Mistet barn midt i graviditet.

Hej,
Jeg var gravid i 29 uge, da jeg for et par uger siden mistede barnet. historien er den, at mig og min kæreste først fandt ud af, jeg var gravid da jeg var i 25 uge, jeg havde skiftet mellem p-piller, hvorfor lægen ikke mente, at jeg var gravid, og al den tid har jeg været på p-piller. nu var jeg kun "gravid" i 4 uger, men det har stadig taget hårdt på os, da vi jo egentlig først lige havde vænnet os til tanken om at skulle være forældre.
Men nu hvor vi har overstået undersøgelser/obduktion og bisættelse af vores lille datter begynder tankerne omkring, hvad der er sket eller hvad jeg har gjort galt at komme op i hovedet på mig.
Er det mon p-pillernes skyld, at min lille datter døde? Jeg læste på netdoktor.dk, at p-piller gjorde skade,man skulle selvfølgelig ikke tage p-piller, når man ved man er gravid, men jeg anede jo ikke noget. Er der nogen der ved om p-piller kan skade, når man er gravid?
Det skal lige siges, at vores datter jo er obdukceret, men der går 12 uger før vi får svar på de prøver, men at lægerne måske ikke kan give mig en dødsårsag overhovedet, hvilket jo ikke gør bekymringerne og tanker mindre.
Håber der er nogle som kan komme med lidt tanker/råd omkring min tanker.
Knus en fortvivlet kvinde.

- Det sker jo hele tiden at kvinder bliver gravide, selvom de spiser pillerne og derfor vil mange have spist dem et stykke ind i graviditeten, hvor fosteret er mest sårbart.
- At lige jeg ikke har hørt om skader, kan du ikke bruge til noget, det må der en mere omfangsrig undersøgelse til at klarlægge konsekvenserne af.
- Jeg vil foreslå du spørger på afdelingen, når du får resultatet af obduktionen og at du spørger til du mener at have fået fyldestgørende svar.
- Og så vil jeg gerne kondolere. Det er en forfærdelig sorg at miste et barn. Så jeg vil også foreslå dig, at du taler med en sorggruppe. Den afdeling du har født på har muligvis en tilknyttet eller også en kontakt, der kan hjælpe dig.

Først vil jeg sige at du har min dybeste medfølelse. Jeg har selv oplevet at abortere/føde sent i en graviditet og det er meget smertefuldt. Du har jo haft et barn som du nu har mistet, og uanset om omverdenen forstår det eller ej, så ér i forældre til det barn.
Det er svært at undgå at bebrejde sig selv når der sker noget sådant, men sandsynligheden for at du selv kunne have gjort noget for at undgå det er altså ikke særlig stor.
P-pillerne har måske nok ikke været det sundeste men så vidt jeg ved er der ikke registreret tilfælde hvor de direkte har været årsag til en spontan afsluttet graviditet. Det er langt mere sandsynligt at jeres lille barn har haft en form for kromoson-afvigelse eller andre problemer som har gjort at naturen har valgt at afslutte graviditeten før hun blev født. Det er sjældent at der er en udefrakommende forklaring på sådan nogle ting, medmindre man er misbruger, bliver udsat for alvorlig ulykke eller lignende.
Det er lang tid i skal vente på svar, men i mellemtiden synes jeg i skal søge hjælp og støtte hos foreningen for spædbørnsdød. Selvom i måske selv føler at i ikke "rigtig" var forældre, så var i det jo og i har brug for at tale med andre som har oplevet noget lignende. I har også brug for tid og rum til at sørge, og forhåbentlig husker både jeres venner, familier og arbejdspladser at støtte op om jer og give jer tid og rum så i kan bearbejde det.
I har vidst også mulighed for at få henvisning til psykologsamtaler når i oplever sådan et traume. Det kan i tale med jeres praktiserende læge om. På et personligt plan vil jeg dog sige at jeg ville overveje at skifte læge. Han burde, på din mistanke om graviditet havde konstateret det, uanset om du skiftede mellem forskellige p-piller eller ej. Det er ALTID tilrådeligt at lave en blodprøve/undersøgelse hvis man har konkret mistanke om graviditet, uanset om der bruges p-piller eller anden beskyttelse.

"meget små børn" er god, der står en del om det i går igennem lige nu

Hvor svært kan det være?

at høre på, og hvor kold din tankegang må være.
kan jeg ikke engang få mig selv til at ønske det samme sker for dig engang.
at ligge min datter i en kiste der i forvejjen er så lille at man ikke skulle mene at man havde behov for så små kister, hvorefter bisetlsen at bære denne kiste ud i en rustvogn for at se dem køre hende væk og vide jeg aldrig ser hende igen.
det er værste jeg nogen sinde har prøvet i mit liv hvilket ikke er småting efterhånden.
ingen mennekser der ikke har prøvet det vil nogen sinde kunne sætte sig fuldt ind i den sorg man som forældre har når ens barn går bort.
Men det er røvhuller som dig der åbne sår der var begyndt at hele igen.
At du kan leve med dig selv fatter jeg ikke.
vi ses hjemme senere min skat.
kys

Over din kommentar.. Fyldstændig hjerteløst og uden nogen form for empati.. har et vennepar der mistede deres barn, da hun var nogenlunde lige så langt henne, og selvom det ikke var mig selv, var det en hård oplevelse. Så hvis jeg havde det sådan, hvordan har forældrene så ikke haft det?? Den kiste var alt for lille..
Min største medfølelse til dig, fortvivlede kvinde. Jeg håber dig alt godt i fremtiden..
Musen

du jo syg så søg hjælp og det er ikke her

jeg har meget medføelse for dig og haaber du en skønne dag "kommer dig over det".Haaber det bedste for dig og din mand

jeg ville sige ja. P-piller bruges jo til ikke at blive gravide , så det ville være logisk nok at hvis du tog p-piller mens du var gravid så kunne det være grunden.