Hvorfor er det mere forfærdeligt at Nordkorea har fået en A-bombe end at USA, Rusland, Pakistan, Indien, Frankrig osv har haft det i lang tid?
Vi så et Irak uden A-våben. Havde Irak haft A-våben, havde USA næppe turde invadere landet på den måde det gjorde, og sætte sig på landets rigdomme, primært i form af olieressourcer.
Uden A-våben kunne Irak altså ikke forsvare sig selv og dets rigdomme.
Hvorfor er det kun lande som USA og Rusland der må have ret til at forsvare sig selv?
tilføjet af Peter Madsen
Simpelt hen fordi
at USA og de øvrige vestlige lande repræsenterer demokratiet og det gode. Nordkorea derimod er en del af ondskabens akse, der kun ønsker de kapitalistiske lande - herunder Danmark - ondt. Derfor er det da en selvfølge at A-våben kun må findes i Vesten. Det er da logik for perlehøns
tilføjet af marie.jespersen
Fordi det er en voldsom trussel mod den lokale sikkerhed i området.
Lande som Sydkorea, Japan og Kina, kan alle blive mål i en afpresningssituation. Nordkorea vil nu forsøge at true sig til indrømmelser. Forsøge at true sig ud af isolationen.
Det vil ingen af de omkringliggende lande, eller resten af verdenssamfundet acceptere.
Sanktioner vil måske udløse et angreb fra Nordkoreansk side. Det så man da Japan i 30'erne truede og indvaderede sine naboer. Verdenssamfundet reagerede med handelsembargo, Japan svarede med krig mod USA, England og Frankrig.
tilføjet af Magellan
Og hvorfor er Nordkorea isoleret?
Nordkorea er isoleret fordi Vesten har ført den ene sanktion efter den anden mod det lille land.
Det er virkelig ynkeligt at se stortset resten af verden rotte sig sammen mod et lille land som Nordkorea. Det er som Brian henne i skolen der kun tør banke de børn der går 3 klasser under ham selv.
Det er ikke Nordkorea der har isoleret sig fra verden, det er resten af verden, stærkt anført af USA, der har isoleret Nordkorea fra verden. Fordi USA som sædvanligt skal blande sig i alle andre landes politik, og indføre sanktioner, hvis tingene ikke går efter USA´s verdensdiktatoriske politik.
Selv det største fjols ved, at man ikke skal trænge et dyr op i en krog, da det, uanset om der er tale om en lille kat, derved kan finde på at gå til modangreb som en sidste desperat udvej.
Men det er fuldt ud retfærdigt at trænge et lille land som Nordkorea op i en krog?
Havde USA ikke skulle dikterere Nordkoreas (og resten af verdens) politik og levevej. Så havde der ikke været den spændte situation som der er nu
tilføjet af Hausser
politisk snæversyn.
Du lader vist dine personlige følelser overfor USA løbe af med dig. Det er vel ikke USAs skyld at der i Nordkorea befinder sig et rædselsregime, som er meget svært at forestille sig hvis man ikke selv er derfra.
Befolkningen har lidt sultedøden i årevis fordi regeringen bruger hele budgettet på udvikling af atomvåben og så hæren. Mødre er nødt til at dræbe deres spædbørn som ellers blot vil sulte ihjel. Endvidere bliver befolkningen udsat for de groveste overgreb og man tillader ikke engang udenlandsk nødhjælp ind i landet for at hjælpe. De skulle være kommunister, men Kim Il Sung og de andre forbrydere lever i ufattelig luksus. Det er åbenbart kun i de nederste dele af samfundet at det kommunistiske diktatur gælder.
Nordkorea er et forbryderisk diktatur som under ingen omstændigheder må tillades at få atomvåben, da det vil destabilisere hele regionen som Marie.jespersen også nævner.
Desuden er en atombombe ikke et militært-strategisk våben men et politisk våben som kan bruges til at intimidere naboer, og det skal du ikke være et øjeblik i tvivl om at det vil ske. Man kan ikke tillade lande at føre politik med a-våben!
Kan ikke forstå din sympati for Nordkorea, men tror nu også det mere bunder sig i en anti-amerikansk holdning. Men husk på, at det ikke tjener nogens interesse at Nordkorea har A-våben.
tilføjet af nimbuto
Så er vi for en gang skyld enige
Nord Korea er den største synder i overtrædelse af menneskerettigheder i verden.
Nord Korea bør ikke have a-våben. Men det er tvivlsomt om denne lille nation vil benytte det til andet end af afskrække andre nationer fra at angribe. Men man ved aldrig med den lille gnom med storhedsvanvid, som går rundt i høje hæle for at se større ud.