Min søn på efterskole + kæreste
Min søn på 15 år er på efterskole og det går rigtig godt.
Han er meget glad for at være der og de har et kanon sammenhold så det kunne jo ikke være bedre.
Der er dog lidt som jeg ikke rigtig ved hvordan takler.
Jeg har givet ham rigtig meget frirum derop for jeg ser lidt hans efterskole-ophold som en frigørelse fra mine skørter, så jeg kontakter ham ikke så tit. Han har været hjemme næsten hver weekend, men nu er han begyndt at springe over. Også fint med mig, det er endnu et led i hans frigørelse.
Men jeg kan vel forvente at når jeg en enkelt gang skriver til ham på msn(Mens han er online) eller sms så reagerer han også eller er jeg helt forkert på den?
Op til denne weekend havde jeg ikke fået noget entydig svar på om han kom hjem eller ej, så fredag ½ time før han normalt tager fra efterskolen, skriver jeg til ham og spørger om han kom hjem.
Da jeg efter 1½ time ikke har hørt fra ham prøver jeg at få kontakt til efterskolen for at høre hvor han er. De sad vist i møde og tog ikke telefonen.
Efter yderligere ½ time (Dvs efter ialt 2 timer) hører jeg endelig fra ham at han ikke kommer hjem. Godt så, vi får (igen) sat på plads at jeg i tide vil vide om han kommer hjem eller ej i weekenderne, for jeg vil ikke side fredag aften og ikke vide om jeg skal hente ham ved toget eller ej. Det handler ikke om at jeg skal i byen, men om jeg skal skubbe spisetiden fordi hans tog først ankommer kl. 19.20.
Dernæst har han fundet sig en kæreste på efterskolen. Hun er som sådan meget sød, men noget tung at danse med. Hun har vist temmelig meget med i sin "bagage" og har temmelig mange psykiske reaktioner på alt. Jeg prøver så godt jeg kan at hjælpe hende (Det er mig hun altid henvender sig til, ikke sin egen mor)
De har været sammen i 4 uger og det går op og ned. De skændes flere gange om ugen på grund af hendes konstante humørsvingninger. Min søn prøver at klare det selv hver gang, men hun kontakter altid min om aftenen og spørger mig til råds om hvad hun nu skal gøre.
Hun har også fået den mani at når jeg endelig snakker med min søn i tlf eller skriver med ham, så blander hun sig og overtager samtalerne og skriverierne. Det irriterer mig en del, for hende og mig skriver nok sammen i forvejen og som prikken over i`et er hun begyndt at bestemme hvornår min søn må tage hjem på weekend (I tlf hørte jeg hun sagde til ham at han ikke skulle tage hjem næste weekend, selvom han lige havde sagt at han kom hjem) og for ikke at få ballade føjer han sig efter hende, for han er enort glad for hende.
Jeg synes det er lidt hårdt at skulle opdrage(læs lære hende hvordan man takler problemer og opfører sig) på en fremmed 15-årig (pigen).
Stiller jeg for store forventninger til min søn ang. kontakt? og
er det nu jeg skal sige til pigen at hun overskrider nogle grænser?
Håber på nogle gode råd og på forhånd tak :-)
Han er meget glad for at være der og de har et kanon sammenhold så det kunne jo ikke være bedre.
Der er dog lidt som jeg ikke rigtig ved hvordan takler.
Jeg har givet ham rigtig meget frirum derop for jeg ser lidt hans efterskole-ophold som en frigørelse fra mine skørter, så jeg kontakter ham ikke så tit. Han har været hjemme næsten hver weekend, men nu er han begyndt at springe over. Også fint med mig, det er endnu et led i hans frigørelse.
Men jeg kan vel forvente at når jeg en enkelt gang skriver til ham på msn(Mens han er online) eller sms så reagerer han også eller er jeg helt forkert på den?
Op til denne weekend havde jeg ikke fået noget entydig svar på om han kom hjem eller ej, så fredag ½ time før han normalt tager fra efterskolen, skriver jeg til ham og spørger om han kom hjem.
Da jeg efter 1½ time ikke har hørt fra ham prøver jeg at få kontakt til efterskolen for at høre hvor han er. De sad vist i møde og tog ikke telefonen.
Efter yderligere ½ time (Dvs efter ialt 2 timer) hører jeg endelig fra ham at han ikke kommer hjem. Godt så, vi får (igen) sat på plads at jeg i tide vil vide om han kommer hjem eller ej i weekenderne, for jeg vil ikke side fredag aften og ikke vide om jeg skal hente ham ved toget eller ej. Det handler ikke om at jeg skal i byen, men om jeg skal skubbe spisetiden fordi hans tog først ankommer kl. 19.20.
Dernæst har han fundet sig en kæreste på efterskolen. Hun er som sådan meget sød, men noget tung at danse med. Hun har vist temmelig meget med i sin "bagage" og har temmelig mange psykiske reaktioner på alt. Jeg prøver så godt jeg kan at hjælpe hende (Det er mig hun altid henvender sig til, ikke sin egen mor)
De har været sammen i 4 uger og det går op og ned. De skændes flere gange om ugen på grund af hendes konstante humørsvingninger. Min søn prøver at klare det selv hver gang, men hun kontakter altid min om aftenen og spørger mig til råds om hvad hun nu skal gøre.
Hun har også fået den mani at når jeg endelig snakker med min søn i tlf eller skriver med ham, så blander hun sig og overtager samtalerne og skriverierne. Det irriterer mig en del, for hende og mig skriver nok sammen i forvejen og som prikken over i`et er hun begyndt at bestemme hvornår min søn må tage hjem på weekend (I tlf hørte jeg hun sagde til ham at han ikke skulle tage hjem næste weekend, selvom han lige havde sagt at han kom hjem) og for ikke at få ballade føjer han sig efter hende, for han er enort glad for hende.
Jeg synes det er lidt hårdt at skulle opdrage(læs lære hende hvordan man takler problemer og opfører sig) på en fremmed 15-årig (pigen).
Stiller jeg for store forventninger til min søn ang. kontakt? og
er det nu jeg skal sige til pigen at hun overskrider nogle grænser?
Håber på nogle gode råd og på forhånd tak :-)