0tilføjet af

MISSION FLOW

Kender du det her:
Du sidder og snakker om et intellektuelt emne med dine venner, din familie eller din arbejdskolegaer.
ENDELIG er det din tur! Der er opstået luft under samtalen! Du kan nu tage ordet! Det er nu, at startskuddet er gået! Det er nu du kan afsløre din brillante viden og unikke karakter i et ultimativt svar, der vil styrke dit ego, og gøre alle de andre drenge og piger våde i trussen.
Og SÅ sker det.. du siger:
"Ja, det er i sin ækelhed, ups, undskyld, ENKELTHED, meget n-nemt at, øhh s-s-svare på; øhh altså... 😖"
Du vrøvler! Armene bliver kastet op til brystet, forklædt som et kropsprog, hvorpå du desværre ligner En, der prøver at gribe dine vrøvlende ord, der ellers tilsammen skulle have givet en rigtig god sætning.
Det her problem støder jeg selv på, alt for mange gange.
Jeg, og også du, som læser det her, er bestemt ikke dumme. Du har din ædle visdom og dine mange erfaringer, der ville kunne flytte bjerge, men du har desværre ikke noget FLOW!
Uanset hvor hårdt du prøver, vil du altid være en mesterkok, der laver byens bedste "Bøf bearnaise", og taber hele baduljen, som en stor nar, når du skal servere den for din gæst.
Alle folk griner ad dig og tænker "dumme dig", mens du bider tænder sammen, og VED med dig selv, at du er mere værd.
MISSION FLOW! Kan det siges tydeligere? 😉
Jeg søger input fra kloge mennesker som dig, der er i samme problem, og måske har fundet en løsning på hvordan man kan træne sig i at opbygge sit FLOW! Har først i aften kunne give denne problemstilling en identitet, så jeg har brug for din hjælp til at videreudvikle den, til gavn for os alle med problemet.
Hav en god aften
Kasper
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.