Neskæringer? Nej, blot mindre vækst!
Kommuner og amter har aldrig før brugt så mange penge som nu - og forbruget er 20 mia. mere end da VK-regeringen trådte til i 2001 (målt i faste priser). Og der har aldrig været flere ansatte i amter og kommuner - 7.000 flere end i 2001.
Det kunne være interessant at høre hylekorets (bort)forklaring på, hvorfor der konstant hyles og klynkes om nedskæringer!
Link til artiklen:
http://www.jp.dk/nc_login_accept?url=morgenavisen/mindland:aid=3751562&jp_user_id=55324G47FE4A9C963A
Den er kun for abonnenter - derfor gengiver jeg den her:
Nedskæringer eller blot mindre vækst?
Af AXEL PIHL-ANDERSEN
Kommuner og amter har aldrig før brugt så mange penge som nu. Alligevel handler diskussionen om nedskæringer og spareplaner.
Nedskæringer og besparelser.
For få hænder til de gamle.
Ingen penge i kommunekassen.
Sådan lyder den tilbagevendende kritik fra store grupper af offentligt ansatte og fra størstedelen af landets kommuner.
Og med ekstra kraft lige nu på grund af den verserende plejehjemsdebat og på grund af kommunernes og regionernes forhandlinger med regeringen om de økonomiske rammer for næste års budget.
Senest har en række socialdemokratiske borgmestre med Horsens' nye borgmester, Jan Trøjborg, i spidsen oven i købet kritiseret KL for at være for vage og flinke i deres økonomiske krav over for regeringen.
Ifølge borgerlige økonomer er der imidlertid tale om en tilbagevendende klagesang og en myte, der er blevet gentaget så mange gange, at den almindelige dansker tror, at det er rigtigt.
Eksempelvis viste en undersøgelse fra efteråret, at næsten to ud af tre vælgere tror, at kommunerne har måttet reducere i antallet af ansatte.
7.000 flere ansatte
Statistikken siger imidlertid noget andet:
Siden 2001 er der i heltidsstillinger blevet over 7.000 flere ansatte i landets kommuner og 2.700 flere i amterne.
Det offentlige forbrug er i samme periode steget med ca. 20 mia. kr. i faste priser (indregnet inflation og prisudvikling) og næsten 60 mia. i løbende priser.
Selv om der har været en markant udvikling i den generelle samfundsøkonomi og i det private forbrug er det offentlige forbrugs andel af BNP stadig næsten 26 pct. og dermed en smule større end i 2001.
»Det er et falsk billede, man forsøger at male, når man taler om besparelser og nedskæringer. Det offentlige har i den borgerlige regerings periode fået 20 mia. kr. mere at rutte med, og disse penge er stort set kun gået til kommuner og amter,« påpeger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den borgerlige tænketank, Cepos.
Han tilføjer, at der ifølge Finansministeriets redegørelser samlet set ikke er noget demografisk udgiftspres på kommunerne frem til 2010. D.v.s., at flere ældre bliver opvejet af færre små børn, små årgange i uddannelsessystemt etc.
Efterspørger mere
Men hvordan kan det så opleves som nedskæringer i mange kommuner?
Svaret er på den ene side, at borgerne hele tiden efterspørger flere og bedre gratis velfærdsydelser, hvilket betyder, at en opbremsning i væksten opleves som en nedskæring. Her har kommunerne jævnligt klandret folketingspolitikerne med regeringen i spidsen for at komme med urealistiske og ikke-finansierede velfærdsløfter.
Samtidig er den økonomiske situation vidt forskellig i mange kommuner.
En del kommuner har et ganske fornuftigt økonomisk udgangspunkt, mens andre har haft mere travlt med sparekatalogerne.
Nogle udkantskommuner har således oplevet et vigende skattegrundlag og dermed færre indtægter end forventet.
Andre har haft voksende udgifter på overførselsindkomster og haft større udgifter, end de er blevet kompenseret for via de statslige bloktilskud.
Det gælder f.eks. Århus, hvor politikerne forsøger at finde besparelser på det fremskrevne 2007-budget, hvor der er en negativ forskel på ca. 300 mio. kr. på indtægter i forhold til udgifter.
Ud over stigninger på indkomstoverførsler som sygedagpenge og førtidspension skyldes det et demografisk udgiftspres med flere ældre.
Desuden har kommunens haft merudgifter til tjenestemandspensioner m.m.
Endelig er situationen meget usikker for kommunerne, fordi de endnu ikke kender de økonomiske konsekvenser af strukturreformen og udligningsreformen.
axel.andersen@jp.dk
Det kunne være interessant at høre hylekorets (bort)forklaring på, hvorfor der konstant hyles og klynkes om nedskæringer!
Link til artiklen:
http://www.jp.dk/nc_login_accept?url=morgenavisen/mindland:aid=3751562&jp_user_id=55324G47FE4A9C963A
Den er kun for abonnenter - derfor gengiver jeg den her:
Nedskæringer eller blot mindre vækst?
Af AXEL PIHL-ANDERSEN
Kommuner og amter har aldrig før brugt så mange penge som nu. Alligevel handler diskussionen om nedskæringer og spareplaner.
Nedskæringer og besparelser.
For få hænder til de gamle.
Ingen penge i kommunekassen.
Sådan lyder den tilbagevendende kritik fra store grupper af offentligt ansatte og fra størstedelen af landets kommuner.
Og med ekstra kraft lige nu på grund af den verserende plejehjemsdebat og på grund af kommunernes og regionernes forhandlinger med regeringen om de økonomiske rammer for næste års budget.
Senest har en række socialdemokratiske borgmestre med Horsens' nye borgmester, Jan Trøjborg, i spidsen oven i købet kritiseret KL for at være for vage og flinke i deres økonomiske krav over for regeringen.
Ifølge borgerlige økonomer er der imidlertid tale om en tilbagevendende klagesang og en myte, der er blevet gentaget så mange gange, at den almindelige dansker tror, at det er rigtigt.
Eksempelvis viste en undersøgelse fra efteråret, at næsten to ud af tre vælgere tror, at kommunerne har måttet reducere i antallet af ansatte.
7.000 flere ansatte
Statistikken siger imidlertid noget andet:
Siden 2001 er der i heltidsstillinger blevet over 7.000 flere ansatte i landets kommuner og 2.700 flere i amterne.
Det offentlige forbrug er i samme periode steget med ca. 20 mia. kr. i faste priser (indregnet inflation og prisudvikling) og næsten 60 mia. i løbende priser.
Selv om der har været en markant udvikling i den generelle samfundsøkonomi og i det private forbrug er det offentlige forbrugs andel af BNP stadig næsten 26 pct. og dermed en smule større end i 2001.
»Det er et falsk billede, man forsøger at male, når man taler om besparelser og nedskæringer. Det offentlige har i den borgerlige regerings periode fået 20 mia. kr. mere at rutte med, og disse penge er stort set kun gået til kommuner og amter,« påpeger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den borgerlige tænketank, Cepos.
Han tilføjer, at der ifølge Finansministeriets redegørelser samlet set ikke er noget demografisk udgiftspres på kommunerne frem til 2010. D.v.s., at flere ældre bliver opvejet af færre små børn, små årgange i uddannelsessystemt etc.
Efterspørger mere
Men hvordan kan det så opleves som nedskæringer i mange kommuner?
Svaret er på den ene side, at borgerne hele tiden efterspørger flere og bedre gratis velfærdsydelser, hvilket betyder, at en opbremsning i væksten opleves som en nedskæring. Her har kommunerne jævnligt klandret folketingspolitikerne med regeringen i spidsen for at komme med urealistiske og ikke-finansierede velfærdsløfter.
Samtidig er den økonomiske situation vidt forskellig i mange kommuner.
En del kommuner har et ganske fornuftigt økonomisk udgangspunkt, mens andre har haft mere travlt med sparekatalogerne.
Nogle udkantskommuner har således oplevet et vigende skattegrundlag og dermed færre indtægter end forventet.
Andre har haft voksende udgifter på overførselsindkomster og haft større udgifter, end de er blevet kompenseret for via de statslige bloktilskud.
Det gælder f.eks. Århus, hvor politikerne forsøger at finde besparelser på det fremskrevne 2007-budget, hvor der er en negativ forskel på ca. 300 mio. kr. på indtægter i forhold til udgifter.
Ud over stigninger på indkomstoverførsler som sygedagpenge og førtidspension skyldes det et demografisk udgiftspres med flere ældre.
Desuden har kommunens haft merudgifter til tjenestemandspensioner m.m.
Endelig er situationen meget usikker for kommunerne, fordi de endnu ikke kender de økonomiske konsekvenser af strukturreformen og udligningsreformen.
axel.andersen@jp.dk