Mor imod abort

Hej.
Jeg har været ved lægen idag og få bekræftet at jeg er gravid, jeg er 18 år og er blevet gravid med min 18årige kæreste.
Jeg vil ikke beholde barnet, da vi begge er under uddannelse og det vil bare gøre det hele meget mere besværligt, plus vi er ikke klar til det.
Jeg vil gerne fortælle min mor det, men hun er imod abort.
Skal jeg gøre det bag hendes ryg eller hvad skal jeg gøre og hvilken reaktion skal jeg finde mig i?

til din mor. Din beslutning skal respekteres.

er det okay at være mod abort, når det gælder for en selv. Det valg/fravalg kan man ikke tage på andres vegne.
Du spørger, hvilken reaktion du "skal finde dig i". Det lyder ikke godt, hvad forventer du at blive udsat for?
Mødre viser sig ofte at være bedre end deres ry, så fortæl du, som det er og hvilken beslutning du har taget, og hold du på det der er dit. Selvom det så skulle give en konflikt nu, så hellere det end leve med en løgn, for det bliver det til. Det er ikke en belastning, man skal pådrage sig selv, hvis man kan undgå det.

Er selv 24 og mor til en dreng på 5, og jeg kan kun sige at hvis du ikke vil have det så skal du det heller ikke,Men uanset din mors holdning, bør du fortælle hende og fx sige jeg ved godt du er i mod arbort, men jeg er ikke klar til det nu af de og de grunde eller at du bare ikke vil have det, og så også lige sige, men tiltrods for fores holdninger så håber jeg du støtter mig, og er hun ikke typen man kan tale med det om det, ja så havde jeg gjort det bag hendes ryg. Du kender din mor bedst og ikke jeg, men det er de to muligheder jeg havde brugt

I er gamle nok til at hore løs uden beskyttelse, men ikke at tage konsekvensen. Hbvad med respekten for det liv i har skabt. Men det er måske lige meget. Abort er noget, man tyer til i YDERSTE nødsfald - f.eks. i forbindelse med et vanskabt barn eller et barn som resultat af en voldtægt. Nyt liv er ikke bare noget, man skiller sig af med, fordi det kommer på tværs af ens planer.
Så skulle man nok have trukket den rigtige røv til sig i tide.

hold da op, det var da et super råd.....floooot

Helt ærligt, så er man i reglen to om at blive gravid, med mindre man bliver gravid.
Og vi alle kan komme i en sitaution, hvor det simpelthen bare smutter ...
dette bliver udtrykt af en kvinde som i den grad har kæmpet for at bevare sine fostre længe nok i livmoderen inden de smuttede ud som en blodklump - ingenting.
Jeg har været gravid 8 gange, og kun været i stand til at genføre de 2 af dem. Dvs. at 6 af mine graviditeter ikke gik som jeg ønskede og håbede på.
Betyder det, at jeg skal være dommer over hvordan andre med nemhed kan gennemføre en graviditet? eller skal det gøre mig til dommer over, at en anden kvinde uanset hun er 18, skal have lov til at frasige sig en graviditet?
Nej, det skal hverken jeg eller nogen som helst anden slet ikke blande sig i. For hvis man ikke føler og kan fornemme, at man er i stand til at udfylde den funktion og rolle, der kræves for at være forælder, så er både barnet og en selv bedre tjent med at graviditet ikke bliver til noget. Jeg arbejder med kvinder, hvoraf nogle af dem, nok skulle have tænkt som den kvinde gør, som har effektueret denne debat.
Den unge kvinde udtrykker i virkeligheden, at hun har brug for anerkendelse for hendes beslutning - ikke at du/eller andre foragter og dømmer hende.
Om ens mor eller andre har avertioner imod abort, har meget lidt med en selv eller det lille forstadie-liv at gøre. Helt ærligt, det er kun en selv og ikke dig Mads Turba, der skal varetage babyens absolut krævende behov de næste mange år - så hellere vente til man ved med sikkerhed, at man kan opfylde sin forælderrolle til fulde.
Når man er under uddannelse, så er der ting, der bare skal være på plads - og det kræver umådelig megen energi - og det gør en baby også. Man vil sikkert komme i klemme mellem skyld og ansvarkomplekset. Som du Mads Turba sikkert ikke behøver at bekymre dig om, fordi du hverken er mor eller far til barnet - og du er måske slet ikke ung forælder.
Jeg arbejder med unge resourcesvage mødre/kvinder. Jeg kan forsikre enhver om, at det er ikke nogen fest eller dans på roser at være ung forælder i dag. Nogle af kvinderne er meget stærke kvinder, men som måtte opgive uddannelse pga. det lille barn, som de elsker overalt på denne klode, simpelthen tog al deres energi. Der var ikke energi tilovers, til uddannelse - lektier og fremlæggelse på fremlæggelse, skriftlige opgaver der skulle repræsentere at de havde forstået fagets grundlæggende indhold, og absolut helst mere end det.
Når man er under uddannelse, kan nogle rumme den lille baby (kommer an på, hvor nem denne er), andre kan ikke, men essensen i dette er, at hvis man på et meget tidligt stadie ved, at dette kommer til at overgå ens egen kompentence -så tag abort, frem for at give et lille nyt liv de værst tænkelige betingelser for starten i dets liv.
For 20 år siden ville jeg have givet hvad som helst for, at gennemføre en graviditet.
Hvis jeg var ung i dag, ville situationen være en helt anden.
Jeg elsker mine børn mere end noget andet. Jeg har om nogen kæmpet for deres eksistens - og for min egen eksitens; dvs. som mor for mine to absolut vidunderlige og uvurderlige børn.
Men hvis jeg var ung, 18 år, under uddannelse, så ville jeg vælge min uddannelse frem for et barn. barnet kan kommenår som helst, man måtte ønske det - og hvis ikke, så han man andre muligheder - idag :)

Jeg ville ellers ikke skrive noget, men da jeg læste dit indlæg følte jeg trang til at sige, det er et meget klogt indlæg du kommer med. Jeg er så enig med dig.
Jeg fik også et barn meget tidligt. Jeg måtte opgive min uddannelse , jeg kastede op af overanstrengelse. I dag ville jeg naturligvis ikke undvære min søn for alle de penge, der er i verden , men jeg havde hellere ventet med at få ham. Det var meget hårdt.
Jeg bryder mig ikke om abort, men hvis det er tidligt kan jeg ikke se det er den store forbrydelse. Og derefter må man tænke sig lidt mere om.

men du prøver at flytte fokus fra det, det drejer sig om. Uanset om du vil have en abort af uddannelsesmæssige grunde eller aldersmæssige grunde eller hvad som helst, så ændrer det ikke det faktum at DU TAGER ET LIV AF EGOISTISKE grnde. Det finder jeg fuldstændig grotesk og umoralsk. Hvis man endelig indser, at man ikke er i stand til at tage vare på et lille barn, så adoptér det dog væk til et forlldrepar, som ønsker sig en lille, men som måske ikke er i stand til at få det ved egen kraft.
Så får barnet dog et liv på vores dejlige jord.
Og til svaret på dit spørgsmål i overskriften: Jeg kommer fra en tidsalder, hvor respekt for menneskeliv og ikke konstant at sætte sig selv og sine egne behov i centrum var fremherskende.

Det er da ikke egoistisk at sørge for en klump celler ikke udvikler sig.
Og hvis du mener det er egoistisk at tage være på sig selv, frem for den stakkels pige måske går psykisk ned pga en graviditet så tidligt i livet. Så er du da det ualmindeligt empati forladt menneske.
Man skal da først og fremmest tage sig af dem der lever.
Du skriver det som at være gravid ikke har nogen betydning for kvinder, men det har faktisk stor betydning. For nogen noget store end for andre og for nogen positiv betydning og for andre negativ. Man er ikke selv herre over hvordan ens krop og ens sind reagere på alle de hormoner der frigives under en graviditet.

Er selv imod abort, men det er jeres liv så styrer i det selv.
Har i overvejet at give barnet ud til adoption?
Gør hvad i synes er rigtig, men overvejr det grundig. Den lille baby er ikke skyldig i noget som helst, og sikkert fortjæner den ikke at blive myrded.
MVH

Om man vil være ved det eller ej, så er en abort afbrydelsen af liv, som er startet. Og du må jo gøre op med dig selv, om du kan se dig selv i spejlet vel vidende, at du har slået dit eget barn ihjel med en abort.

Du skal tale med din mor om problemerne, din kæreste skal også deltage, han har jo halvpart i projektet.
Du har allerede bestemt dig til ikke at beholde barnet, så den sag er allerede klar, du er 18 år og det er dit liv det drejer sig om.
Men jeg syntes ikke abort er den rigtige løsning. Du bør overveje adoption, der er så mange der kæmper en hård kamp for at blive forældre.
Og imedens du går oe venter kan det jo være at du skifter mening, og selv vil beholde barnet.

Jeg har selv fået en abort. Det der var svært ved det, var ikke selve aborten. Når man høre på diverse abortmodstandere, skulle man tro det var et drabeligt indgreb, og jeg forestillede mig et lille foster med arme og ben blive smidt i skraldespanden -Til alle arbortmodstander: Jeg slugte en pille på størrelse med en panodil, gik hjem og havde en kraftig menstruation i tre dage og det var dét!Der var ikke noget barn, jeg så det med det blotte øje, jeg vil personligt skrive under på, at der ikke var tale om andet end en lille klat celler.
Nej det svære ved aborten, har helt klart været fordømmelsen, tabuet, fordommene. I en tid hvor jeg netop havde brug for opbakning, oplevede jeg at jeg ikke kunne tale om det, og jeg skulle skamme mig. Jeg blev hele tiden mødt med kommentare som: "hvor blev kondomet af?" "har du hørt om prævention?" "som du dog hore rundt" Og lidt det der med at jeg selv var skyld i min egen ulykke og jeg har godt af at lide lidt. Hvis en person gik overfor rødt lys og blev kørt ned, ville du så syntes han havde godt af, at lide lidt? At livet er til den dag sædcellen møder ægget, er et mærkeligt argument for at dømme en masse piger -især fordi det er et gammelt argument, fra en svunden tid hvor mænd fik højere løn end kvinder og hvor sex før ægteskabet var no no!

Du er 18 år, så din mor kan ikke forhidre dig i det...
I føler begge at det ikke er tiden til at blive forældre, så det er en fornuftig beslutning at få en abort. Men husk! "Det rigtige tidspunkt" findes ikke...på den måde forstået at der næsten altid vil være noget der kan tale imod at få et barn og det at skulle være forældre vil altid være forbundet med 'frygt' og "hvad nu hvis jeg ikke kan klare det"-tanker.
Så bestil tiden, tal sammen om det igen og igen - tiden kan jo altid afbestilles hvis i vælger at få det alligevel.

hej.
Du og din ven skal tale om jeres forhold.
Kan i leve med at have aflivet et foster?
Det er meget svære som man umiddelbart troer. Taler ar bitre erfaring.
Tænk over den glæde et barn vil give jer.
det vil naturligvis også give bekymringer.
Intet er sort eller hvidt, nu er det en meget stor beslutning som i skal tage, som ikke kan gøres om.
Det gør ikke din eller din vens uddannelse lettre, men bedre at få et barn, i lære at udnytte tiden på en bedre og m'er effektiv måde.
det er ingen hindring at få et barn, men en udfordring.

Held og lykke

Jeg synes det vigtigt at man tænker på sig selv på nuværende, men også at man tænker på det barn man sætte i verden.
Som hun selv så ærligt skriver, er hun ikke klar til at skal være mor. Hun vil gerne have en uddannelse og formodentlig leve sit liv inden hun slår sig ned.
SÅ er det da det hun skal!
At få børn er jo en beslutning der påvirker resten af liv og især hvis det ikke er det rette tidspunkt. Det vil heller ikke gøre livet let for barnet, hvis det bliver født når moderen er for ung eller på anden måde ikke føler sig klar.
Så forfatter af tråden. Du er atten, selvom du er myndig er du stadig ung. Du skal gøre hvad DU føler. Jeg synes det ville være det bedste hvis dukan sige til din mor "jeg får en abort og det bør du acceptere" , så du ikke skal skjule det bag hendes ryg og du kan få noget støtte fra baglandet. Hvis ikke du mener det vil være en mulighed, synes jeg du i hemmelighed skal få en abort! Du har jo også kæresten som er af samme holdning, med han heller ikke er parat og du får formodentlig hans støtte.
Vær egoistisk nok til at se det som en nødvendighed for dit liv og ikke som mord. Det er et foster og ikke et barn før det er født!

vel vidende, at du har skrevet sådant et indlæg?
MalteFnalte

Du behøver ikke sige noget til nogen som helst. Lægerne har tavshedspligt og så er den ikke længere. Jeg forstår sgu godt du ikke vil have et barn lige nu. Op med humøret, og se så at få ringet til lægen.
Hyg dig

Hun kan være imod abort af flere grunde, hun ved at det er et indgreb der tager hårdt på kvinden, ikke mindst psykisk, måske kender hun nogen der har fortrudt en abort.
Eller også har hun det i sin tro.
Måske vil hun tilbyde at passe barnet noget af tiden hvis Du bestemmer Dig til at gennemføre, og det er vel sjældent efterhånden at forældre helt slår hånden af deres ellers elskede børn hvis de enten får abort eller barn.

Synes du skal være ærlig og fortælle din mor sandheden.
Du er heldigvis 18 år og bestemmer selvfølgelig selv om du vil have et barn eller ej.
Bare sørg for at du føler dig rimelig sikker, så du ikke fortryder dagen efter, men det lyder som om at du har taget din beslutning.