0tilføjet af

MySpace lukket land for ateister

MySpace sletter verdens største ateistgruppering
Det sociale netværkssite, MySpace.com, efterkommer religiøs intolerance ved at slette ateistiske -brugere, -grupper og ateistisk indhold.
Tidligere på måneden slettede MySpace The Atheist and Agnostic Group, der består af 35.000 medlemmer. Det begrundes med klager fra folk, der finder ateisme "stødende" og er anden gang gruppen slettes siden november 2007.
Det unikke ved sagen er, at The Atheist and Agnostic Group var verdens største samling af ateister. Gruppen havde deres egen side på Wikipedia og vandt i 2007 The Excellence in Humanist Communication-prisen fra The Humanist Chaplaincy at Harvard University og The Secular Student Alliance.
"MySpace nægter at genoprette gruppen, selvom den aldrig brød nogen af MySpace's regler," siger Bryan Pesta, Ph.D., som er gruppens moderator. "Da den største kristne guppe blev hacket, påtog MySpace's grundlægger, Tom Anderson, sig at genoprette gruppen, og lovede at beskytte den mod fremtidig sletning."
"Det er en skandale, hvis Rupert Murdochs nyhedsorganisation og verdens største netværkssite tolererer diskrimination af ateister og agnostikere - og hvis situationen ikke får en løsning, har jeg meget lille grund til at tro, at de ikke gør," udtaler Greg Epstein fra Harvard University. Nyhedsorganisationen, Murdochs globale medieorganisation, der inkluderer Fox News, købte MySpace i 2005.
"Min personlige profil blev også slettet, og på trods af ugers mailkorrespondance med kundeservice, plus en appel underskrevet af 500 af gruppens medlemmer, nægter MySpace at ombestemme sig. Jeg tror, at disse handlinger sender et klart budskab til Amerikas 30 millioner "gudløse" borgere (og til de virksomheder, hvis penge blev brugt på at reklamere på gruppens sider), om, at vi ikke er velkomne på MySpace," siger Pesta.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.