sex så er der da også behov for det emne, men på en voksen og sober måde. Han skal i hvert fald forstå at hvis Du er total færdig af søvnmangel og oplever ham som respektløs, samtidig med at Du måske står alene med nogle ting (børn, husarbejde?), så er der jo ikke just overskud til sex. Det har mænd nogle gange rigtig svært ved at forstå, at der ikke bare er en pose som kvinderne deler ud af eller gemmer væk for at manipulere med mændende...
Og hvis alt dette kun kan komme på bordet ved at Du tager en uges ferie og tilbringer den hos mor / søster / veninde, så fred være med det. Men lad ham ikke koste rundt med dig, du er ikke hans skraldespand.

vi har fået talt sammen, jeg blev meget ked af det og spurgte hvorfor han vækker mig om natten. Han sagde at det var fordi at han mangler min opmærksomhed og kærlighed...Ja, lige den bedste måde at få det på. NOT. Vi har aftalt at prøve at få det til at køre bedre. Bruge mere tid på hinanden, flere fælles oplevelser osv. det hele har bare kørt ud i arbejde arbejde...og så slappe af. Vi havde os en god snak, så håber på det bedste. Vi aftalte også at han bliver sovende i værelset for sig selv indtil videre. Ja hvad kan jeg sig, det er ikke altid let at leve sammen, der må en del kompromis til. Og det vigtigste er vores børns trivsel, heldigvis har de ikke hørt vores natlige skænderi.