Natteskræk

Min lille datter på 1½ år er begyndt at vågne når hun sover, både om natten og om eftermiddagen.Hun græder utrøsteligt, og er slet ikke til at komme i kontakt med. Forsøger jeg at trøste hende sparker og slår hun vildt omkring sig. Det virker som om hun slet ikke registrer at det er mig der forsøger at trøste hende. Det varer alt fra 5-20 minutter før hun lægger sig til at sove igen. Er der nogen der har gode råd eller erfaring med noget lignende.

Eller min mor gør. Dengang jeg var lille, havde jeg det på nøjagtig samme måde, som du beskriver det med din datter. Jeg græd, og da min mor kom, sparkede og slog jeg også, indtil jeg lige pludselig lagde mig til at sove igen.
jeg kunne intet huske, når jeg vågnede, så jeg tror jeg var helt væk i drømme/mareridt. Det samme vil jeg gætte på din datter også er.
Hvad det er der forårsager det, kan jeg ikke svare på, og jeg ved heller ikke om der kan gøres noget ved det, andet end at du blot må trøste hende.

forebygge det, tror jeg ikke du kan, men væk hende, så du standser et evt. mareridt - og trøst, det er vist den beste hjælp til din datter. Og som sagt er det kun i perioder.

at hun stort set er umulig at vække.. hun er nærmest i en slags søvn/trance tilstand, og bare dybt ulykkelig og utrøstelig. Meget frustrerende at opleve.

Min søn gør det samme stort set hver nat. han fylder snart tre og det har stået på i perioder i ca 1½ år nu.. Det er ikke så meget at gøre andet end at prøve at trøste mens man vækker dem... Jeg har i hvert fald endnu ikke fundet en løsning... det løber i en periode af 1-2 måneder af gangen og så går der et par måneder hvor der ikke er noget..

også i en periode. Som du skriver, var hun også i en søvn-tranceagtig-tilstand, hvor jeg ikke rigtig var sikker på, hvor vågen hun faktisk var.
Men jeg prøvede at få hende til at lægge sig ved siden af mig - og det kunne være meget svært, fordi hun var så svær at nå - og tage om hende og snakke stille og roligt. Men det er meget frustrerende at se dem så ulykkelige.
Hej

det var godt lang tid. Trods alt en trøst at høre, at der er andre børn der har tilsvarende opførsel. Ville bare ønske der var noget man kunne gøre. Hun er så vildt ulykkelig, og virker nærmest som om det bliver værre af at forsøge at vække og trøste hende.

når min den mindste gør det ta jeg hende med ind i min seng og ligger hende under min dyne og lidt efter falder hun i søvn, men nu har hun ikk sparket og skreget på den måde. og hendes problem er at hun har lettere astma.

gjorde det samme, hverken mig eller deres mor kunne trøste dem eller nå dem når de fik de sådan, vi måtte bedst muligt bare sikre sig at de ik skadede sig selv og vente til at de kunne trøstet, det gik over efter et stykke tid men kan forekomme en gang imellem ved mareridt.

Hej Tullemor...
Ja, det er bare så træls når det er hårdt for ens børn.
Jeg oplevede det med min søn da han var kanp 1½ - efter en skilsmisse. Det skete når han havde været væk hjemmefra, på weekend hos farmand. Derefter skete det så oftere og altid i forbindelse med daglige rutineskift - det kunne være gæstedagplejer el. lignende.
Det er svært i den alder, for man kan ikke rigtig tale med dem omdet der sker. I vores tilfælde gik det over - vi kontaktede tværfaglig team, som består ef diverse fagpersoner indenfor børneområdet. De hjalp os en del med at se hvor vores søn havde det svært og for os handlede det om at undgå for mange rutine bræk.
Han er nu en stor dreng på 5 - og kan sagtens håndtere ændringer i det vante, og sover fint om natten. men det var hårdt det halve års tid det stod på. Jeg føler med dig.
Knus Cooks

at det er noget der går over af sig selv igen. Har bare så ondt af hende, og føler mig så magtesløs når det står på. Vil være opmærksom på, om det er noget i hverdagen der påvirker hende, men synes ikke umiddelbart der er nogle store skift. Tak for dine råd, godt din søn er kommet igennem det.
K.H. Tullesmor