mænd uden kvinder

Ugebrevet A4 skrev i sidste uge, at der nu er mange flere veluddannede kvinder end mænd og at disse kvinder har svært ved at finde en mand, fordi der er kommet en stor gruppe af mænd, der aldrig blir forsørgere - enlige mænd uden koner, børn og familie.
Nogle bestemte faktorer (faresignaler) afgør, om en mand falder ned i denne Underklasse.
Tjek dig selv her::
1. Arbejdsløs
2. Kontakthjælpsmodtager
3. Førtidspensionist
4. Ufaglært
5. Over 30 år
6. Har barn/børn fra et andet/andre forhold
7. Under 175 cm høj
6. Har være straffet
7. Misbrug: alkohol, stoffer, ludomai,chatafhængig

Hejsa,
Ja, det er sgu smukt at opdage at idealerne ikke passer en skid, når man tjekker det statistisk.
I information i går kan man læse at mandens arbejdsløshed næsten er garanti for skilsmisse. Til gengæld så er man stort set garanteret kone og børn, hvis man tjener godt.
Jeg er ikke opdraget med at penge betyder så meget, men det gør det åbenbart for de fleste kvinder uanset hvad de siger.
Nå, men hvad skal vi stille op med disse fakta? Der er jo ikke noget at gøre andet end at vokse over 175 cm, tjene nogle penge og få sig en god uddannelse.
Til gengæld for denne accept af tingenes tilstand så ville jeg ønske mig at børn og unge i dag finder ud af det inden det er for sent.
Slut med at lære ungerne i skolen at vi alle er lige gode etc. Gu' er vi ej! Drengene skal lære at kvinderne vil have en forsørger uanset hvilket feministisk sludder de ellers kommer med. Jeg hoppede på den og jeg er ærgelig over det.

Penge har intet med følelser at gøre, og det er ikke for at komme med noget feministisk sludder som du kalder det, men noget jeg ærligt mener.
Mænd er bare bange for stærke kvinder og stærke kvinder gider ikke mænd der ikke har deres egen mening.

Følelserne hos mange kvinder bliver betydeligt stærkere når de ser en mand som har muligheden for at skabe gode økonomiske rammer for børn, sådan er det bare...
'Stærke kvinder' - Jeg kender mange 'stærke kvinder' - De er meget bevidste om deres køn etc., men de har sgu ikke så meget at handle med, når det kommer til stykket.

Det var lidt sort min sidste sætning.
Det jeg mener er at mange 'stærke kvinder' er ih så åh bevidste og har så mange ønsker/krav til en mand. Vi skal vaske op, bygge carport og amme børn samtidigt med at vi kører et fedt karrierejob på deltid for at gøre lidt grin med det.
men hvad skal de så? Det svar står i det uvisse. Moderne veluddannede kvinder har ikke så mange forventninger til deres egne præstationer, men der er ingen grænser for hvilke krav de stiller for at sætte det på spidsen.
Omvendt så kan man sige om mange mænd at de stiller for få krav set relativt i forhold til kvinder. Mange mænd er fuldt tilfredse med sex og sødme fra kvindens side og er mindre bekymrede omkring hun er veluddannet etc.
Det korte af det lange er bare at jeg er sååååå træt af alt det feministiske sludder -moderne kvinder praktiserer jo ikke alt det de snakker om. Ligestilling f.eks. Moderne veluddannede kvinder holder megameget orlov fra jobbet for at passe deres børn og er derfor med til at skrue tiden tilbage til 50'erne, hvor mor gik derhjemme.
Med andre ord, så synes jeg bare at nogen burde fortælle drengene at det som kvinderne siger er løgn og latin og de bare skal gøre som deres bedstefar, så bliver hun glad og han bliver glad.

Vi er nu nogle kvinder der selv kan forsørge vore børn og klare os selv.
Personligt er jeg ligeglad om manden har job eller ej, jeg gider bare ikke 2 børn hvor det ene barn er på alder med mig selv.
Og har både haft kærester med mange penge og kærester uden job, det ene gjorde mig ikke mere glad end det andet.... Så du har vist bare ikke mødt de rigtige, hvor det er personligheden der tæller.

Hep,
Det er jo en romantisk forestilling du giver udtryk for, når du snakker om 'personligheden' der er afgørende. Lad os holde os til fakta og den store diskussion.
Rent statistisk kan du jo se at 'personligheden's betydning åbenbart først slår igennem når man tjener kassen, er i arbejde etc.

Enig. Det understøttes også af den biologisk funderede adfærdsforsker Desmond Morris. Han peger på at kvinder først og fremmest søger en stærk "mage" som kan sikre børnenes opvækst. Det bevirker at der dybt i kvinder ligger en søgen efter materialistisk sikkerhed, hvilket statistikken jo også afspejler.
Enig i at alt andet er øregas og bortforklaringer. Børn bør have fakta at forholde sig til fra starten.

Jeg synes ikke at jeg har en romantisk holdning, sådan ser jeg bare på det og kender flere der har det på samme måde.
Jeg tror nu mere at det har noget at gøre med selvværd og hvilke mål du sætter for dit eget liv, samt muligheden for at opfylde dine mål.
Jeg har ikke respekt for de mennesker der kun går efter pengene, de må ha et lavt selvværd, istedet for burde de gøre noget selv for at tjene deres egne penge, istedet for at sælge dem selv for materlistiske goder.
Penge er dejlige at have, men ikke alt.
En af mine venner er meget velhavende og som han siger, man kan ikke købe sig til lykke, men man kan købe sig til en lettere hverdag.
Han er også en type som nogle piger løber efter pga hans penge, men som han hurtigt gennemskuer og smutter fra...Et klogt ord fra ham er at lige børn leger bedst og jeg må desværre give ham ret.

usseriøse undersøglelser kan man ikke regne med.
Det er noget vås...

statisk er det sådan at jo højere uddannelse en kvinde har des kortere holder hun barsel, så du er lidt forkert på den. det er ikke de veluddannede kvinder der vender tilbage til de gamle dyder, men de kvinder som ikke kan følge med karriereudviklingen, de ligger en ære i at være mor! (så får jeg nok en på hovedet fra kvinderne for den bemærkning)
Jeg synes diskussionen er endt som en kamp mellem kønnene, det er lidt ærgeligt.
mille

eller rettere, vi fungerer forskelligt og har hver vores "forces", som ethvert par burde tage hensyn til individuelt, i stedet for at lade det komme an på nogle normer, forældede som moderne.
Men hermed er det jo ikke sagt, at alt det "pjat" med ligestilling er forkert?
Jeg synes, det er hamrende forkert, når en kvinde, der arbejder side-by-side med en mand med nøjagtig samme jobbeskrivelse, får 3000 mindre om md. bare fordi hun er kvinde.
Jeg synes, at det er diskriminerende, når mænd favoriseres i job eller til samtaler, fordi de ikke har samme risiko for at skulle på barsel. Mange af de mænd, der tager beslutningen om favoriseringen, er de selvsamme mænd, der ikke kunne drømme om at tage noget af den hulens lange barsel, så konen kunne komme hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet. Den tendens og holdning hos mange mænd er endnu mere med til at bombe kvinderne de 50 år tilbage. Og det er pokkers sørgeligt, for det sætter trenden for samfundet og forfordeler de mænd, der ellers meget gerne ville gå hjemme nogen tid og få en tættere kontakt til sit barn. Skal de bevare deres karriere, så er det bare om at hænge på, ellers ryger de af i svinget og bliver parkeret i et hjørne, hvor de hensygner deres bedste år.
Mænd som skaffedyr og kvinder som forsørgersøgende materialistiske gimper er så sandelig et symptom, der stadig kan diagnosticeres, men det navngiver ikke sygdommen, der nok har sine smittekilder helt andetsteds end i skolen, hvor man prøver at indrette sig efter den åh så nye og moderne(?) samfundsstruktur.
Når det så er sagt, så synes jeg sgu også, som kvinde, at det er sørgeligt, at det at miste arbejdet, være for lav (iflg. hvem?) eller inputtet på bankbogen hver måned, er med til at skille folk. Vores i sygdom og i nød er en hyklerisk floskel, der mere kendetegner modetendensen i samfundet end det, der er i vores hjerter og moral.
Der er dog stadig mange kvinder (og mænd), der gudskelov falder udenfor normerne, så jeg håber for dig, at du møder sådan et menneske en dag. ;o)
Mvh. D

... at læse, hvad mennesker forventer af forholdet mellem mand og kvinde.
Vi er ikke éns - nej, gudskelov. Det er sandt for dyden ikke megen udvikling i at omgive sig med "éns" mennesker.
Manden er skaffedyr, kvinden er pynt. Kan man virkelig mene sådan i 2004 ?
Det skulle da helst være sådan, at begge parter er ligestillede og ligeberettigede, ellers må det da være surt at blive gamle sammen. For så er man ikke vant til at snakke MED hinanden, så snakker man TIL hinanden, og det gør da en forskel. Hvis man ikke har respekt for hinanden og opfatter den anden part som ligeværdig, kan der ikke være meget kød på en diskussion.
Det er ikke særlig romantisk, men for mig er en ligeværdig partner også en ven, som man kan være uenig med, men hvis mening det altid er interessant at høre.

det er vist det, der generer mændene :-)))

for det vrimler jo med netop den type mænd (UndertDanmark-mænd)
på bænken, i Nette, alle steder - prøv at se dig omkring

Mange mænd er fuldt tilfredse med sex og sødme fra kvindens side og er mindre bekymrede omkring hun er veluddannet etc.
Ja og det er nok hele forskellen - kvinder gider ikke en mand, der er dummere end hende selv.
Mænd er så ukristiske i deres valg af kæreste/kvinde - hvor imod kvinder er meget kritiske.

det er ingen skam at kvinder tror mere på sin evne til at klare sig selv end de gjorde før i tiden. i kraft af uddannelse arbejde osv. men! hvorfor er det så galt at man ønsker en partner der kan hjælpe til med at sikre ens børns opvekst og overlevelse. - biologi eller ej, det er da for fanden ingen skam. jeg gider ikke en mand som jeg skal være mor for hvis jeg skal til at have et barn, jeg gider ikke en der ikke gider noget, fordi det trækker det hele ned. jeg er ikke høj og en mand på 170 cm passer da bedre end en på 2 meter, helt ærligt. men, jeg tror kvinder gerne vil se en overlevelsestrang i deres mand. et konkret eksempel: jeg har en ven jeg holder meget af, han har ikke rigtig haft lyst til at leve rigtig de sidste par år, men her den anden dag talte han om at nu ville han til at tjene nogle ordentlige penge så han kunne finde en pige som han så ville have noget at tilbyde materielt. som sagt holder jeg af min ven uanset hvad, men da han sagde de her ting lagde jeg mærke til at jeg blev interesseret i ham på en måde som strakte sig ud over et rent venskab, jeg tænkte hmmm, familie eller noget i den stil. jeg turde ikke sige det til min kammerat da vores venskab er rent platonisk, men det var sjovt og jeg er begyndt at lure på om han ikke sagde det med vilje bare for at se om min interesse for ham ville øge. og det gjorde den! ikke fordi jeg nu vil kaste mig over ham, men helt klart heller en der prøver at gøre sit bedste end en der ikke orker en skid. en gang for alle, ja kvinder elsker stærke mænd, men styrke er så meget og det har ikke så meget med fysik og økonomi at gøre som til viljen til at gøre sit bedste. håber dette inlæg gav mening, jeg har prøvet at være brobygger, men jeg ved ikke om det virkede.

ser det lidt ud til du svarer på mit indlæg, men det er nok et svar generelt, for vi er da på ingen måde uenige...kun i en ting: om der er nogen der tænker skaffedyr/pyntegenstand i 2004.
Jo, Svende, det er der skam, IKKE mig, men jeg ser det ret tit omkring mig. Undersøgelsen er jo heller ikke kommet af ingenting, så der må være nogle, der tænker sådan.
Du beskriver det ideelle parforhold, måske utopia i vore dage, jeg ved det ikke. Synes bare, at jeg har hørt og set så meget, der indikerer det modsatte. Har chattet/snakket med mænd, senest en god kammerat, der ellers har hovedet rigtig godt skruet på og har nogle meninger og holdninger, jeg beundrer meget. Men når det kommer til spørgsmålet om ligeværdighed og respekt, så smutter fornuften lidt. Da drejer det sig om at finde en kvinde, der kan pynte på deres livsresumé, med hovedvægten på udseendet. Der må godt være modspil, men endelig ikke for meget, og karrieremæssigt skal de helst ikke søge for meget i højderne.
Der eksisterer den dobbeltmoralske holdning hos nogle mænd, at kvinden sagtens må have en karriere, hvis den ikke samtidig udelukker hende fra at passe hjem, børn og kæresten/manden. Men når man så vender det om, så ser de intet problem i at pleje deres karriere så meget, at det andet halter bagefter; det må kvinden bare acceptere, for hun kan ikke både få en forsørger og en "blød" mand?
Jeg TROR, kan jo ikke helt bevise det (*S*), at vi et eller andet sted stadig hænger fast i nogle gamle kønsroller, selv om verden trods alt har ændret sig meget de sidste 50 år. Vi vil gerne slå et slag for, at vi er blevet mere ligeværdige, men det er vist langt fra så udbredt, som nogle gør det til?
Tror dog også, det er vigtigt at gøre sig klart, at man sagtens kan have "kønsbestemte" opgaver, man hver især varetager i forholdet, uden at det gør forholdet uligeværdigt. Det er det, jeg mener med ikke at være ens, men benytte sig af sine "forcer", altså det man nu engang er bedst til og bedst kan lide. Der er ingen grund til, for at bruge en floskel, at kvinden roder med biler og manden laver maden, hvis interesserne er stik modsatte.
"..ellers må det da være surt at blive gamle sammen."
Ja, men måske er det også grunden til, at der ikke er så mange, der bliver gamle sammen mere? Kan ikke huske gennemsnitslevetiden for et ægteskab, men det er langt under 10 år. Sørgeligt!
Men det kommer vel hen ad vejen, nu vi (forhåbentlig) udvikler os hver dag i livet, det må man i hvert fald håbe, for som du skriver, så er et forhold bedst stillet fra start af, hvis begge parter er ligestillede og ligeberettigede, og hvis man taler MED hinanden i stedet for (ned) til hinanden. Og så lige en sidebemærkning; romantisk eller ej, er ægte kærlighed ikke også venskab? Alt andet er da kun forelskelse og forblændelse.
Mvh. D

gud hvor går det godt..........
din lille stakkel..............
Du ved hvad hvad kvinderne vil - det tror jeg ikke
nok nærmere din ønskedrøm............

Mænd er mere stabile i en arbejdssituation, og kvinder vil ikke hurtigere tilbage på jobbet.
Hvis det var tilfældet at kvinder gerne vil hurtigt tilbage, så sætte vi da bare barselsorloven ned igen.
Det er skrubforkert at mennesker som laver det samme får det samme i løn, de behøver slet slet ikke at være lige gode eller hurtige til jobbet, der skal være plades til individualisme.

Selvfølgelig kan og vil jeg heller ikke bestride, at der er mange, der nyder at være det år væk fra arbejdsmarkedet og kunne koncentrere sig om sit nye barn på en mere intens måde, men der er da nok lige så mange, der ligefrem længes tilbage til jobbet, så de kan få nogle anderledes input end kun babysnak og hvilken bleer, der virker bedst.
Jeg hører til dem, der synes et helt år er for lang tid, for selv om det er godt for barnet, så er det altså nogle gange dårligt for kvinden, der kommer alt for langt væk fra arbejdsmarkedet, især hvis hun får flere børn med nogle få mdr./års mellemrum. Man kommer ud af trit med, hvad der rører sig i "virkeligheden" og nogle finder endda aldrig rigtig tilbage igen. Igen gælder det ikke alle, ved det godt, men det sker altså for mange.
Din påstand om at mænd skulle være mere stabil arbejdskraft, er da rigtig nok, hvis man ser det ud fra barsels- og orlovsstatistikkerne, men så er det da takket være kvinderne og på bekostning af dem, for skulle de (mændene) varetage det samme med børn, hjem osv., så havde de vist ikke tid til at pleje karrieren så meget. Der findes mænd, der gladeligt tager deres del af orloven, men det er et sørgeligt lille antal, også fordi de lønmæssigt ofte ligger højere end kvinden, så det bliver for dyrt.
Derfor, Soulmate, så længe, der er uligheder i løn og arbejdsforhold mellem mænd og kvinder, vil skævfordelingen også sprede sig til og påvirke andre områder.
Ja, der skal være plads til individualisme i et arbejdsforhold, og ja, vi er ikke alle lige gode eller hurtige til vores job. MEN så lad da individualiteten dreje sig om netop det, og ikke hvorvidt man er mand eller kvinde. Er vi endelig derhenne i diskussionen, så findes der jo lige så mange kvinder, der er bedre til deres job, end deres mandlige kollega, men alligevel bliver de sgu ikke belønnet med mere i løn. Det sker, at der bliver gjort forskel alene pga. kønnet, det kan du ikke - hvor meget du ville ønske det - bestride, for det er blevet målt i lønfakta og arbejdsforholdsundersøgelser i fagforeningerne.
Selv om nogle af dine betragtninger kan have sin sandhed, så er der altså lige så mange, der ikke har, så måske ville du male et mere ægte billede af virkelighedens samfund, hvis du lod være med kun at bruge sort og hvidt.
;o) D.

Statistik er en svær ting, den har det med at afspejle spørgerens holdning.
Hos os er der ingen kønsforskelle, alle får lige lidt.
Du og mange andre kvinder mener/tror at dygtighed er noget man har på et stykke papir, men det er nok det mest usande man kan forestille sig, dygtighed visser sig i hvordan man håndtere den daglige arbejdsbyrde.

;o) Sæt mig nu ikke i en af dine skræddersyede båse, du som selv slår et slag for individualitet. Du vil altid kunne finde nogle, der passer ind og bekræfter dine små teser, men størstedelen af tiden vil mennesket afvige derfra, og gudskelov for det, for ellers var det da kedeligt.;o)
Jeg vil da give dig ret i, at statistikker kan være en spøjs ting, som kan manipuleres med, men det hænder, at tallene ikke lyver eller forvrænger, som med det nævnte tilfælde.
I øvrigt så har jeg papirer på en pokkers masse ting, jeg tilsyneladende kan (men har glemt alt om ;o)) og ingen papirer på alt det, jeg åbenlyst kan og har lært ved at prøve mig frem i arbejdssituationer, så jeg ville da ønske det særdeles velkomment, hvis arbejdsgiverne ville tage efter det, i stedet for "hard evidence" som eksamenspapirer og kursusbeviser, for de forskellige evner trækker i hver sin retning karrieremæssigt.
Det er bare ikke sådan, verden er skruet sammen; alt for mange - både MÆND og kvinder - ser dygtighed som noget, man har på et stykke papir og ikke om den (evt. ufaglærte) mand eller kvinde har et kæmpe overblik, høj stresstærskel, lederegenskaber og høj arbejdsmoral osv. Selvfølgelig bliver det taget med i hele billedet, men det er ikke det første, en arbejdsgiver kigger på, netop fordi man ikke har papirer på det. Man skal virkelig knokle for at komme frem i verden, hvis man ikke har et imponerende CV.
Tror vi begge ser de samme syptomer, men kommer frem til hver vores diagnose, hurra for fortolkningsfriheden. ;o)

Så belv det sagt.
Kvinder er det mest modsigne folkefær jeg kender.
Det er ved at pisse mig af en gang imellem at mænd altid skal vide at de er forkerte og de mere eller mindre skal opføre sig som kvinder. NEJ der forskel på mænd og kvinder det må vi lære og ikke at alle kan udfylde bække roller.
Gør som den danske bank det man er god til.

Mænd skal fandme smide deres fimset adfær og erkende at de er mænd og de skal være stolte af det!!!!!!!!!!!

Altså at manden forelsker sig i personen - kvinden forelsker sig i PMS (Penge, magt og succes)

det er bevist at manden er 5% klogere end kvinden - beklager at skulle rokke ved dit vrangbillede af dig selv.

Tiden hvor vi boede i huller, påvirker os stadig mere end civilisationens tynde skal.

Det er ufattelig nemt at falde ind under een/flere af de nævnte punkter. Punkt 4 og 5 er delvis modsigende, da mange mennesker studere/læser/ uddanner sig til de er 30, hvorfor de er ufaglærte.
Selv er jeg sorteret fra, da jeg ikke kan sige mig fri for punkt 6/9 - Børn fra tidligere forhold.
Det på trods af, jeg drømmer om i fremtiden, at få "endnu" et barn. De andre punkter falder jeg uden for.

At kvinder ikke kan finde mænd, mener jeg også er kvindens problem. At man(d) dømmes ud fra en masse kriterier, som de nævnte mm. bevirker blot, at Deres valg af partner bliver begrænset betydeligt.
- Kvinder: Ingen af os mænd er Perfekte! Drop skønhedsidealerne, som de vises gennem medierne.
Slæg kravene!
H.