Nu dages det kammerater.

Nu dages det kammerater. Et barn er født os en søn er os givet. Jeg kan se mulighederne i de flittiges adfærd.
Et lille barn kommer til verden og kærlige forældre tager imod med glæde og taknemmelighed.
I trygge hjemlige omgivelser trives barnet og vokser sig stor og sund. Naturen og de hyggelige ture til standen får barnets lunger til, at udvikle sig i takt med den friske luft der strømmer gennem sjæl og legeme.
Nu dages de og den lille dreng er blevet en ung mand. I hele sin skoletid har han omhyggeligt passet sine lektier og det arbejde han har fået tildelt med, at hjælpe og tjene en lille skilling til familiens underhold. Ja, for at hjælpe far og mor.
Der har været stunder, hvor bølgerne ikke gik så højt, men alle er kommet godt i havn.
Færdig med gymnasiet og klar til at erobre verden. Men, hvad med mulighederne for et meningsfyldt arbejde. Hvem siger og hvem har lovet den unge mand, at der er et arbejde parrat til ham, når kirkeklokkerne ringer?
Hvem har sagt, at han skal have garanti for at få et arbejde?
Ingen. Absolut ingen.
Hvem har ansvaret for ham? Ham selv. Ja, du bliver nok overrasket over det jeg siger her, men det er kun ham selv der har ansvaret for ham selv. Du har ikke og jeg har ikke, han har.
Nå, nu gik det således værre eller bedre end at drengen hed H.N.Andersen.
Han klarede sig.
Enoch

Vidste du, at danske officerers ansættelse i kongeriget Siams flåde i 1890'erne førte til et juridisk slagsmål i Danmark? Den mediebevidste stifter af ØK, H.N. Andersen, og admiral i den siamesiske flåde Andreas de Richelieu, forsøgte at lukke munden på den iltre eventyrer og officer, Walter Christmas.

Baggrunden for retssagen var den såkaldte Paknam-affære. I 1890'erne forsøgte Frankrig, som havde kontrol over Siams naboland Indokina, på bedste imperialistiske vis at presse det svage kongerige Siam til landafståelser. Siam, som er det nuværende Thailand, havde med begrænset held forsøgt at opbygge sit forsvar blandt andet med hjælp fra et stort antal danske officerer. Den 12. juli 1893 sejlede de franske kanonbåde "Inconstant" og "Comète" ind i floden, som førte til Bangkok. Tre slet udrustede siamesiske kanonbåde kommanderet af danske officerer forsøgte tappert men forgæves at standse franskmændene ved Paknam, hvorefter den siamesiske regering gik ind på mange af franskmændenes krav.
Den ustyrlige Walter Christmas
En af de danske officerer, som tog kampen op med franskmændene, var kaptajn Walter Christmas. Inden han var kommet til Siam havde han forsøgt at lave et dampskibsselskab på Amazonfloden og var i det hele taget en rastløs type. Walter Christmas var kommet i knibe, fordi han inden kampen ved Paknam havde fået et telegram fra den danske regering om at udtræde af den danske marine, hvis han deltog i fjendtlighederne. Nu forsøgte han i en rapport til marineministeriet at afvise, at der var tale om reel kamp, fordi den siamesiske flåde var i en meget sørgelig forfatning. Det var altså en indirekte kritik af admiral Andreas de Richelieus arbejde og Walter Christmas sendte også den fortrolige rapport til flere dagblade. Richelieus ven H.N. Andersen, der barslede med planer om forretninger i Siam, kunne i breve fra Danmark beskrive, hvordan stemningen i pressen var vendt fra en positiv til en kritisk vurdering af den siamesiske flåde, der blev beskrevet som en samling "lystyachter".
"Et aar i Siam"
Det var ikke velset at lække en fortrolig rapport til pressen, hverken i den siamesiske eller danske marine. Først fik Walter Christmas en "ærefuld udtrædelse" fra den siamesiske marine, hvor han blev dekoreret for tapperhed ved Paknam, eftersom Richelieu frygtede at en regulær fyring ville give officerskorpset i Siam et dårligt rygte. I Danmark blev Christmas indkaldt til et tjenstligt forhør og derpå smidt ud af marinen for sin lemfældige omgang med klassificerede oplysninger. Walter Christmas stod nu uden indtægtskilder og skrev derfor i 1894 bogen "Et aar i Siam". I bogen blev flere af de mange danskere i Siam kritiseret blandt andet H.N. Andersen og admiral Richelieu.
Injuriesagen
For H.N. Andersen kom bogen på et meget uheldigt tidspunkt, netop som han skulle til at starte ØK - østasiatisk kompagni. Han var bange for at dårlig presseomtale ville skade hans forretninger. I Bangkok Times fik Christmas' bog en hård medfart og han blev beskyldt for at have begået "svære forbrydelser og misgerninger" under sin tjeneste i den siamesiske flåde. Denne artikel sendte H.N. Andersen til en række danske aviser og Nyborg Avis trykte den. Det medførte, at Walter Christmas anlagde injuriesag mod Emil Opffer redaktøren på Nyborg Avis. Man kan sige, at Opffer var en stråmand for H.N. Andersen og Richelieu, der håbede, at retssagen ville få dem til at fremstå som troværdige overfor Christmas' påstande.
Uafgjort
Retssagen endte i 1898 med et forlig. Anklageren havde under retssagen skaffet beviser for at de danske officerer i Siam var utilfredse med den siamesiske flådes beredskab op til kampen ved Paknam i 1893, som Christmas fortalte om i sin bog. Til gengæld havde forsvareren fået fat i et brev, hvor Christmas indrømmede, at han havde forsømt at efterkomme Richelieus ordre om at etablere en spærring ved Paknam med sunkne skibe, der kunne have generet franskmændene. Efter retssagen fortsatte Christmas sin karriere som skribent med drengebøgerne om "Peder Most".

Ja, det cidste jeg godt. En rigtig god film.
Helaftens,.
Enoch

ENOCH BEN MOSES
Var han ikke lidt af en slyngel?

hvad har min fætter gjort dig?

hvor er det synd for ham...uhhhuhhhuhhh

gab...er du jyde eller hvad ?

Du er udelukket af partiet !

hil dig Enoch du er udnævnt til landsbytosse på soldebat.
Du har dermed vundet et gavekort til Tivolis julemarked.
Med håb om at du hermed drømmer dig ind i Morten Korks verden.
Du er velkommen til at skrive flere af dine landsbytosse indlæg, da det har en vis underholdningsværdi imellen de mere seriøse indlæg.