Den skrøbelige retsstat.
Retsstaten giver individet store rettigheder, som begrænser statens magt over individet.
Målsætningen er individernes gode liv, der ikke indskrænkes af staten eller andre individer.
Bliver rettighederne for omfattende, kan staten indlysende ikke hindre individer i at forpeste andre individers liv.
Det optimale omfang af rettighederne må afhænge af borgernes tilbøjelighed til at krænke hinanden.
Hvis de rotter sig sammen i grupper eller bander, kan de misbruge deres rettigheder til at indskrænke andres frihed og livskvalitet.
Den ekstreme form for misbrug af rettighederne i retsstaten ses ved terrorisme og guerillakrig.
Så kan staten ikke opretholde individets rettigheder, da de hindrer staten i at opretholde en tilstrækkelig orden, tryghed og retfærdighed.
Kaos, selvtægt eller endda borgerkrig truer.
Vi kan således ikke tage for givet, at brutale politistater eksisterer, fordi nogle diktatorer nyder at mishandle andre mennesker.
Eksistensen kan være en nødvendighed på grund af befolkningens normer og sædvaner.
En opsplitning i aggressive subkulturer, der sætter egne normer over statens love, kan indskrænke udenforståendes frihed så meget, at orden, tryghed og retfærdighed opfattes som for lille.
Sådanne subkulturer, der fungerer som konkurrenter til statsmagten, anerkender jo sjældent retsstatens principper.
De giver ikke udenforstående individer retssikkerhed.
Hvis sådanne subkulturer får fodfæste og breder sig, formindskes det optimale omfang af individets rettigheder i retsstaten.
Staten må da reducere rettighederne, så den opretholder den fornødne magt til at hindre individer eller grupper af individer i at terrorisere andre individer.
Målsætningen er individernes gode liv, der ikke indskrænkes af staten eller andre individer.
Bliver rettighederne for omfattende, kan staten indlysende ikke hindre individer i at forpeste andre individers liv.
Det optimale omfang af rettighederne må afhænge af borgernes tilbøjelighed til at krænke hinanden.
Hvis de rotter sig sammen i grupper eller bander, kan de misbruge deres rettigheder til at indskrænke andres frihed og livskvalitet.
Den ekstreme form for misbrug af rettighederne i retsstaten ses ved terrorisme og guerillakrig.
Så kan staten ikke opretholde individets rettigheder, da de hindrer staten i at opretholde en tilstrækkelig orden, tryghed og retfærdighed.
Kaos, selvtægt eller endda borgerkrig truer.
Vi kan således ikke tage for givet, at brutale politistater eksisterer, fordi nogle diktatorer nyder at mishandle andre mennesker.
Eksistensen kan være en nødvendighed på grund af befolkningens normer og sædvaner.
En opsplitning i aggressive subkulturer, der sætter egne normer over statens love, kan indskrænke udenforståendes frihed så meget, at orden, tryghed og retfærdighed opfattes som for lille.
Sådanne subkulturer, der fungerer som konkurrenter til statsmagten, anerkender jo sjældent retsstatens principper.
De giver ikke udenforstående individer retssikkerhed.
Hvis sådanne subkulturer får fodfæste og breder sig, formindskes det optimale omfang af individets rettigheder i retsstaten.
Staten må da reducere rettighederne, så den opretholder den fornødne magt til at hindre individer eller grupper af individer i at terrorisere andre individer.