Naturens design lærer os om Designeren
DU HAR sikkert hørt om den italienske maler og billedhugger Michelangelo. Selvom du måske kun har set kopier af hans mesterværker, er du sikkert enig med den kunsthistoriker som har kaldt denne italienske begavelse for en „fænomenal og uforlignelig kunstner“. Det kan ikke benægtes at Michelangelo var meget talentfuld. Hvem ville beundre hans kunstværker uden samtidig at anerkende at han var en fremragende kunstner?
Tænk så på den ufattelige kompleksitet og variation der ses i alt levende på jorden. En professor og biokemiker citeres i The New York Times for at sige: „De fysiske vidnesbyrd om design er tydelige i biologien.“ Han tilføjer: „Tilstedeværelsen af design i alt det levende er helt overvældende.“ Er det fornuftigt at beundre design i naturen uden at anerkende at der står en designer bag?
Apostelen Paulus, som var en skarpsindig iagttager af livet omkring sig, talte om nogle der „ærede og dyrkede skabningen fremfor Skaberen“. (Romerne 1:25, da. aut. 1948) Nogle der er påvirket af fremherskende evolutionistiske tanker, nægter eller er uvillige til at anerkende at design helt klart peger på at der findes en designer. Men repræsenterer evolutionsteorien da sand og seriøs videnskab? Læg mærke til den konklusion Christoph Schönborn, den katolske ærkebiskop af Wien, fremsatte i The New York Times: „Ethvert system af idéer som benægter eller søger at bortforklare de overvældende vidnesbyrd om design inden for biologien, er teori, ikke videnskab.“
Men flere mener at det ville „hæmme forskningen“ hvis man antog det synspunkt at der er vidnesbyrd om en Skaber. I en artikel i tidsskriftet New Scientist giver man udtryk for denne bekymring og fastslår at „videnskaben som en åben og ubegrænset stræben efter erkendelse ville være forbi, standset af en uigennemtrængelig barriere som hed ’det er designerens værk’“. Er en sådan bekymring velbegrundet? Nej, slet ikke. Faktisk er det modsatte tilfældet. Hvordan det?
At godtage tanken om at universet og livet på jorden er et resultat af tilfældighedernes spil og en efterfølgende evolution, ville i virkeligheden være det samme som at opgive ethvert forsøg på at nå frem til en meningsfuld forklaring. Accepterer man derimod at en intelligent Skaber står bag alt det vi ser omkring os, kan det motivere os til at udforske hvordan han har gjort brug af sin visdom og intelligens sådan som det tydeligt kommer til udtryk i det fysiske univers. Tænk over følgende: Selvom kunsthistorikere ved at det var Leonardo da Vinci der malede „Mona Lisa“, har det ikke afholdt dem fra at undersøge hans maleteknik og de materialer han brugte. På samme måde bør dét at anerkende eksistensen af en Designer ikke forhindre os i at undersøge detaljerne og de komplekse mekanismer ved de ting han har udformet og skabt.
Frem for at modarbejde forskning og studium tilskynder Bibelen os til at søge efter svar på både videnskabelige og åndelige spørgsmål. Fortidens kong David grundede over hvor mesterligt hans legeme var skabt. Det fik ham til at sige: „Jeg er dannet så underfuldt at det indgyder frygt. Underfulde er dine værker, ja, det ved min sjæl til fulde.“ (Salme 139:14) Og et sted i Bibelen stiller Skaberen patriarken Job dette spørgsmål: „Har du grandsket alt indtil Jordens Bredde?“ (Job 38:18, Lindberg) I disse ord ligger der bestemt ikke nogen opfordring til at lade være med at stille spørgsmål og udforske tingene. Tværtimod. Her indbyder den store Designer os mennesker til at studere hans skaberværk. Profeten Esajas opfordrer os også til at få større viden om ham som står bag skaberværket der omgiver os. Han skriver: „Løft jeres øjne mod det høje og se. Hvem har skabt disse?“ Dernæst nævner Esajas 40:26 den kendsgerning at universet er blevet til som følge af ’vældig styrke og kraft’, et faktum som stemmer overens med Einsteins berømte formel E=mc2.
Sandt nok er det ikke altid let at finde svar på spørgsmål angående skaberværket. Det skyldes til dels at vi har begrænsede forstandsevner og en ufuldstændig forståelse af den verden vi lever i. Det erkendte Job. Han lovpriste Skaberen, som har hængt „jorden på intet“ og sørget for at de vandfyldte skyer holdes svævende over jorden. (Job 26:7-9) Job indså dog at sådanne undere ’kun er omridset af Skaberens veje’. (Job 26:14) Han ønskede uden tvivl at lære mere om den verden der omgav ham. Også David indrømmede at hans viden var begrænset. Han skrev: „Denne kundskab er for underfuld for mig. Den er så højt hævet at jeg ikke kan nå den.“ — Salme 139:6.
At anerkende eksistensen af en Skaber er ikke noget der hæmmer videnskabelige fremskridt. Menneskets søgen efter en mere dybtgående viden om både fysiske og åndelige spørgsmål vil aldrig få nogen ende. En konge i fortiden der var kendt for sit store kundskabsforråd, skrev ydmygt: „Evigheden har [Gud] lagt i deres hjerte, dog således at menneskene hverken fatter det første eller det sidste af, hvad Gud har virket.“ — Prædikeren 3:11, da. aut. 1948.
Nogle indvender at Gud ofte uden videre bruges som en „forklarende løsning“ når der er noget videnskaben endnu ikke kan bevise. De siger med andre ord at en sådan guddommelig Designer er „den bekvemme forklaring“ man tyr til som trylleformular hver gang der er uforklarlige huller i den videnskabelige viden. Men hvad er det for huller der er tale om? Er de blot små og ubetydelige? Nej, der er tale om kæmpestore huller i den darwinistiske evolutionsteoris videnskabelige troværdighed — fundamentale huller inden for biologien som evolutionsteorien ikke har kunnet udfylde. Man kan med god ret hævde at evolutionister der tror på påstande som ikke er videnskabeligt underbyggede, gør Darwins teori til deres ’bekvemme forklaring’.
Den Skaber der omtales i Bibelen, er ikke bare ’en bekvem forklaring’. Han står bag alle faser, aspekter og detaljer i forbindelse med skaberværket. Salmisten fremhæver Jehovas altomfattende skabervirksomhed med følgende ord: „Hos dig er livets kilde; i dit lys ser vi lys.“ (Salme 36:9) Jehova beskrives meget passende som den „der frembragte himmelen og jorden og havet og alt hvad der er i dem“. (Apostelgerninger 4:24; 14:15; 17:24) Af gode grunde skrev en lærer der levede i det første århundrede, at Gud „har skabt alt“. — Efeserne 3:9.
Gud har også fastsat „himmelens forskrifter“, de fysiske love der gælder for stof og energi, og som forskerne stadig studerer. (Job 38:33) Hans skaberværk er komplet og hensigtsmæssigt og virker i harmoni med hans formål med jorden, nemlig at den skulle bebos af en mangfoldighed af levende organismer.
En vigtig faktor vi ikke må glemme i denne debat, er vores sunde fornuft. I en kommentar om pålideligheden af forskellige videnskabelige teorier skriver videnskabsjournalisten John Horgan: „Når bevisførelsen er usikker, skal vi ikke være flove over at lade os lede af vores sunde fornuft.“
Er det fornuftigt at hævde at livet er opstået tilfældigt ved blinde kræfters spil? Trods evolutionsteoriens store popularitet er mange intelligente mennesker, deriblandt forskere, overbeviste om at der findes en vís Skaber. En professor i biokemi har peget på at folk i almindelighed „i overvældende grad, og meget fornuftigt, tror at livet er blevet skabt“. Hvordan kan det være? De fleste vil sikkert erklære sig enige med apostelen Paulus i hans udtalelse: „Ethvert hus bygges jo af en eller anden.“ (Hebræerne 3:4) Derefter kommer Paulus med denne logiske konklusion: „Den der har bygget alt er Gud.“ Set fra et bibelsk synspunkt giver det simpelt hen ingen mening at erkende at tilstedeværelsen af et hus kræver en arkitekt og bygmester, og samtidig hævde at en kompliceret celle pludselig dukkede op af sig selv.
Bibelen siger følgende om dem der ikke anerkender eksistensen af en Designer og Skaber: „Den uforstandige har sagt i sit hjerte: ’Der er ingen Jehova.’“ (Salme 14:1) Her korrigerer salmisten dem som endnu ikke er blevet overbevist. Nogle lader sig lede af deres egne opfattelser frem for at bedømme tingene objektivt. De kloge og indsigtsfulde, derimod, erkender ydmygt at der findes en Skaber. — Esajas 45:18.
For mange eftertænksomme mennesker er vidnesbyrdene om at der findes en suveræn Designer, helt tydelige.
Hvis vi mener at vi er et produkt af design, hvad er da hensigten med os? Hvad er formålet med vores liv? Videnskaben alene har ingen tilfredsstillende svar på sådanne spørgsmål. Men disse grundlæggende spørgsmål kræver overbevisende og fyldestgørende svar. Her kan Bibelen hjælpe os. Den oplyser at Jehova ikke alene er Skaberen, men også en Gud som har en hensigt, og at han altid har gode grunde til at handle som han gør. Bibelen fortæller hvad hans hensigt er med menneskene og giver os et vidunderligt håb for fremtiden.
Men hvem er Jehova? Hvilken slags Gud er han? Jehovas Vidner vil gerne tilskynde dig til at lære Mesterdesigneren at kende som den virkelige person han er. Du kan få kendskab til hans navn, hans egenskaber og det han har gjort og vil gøre for os mennesker. Ved at læse i hans ord, Bibelen, vil du kunne se hvorfor vi ikke alene bør beundre hans storslåede skaberværk, men også herliggøre ham som Designeren. — Salme 86:12; Åbenbaringen 4:11.
Tænk så på den ufattelige kompleksitet og variation der ses i alt levende på jorden. En professor og biokemiker citeres i The New York Times for at sige: „De fysiske vidnesbyrd om design er tydelige i biologien.“ Han tilføjer: „Tilstedeværelsen af design i alt det levende er helt overvældende.“ Er det fornuftigt at beundre design i naturen uden at anerkende at der står en designer bag?
Apostelen Paulus, som var en skarpsindig iagttager af livet omkring sig, talte om nogle der „ærede og dyrkede skabningen fremfor Skaberen“. (Romerne 1:25, da. aut. 1948) Nogle der er påvirket af fremherskende evolutionistiske tanker, nægter eller er uvillige til at anerkende at design helt klart peger på at der findes en designer. Men repræsenterer evolutionsteorien da sand og seriøs videnskab? Læg mærke til den konklusion Christoph Schönborn, den katolske ærkebiskop af Wien, fremsatte i The New York Times: „Ethvert system af idéer som benægter eller søger at bortforklare de overvældende vidnesbyrd om design inden for biologien, er teori, ikke videnskab.“
Men flere mener at det ville „hæmme forskningen“ hvis man antog det synspunkt at der er vidnesbyrd om en Skaber. I en artikel i tidsskriftet New Scientist giver man udtryk for denne bekymring og fastslår at „videnskaben som en åben og ubegrænset stræben efter erkendelse ville være forbi, standset af en uigennemtrængelig barriere som hed ’det er designerens værk’“. Er en sådan bekymring velbegrundet? Nej, slet ikke. Faktisk er det modsatte tilfældet. Hvordan det?
At godtage tanken om at universet og livet på jorden er et resultat af tilfældighedernes spil og en efterfølgende evolution, ville i virkeligheden være det samme som at opgive ethvert forsøg på at nå frem til en meningsfuld forklaring. Accepterer man derimod at en intelligent Skaber står bag alt det vi ser omkring os, kan det motivere os til at udforske hvordan han har gjort brug af sin visdom og intelligens sådan som det tydeligt kommer til udtryk i det fysiske univers. Tænk over følgende: Selvom kunsthistorikere ved at det var Leonardo da Vinci der malede „Mona Lisa“, har det ikke afholdt dem fra at undersøge hans maleteknik og de materialer han brugte. På samme måde bør dét at anerkende eksistensen af en Designer ikke forhindre os i at undersøge detaljerne og de komplekse mekanismer ved de ting han har udformet og skabt.
Frem for at modarbejde forskning og studium tilskynder Bibelen os til at søge efter svar på både videnskabelige og åndelige spørgsmål. Fortidens kong David grundede over hvor mesterligt hans legeme var skabt. Det fik ham til at sige: „Jeg er dannet så underfuldt at det indgyder frygt. Underfulde er dine værker, ja, det ved min sjæl til fulde.“ (Salme 139:14) Og et sted i Bibelen stiller Skaberen patriarken Job dette spørgsmål: „Har du grandsket alt indtil Jordens Bredde?“ (Job 38:18, Lindberg) I disse ord ligger der bestemt ikke nogen opfordring til at lade være med at stille spørgsmål og udforske tingene. Tværtimod. Her indbyder den store Designer os mennesker til at studere hans skaberværk. Profeten Esajas opfordrer os også til at få større viden om ham som står bag skaberværket der omgiver os. Han skriver: „Løft jeres øjne mod det høje og se. Hvem har skabt disse?“ Dernæst nævner Esajas 40:26 den kendsgerning at universet er blevet til som følge af ’vældig styrke og kraft’, et faktum som stemmer overens med Einsteins berømte formel E=mc2.
Sandt nok er det ikke altid let at finde svar på spørgsmål angående skaberværket. Det skyldes til dels at vi har begrænsede forstandsevner og en ufuldstændig forståelse af den verden vi lever i. Det erkendte Job. Han lovpriste Skaberen, som har hængt „jorden på intet“ og sørget for at de vandfyldte skyer holdes svævende over jorden. (Job 26:7-9) Job indså dog at sådanne undere ’kun er omridset af Skaberens veje’. (Job 26:14) Han ønskede uden tvivl at lære mere om den verden der omgav ham. Også David indrømmede at hans viden var begrænset. Han skrev: „Denne kundskab er for underfuld for mig. Den er så højt hævet at jeg ikke kan nå den.“ — Salme 139:6.
At anerkende eksistensen af en Skaber er ikke noget der hæmmer videnskabelige fremskridt. Menneskets søgen efter en mere dybtgående viden om både fysiske og åndelige spørgsmål vil aldrig få nogen ende. En konge i fortiden der var kendt for sit store kundskabsforråd, skrev ydmygt: „Evigheden har [Gud] lagt i deres hjerte, dog således at menneskene hverken fatter det første eller det sidste af, hvad Gud har virket.“ — Prædikeren 3:11, da. aut. 1948.
Nogle indvender at Gud ofte uden videre bruges som en „forklarende løsning“ når der er noget videnskaben endnu ikke kan bevise. De siger med andre ord at en sådan guddommelig Designer er „den bekvemme forklaring“ man tyr til som trylleformular hver gang der er uforklarlige huller i den videnskabelige viden. Men hvad er det for huller der er tale om? Er de blot små og ubetydelige? Nej, der er tale om kæmpestore huller i den darwinistiske evolutionsteoris videnskabelige troværdighed — fundamentale huller inden for biologien som evolutionsteorien ikke har kunnet udfylde. Man kan med god ret hævde at evolutionister der tror på påstande som ikke er videnskabeligt underbyggede, gør Darwins teori til deres ’bekvemme forklaring’.
Den Skaber der omtales i Bibelen, er ikke bare ’en bekvem forklaring’. Han står bag alle faser, aspekter og detaljer i forbindelse med skaberværket. Salmisten fremhæver Jehovas altomfattende skabervirksomhed med følgende ord: „Hos dig er livets kilde; i dit lys ser vi lys.“ (Salme 36:9) Jehova beskrives meget passende som den „der frembragte himmelen og jorden og havet og alt hvad der er i dem“. (Apostelgerninger 4:24; 14:15; 17:24) Af gode grunde skrev en lærer der levede i det første århundrede, at Gud „har skabt alt“. — Efeserne 3:9.
Gud har også fastsat „himmelens forskrifter“, de fysiske love der gælder for stof og energi, og som forskerne stadig studerer. (Job 38:33) Hans skaberværk er komplet og hensigtsmæssigt og virker i harmoni med hans formål med jorden, nemlig at den skulle bebos af en mangfoldighed af levende organismer.
En vigtig faktor vi ikke må glemme i denne debat, er vores sunde fornuft. I en kommentar om pålideligheden af forskellige videnskabelige teorier skriver videnskabsjournalisten John Horgan: „Når bevisførelsen er usikker, skal vi ikke være flove over at lade os lede af vores sunde fornuft.“
Er det fornuftigt at hævde at livet er opstået tilfældigt ved blinde kræfters spil? Trods evolutionsteoriens store popularitet er mange intelligente mennesker, deriblandt forskere, overbeviste om at der findes en vís Skaber. En professor i biokemi har peget på at folk i almindelighed „i overvældende grad, og meget fornuftigt, tror at livet er blevet skabt“. Hvordan kan det være? De fleste vil sikkert erklære sig enige med apostelen Paulus i hans udtalelse: „Ethvert hus bygges jo af en eller anden.“ (Hebræerne 3:4) Derefter kommer Paulus med denne logiske konklusion: „Den der har bygget alt er Gud.“ Set fra et bibelsk synspunkt giver det simpelt hen ingen mening at erkende at tilstedeværelsen af et hus kræver en arkitekt og bygmester, og samtidig hævde at en kompliceret celle pludselig dukkede op af sig selv.
Bibelen siger følgende om dem der ikke anerkender eksistensen af en Designer og Skaber: „Den uforstandige har sagt i sit hjerte: ’Der er ingen Jehova.’“ (Salme 14:1) Her korrigerer salmisten dem som endnu ikke er blevet overbevist. Nogle lader sig lede af deres egne opfattelser frem for at bedømme tingene objektivt. De kloge og indsigtsfulde, derimod, erkender ydmygt at der findes en Skaber. — Esajas 45:18.
For mange eftertænksomme mennesker er vidnesbyrdene om at der findes en suveræn Designer, helt tydelige.
Hvis vi mener at vi er et produkt af design, hvad er da hensigten med os? Hvad er formålet med vores liv? Videnskaben alene har ingen tilfredsstillende svar på sådanne spørgsmål. Men disse grundlæggende spørgsmål kræver overbevisende og fyldestgørende svar. Her kan Bibelen hjælpe os. Den oplyser at Jehova ikke alene er Skaberen, men også en Gud som har en hensigt, og at han altid har gode grunde til at handle som han gør. Bibelen fortæller hvad hans hensigt er med menneskene og giver os et vidunderligt håb for fremtiden.
Men hvem er Jehova? Hvilken slags Gud er han? Jehovas Vidner vil gerne tilskynde dig til at lære Mesterdesigneren at kende som den virkelige person han er. Du kan få kendskab til hans navn, hans egenskaber og det han har gjort og vil gøre for os mennesker. Ved at læse i hans ord, Bibelen, vil du kunne se hvorfor vi ikke alene bør beundre hans storslåede skaberværk, men også herliggøre ham som Designeren. — Salme 86:12; Åbenbaringen 4:11.