Mit største ønske er FRIHED!!!

Mine forældre er okay, der skam slet ikk noget galt med dem, bortset fra når det kommer til hvor lang tid jeg må være ude!!! jeg er 16 år og fylder 17 til jul...såå.....men min forældre giver mig kun lov til at være til kl 21,00 og det er for det meste hvis jeg er heldig ellers er det bare kl 20,00.....jeg har prøvet op til flere gange at snakke med mine forældre om det, men det er nytteløst....de vil simpelt hen ikk...... og jeg har aldrig i mit liv gjort noget der skulle give n grund til at sætte sådan nogle grænser for mig.... men, hvad kan jeg gøre for at få mine forældre til at give én mere frihed??? jeg er seriøst prøvet alt, hvad jeg kan komme i tanke om....så hvis i bare ville give mig nogle nogle råd, fra jer som er forældre og som måske selv har prøvet det!!!!

Hejsa
Det kan godt være jeg er blind på det ene øje, og ikke kan se på det andet. Men jeg fik ikke fat i om du er pige eller dreng? Og så vil jeg gerne, for at forstå dine forældre, vide om du er af anden etnisk baggrund. (med det jeg læser herinde, har du min fulde forståelse hvis du ikke ønsker at oplyse det)
Sådan som jeg læser dit indlæg uden disse oplysninger, synes jeg at dine forældre er lidt urimelige.
Mvh Speedy

er selv 17.
Det var også mit store poblem for kort tid siden.
Det der hjalp på mine forældre var at jeg kom på efterskole. Da jeg kom hjem var de MEGET mere villige til at give mig frihed.
Hvis du har boet hjemme altid og ikke har været på efterskole, har de måske ikke opdaget at du er blevet "en stor pige".
Efter et skoleår væk fra hjemmet er det lettere for dem at acceptere at man er snart voksen og selvstændig.
Ved ikke hvad du kan gøre ...!
Men ville bare sige at du ikke er helt alene ...
mvh

mine forældre var lidt strikse...fordi de er lærere og skulle give et godt billede udadtil. Det var lidt mere strikse end andre forældre, men når jeg tænker tilbage var de alligevel ikke strenge. Jeg fik lov at være ude til sent om natten, ikke tit, mne engang imellem, for at få erfaring med det stille og roligt (meget pædagogosk ;-)...længe leve lærere). Men måske er det dét dine forældre burde gøre. Bare en gang i mellem lade dig være ude til sent og så hente dig. Det var mine forældre altid søde at gøre. Jeg havde frie, men stadig kontrollerede rammer. Det er ikke normalt at du ikke må være længere ude. Hverken for stramme eller løse regler er sundt. De må finde den gyldne middelvej....
Forstår godt din frustration

Jeg tænkt nej det kan ikke være rigtigt da jeg læste din mail. Jeg oplevede det samme da jeg var i din alder og svor at det skulle mine børn ikke. Hvis det er fordi dine forældre er bange for hvad der kan ske dig så kan det samme ske kl. 16 som kl. 22. Nu er det ikke sådan at du har misbrugt deres tillid på et tidspunkt så de ikke føler at de kan stole på dig. Jeg syntes at mange forældre glemmer at tage sig af deres børn men kl. 20 Nej 17 år!! Komme hjem når klubben lukker kl. 22 er passende syntes jeg. Det var reglen for mine børn
Jeg vil fortælle lidt om min 17-18 års alder.
Jeg kan huske at jeg syntes at det var pinligt over for de andre at jeg skulle være hjemme kl. 20 så mange gange blev jeg hjemme for at undgå det.
Jeg prøvede flere gange at forhøre mig om HVORFOR❓Men fik aldrig et svar kun Det skal du bare. Enden blev at da jeg blev færdig med 3 real. (10 klasse) to´ jeg et job som ung pige i huset fro så regnede jeg med at deres indflydelse stoppede. Vor herre bevares de fortalte at da jeg ikke var myndig havde de bestemt at jeg skulle være hjemme kl. 20. Lang næse til mig og jeg to´ kun jobbet for at komme væk hjemme fra.
Nå men enden på hele historien er at da jeg blev 18 smuttede jeg hjemmefra fik mig et lille klubværelse og et job så jeg kunne klare mig selv. Da jeg var 19 gik jeg i gang med min uddannelse og har klaret mig fint siden. Men kontakten til mine forælder har altid været så som så.
Jeg håber virkelig for dig at I finder ud af noget.
Held og lykke fra en ”gammel mor”

Hmm, I dunno... stik af?

lige strengt nok med dine forældre - du er altså ikke en lille pige på 12-13 år. Kl. 20.00 var det tidspunkt min søn skulle være hjemme da han var 11-12 år og da han var 13-14 kl. 21 til hverdag og 22 i weekenden. Skulle han til en kammerat eller til alkoholfri fest så var det da senere. Som 17 årig tror jeg ikke der var nogen egentlig restriktioner for ham udover at jeg ikke til hverdag ville have natteroderi og i weekenderne så jeg da også helst at han sov i sin egen seng om natten og ikke alt for sent hjemme. Jeg har vist jeg stolede på ham og det har han ikke misbrugt. Det lærer jer jo at blive selvstændige. Selv ikke jeg, som jo er hunkøn og 51 år, havde så stramme tøjler da jeg var 17 år, da fik jeg da lov til at rende ude til sent i weekenderne, men skulle være hjemme senest 22 - 23 tiden til hverdag for at passe min skole. Og det var i 70-erne du!!!! Jeg mener ikke at du måske total selv skal bestemme for der er jo også nogen at tage hensyn til derhjemme- dine forældre som skal sove og måske mindre søskende, men det du beskriver er alt for stramt.
Det eneste de får ud af det er at når du så selv kan bestemme, så får den hele armen måske med nogle knubs til dig, nogle hvoraf du havde haft bedst af at opleve dem i den alder hvor de hørte til.
Måske du skulle vise dine forældre disse breve fra dem der svarer dig, men ellers lyder det som om de er lidt håbløse og gammeldags, for som en skriver fx - hvis de er bange for at det skal gå galt, så kan det sagtens gå galt kl 14 om eftermiddagen. Synd for dig, men ellers må du jo glæde dig over at du snart bliver 18 og selv kan bestemme.
Min søn syntes en overgang jeg var for streng, men har her i sit voksenliv erkendt, at det var godt jeg var så streng som jeg var, og jeg var ikke nær så streng som dine forældre.
Held og lykke.

Når du nu har forsøgt alt, så trods dem! Tag de knubs du får fra dem, for nogle vil der komme. Herre gud, hvad kan de gør? Skælde ud? Give stue arrest? Tage lommepengene? I længden, uanset hvad de gør vil de ikke kunne holde på dig, hvis du gør som det passer dig. Ikke dermed sagt at man bare skal blive væk en hel nat, men vis dem at du er selvstændig, og godt kan tage ansvar for dig selv. F.eks sig du kommer hjem kl 21 når de siger kl 20. På et tidspunkt vil de acceptere at sådan er det, og med tiden vil du måske kunne strække den til 22. Sådan ville jeg gøre, og gjorde. Det gjorde jeg allerede i en tidlig alder 12-13 års alderen. Fik da skældud, men nå ja. De fandt jo så ud af at hvis de ikke vil forhandle, jamen så kom jeg når det passede mig! Da jeg var 14-15 år, bestemte de intet, jeg sagde hvad tid jeg ca forventede at være hjemme, og det var så det, og det overholdt jeg. Selvfølgelig an på hvor jeg var henne. Hvis det bare var ved min gode veninde en km væk, jamen så skete der heller ikke noget ved jeg kom en time senere. Og hvis der endelig gik for lang tid skulle de nok ringe og spørge ad om jeg kom hjem, eller om jeg havde tænkt mig at overnatte der?! I de fleste tilfælde accepterede de mit svar, når bare de vidste hvor jeg var, eller hvem jeg var sammen med. i 17 års alderen, der havde de absolut ingen indflydelse på hvor jeg var, eller hvornår jeg kom hjem.
Det var kun da jeg var 10-11 år jeg skulle være hjemme kl 20. Weekenderne 22-23.