min veninde er underlig

Jeg har kendt en pige i 18 år, og i mange af de år var hun min aller bedste veninde. Jeg troede intet kunne skille os, men måske tog jeg fejl??
Da jeg mødte hende havde hun en kæreste, hun havde kun haft ham. De blev gift og fik barn. Jeg derimod har været sammen med flere, ikke sagt at jeg er billig, men jeg bandt mig ikke til den første.
Jeg mødte manden i mit liv, vi blev gift og fik barn. Min mand er vild med tatoveringer, og fik lokket mig til at skulle have en. Min veninde er meget modstander og sagde at hvis jeg fik tatoveringer, piercinger ovs. Ville vores venskab ende da hun absolut ikke var det til form for kunst. Jeg valgte at ignorere det.
Så skiftede hun job og mødte nogle andre piger, som hun gik rigtig godt i spænd med. Desværre er de veninder ikke hvad jeg synes det bedste selskab for min veninde. De er alle blevet piercet og tatoveret, de går ofte i byen, fester, spiser og drikker, hvilket da også er fuldstændig harmløst, bortset fra at de alle er deres kærester/mænd utro. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg savner min ”gamle” veninde, skal jeg lade hende være eller skal jeg konfrontere hende med mit problem? Hun er ikke den jeg faldt for, da jeg mødte hende som teenager. Hun er blevet alt det hun ikke ville have jeg blev. Jeg synes det er super fint hun har andre veninder hun hygger med, det har jeg også. Men jeg kan ikke lide hun er sin mand utro, da han jo også er min ven.
hvordan skal jeg takle det??

Vi er forskellige. Vi udvikler os forskelligt og det skal vi have lov til. Det lader ikke til I er veninder mere og det må så være.
Hvorfor tænker du dog på det. Du skriver jo, du har veninder.
Hun er hendes mand utro. Tror du ikke han ved det. Lad dem dog være i fred.
Jeg tror det er meget svært at få venner for livet. Nogle har det og det kan de så glæde sig over.
Jeg har da bekendskaber tilbage fra min skoletid. Men jeg er helt klar over, at venner det tror jeg ikke vi er, men vi snakker da sammen som gode venner.
Glem den jalousi, du føler.

Det er der en kraftig tendens til herinde. Det er synd, for det gør debatten unuanceret.
Jeg har også en veninde, som jeg har måtte indse at være vokset fra.
Jeg havde lidt svært ved at indse det, fordi jeg ikke helt forstod vores handlingsmønstre. Til det havde vi kendt hinanden for længe og så ikke tingene som de var udefra.
I dag taler vi stadig sammen engagng i mellem, men ikke så ofte.
Jeg var lidt hendes eneste veninde og hun var tit streng over for mig, uden at jeg havde gjort noget, der tillod den behandling jeg fik. Jeg har det nemlig umiddelbart bedst med at tale om tingene i stedet for at spille fornærmet. Men det var den fremgangsmetode hun altid brugte overfor mig.
Jeg har aldrig haft de problemer med nogen andre, så jeg tænkte at hun nok ikke ville mit venskab. Hvis man taler med hende går hun i defensiv og skyder al skylden på alle andre...og især mig. Hun så aldrig indad.
Men alligevel ville hun ikke give slip på mit venskab.
JEG derimod havde fået nok !!!
Jeg konfronterede hende med hele problemstillingen på en meget neutral måde (fik udefrakommende til at høre hvad jeg havde at sige, så jeg kunne fremføre mine synspunkter, så imødekommende som muligt) Men nej, fejlen var altid kun hos mig, ifølge hende. Hun har svært ved at se indad og jeg kender ingen andre der har så svært ved, at bevare venskaber med folk som hende. Bliver hun uvenner med folk, er det på den definitive måde.
Derfra gik det for alvor op for mig, at hvis hun skal videre, er hun nødt til at arbejde lidt (meget) med sig selv og forsøge ikke at se verden som sort/hvid.
Men det er ikke mit ansvar, at sørge for det. Jeg fortalte hende tingene som jeg så dem, var indstillet på at få en konstruktiv samtale, men det var hun slet ikke.
Hun er simpelthen slet ikke parat til at se indad endnu. Og det kan hverken jeg eller andre gøre noget ved.
Jeg har ladet min dør stå åben, til hvis hun skulle nå dertil. Jeg tror det er samme mulighed du har med din veninde.
Forklar hende hvordan du ser på det hele og start ikke med at være fordømmende. Folk kan have rigtig gode forklaringer på hvorfor de handler som de gør. Og måske er de slet ikke klar over det endnu. Men kast bolden op, åbn døren og lad hende komme til dig næste gang.
Jeg tror det er den bedste mulighed du har.
Hvordan du skal tackle det med at hun er kæresten utro, som også er din ven, har jeg desværre ikke noget bud på. Det må andre prof herinde forhåbentlig kunne hjælpe med :-)

citat
Det er der en kraftig tendens til herinde. Det er synd, for det gør debatten unuanceret
citat slut
Det giver jeg dig gerne ret i, at mange skriver om jalousi , hvor det slet ikke drejer sig om det. Det har jeg også lagt mærke til og det er første gang, jeg skriver om jalousi. 😉
Men i dette tilfælde mener jeg det fremgår tydeligt af det, der skrives.

Det kan jo også være en mulighed :-)

Hej
Jeg tror du skal respektere, at din VOKSNE veninde er gammel nok til at vide, hvad der er godt for hende, og ønsker hun tatoveringer og piercinger, er det vel hendes valg.
Hun skal ikke leve op til dine normer, fordi du synes de er bedre.
Det handler om at respektere andre, som andre er, og selvom du savner din veninde, er det jo den preson, hun var, du savner. Lige nu findes den person ikke, men der findes så en anden udgave af hende, som du kan vælge til eller fra.
Kan du ikke tage hende, som hun er, er det en mulighed at vælge hende fra. Jeg tror du skal lade være med at virke fordømmende, men mht. utroskaben har du ret til at sige, at du ikke kan leve med at vide, hun er utro, da du føler du går bag en anden vens ryg, og at det sætter dig i en konfliktfyldt situation.

Nej jeg er ikke jaloux. Det er svært, jeg savner vores gode timer sammen. Nu kan jeg end ikke tale i telefon med hende uden at hun hele tiden er fraværende fordi hun sms´er med andre under vores samtale. hun ved godt at jeg er glad for hendes mand også, så derfor fortæller hun ikke ret meget da det meste jo drejer sig om utroskab, druk og fester.
Mit problem er at jeg savner den "gamle" veninde. veninden som jeg havde det rigtig sjovt med. hende som ikke kunne lide utroskab, hende som jeg mente var en rigtig veninde.
Hvis du mener det er fordi jeg er jaloux, så vil jeg gerne vide hvor du har det fra. man kan ikke være jaloux på en der er sin mand/kone utro. JEG KAN IHVERTFALD IKKE