Min mor vil med?

Jeg vil gerne spørger hvor meget i er sammen med jeres mødre når i er 17/18 år og hvor meget jer mødre forlanger jeres børn ser jer i den alder?
Grunden til jeg spørger er fordi i weekenderne tilbringer jeg meget tid med min kæreste i dags timerne, hvor vi tager ud og laver forskellige ting sammen jeg er 17 (snart 18) og min kæreste er 20. Vi tager fx. ud og går tur med min hund ved vandet for hyggens skyld, tager ind til København og kigger på tøj, tager ud og spiser, tager i tivoli vi laver i det hele taget mange forskellige ting sammen og det synes vi er rigtig dejligt og styrker vores forhold..
MEN min mor vil ALTID med os ligemeget hvad vi skal, hvis vi skal ud og gå en tur for romantikkens skyld eller hvis vi skal ud og kigge på tøj, ja selv hvis vi bare skal købe en is sammen..
og jeg kan ikke lide at sige nej😕det er jo sådan set også hyggeligt nok nogle gange og hun er da også super sød.. Men jeg synes bare ikke det er så fedt at have min mor med på slæb hele tiden..
Hvis min kæreste og jeg aftaler vi skal noget i weekenden og min mor overhører det har hun allerede inviteret sig selv.
Jeg sagde nej, det har jeg ikke lyst til en dag også blev hun meget sur og ked af det, så det har jeg ikke lyst til.
Jeg kunne godt forstå hvis det bare var hver anden weekend hun gerne ville med os, men det er HVER weekend , tit både lørdag og søndag.
+ vi ser dvd film med hende efter maden tit men det har jeg ikke noget problem med.
I hverdagen spiser vi hos mig ca. 4 dage om ugen og hos ham 3 dage ..
Vi synes begge to det er super hyggeligt fordi vi laver mad med hende og hun lærer os det, vi spiser sammen alle sammen og vi sidder og drikker te efter maden og går tur sammen med hunden.. Den slags har vi intet i mod..
Men når vi sidder inde på værelset inden eller efter dette, så kommer min mor ALTID ind selv hvis vi låser døren banker hun på ..
Hun kommer ind og sætter sig hos os eller sidder på computeren da den står på mit værelse, (og hun har haft flere timer til at gøre det) vi kan ikke engang have sex hjemme hos mig fordi så kommer hun også, vi er stort set ALDRIG alene hjemme hos mig højest i 1½ time om aftenen og der har han alligevel været hos mig siden klokken 15.
Og nu er hun også begyndt på jeg skal være hjemme mellem 21 og 21:30 (har altid skulle være hjemme kl. 22 siden 5-6 klasse) så vi kan nå at drikke en kop te sammen og snakke..

Jeg forstår ikke hvorfor hun er sådan?
Det har været sådan et halvt år nu (har været sammen med min kæreste 1 år)
Det er ligesom om hun føler vi er hendes venner og ikke at jeg er hendes datter, hun er nemlig også rigtig glad for min kæreste , hvilket jo er godt.
Hun har ikke særlig mange venner, men hun har en masse søskende der dog bor lidt væk fra os (3 ud af 4 har dog selv mand og børn)
- Det er også derfor jeg ikke kan lide at sige nej.
Hun har ikke selv en mand og når jeg siger nej til hende over noget så siger hun "jeg kunne selv have haft en kæreste hvis jeg ikke havde brugt 18 år af mit liv på dig, du sagde selv du ik ville have en stedfar osv", så siger jeg: hvordan kan du beskylde mig for det fordi jeg har sagt som 4 årig jeg ikke ville have en, det er da dig der er mor.

Men jeg vil virkelig gerne hører hvad i synes jeg skal gøre? kan jeg godt tillade mig at sige nej og hvordan? eller er jeg helt galt på den og er det helt normalt?

Vi er nok sammen med hende fra 12-19 lørdag og søndag (nogle gange lidt mindre eller mere) Vi laver mad sammen med hende 4 gange om ugen og sidder med hende fra 15:30-20 og Jeg drikker te og ser film med hende næsten hver aften ..

Jeg glemte lige at fortælle desuden er jeg sammen med hende 1 dag om ugen hvor vi laver noget sammen, tager ud og kigger på butikker eller tager i zoo osv.
Så jeg synes ikke det er fordi jeg bruger for lidt tid sammen med hende?
Tværtimod bruger jeg nok mere tid friviiligt end jeg nogensinde har gjort.

Jeg sidder her og føler lidt med dig. En forælder kan ikke leve sit barns liv, men følge med i det, hjælpe det støtte det og være der når der er problemer og glæder.
At der er en god kontakt er skønt at høre, men ligenu synes jeg at kunne læse at du føler dig meget bundet.
Din mor skal ikke bruge dig som sin erstatningslivsledsager istedet for en mand.
En ide du måske kunne bruge..find nogle boligannoncer og lad dem ligge fremme.. når hun bemærker det, kan du jo lade ordene falde om at du har intensioner om at flytte,( så snart du bliver myndig, hvis du ikke er det endnu) så din mor kan få chancen for at få noget mere tid til sig selv, og ikke føle sig bundet af dig.... evt foreslå hun finder et kursus el lignende, hun kunne følge. Deet vil give hende nye kontakter hun måske kunne gribe og få noget ud af.

At du nok ikke behøver flytte alligevel, men får noget mere frihed til at være dig og dyrke dine interesser kan jo blive enden på det.
Din mor kunne jo måske komme på de tanker at det var bedre at have dig hjemme noget endnu , end at du flyttede helt væk.
Jeg ved det kan være en hård måde at gøre det på, men måske kan det hjælpe dig lidt.
Jeg håber andre også har gode ideer til hvordan du kan gøre, for jeg ved min ide ikke er den eneste, og måske ikke engang en der vil virke.
Håber du finder en god løsning, så du bliver ved at have en god kontakt til din mor.
Mange hilsner Gammlmor

Det lyder som om at du generelt har et godt forhold til din mor, hvilket er rigtig dejligt. Jeg tror også at du sagtens kan tale med hende om hvad der går dig på og hvordan du har det, jeg tror egentlig at det er det hun gerne vil. Så du kan jo ligeså godt bruge tiden I har sammen til at tale med hende om denne sag. Jeg tror ikke at hun vil stille sig helt på bagbenene hvis du fortæller hende hvordan du føler.
Selvfølgelig skal du og din kæreste have tid for jer selv, og det burde din mor kunne forstå, hun har jo også selv været ung.
Og så trænger hun da selv til at få en kæreste. ;-)
Pøj pøj med det

ligner din mor på en prik, og jeg er flyttet hjemmefra og har fået børn. Hun vil leve mit liv, hun vil endda med på ferie, men jeg siger nej, for vi skal beskytte vores familieliv. Hun misunder mig ganske enkelt, for hendes liv er ikke så spændende, men selv om jeg tit har haft dårlig samvittighed, har jeg lagt den fra mig, for ellers går jeg ned med flaget, når hun beskylder mig for at måtte lide afsavn af dit og dat i sine unge dage grundet mig. Et barn kan ikke tage voksenansvar. Når mødre fravælger at have en partner grundet børn, er det deres beslutning, ikke barnets. Stå fast! Sig, du holder af hende, men du er voksen nu og vil tilbringe en del af tiden alene med din kæreste, og det kan ikke være anderledes. Jeg har sagt fra for sent, hun taler ikke med mig i dagevis, når jeg siger nej til hende, men det må være sådan. Bliv voksen og bid fra dig, ellers risikerer du at din kæreste får nok en dag.
hilsner
en datter

Du skal fortælle din mor, at hun skal finde en kæreste.
Desuden er det en dårlig undskyldning, at beskylder dig
for, at hun ikke har en kæreste! 😮
Hvilken by bor hun i? Det kan være at jeg skal på damejagt. 😉
For hun må virkelig trænge til et eller andet. 🙂

Hvordan kan din kæreste have været hos dig
siden kl. 15, og I kun har været sammen
i højst 1 1/2 time om aftenen???
Er du sikker på at din mor ikke har et
forhold til din kæreste? For det lyder ret
mærkeligt, når hun hele tiden er nærgående!

- Jeg er fuldstændig målløs.
- Nogle mennesker trives, trods det, de altid er sammen med andre mennesker, men det har altid været uforståeligt for mig. Fordre din mor ikke selv enetid? Er hun aldrig uden selskab í vågen tilstand?
- Du skriver, at du og din kæreste er 4 dage hjemme hos dig og 3 dage hjemme hos ham. Hvornår gør i noget uden hinanden? Hvad fik du din tid til at gå med inden din kæreste kom ind i billedet?
- Jeg synes, din mor må være totalt utålelig, men jeg tror, I er vant til at være sammen i en helt anden udstrækning end jeg har været sammen med andre mennesker nogensinde. Jeg har kun undtagelsesvis deltaget i eksempelvis skovture, udflugter og lign, med mine børn og deres kærester. Det har været familiedage - øhhh måske to om året. Jeg tror aldrig jeg har siddet på deres værelse, når de havde kærester eller gæster på besøg.
- Jeg synes, der er langt til noget der minder om "normalt" samvær og så der hvor I er nu, man det ville da være et skridt på vejen, om din mor fik kappet navlestrengen til dig og begyndte at omgås jævnaldrende.

du og din mor har. Det er ikke naturligt at du og kæresten ikke kan være alene på dit værelse. Det er heller ikke naturligt at I ikke kan gå en tur eller i Tivoli uden hende. Og det er helt galt at hun beskylder dig for at have valgt at hun skal leve alene uden kæreste. Hun skal heller ikke forlange at du kommer hjem kl. 21-21.30 for at drikke the og hyggesnakke.
Hun skal ikke leve dit liv. Hun skal have sit eget.
Du lyder som en rigtig sød, men noget konfliktsky pige. Du må lære at sige nej og sætte grænser for hvad du vil finde dig i. Du må også lære ikke at åbne døren til dit værelse når du har låst den og vil være i fred.
Hvad siger din kæreste❓Synes han der OK at have svigermor på slæb hele tiden❓
Din mor styrer dit liv, og det kan blive svært at vænne hende af med det. Har I mulighed for at være mere hos kæreste, måske 5-6 dage om ugen og kun 1-2 hos din mor❓Hvis hun brokker sig kan du forklare hende, at I har mere frihed hos kærestens forældre og derfor hellere vil være der. Mon ikke det ville få hende til at tænke sig lidt om.

Mange tak for svaret.
Mit problem er netop hun ser mig lidt, som en veninde eller en mand?
Men jeg har allerede sagt jeg nok flytter når jeg bliver 18 fordi jeg synes vi har for lidt plads også siger hun bare okaj og lader vær med at nævne det mere :s
Problemet er bare nu mere hun presser på nu mindre får jeg lyst til at snakke eller se hende, før i tiden hvis hun spurgte om jeg havde lyst til at tage en tur ind til København eller ud i skoven og gå med min hund sagde jeg ja og kunne også selv finde på at spørger hende..
Men nu? har jeg ikke lyst, jeg gider ik spørger hende om hun vil med for hun har i forvejen været sammen med os hele tiden og når hun spørger om hun må komme med er jeg ved at springe i luften, men jeg siger ikke noget fordi hun får mig til at få ondt af hende.
fx. i dag.. Der fortalte jeg min mor min kæreste og jeg bare ville være derhjemme og slappe af for det følte vi ik vi havde haft tid til længe..
Så blev hun straks sur og sagde: har du så forventet jeg skal sidde herhjemme alene hele dagen i det gode vejr? Vil i ikke nok tage med ned til søen og spise aftensmad og gå tur, så kan vi tage ind til københavn bagefter, for jeg orker simpelthen ikke bare sidde og vente på dig hele dagen igen..
& jeg vidste simpelthen bare ikke hvad jeg skulle svare? For det jo synd hun sidder alene, men vi har jo i forvejen været sammen med hende meget.
Der sagde min kæreste så nej for han er træt af hun kontrollere vores forhold, han er begyndt ikke at gide spise sammen med mig fordi han er træt af hende og han siger bare NEJ hvergang hun spørger om hun vil komme med.. Det er bare så trist fordi så skal vi blive derhjemme hele dagen fordi ellers bliver hun sur og siger "hvorfor vil i ikke være sammen med mig hvis i alligevel skal ud"!
Vi var også i sommerhus med hende hele sidste uge og jeg havde spurgt om hun ik ku tage sin søster med, det gjorde hun desværre ikke.
Min kæreste og jeg var sammen med hende HELE dagen og det er jo også fint nok når hun er alene, men vi kunne ikke engang gå en tur ned til vandet uden hende, for når hun lagde sig til at sove skulle vi også sove for hun ville ikke forstyres.. vi lavede overhoved ikke noget alene en hel uge, ikke engang en tur med min hund fik vi lov til at gå hvis den varede over 5 minutter.
Alt skal gå efter hendes hoved.
Hvis min kæreste og jeg skal noget og hun kommer med laver hun helt om på vores planer og brokker sig hvis vi ik hører efter.

Jeg har bare desværre prøvet at snakke med hende.
Hun spurgte en dag "synes du det er mærkeligt at have din mor med og synes din kæreste egentlig det er i orden" ..
Så sagde jeg "Du ved godt jeg elsker at snakke med dig og lave ting sammen med dig, men det er lidt for meget efterhånden og det er lidt underligt altid at skulle have sin mor med, det tror jeg også min kæreste synes" også sagde hun bare?
vil i så med ud i skoven og gå en tur, jeg keder mig sådan alene også snakkede hun uden om.
Og en anden gang jeg prøvede at snakke med hende råbte hun og skreg at det da ikke kunne være rigtigt hun skulle kede sig og sidde derhjemme, hun var jo kun en tjener ikke andet, jeg elskede hende ikke osvosvosvosv.
:/

Min mor vil også med på ferie..
Min kæreste og jeg snakker meget om vi vil holde noget ferie alene her i midten af sommeren , bare noget camping for hyggens skyld og for at bruge tid på hinanden, det overhørte hun så og sagde " JAMEN den uge har jeg jo ikke fri, så kan i ikk gøre det en anden uge ellers kan jeg jo ikke komme med og jeg vil også på ferie sammen med dig i år (selvom vi lige var kommet hjem fra en uge i sommerhus sammen) .
Min kæreste sagde så da vi var alene: Hvis jeg ikke kan få fri i modsatte uger end din mor så holder jeg altså ikke mere sommerferie i år for jeg kan ikke holde det ud mere.
Hun forventer også at jeg skal tage fri fra arbejde de samme 3 uger som hende i sommerferien fordi at ellers har hun jo ingen at være sammen med, hun spurgte ikke engang om jeg havde lyst hun blev bare fornærmet da jeg sagde hende i mod.. Desuden har hun nu fortalt hun har fri i en uge hvor jeg skal til lægen en af dagene.. Så har hun sagt at jeg SKAL aflyse med lægen og rykke min tid ellers føler hun det går ud over hendes ferie.
Jeg kan snart ik overskue det mere ..
har bidt fra mig for i tiden, men efter jeg er blevet "voksen" kan jeg ikke lide det fordi jeg har virkelig ondt af hende, hun føler jeg holder hende udenfor hvis jeg laver noget alene.

Fordi min kæreste han kommer hjem til mig kl. 15 også sidder min mor på værelset eller vi står i køkkenet og hjælper med maden og efter maden går hun med ud med hunden osvosv. Så vi er først alene ved en 20-20:30 tiden om aftenen når han kommer klokken 15:00 .
(Det er fint nok vi skal hjælpe med maden, det er bare tiden inden og efter hun også sidder på værelset eller kalder mig ind i stuen osv) .
Ja det er jeg ret sikker på for min kæreste er ved at springe i luften over hende efterhånden. Jeg ved ikke hvorfor hun pludselig er blevet sådan.

Min mor kommer tit hjem før min kæreste og jeg så hun sidder derhjemme i 1-3 timer inden vi kommer hjem alene, så når vi kommer hjem føler hun der skal ske en hel masse, hun har nemlig tidligt fri nogle dage..
Vi spiser sammen hver eneste dag og er næsten altid sammen i hverdagene vi har begge to arbejde og er trætte når vi kommer hjem også tager vi ud til venner osv i weekenderne.
Det er så medregnet i de 3 dage vi spiser hos ham for vi ligger det altid de dage hvor vi skal være hos ham hvis vi skal nogle steder for ellers tager min mor så meget af tiden vi ikke rigtig når det.
Inden min kæreste kom ind i billedet gik jeg i folkeskole og havde massere at overskud i hverdagen så der tog jeg hjem til nogle venner osv der lavede jeg også noget med min mor men slet ikke i samme stil.
Men nu længere tid der går nu mere klæber hun sig fast, det er ligesom om nu flere ting vi laver sammen den ene uge nu flere ting forventer hun den næsten.
Men jeg tror jeg er hendes livsledsager i hendes øjne og ikke hendes datter.
Hun har bare ikke rigtig nogle jævnaldrene hun kan være sammen med, men jeg ville ønske hun havde.. men jeg kan jo ikke bestemme hvem hun skal være sammen med.. og hun siger hun bare føler sig så elendig osvosv. så jeg nænner ik at sige noget til hende.

Jeg tænkte nok det ikke var naturligt, men hvergang jeg siger det til hende svare hun at det gør andre mødre og deres børn også når de er 17-18 år gamle, men jeg kender ikke så mange på min egen alder til at jeg ved om det er rigtigt? de fleste af mine venner er ældre. - men de siger det er pykotisk den måde hun forventer vi er sammen på og deres forældre ik var sådan for 2-3 år siden..
Men problemer er hun ikke har sit eget og hun skælder mig ud hele tiden derfor orker jeg ikke at sige hende i mod bare for at undgå hun skælder mig ud og bliver ked af det..
Hun siger hun føler sig som en tjener der bare er låst inde og at hun bare skal sidde herhjemme og vente på mig , at jeg er for egoistisk ..
problemet er bare hvis jeg ikke åbner døren bliver hun ved med at banke på og blive sur eller sige : hvis der er så meget galt hvorfor bor du her så osv.
Min kæreste er ved at dø over det , især fordi jeg skal være hjemme så tidligt for at se tv med hende, så vi kan næsten aldrig nå noget efter maden og jeg tror ikke han kan holde det ud i længden eftersom han nærmest aldrig gider at spise hos mig mere og han undgår at komme her hjem så tit han kan .. han er jo også 3 år ældre end mig og han siger at han synes det er lidt nederen hvergang han skal spørger om fri på arbejdet er det for at være sammen med sin svigermor osv. hans chef driller ham også med det.
Det er også blevet tit hvis min kæreste og jeg skal noget og min mor pludselig skal med så aflyser han det og siger han er for træt..
Han siger også han er træt af hun kontrollere vores forhold fuldstændigt og han ville synes det var pinligt hvis det var hans mor der var sådan især hvis hans kæreste var så meget ældre.. Han siger lidt han føler det som om jeg er et lille barn i min mors øjne eller hendes mand og jeg er hende utro når jeg er sammen med andre..
Men han snakker meget med mig om det , jeg er bare bange for at miste ham, vi regner med at flytte sammen om 1 år for der får jeg SU og han er udlært så har vi råd til en lejlighed, problemet er bare det at jeg ikke tror han kan holde det ud 1 år mere.
Hvis det endelig var så må jeg gerne bo hos min kærestes forældre, men hun brokker sig allerede over at jeg er for lidt hjemme og aldrig spiser hos hende pga. jeg spiser ude 3 dage om ugen..
Jeg aner virkelig ik hvad jeg skal gøre..
Det værste er næsten også hun opretter profiler på alle de chat sidder hun opdager jeg har så hun kan holde øje med mine venner og hvad jeg laver osv..
Jeg er ved at blive sindsyg..
Det værste er næsten det går mig så meget på at jeg er blevet en meget hidsigperson overfor min kæreste, fordi jeg holder så meget igen overfor min mor.. Så hvis jeg er trist eller sur pga. hende så går det ud over min kæreste når jeg ser ham og jeg kan ik styre det for tror jeg er ved at brænde sammen og synes det er så synd for min kæreste som virkelig bare gør sit bedste. .

Jeg vil også lige spørger om noget andet..
Når man er 17 år er man jo ikke helt voksen endnu?
Men jeg skal med min kæreste på ferie i ugen før min mor får ferie og det har vi ik rigtigt fortalt hende noget om endnu, fordi vi er bange for hun så rykker sin ferie og tager med..
MEN? Hun får jo fri om fredagen og hvis vi tager afsted blir det nok lørdag-lørdag..
Kan jeg godt tillade mig det hvis hun regner med hun kan holde ferie med mig fra fredag?
Det skal lige siges hun har OVERHOVED ik spurgt om jeg har lyst til at holde alle mine ferie dage med hende..
Men det går hun bare ud fra jeg gør. . for hun har allerede sagt jeg skal rykke min læge aftale der ligger 1 dag i hendes ferie, som jeg har ventet på 3 måneder.