Misrøgt af ordet forældre !

I debatten om ligestilling af forældrepar af samme køn, kommer det heldigvis klart frem, at ordet forældre rent sprogligt bliver meningsløst.
Hvis man i fremtiden kan bruge ordet forældre om to personer af samme køn, betyder det en fuldstændig opløsning af forældre-begrebet. Et barn kan nu ikke engang ikke blive til uden to personer af forskelligt køn!!!

helt og aldeles ret.
Man laver bare om på naturens orden som det flader bedst for.
Stod det til mig så skulle to af samme køn ikke kunne udgøre et forlældrepar.

Enhver kan blive mor eller far (afhængigt af ens køn), men at være en god forældre - det kræver hjerte og engagement. Det ahr intet med køn at gøre!

Jo, det kræver både køn og hjerte!

Forældre er en fællesbetegnelse for mor og far.
De familie der har indrettet sig med mor og "mor" eller far og "far" - det er da stadig forældre.
Forældre er de der tager sig af barnet, sørger for dets emotionelle og fysiske behov i opvæksten, lærer dem ret og vrang.
Hvis forældre skulle være kønsbestemt, så er I faktisk også nødt til at rangordne dem. Hvem er så bedst: mor eller far?

"Hvis forældre skulle være kønsbestemt, så er I faktisk også nødt til at rangordne dem. Hvem er så bedst: mor eller far? "
Hvorfor rangordne???????
De er da fuldstændig ligestillede, men dog stadig to forskellige køn - ellers er det ikke forældre!

Det du der siger.
Hvis der SKAL være 2 og der SKAL være 1 af hvert køn, betyder det, at en forældre ikke er god nok.
Slut med enlige mødre, slut med enlige fædre.
Stakkels de børn der har mistet den ene forældre til døden - i jeres terminologi har de nu ingen ordentlige forældre, for det skal jo være et par.
Forældre bliver man ikke på baggrund af sit køn! Forældre bliver man når man varetager barnet interesser, så barnet vokser op og bliver et helt mennesker.
Om der er 1 eller 4 er sådan set underordnet. Den eller de der som voksen stiller op for barnet, er forældre - uanset hvilket køn de har.
Når du insisterer på, at der kun kan være 2 og kun 1 af hvert køn, kan du ikke stidestille dem. Når først du har besluttet at det udelukkende er barnets biologiske forældre der dur - så har du også besluttet at ingen andre voksne i barnets liv er anvendelige som forældre.
Hvem er så den bedste forældre? Den drikfældige mor eller den heroinafhængige far?
Eller dur moster måske alligevel som forældre? Du ved, hende der af de sociale myndigheder er udpeget som bedste bud på plejeFORLÆDRE!!! for barnet, og hende som barnet helst vil være hos, fordi det er hos hende barnet finder tryghed og kærlighed?
Og hendes kæreste er tilfældigvis en kvinde, som holder lige så meget af barnet, som moster gør?
Godt man ikke tilhører den indremissionske del af den danske kirke! Det er godt nok mental smålighed der kommer til udtryk hos jer. Rene underskudshandlinger.

" Hvis der SKAL være 2 og der SKAL være 1 af hvert køn, betyder det, at en forældre ikke er god nok."

Disse indremissionske menr vel bare, hvad du ikke kan bortforklare: Et barn kan nu ikke engang ikke blive til uden to personer af forskelligt køn!!!

Hvad ved du egentlig om deres ståsted?

"I debatten om ligestilling af forældrepar af samme køn, kommer det heldigvis klart frem, at ordet forældre rent sprogligt bliver meningsløst.
Hvis man i fremtiden kan bruge ordet forældre om to personer af samme køn, betyder det en fuldstændig opløsning af forældre-begrebet. Et barn kan nu ikke engang ikke blive til uden to personer af forskelligt køn!!! "
Debatten om ligestilling blandt forældre er for det første til for at sikre faderen flere rettigheder i forbindelse med en skilsmisse, men så sandelig også flere pligter i forbindelse med barse, barns sygedage osv.
En ligestilling af forældre af samme køn udspringer af, at det er et faktum, at børn i dag vokser op under flere forskellige familiekonstellationer end kernefamilien.
Mange børn har 2 fædre og 2 mødre - ikke fordi de biologiske forældre er homoseksuelle, men fordi de er skilt, og har fundet nye partnere. I de situationer oplever barnet ofte at have 2 forældrepar.
En stedmor/far har aldig rettigheder i forhold til barnet, og sådan skal det også være.
Men i et forhold hvor 2 kvinder eller 2 mænd vælger at få børn, er det vel ret og rimeligt at den af parterne der ikke biologisk er involveret, bliver det juridisk?
Hvad hvis de 2 parter går fra hinanden? Skal der så ikke være en forsørgerforpligtelse fra ikke-biomor/far? Skal de bare have lov at skride fra ansvaret?
Og følelsesmæssigt: Skal de bare afskæres fra et abrn de har opforstret i måske mange år, og elsker som sit eget? Og hvad med barnets følelser i det spil? Barnet mister en forældre, fordi de ikke må sidestille med biomor/far.
Jeres kernefamilie har ikke udspillet sin rolle, men den har fået skarp konkurrence. Og jeres modstand mod andre familieformer ødelægger mere for de børn der kommer i klemme, end for de voksne som jo er dem I vil ramme.
Der skal 1 af hvert køn til at avle et barn. Men avl alene gør ikke en god forældre.