Mine forældre blander sig i alt.

Har brug for jeres hjælp, siden jeg blev mor til den skønneste lille pige for 10 mdr. siden, har mine forældre ville blande sig ialt hvad der drejer sig om min datter.
Alt skal have en kommenater med på vejen. Jeg er af de overbevisning at børn skal ha lov tll at være børn og det gør ikke en til en dårlig mor hvis man lader sit barn kravle rundt på gulvet og ikke bærer rundt på det 24-7.
Jeg vil gerne ha at vores barn kommer i seng til et bestemt tidspunkt hver dag, men er vi på besøg hos dem, skal man altid lige havde afvide, ej det er da synd hun skal i seng nu.
Syntes at når et barn er 10 mdr. så må de gerne få andet mad end bare grød og mælk og ville derfor give min datter noget blødt frugt, starks fløj mine forældre op, at det skulle hun ihvertfald ikke have, for set nu hun fik det i den gale hals, de nærmeste skældte mig ud, for hvordan kunne jeg dog finde på at give hende anden end grød. Jeg forklarede dem, at det er os der bestemmer over hvad vores datter skal ha at spise, men det hjalp ikke på deres frustation. Håbede på at min mand ville bakke mig op, men nej han holdte med mine forældre, som efterfølgende havde en veltilfreds mine. Hvad værre var at det var foran flere andre familiemedlemmer som var på besøg. Så jeg sad der og føltes mit helt alene og som verdens dårligst mor :-(
Det er ikke første gang at jeg har siddet i en lign. situation. Hver gang har jeg sagt til mine forældre at det sårer mig utrolig meget når de hele tiden vil bestemme og får de ikke ret blir de sure. At de så samtidig kan finde på at gøre det når vi er til familiefester og alle omkring kan høre det, sårer mig endnu mere.
Men lige meget hvad jeg siger hjælper det ikke, de tror det er deres barn :-(
Mit forhold til mine forældre er blevet meget belastende og til tider kan jeg ikke holde ud at være sammen med dem i længere tid af gangen. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre?? vil så gerne ha et godt forhold til mine forældre, men som det ser ud ligenu så ændre det sig ikke.

Hvad er det for noget frugt. ??
Jeg selv ville være meget forsigtig, tænk hvis det røg i den "gale hals".
Men moset banan må vel være OK.

Du skal slet ikk ta dig af de KLOGE hoveder..
Ignorer dem, og vær glad for at du har din egen mening om hvad der er godt for dit barn..
Din mand som ikk holder med dig, skal du bare ryste på hovedet af..
Er da godt at jeres barn får forskellige smagsløg tidligt, så de ikk er kræsne senere..
Du kunne jo prøve at lade dine forældre være lidt, ikk tilbringe så megen tid med dem..
Du er nød til at finde dig selv, så du ved hvad du vil finde dig i..

Men jeg giver dig helt ret i, dine forældre burde ikke "blamere" dig. Men lad være med at opfatte det som kritik. Tænk på det som omsorg. For det er jo omsorg.
Jeg har en svigerdatter, som forstår, hvis jeg siger noget, at det er kærlighed og omsorg for hendes søn. Men jeg er naturligvis heller ikke agressiv over for hende.
Det vil hjælpe dig, at tænke på det som kærlighed til dit barn. Dit barn har brug for kærlig familie. Det vil du blive klar over om nogle år. Jeg opfattede altid min mors gode råd, som omsorg. Også min svigermors.
Jeg tog det ikke som kritik. Du skal have lidt mere selvsikkerhed. Det bunder i din egen usikkerhed, at du kan have svært ved at klare alt deres omsorg.
Jeg ved godt, du nu vil få at høre fra andre, det er dig der bestemmer. Men vær lidt mere mild og tænk på, det er kærlighed. Lad dine forældre, og svigerforældre få lov til at være med. Der går intet fra dig af den grund. Sådan gjorde jeg. 🙂

Men der sker intet ved, at lade familien være lidt med, når de er sammen.
Dit råd giver konflikter i stedet for at give varme og fællesskab.
Jeg forstår ikke den mentalitet, der hersker i dag.
" Det drejer sig om dig" "Det er dig der bestemmer" "Det er dig, der er i fokus"
Det drejer sig om hele familien. Det drejer sig om barnet, som vil have mange glæder over at være sammen med familien. Man skal ikke være så egoistisk.
Om jeg fatter man ikke sammen kan glæde sig over barnet. Jeg forstår heller ikke, man har så svært ved at tage mod gode råd. Man kan jo selv sorterer. Åh, denne mentalitet: Det er dig, det er dig.
Den skader mere end den gavner.
Jeg håber den unge mor forstår hvad det handler om. Nemlig kærlighed og interesse for hendes barn. Jeg tror ikke det er for at kritisere hende. Hun skal bare tro lidt mere på sig selv og være overbærende.
Så vil jeg sige hun er en supergod mor. Skaber fred og harmoni i stedet for det modsatte til glæde og gavn for det lille barn.

Mener det jo i bund og grund godt...
Det tror jeg også godt at du ved inderst inde; at de faktisk ikke gør det for at genere dig.
Men jeg kan godt forstå at du ser det som en belastning nu og da, så det bedste du kan gøre er at sende dem et brev og forklare dem at du elsker dem som forældre, og at du godt ved at de mener det godt når de kommer med råd, men at du føler at det går alt for vidt, og at du faktisk godt selv vil have lov til at være mor for dit barn.
Fortæl dem at de bliver nødt til at skrue lidt ned for deres ambitioner på dit barns vegne, og hvis de ikke kan det, så bliver ´du nødt til at skære kraftigt i dine besøg hos dem.
Giv dem så f.eks 14 dage til at tygge over den før du besøger dem igen.
For mig lyder du som en ansvarlig og god mor, og det betyder jo også at du er parat til at tage imod gode råd nu og da.
Nu skal du og dine forældre så bare arbejde lidt på hvordan det skal foregå

Nej, nej nej. Hvad ville du selv sige til, at få den besked: Så må jeg skære kraftigt i besøgene.
Hvis jeg havde fået den besked havde jeg holdt min mund og trukket mig virkelig meget tilbage. Jeg var blevet så såret. Jeg havde selv skåret kraftigt ned i besøg, for ikke at være til gene. Samtidig dybt ulykkelig.
Er det det man gerne vil. Ødelægge forholdet omkring barnet. Barnet får også brug for bedsteforældrene.
Det kan da heller ikke være meningen, fordi man elsker sit barnebarn og gerne vil være lidt med. De tænker sikkert ikke over det, når de lige kommer med en bemærkning, som i deres øjne er omsorg.
Der er langt fra den slags og til: SÅ MÅ JEG SKÆRE KRAFTIGT NED I BESØGENE.
Jeg håber den unge mor tænker sig grundigt om.
Man skal tænke lidt på, hvordan det er at få det slynget den bemærkning i hovedet. Trods alt er forældre også en slags mennesker. Forældre skal sørme tage mod meget, til tider. Teenager er jo ikke ligefrem altid så elskelige. Hvorfor skal forældre tage mod hvad som helst.
Det kan sørme siges på en mere hensynsfuld facon, at man er ked af disse bemærkninger, når andre hører på det.

Jeg ville da blive utroligt skuffet hvis mine unger sagde at de ikke ville besøge mig og tage børnebørnene med fordi jeg forkæler dem for meget.....
Men hvis de først forklarer at de prøver at opdrage tøserne uden at de skal forkæles i hoved og (området omkring den ydre ringmuskel), og vi eventuelt kunne tale lidt om sagerne først, så ville jeg have mulighed for at forstå at jeg gør noget i en god mening, som mine unger ikke er så helt utroligt begejstrede for.
Det jeg foreslog var jo at moren skrev et brev til forældrene for at forklare sine synspunkter, og det jeg glemte at nævne var, at et brev er den bedste måde, fordi man på papir har rigeligt med plads til at argumentere for sine synspunkter (modsat det dersens forherligede SMS-pis), og at man har lettere ved at bevare overblikket frem for at stå i en situation ansigt til ansigt med forældrene, som man jo sikkert elsker og derfor ikke har lyst til at såre. Det vil hæmme een i at kunne udtrykke sig.
Derfor et brev.
Og selvfølgelig skal man ikke lægge ud med at sige at man ikke ønsker at besøge sine forældre mere....
Som du kan læse i mit første indlæg, mener jeg jo også at forældrene mener det godt, men i deres iver går for vidt.
Så vi er jo i bund og grund enige...

enige, men ikke i måden. For jeg mener ikke, man skal skrive den slags. Det vil jo være, som at få en spand koldt vand i hovedet.
Jeg mener slet ikke man skal sige, der ellers bliver skåret ned på besøgene. Det er meget hårdt.
Moderen skal bare være lidt mere selvsikker og sige til sin mor og far i enrum, at hun bliver ked af det, når de er efter hende.
Jeg husker engang for mange år siden, min mormor kom med en bemærkning til min mor. Jeg var også ganske ung og nybagt mor. Det gør ondt, når man bliver såret. Men min reaktion fortrød jeg. Jeg skulle hellere have sagt til min mormor, lad mig se dig gøre det.
Kan du gøre det bedre vil jeg da gerne lære.
Så havde hun været sat på plads, på en pæn måde. Og var forhåbentlig blevet klogere.
Vi ved ikke om forældrene havde ret, for vi har ikke fået oplyst hvilken frugt det drejede sig om. Man skal være klog nok til at kunne tage mod råd. Jeg spurgte da min mor til råds, hun havde erfaringen, det havde jeg ikke.

...for jeres råd og opbakning, det er altid rart at der er andre som kan komme med deres syn på noget som man ikke rigtig ved hvad man skal stille op med. Tak fordi I gad at bruge tid på at skrive til mig.
Med hensyn til, at jeg skal virke mere selvsikker, så syntes jeg allerede at jeg gør det. Jeg har op til flere gange trukket mine forældre i enerum og foklaret dem, at det er godt at de bekymre sig om deres barnebarn, men at det altså er mig der bestemmer og mig der er min datters mor. De må gerne komme med råd, men i sidste ende er det mig der har det sidste ord. Jeg har sagt til dem, at de sårer mig når der konstant kommer med en kommentar og det nemt kan komme til at se ud som om at jeg ikke selv kan tage stilling til noget.
Og hvis de endelig skal sige noget, så vil jeg gerne ha at de kun gør det når vi er alene og ikke når der er andre til stede eller når man evt. sidder på en reataurant, hvor alle tilstedeværende gæster kan høre alt. Men det har desværre intet hjuplet, fik sågar afvide at de er ked af at de blander sig (de kan godt selv se det), men at sådan var det bare og det kunne der ikke laves om på. Hvis det så bare var at de kom med et par gode råd engang imellem og var det ikke fordi de er så ekstrem pylret overfor min datter. ja så tror jeg det ville være nemmere at leve med.
Jeg kan heller ikke bare lægge dem på "køl", da det er vigtig for min datter at hendes bedsteforældre er tilstede i hendes liv og det samme gælder for mig. Jeg ved godt at de kun gør alt i en god mening og at de aldrig nogensinde kunne drømme om at gøre noget der vil sårer mig.
Det er absolut ikke fordi jeg er sippet eller noget. jeg vil bare gerne ha at når jeg mener og siger noget, så blir der stolet nok på det, til at det ikke altid bliver modsagt.
De opdrager på en måde og jeg opdrager på en anden. Det er heller ikke fordi jeg aldrig spørger dem om gode råd, for det gør jeg og vil også gerne ha deres hjælp.
Frugten som det hele bunder i, er banan.
Men alt i alt så er det allervigtigste at min datter har det godt og det er så vigtigt at hun har et godt forhold til sine bedsteforældre, hvilket hun også har. Mine forældre er også de BEDSTE bedsteforældre man kunne ønske sig, de elsker deres barnebarn overalt på jorden. De skal bare lære at give lidt slip og stole nok på at jeg godt kan selv.
Mette Marie 30

...har også op til flere gange sagt til dem at de ikke skal blande sig og lade være med at tage styringen med det sammen, som de meget nemt kommer til.
Så mine søskende bakker mig og men det hjælper heller ikke noget.

med frugt-(stykker?)til et barn på 10 mdr. giver også mig gåsehud. Kender faktisk til et barn, der blev kvalt i sådan et.

Jeg har fulgt med i debatten her.
Du skriver nu at du har søskende og det får mig til at tænke på om dine forældre har gjort/ gør det samme hos dem hvis de har børn?
Jeg har teenagerbørn, men så vidt jeg husker må man begynde at give børn rugbrød fra de er 5-8 mdr. Så vil jeg også mene de ved 10 mdr kan spise blød banan. Børn på 10 mdr har jo vist fået et par tænder i den alder. (Ret mig lige hvis jeg husker helt forkert)
Jeg forstår ikke lige hvorfor dine forældre vil bestemme sådan over dig. Normalt er det svigermor der teer sig sådan.
Ikke for at beskylde dig for noget, men er der sket noget som kunne gøre at dine forældre tvivler på du kan tage ordentlig vare på din datter?
Jeg synes ellers du kæmper en brav kamp og godt du har opbakning fra dine søskende.
Du kan derudover prøve at tage en snak med din sundhedsplejerske om alt det dine forældre mener du gør forkert. Du kan så bagefter bede hende komme igen og samtidig invitere dine forældre, hvor I tager samme snak og dine forældre hører fra sundhedsplejersken at du gør det rigtige og at du og din mand har det sidste ord omkring din datter. (Sådan ville jeg gøre hvis det var mig)

For der er kvælningsrisiko hver gang man stopper noget i munden.
Kender 2 eksempler en på 28 og en på 40 år.
Man man kan så spørge om hvad der er bedst:
Fodre ungen med patte/sutte mad resten af livet med tilhørende underernæring som resultat, eller lade barnet spise normalt og derigennem udvikle en normal mundmotorik der også er en betingelse for den sproglige udvikling.
Mit råd til Mette-Marie er:
Lad sundhedsplejersken rådgive dig i ordentlig kost til dit barn og håndtering af din frygt.

Jeg ville også være temmelig nervøs.

nu skal fortælle jeg gjort det der min forældre blev ved med blande sig i min børnopdragelse metoder jeg sagde til dem endt holdt de op med blande sig ellers var jeg simplehen færdig med besøg dem sammen med min børn for jeg er deres mor og IKKE dem så det eneste du kan gøre er og sæt hårdt i mod hårdt for de skal lære respekt at du er mor Ikke dem så sige til dem endt klap de kaj ellers gid du ikke kom på besøg ja de bliver fornærmer og sur på dig men lade være med tage dig af det for gi du dig første ja så bliver de ved😃så stå fast overfor dem uanset hvad

Ja, din skrivestil fortæller lidt om, hvordan du er. Jeg er mere end glad for, du hverken er min datter eller svigerdatter. Jeg ville løbe langt væk.

men kunne du så ikke bare vende det døve øre til og lade som ingenting. Eller smile lidt af eventuelle kommentarer og sige: ja ja, nu gør jeg det på min måde.
Du skal ikke sådan lade dig kue af bemærkningerne, som er givet af omsorg og interesse. 😉

http://www.netsundhedsplejerske.dk/brevkasse/index.php?option=laessvar&kat=KOST OG ERNÆRING&id=2639#Scen_1
Madplan for et 10 mdrs barn.
"En plan for hans alder kunne se således ud:
Morgen: (Midlertidig flaske, men langsomt trappes denne ned.) Øllebrød eller havregrød.
Formiddag: ½ bolle med smør, ost. Lidt frisk frugt.
Frokost: Rugbrød med forskellig pålæg og tilbehør af forskelligt grønt som f.eks. ærter, majs, gulerod, advokado, rød pebberfrugt osv.
Eftermiddag: Yoghurt/A38 med rugbrødsdrys eller lignende, evt. frisk frugt eller bær/frugtmos på den neutrale yoghurt. ½ bolle med smør
Før aftensmad: En tallerken med forskelligt grønt, som til frokost, f.eks. agurk, majs, ærter, gulerod osv.
Aften: Aftensmad som I andre spise, evt. frugtgrød med mælk som dessert
Sen aften: (Midlertidig flaske og efter hånden trappes denne ned).
Til maden i løbet af dagen kan jeres dreng drikke vand. Lidt sødmælk af kop og måske også lidt juice.
Citat slut.

Som du kan se, er der både rugbrød, grønt og frugt med i planen.
Måske skulle du printe den ud og give en kopi til din mand og dine forældre.
Held og lykke. [l]

Ja, jeg er også glad for, at du hverken er min datter eller svigerdatter. Og endnu mere glad for, at du ikke er mit barnebarns mor.

Selvfølgelig skal små børn lære at spise fast føde. Men man skal passe meget på både med hensyn til kvælningsfare. Desuden er der risiko for allergi, hvis man begynder for tidligt på bestemte fødegrupper. Så jeg ville også rådføre mig med sundhedsplejersken.