What's the point?

Jeg ved godt at mange vil sige; "HOLD NU KÆFT", "TAG DIG SAMMEN", "DET SKAL NOK GÅ" & "ROLIG NU". Meeeeeeeeeen jeg er lige pt. så træt af livet. Træt af at jeg har gået på en møgfolkeskole, træt af at jeg de sidste 3 år (10. og HG) har været udenfor, ingen har snakket med mig, og jeg har bare været luft. Jeg synes det er noget pis. På min HG, sad jeg hele tiden for mig selv, ingen gad snakke med mig. Folk var så lgieglade som man overhovedet kunne være. Så fedt. Nu står jeg uden job, som 20-årige. Jeg har ikke haft en kæreste, eller kysset, haft sex, osv. med en siden jeg var 14. Jeg er ensom, og sidder hver dag, og glor ud i ingenting. Jeg kan ingenting. Jeg kunne ikke engang bestå HG. Jeg dur ikke til noget, og da jeg spurgte det tætteste jeg kommer på en ven om, hvad jeg skulle gøre, var rådet: "Et stærkt reb og et skab, så er du færdig, for whats the point?".
Jeg er gået fra at være en normal pæn herre, til en nu halvfed, træt med lilla rundt om øjnene, deprimeret taber. Jeg opgiver næsten.
Kom så, flame mig.

Hej.
Når jeg lige læser dit indlæg, så synes jeg at kunne se at du jo godt ved at der er noget galt. Det er jo et kæmpe skridt!.
Du skal gå til din læge også snakke med ham, han vil kunne henvise dig til en psykolog, og I vil kunne finde ud af hvad der tynger dig. Med fælles samarbejde vil I kunne få fjernet de klodser som bremser dig i dit liv.
Den første ting er din kost. hvis du spiser lorte mad hele tiden, så giver du meget dårlige betingelser for dig selv. Det er det samme med motion, når du er aktiv frigiver hjernen stoffer som giver dig glæde = du får det godt. Når du har det godt så gider folk snakke med dig og du er social. Nu ved jeg godt at det ikke er alle mennesker som er lige sociale, men det kan sagtens lade sig gøre.
Men start med din læge. så er du da igang.

At jeg går og har det dårligt hele tiden, og bare ikke ønsker at gøre noget. Jeg synes livet har mistet sin mening, og at udueligheden, samt ensomheden dræber mig langsomt.

et ordentligt los i røven?
Stram da op, du er 20 og så giver du op??
Dit liv er lige startet, så få lige kadaveret i frigear og kom der ud af. Du kan starte med at dyrke motion, alt det halvfede skal væk, så forsvinder din sygeliggørende rander under øjnene også.
Sundere kostvaner, og attitude ændring.
Hvem kan lide en der ikke engang kan lide sig selv?
Se så og få lettet røven,og få ændret dit negativ livssyn.
"TAG DIG SAMMEN"

Det lyder godt nok som om du har haft nogle hårde år og det er ikke så mærkeligt at du lige nu synes det ville være nemmest at give op.
Jeg er ikke særlig enig i de andre svar folk er kommet med til dig, bortset måske lige fra den pointe der ligger i at du er 20 år og har livet foran dig. Jeg kender selv følelsen af at være udenfor, føle sig ensom og have en ide om at ingen rigtig kere om én, men sådan er det sjældent og ofte opdager man først alt for sent, hvor mange mennesker omkring en, der faktisk er meget interesseret i at snakke.
Det er en ond cirkel du er kommet ind i og desværre er der ikke andre end dig der kan stoppe den. Men selvfølgelig skal du bede om alt den hjælp fra de mennesker der er omkring dig, som du overhovedet har lyst til at få. Det fortjener du, ligegyldig hvad du fortæller dig selv. Du fortjener en ordenlig chance.
Som Strunge sagde, så er døden din slave. Du kan dø når du vil, det er dig der bestemmer, så hvorfor ikke give livet en ekstra chance først, det har det fortjent, trods alt😉
Så se at kom op af stolen og ud i livet, der venter helt sikkert massere af overraskelser derude, nogen gange, er det bare svært at se skoven for bare træer ;)
Alt mulig held og lykke herfra

...Men tror jeg giver op. Det var dog rart at i gad at svare.