Min stakkel x-kæreste, det fortjente hun ikke

Hæng på, for det er desværre lidt langt...
Min kæreste slog op for 2 dage siden. Hun havde været i tvivl om os i lige siden at vi startede vores forhold for ca. 2,5 år siden. Det er så synd for hende. Det har været så ufatteligt håndt for hende at være i tvivl. Hun siger at hun ofte ikke har kunnet sove pga det. Jeg har aldrig været i tvivl. Jeg har bare nydt at komme sammen med hende. Vi havde det bare kanon godt sammen. Oplevet så meget og haft det så fedt. Jeg elsker hende over alt på jorden og hun elsker også mig, men hun kunne til sidst ikke holde det ud mere at være i tvivl. Vi prøvede en pause for en års tid siden, men vi kunne ikke holde det ud, så vi droppede pausen efter få dage. Jeg ønsker virkeligt kun det bedste for hende, og hvis det er uden mig, så må jeg lære at leve med det. Vi er begge kristne og har egentlig gået og håbet på at det nok skulle gå alt sammen, når vi har Gud med os. Det der bare er så mærkeligt det er at hvordan kan det være, at to mennesker som har det godt sammen og elsker hinanden, ikke skal være sammen. Hun ringe til mig og sagde at der ikke var noget hun hellere ville end at ligge i mine arme og kramme og kysse..., men for at fjerne sin tvivl var vi nødtil at gøre det. Jeg kan bare ikke fatte at det er slut. Vi elsker hinanden og elsker at være sammen og snakke sammen. Hvorfor skal vi ikke så komme sammen...
De kærligst hilsener fra verdens mest knuste dreng.
M - 22 år
Ps. Vi i gider, så må i meget gerne bede for os. Tusind tusind tak.

Hej med dig,
Jeg ved lige præcis hvordan din ex-kæreste har det, og hvordan du selv har det for den sags skyld. For næsten 1½ år siden slog jeg og min kæreste op, fordi det hele var gået lidt skævt for os, efter jeg var flyttet til KBH og han stadig var i Jylland. Jeg var hele tiden i tvivl om, om det var det rigtige for os. Men efter noget tid, fandt jeg pludselig ud af, meget klart fra den ene dag til den anden, at jeg overhovedet ikke kunne undvære ham i mit liv, hverken som kæreste eller ven og jeg måtte tage mig gevaldigt sammen for at bevise overfor ham, at jeg mente det, da det var mig der i min tvivl var gået. Der skete heldigvis det for os begge, at vi ikke kunne finde ud af at være fra hinanden, og vi har været kærester siden da, og det har faktisk var bedre end det var før. Jeg er ikke længere i tvivl om, hvad han betyder for mig i mit liv, og jeg tror ikke, at jeg nogensinde finder den samme ro, med en anden mand.
Så hæng på, ven, for hvis pigen virkelig elsker dig, så kommer det til at gøre mere ondt på hende at være fra dig end hun nogensinde kunne have forestillet sig, og hun kommer til at glemme den nagende tvivl.
Hvis det alligevel ikke synes at lykkes for jer, så prøv at lade være med at ses og snakke så meget sammen et stykke tid, så vil det nok vise sig, hvad vej det hele går.
Held og lykke på din vej.

Hvorfor er det synd for hende,jeg mener er det ikke mere synd for dig!?!
Det er hende der er i tvivl og hende der ikke ved om hun vil dig...
Og hvorfor i tvivl hvis i elsker hinanden og har det kanon godt sammen!?!
Jeg ber' ikke,men ønsker da det bedste for dig :o)

nok be en bøn for jer. Tror selv meget på gud, og mener at der er en mening med alle hans gerninger. Jeg ønsker jer det bedste, og til alle andre par derude i vil for en stund være i mine tanker og i mine bønner om et langt og lykkeligt liv sammen.

M for❓Det kan da umuligt være mand. En rigtig mand havde fundet sig en kæreste som ikke var i tvivl om hendes kærlighed. Hvor deprimerende at du finder dig i hende....

Jeg syntes at det er synd for hende fordi at hun har det så dårligt. Hun gør det jo ikke med vilje. Hun ville jo hellere end gerne komme sammen med mig, hvis det ikke var for hendes tvivl. Men, jeg forstår godt dit spørgsmål og din undren. Jeg kan også godt se, at set udefra, så burde det nok være mest synd for mig. Men sådan har jeg det bare ikke. Jeg ønsker virkeligt af hele mit hjerte at hun ingen smerte skulle ha, for hun har det virkeligt virkeligt dårligt. Hun har det ligesom dig, at det er mest synd for mig.
Det med at være i tvivl men stadig elske hinanden og havde det kanon sammen, det kan jeg virkeligt ikke svare dig på. Det er nok også det som giver mig et håb om at der stadig er en chance.
Tusind tak fordi at du har givet dig tid til at skrive.
Venligst M-22

Det er virkeligt sødt af dig at du gider...
Tusind tusind tak.
Venligst M-22

Ser du. Problemet ligger bare i at jeg virkeligt virkeligt elsker hende over alt på jorden. Hun er bare den sødste kæreste man kan forestille sig. Så bare vende ryggen til hende kan jeg ikke. Hun er sønderknust over at hun skulle ende det på den måde. Virkeligt. Så jeg vil håbe indtil det sidste at hun overvinder sin tvivl.
Hele mit liv er nærmest sporet ind efter hende.
Jeg vil ikke give op...
Tak for din kommentar.
Venligst M-22

Ih hvor det varmer om mit hjerte at læse det du skrev. Tusind tusind tak for det... Jeg tror virkeligt at jeg var gået i sort og kunne overhovedet ikke se at det evt kunne komme til går godt igen (at vi kan finde sammen igen). Det har virkeligt gjort mit sind mere lyst igen, at få at vide og virkeligt forstå at der jo egentlig er en chance for at hun kan komme tilbage.
Tak for det du skrev. Det kan jeg virkeligt bruge til noget.
De kærligst hilsener fra M-22

Hellere end gerne komme sammen med dig,men hun er i tvivl...Ven,det giver altså ingen mening,slet ik!
Er du nu sikker på det ik bare er noget hun bilder dig på ærmet fordi hun måske ik kan li' at komme med det HELT afsluttende ord!?!
Falske forhåbninger er noget af det væreste når det gælder kærlighed...

Jeg har formuleret mig forkert så. Hun har på ingen måde givet mig falske forhåbninger. Det er min fortolking af det som hun siger og giver udtryk for. Hun har banket det ind i mit hovedet, at det IKKE er en pause og at jeg så absolut ikke må gøre mig nogen som helst forventninger om at få hende tilbage igen. Det har hun direkte sagt til mig. Så hvis det er sådan du har opfattet det, så her jeg formuleret mig forkert...
Venligst M-22

hvad det er, hun er i tvivl om? Du skriver hun elsker dig...
Hvor gammel er hun?

Jeg forstår simpelhen bare ik problemet så,det giver slet ingen mening..
Gentager : heller end gerne komme sammen med dig,men er i tvivl :o/
Det går over min forstand..
Nå men held og lykke med hvad det nu er :o)

Bare i tvivl om det skal være os. Og ja, vi elsker hinanden meget... Hun er 20 og jeg er 22.
Hvad tænker du på da?
Venligst M-22

at det kunne være, hun ikke følte sig parat til at binde sig? Eller hun var i tvivl om, det skulle være dig, hun ville være sammen med "resten af livet".
Der må være et eller andet, der nager hende, og om gør, at hun ikke kan/vil give sig 100% i et forhold til dig.

Det der er mystiske ved det er at jeg føler virkeligt at hun har givet sig 100% for forholdet. Jeg har ikke på noget tidspunkt tænkte at jeg kunne mærke på hende at hun ikke gav sig 100%.
Men du kan have ret. Måske er der noget der nager hende, men hun kan simpelthen bare ikke finde ud af hvad der er galt. Jeg aner, og efter min bedste overbevisning så aner hun heller ikke, hvorfor at hun ikke bare kan hvile i forholdet og nyde det.
Tusind tak fordi at gider bruge din tid på dette her.
Kh M-22

Desværre er du anonym, så jeg kan ikke få fat i dig på en anden måde en denne, men jeg har nogle spøgsmål som du muligvis kan svare på. Håber du stadig er der.
Gider du lige ligge en besked hvis du er...
Kh M-22

meget sød og forståelig fyr :o)
Det er vel et spørgsmål om, at hun får tid til sig selv og sine tanker. Der er næsten ikke noget værre end den nagende tvivl.
Du behøver nok ikke at "opgive" hende helt endnu, men gi' hele situationen lidt tid.
I er også så unge ,at meget stadig kan nå at ændre sig :o)

forstående!! :o)

Tak for dit råd. Det er nok også det jeg ender med at komme frem til. Altså at give det hele lidt tid, selvom at det er frygteligt hårdt bare at gøre ingenting.
Hvis jeg må spørge, har du så selv været i tvivl og hvis du har, kan du så forklare lidt om hvad det går ud på. For jeg vil virkeligt gerne komme til at forså lidt af hvad der sker inde i jeres hoveder. Ej, du behøver virkeligt ikke. Det er virkeligt sødt af dig det du har gjort allerede ved at du har givet dig tid til at besvare mine spørgsmål.
Tusind tak

Der er meget få mænd jeg har elsket :o)
Men de gange hvor jeg har været i tvivl, har det bl.a haft noget at gøre med distancen - at de har boet langt væk, og det ikke rigtigt har kunnet fungere af den grund.
En anden gang var min kæreste meget ældre end mig, og jeg var ikke sikker nok på mig selv. Jeg var sikker på, at jeg ikke var god nok til ham, og at han garanteret kunne gøre meget bedre end mig.
Ellers har usikkerheden været, at jeg ikke har følt, vi har passet perfekt sammen, og om jeg ville møde en, der passede bedre.
Næste gang jeg skulle være så heldig at løbe ind i kærligheden igen, så bliver det altså med alle 100%.
Jeg vil i hvert fald ikke lade muligheden slippe fra mig igen. Så små, dumme usikkerheder skal ikke stå i vejen :o)

... er bare enormt ambivalente. Det kan der være mange forskellige grunde til. Jeg nævner her nogle stykker jeg selv har været udsat for.:
1.)Hun elsker dig ikke for den du ER. Men elsker dig mere for det I havde sammen eller det du giver hende.
2.) Hun synes ikke selv hun er værd at elske og konkludere derfor at det gør du nok heller ikke inderst inde. Derfor kan hun ikke give sig hen til dig.
3.) Græsset er grønnere på den anden side = der kommer måske noget der er bedre = hun elsker dig ikke "nok", eller er klar til et forhold emd dig.
Held og lykke (kom videre tænk på noget andet)

Tusind tak for det svar.
Kh M-22

Jeg er midt i tyverne, og har været sammen med min kæreste i 5 år. Vi er for nylig flyttet sammen. Jeg elsker ham mindst ligeså meget, som du giver udtryk for, at du elsker din kæreste. Men da vi fandt sammen ret tidligt, er der selvfølgelig grænser for HVOR mange fyre, jeg har været igennem før det. Det har mest været nogle engangs-fornøjelser og teenageforelskelser (som jeg selvfølgelig tog dødsensalvorligt dengang). Men uanset hvor højt jeg elsker min kæreste, kommer jeg indimellem i tvivl. Og flere af mine veninder har det på samme måde med deres langvarige forhold, så det er efter min opfattelse ikke helt unormalt. Som jeg ser det, er problemet, at ingen mennesker er perfekte, så uanset hvor mange dejlige kvaliteter jeg synes, min kæreste har, så besidder han bare ikke hver eneste en af de kvaliteter som jeg synes kunne finde på at synes, var interessante hos en mand. Og det får mig indimellem i tvivl, om jeg burde være sammen med en anden type mand. Men det bliver kun ved tanken (og den er flygtig), for det handler ligeså meget om at mit humør og mine lyster skifter, og det derfor er forskellige ting jeg har behov for i mit forhold, og som regel finder jeg, at min kæreste i bund og grund møder de behov så godt og "bredt", som man kan forvente af noget enkelt menneske. Desuden er der også det aspekt, at jeg indimellem ville ønske, at jeg havde nået at prøve lidt flere forskellige forhold, inden jeg slår mig ned med manden i mit liv, og det skræmmer mig ind i mellem (jeg kunne forestille mig at noget lignende gør sig gældende for din kæreste når i er så unge, er hun mon lidt rastløs?). Jeg tror måske din kæreste har panikket lidt, og har brug for at forsikre sig om at hendes liv ikke bliver noget som helst mindre end det kunne være, hvis hun satser på dig (på den måde har det egentlig mere med hende end med dig at gøre, og det vil give mening at det ikke er fordi hun ikke elsker dig).
Eller måske er det noget helt andet der er på spil med hende, har du prøvet at bede hende formulere det lidt nærmere, det ville nok også være meget godt for hende selv.
Mange varme hilsner

Tusind tak for dit indlæg.
Måske har du ret. Jeg var hendes første kæreste og vi begyndte da hun var 17 år, så hun har ikke nået at se meget af verden uden mig. Hun gik lige fra folkeskolen/efterskolen og over i gymnasiet. Altså, hele tiden faste rammer. Som 20 årig var jeg udlært og havde hus og bil, så man kan godt sige at mens vi kom sammen var vi vidt forskellige på det område. Nu skal hun til at flyttet hjemmefra og lige pludseligt klare det hele selv. Tror du at det kan have noget at sige? Nu syntes jeg godt nok at hun er vældig moden. Nok også egentlig mere end mig, men alligevel. Vi har på en måde levet 2 forskellige liv, selvom at vi var sammen.
Jeg savner hende så skrækkeligt meget, og livet syntes intet værd uden hende. Jeg kan ikke lade være med og tænke på om jeg måske har svigtet hende lidt. Jeg har altid arbejdet meget, men dog når vi var sammen har jeg fundet tid til det, men min hverdag har altid været travl og stresset. Altså, jeg mener at måske har mine tanker ikke været 100% for og ved hende når vi så var sammen. Men selvfølgeligt går man her bagefter og finder en masse ting som man kunne have lavet om. Men det er nok forhåbenligt bare nogle åndsvage ting som man ellers ikke ville have tænkt på.
Hun har ALTID været der for mig. Jeg kan ikke sætte en finger på hvad hun skulle have gjort galt. Hun var og er stadig den perfekte kæreste for mig.
Av hvor gør mit hjerte ondt. Jeg kan ikke leve uden hende.
Kh M-22

Nej, hvor har jeg ondt af dig. Jeg synes du er nødt til at snakke med hende. Og hvis hun ikke vil, fordi hun vil have dig til at forstå, at det er forbi, må du jo sige, at det ikke er så meget for at vinde hende tilbage, som for at forstå hvad der foregår. Du er nødt til at bede hende forklare dig nærmere hvad tvivlen drejer sig om, og sige at du gerne vil vide det, selvom det kommer til at gøre ondt på dig. Altså jeg kan jo kun tale ud fra mit eget liv og min egen forståelse af forhold og tvivl, men jeg vil egentlig tro at hun ikke er helt færdig med dig, men at hun, som jeg tidligere skrev, gerne selv vil finde ud af hvordan (og evt. med hvem) hun får det bedste liv hun kan. Det er jo ikke usædvanligt eller mærkeligt at mennesker har behov for at gøre sig fri af det de er vokset op med og prøve verden af, og i en vis forstand er hun jo lidt vokset op med dig. Hun er i hvert fald gået fra teenager til voksen sammen med dig.
Det er en kliche, men mon ikke hun har behov for at "stå på egne ben", som du også selv antyder? Du synes hun er moden, og hun kan også sagtens være moden og velovervejet i sine meninger og tanker om verden og i sine handlinger til daglig, men det betyder ikke, at hun er moden i sine oplevelser eller sin selvstændighed. Det skal hun jo først til at blive nu. Hvor du jo forlængst har fundet dig til rette i dit "voksenliv" med job osv., er hun først ved at finde ud af det nu.
Jeg forestiller mig at hun i det hele taget er i tvivl om mange ting lige nu (men det er det du må finde ud af), og så er du røget af i svinget. Men hvis du virkelig vil have hende, og det ikke er kærligheden mellem jer der har manglet, tror jeg ikke alt håb er tabt endnu, men der kan sagtens gå noget tid før hun finder ud af, at nu mangler du i hendes "nye" tilværelse. Men altså jeg tror ikke det er noget du har gjort, så nu skal du ikke spekulere dig til døde, det lyder som om det udelukkende er hende selv der skal tage nogle beslutninger om sig selv.
Nu er jeg naturvidenskabs-studerende og meget lidt religiøs, men hvis jeg nu tænker på dig og jer, og håber at I snart finder ud af det, er det vel lidt det samme som at bede, ikke?
Jeg er spændt på at høre om du finder ud af noget.
Kærlig hilsen

Vi har indgået den aftale at vi ikke må snakke sammen inden d. 15 hvor hun bliver student, for ellers er der ingen af os to som vil kunne fatte at vi ikke kommer sammen mere. Altså hvis vi stadig ringede og skrev sammen hverdag som vi har gjort de sidste 3 år. :-(
Vi er godt nok "faldet i" et par gange. Altså kontaktet hinanden, selvom at vi ikke måtte, men jeg kunne straks bare mærke at jeg ikke ville fatte at hun ikke var min mere, hvis vi blev ved med at snakke sammen, så det er helt slut nu.
Øv øv øv. Jeg har bare sådan rigtigt rigtigt glædet mig til at hun skulle blive student. Jeg skulle rigtigt forkæle hende og rigtigt fejre hende. Øv...!
Du skriver at der sagtens kan gå lang tid inden at hun måske finder ud af at hun ikke kan undvære mig.... Snøft. Det er virkeligt hårdt at tænke på at jeg måske skal vente måske et halvt år eller mere på at hun MÅSKE vil ha mig tilbage igen. Jeg kan slet ikke holde ud at tænke på det.
Men tusind tak fordi at du har gidet at bruge tid på det og mig. Jeg syntes dine svar og erfaringer er rigtigt goe. Jeg er virkeligt glad for det du har skrevet. Det er rigtigt dejligt at høre andres meninger ogholdninger, så man ikke bare går og bilder sig en masse vrøvl ind.
Forresten, også tusind tak fordi at du vil tænke/bede for os. Det er virkeligt sødt af dig
Kh M-22

Hej M-22 år
Jeg er sikker på at din x-kæreste savner dig gevaldigt meget og også synes det er smadder hårdt at undvære dig. At komme sammen i 2½ år er ikke sådan lige til at komme sig over. Jeg synes at du skulle kontakte hende hvis du har nogle spørgsmål eller hvis du gerne vil snakke. Er sikker på at hun hellere end gerne vil snakke med dig. Selvfølgelig er det en god aftale det med ikke at snakke, men hvis det bliver for svært, så ring endelig til hende... Det er jeg sikker på hun ikke ville have noget i mod.
Kh.Schjelde

Hejsa igen M-22 år.
Glemte i min kommentar ovenfor at fortælle at grunden til jeg siger det med at hun sikkert gerne vil snakke med dig er at jeg kender én der har fuldstændig det samme problem som din x-kæreste. Min veninde savner virkelig hendes kæreste og ville sådan ønske at de kunne tale sammen. Men måske er det bedst at lade være med at snakke for de kan jo aldrig fatte at det er slut hvis de snakker... så det er nok en god idé at I to ikke snakker. Dog vil jeg sige at det er enormt vigtigt at begge parter får svar på deres spørgsmål omkring det hele. Det er virkeligt nødvendigt tror jeg.
Min veninde prøver hele tiden at skubbe smerten væk, ved at være sammen med veninder osv. Hun er så optaget af eksamen at hun ved hun ikke må tage sig tid til at være rigtig ked af det. Hver gang smerten kommer krybende prøver hun at aflede den. Og så trøster hun sig selv med at han stadig elsker hende når hun er ked af det. Tror absolut ikke det er sundt sådan at udskyde sin smerte for en eller anden gang kommer den bare - og så rammer den hårdt. Måske er det bare fordi smerten er så stor at man ikke vil se den i øjnene? Med det her vil jeg bare sige til dig at jeg synes det er rigtig godt at du tør se smerten i øjnene og mærke på den. Det tør min veninde vist ikke rigtig, og jeg tror det kommer til at give bagslag i sidste ende. Når hendes x-kæreste er ved at komme videre går det sikkert op for hende at han ikke elsker hende mere og så kan det være det først er dér hun fatter hvad hun har mistet? Det er svært at sige...
Sådan noget forhold-halløj er så svært. Det gør så ondt... Håber virkelig at du snart må få det bedre og at din kæreste snart må fatte hvad der egentlig er sket.
Til slut vil jeg bare sige at jeg selv er en kristen person så jeg beder for jer. Held og lykkke ;)
Kh. Schjelde

Hej M.
Jeg synes virkelig du omtaler din kæreste ekstremt sødt. Det lyder virkelig til at du elsker hende og du prøver at beskytte hende. Du er for god til at være sand - har et hjerte af guld. Du kunne jo ligeså godt have været sur på hende osv. Men din x-kæreste er meget heldig at du er som du er🙂Jeg tror vist du er alt for god til hende.
Kh. "Elsker Silke"

Mærkeligt navn...!
But, jeg er overhovedet ikke for go til hende. Jeg fortjener hende virkeligt ikke. Hun har altid været der for mig. Hun har altid været mig tro og jeg elsker hende virkeligt over alt på jorden.
Hun er det sødeste man overhovedet kan tænke sig. Så hjælpsom, så kærlig og guddommeligt smuk. Jeg smelter hent over hende...
Arh hvor jeg savner hende...!
Kh M-22

Beskytter hende? Det ved jeg som ikke om jeg gør. Jeg siger bare min mening og hvis du opfatter det som at beskytte hende, så gør jeg vel det.
Jeg kunne aldrig finde på at være sur på hende? Hvofor skulle jeg dog være det? Hun har intet gjort forkert efter min mening. Hun har prøvet gennem flere omgange at komme sammen med mig, men har desværre (for mig) ikke fundet hvile i det. Det kan hun forståeligt nok ikke leve med, og jeg accepterer fuld ud hende valg. Jeg elsker hende over alt på jorden, så jeg vil heller ikke kunne leve med at hun ikke har det godt...
Det er så synd for hende.
Jeg savner hende mere end nogensinde... Mere og mere dag for dag. I starten var jeg bare EKSTREMT ked af det, men nu er det mere blevet afløst af savnet over det vi lavede og havde sammen. Selvfølgeligt er jeg stadig meget ked af det, men ikke helt på samme måde. Håber du forstår hvad jeg mener.