Nationalkonservatisme er latterligt
Det er dybt latterligt, når jeg gang på gang hører eller læser udgydelser mod al det moderne, indvandringen og forherligelsen af kartofler, brun sovs og hakkebøffer.
For det første så er vi selv indvandrere eller efterkommere af indvandrerne. Vi er alle indvandrere fra Afrika, nærmere bestemt ETIOPIEN hvor de første mennesker udvandrede fra, og besatte mellemøsten, Europa og Asien og fra Asien videre til Amerika.
Hvis i synes det er at gå "for langt tilbage", så kan jeg for en god ordens skyld nævne, at rigtig mange danskere faktisk stammer fra sydtyskland, og vi skal ikke længere tilbage end til slutningen af 1700-tallet hvor kartoffeltyskerne indvandrede til Danmark.
Hvad angår maden så er der en forherligelse af kartofler og kold frokostbord som et levn fra de "gode gamle dage".
Lad mig da minde jer om, at disse ting faktisk også, for mindre end 100 år siden, var fremmede ting for os danskere! Jeres bedsteforældre spiste ikke nær så mange kartofler som vi gør idag.
Kartoflen blev først dyrket i Danmark i 1600-tallet i den Kongelige Botaniske Have, men blev ikke spist. Det var først i 1760'erne at man begyndte at spise den, men den havde endnu ikke vundet indpas i store dele af landet og slet ikke som basiskost. Det var først i 1870'erne, at danskerne for alvor begyndte at spise kartofler, men stadig var der store dele af landet hvor man ikke kendte til kartofler - især i Jylland.
Det var først under 1. verdenskrig hvor der var fødevaremangel pga. krigen eller mangel på forsyninger, at kartofler blev spist i store mængder i nordeuropa.
Vi taler altså her om tidsperioden 1914-1918.
Det kolde frokostbord er heller ikke så gammel endda. Faktisk er varm mad i skolen og på arbejdspladser noget som man har haft i lang tid. I 1930'erne til 1950 spiste eleverne varm mad på skolen, betalt af det offentlige. Først med den borgerlige regering er madordningen afskaffet. Madordning i skolerne er således en gammel ting, klapsammen rugbrødsmadder er derimod en ret ny ting, opfundet i 1950'erne og 60'erne.
Så er der forherligelsen af kongehuset med den evindelige "ældste kongehus" og hvor de fleste henviser kongehuset til noget arveligt.
Men det var altså først i 1660 at kongemagten blev arvelig. Før den tid var der valgkongedømme hvor de adelige, borgerne og de gejstlige valgte kongen, og ydermere havde kongen forpligtelser i form af at tage sig af søfarten og beskyttelsen, og de adelige havde forpligtelse til at yde beskyttelse til deres egn samt stille op når kongen havde brug for dem. Udover forpligtelserne var hans magt yderst indskrænket i håndfæstning, en slags brugslicens for at være konge.
Idag hader de nationalkonservative alt fra mellemøsten. Men det er også en ny ting. Faktisk var mellemøsten noget man til langt op i 1900-tallet så op til og handlede med, især pga. krydderierne.
Skal vi gå tilbage til de gode gamle dage, så skal vi altså acceptere indvandring, afskaffe kartofler, spise brød, kød og grøntsager med eksotiske arabiske og indiske krydderier, og lade kongen eller dronningen blive valgt istedet for blot at arve tronen.
For det første så er vi selv indvandrere eller efterkommere af indvandrerne. Vi er alle indvandrere fra Afrika, nærmere bestemt ETIOPIEN hvor de første mennesker udvandrede fra, og besatte mellemøsten, Europa og Asien og fra Asien videre til Amerika.
Hvis i synes det er at gå "for langt tilbage", så kan jeg for en god ordens skyld nævne, at rigtig mange danskere faktisk stammer fra sydtyskland, og vi skal ikke længere tilbage end til slutningen af 1700-tallet hvor kartoffeltyskerne indvandrede til Danmark.
Hvad angår maden så er der en forherligelse af kartofler og kold frokostbord som et levn fra de "gode gamle dage".
Lad mig da minde jer om, at disse ting faktisk også, for mindre end 100 år siden, var fremmede ting for os danskere! Jeres bedsteforældre spiste ikke nær så mange kartofler som vi gør idag.
Kartoflen blev først dyrket i Danmark i 1600-tallet i den Kongelige Botaniske Have, men blev ikke spist. Det var først i 1760'erne at man begyndte at spise den, men den havde endnu ikke vundet indpas i store dele af landet og slet ikke som basiskost. Det var først i 1870'erne, at danskerne for alvor begyndte at spise kartofler, men stadig var der store dele af landet hvor man ikke kendte til kartofler - især i Jylland.
Det var først under 1. verdenskrig hvor der var fødevaremangel pga. krigen eller mangel på forsyninger, at kartofler blev spist i store mængder i nordeuropa.
Vi taler altså her om tidsperioden 1914-1918.
Det kolde frokostbord er heller ikke så gammel endda. Faktisk er varm mad i skolen og på arbejdspladser noget som man har haft i lang tid. I 1930'erne til 1950 spiste eleverne varm mad på skolen, betalt af det offentlige. Først med den borgerlige regering er madordningen afskaffet. Madordning i skolerne er således en gammel ting, klapsammen rugbrødsmadder er derimod en ret ny ting, opfundet i 1950'erne og 60'erne.
Så er der forherligelsen af kongehuset med den evindelige "ældste kongehus" og hvor de fleste henviser kongehuset til noget arveligt.
Men det var altså først i 1660 at kongemagten blev arvelig. Før den tid var der valgkongedømme hvor de adelige, borgerne og de gejstlige valgte kongen, og ydermere havde kongen forpligtelser i form af at tage sig af søfarten og beskyttelsen, og de adelige havde forpligtelse til at yde beskyttelse til deres egn samt stille op når kongen havde brug for dem. Udover forpligtelserne var hans magt yderst indskrænket i håndfæstning, en slags brugslicens for at være konge.
Idag hader de nationalkonservative alt fra mellemøsten. Men det er også en ny ting. Faktisk var mellemøsten noget man til langt op i 1900-tallet så op til og handlede med, især pga. krydderierne.
Skal vi gå tilbage til de gode gamle dage, så skal vi altså acceptere indvandring, afskaffe kartofler, spise brød, kød og grøntsager med eksotiske arabiske og indiske krydderier, og lade kongen eller dronningen blive valgt istedet for blot at arve tronen.