Hvad skal jeg gøre? Jeg synes ofte min kæreste lige skal klare et par små-ærinder lige efter vi henter vores søn fra daginstitution.. Jeg konfronterede hende med det i går, og spurgte om det er en bevidst handling, at hun næsten altid tager afsted ved 15-15:30-tiden..
Reaktionen: Hun flippede fuldstændig ud, og sagde at nu vil hun ikke være sammen med mig mere, for citat : 'DET FINDER JEG MIG IKKE I!!!'..
Hmmm.. egentlig ikke en overraskende reaktion, for det er sket før når jeg har givet udtryk for min irritation.. Er det mig der er for grov? Skal jeg finde mig i at hun smider vores forhold på gulvet lige så snart jeg lufter 'min sandhed' for hende?? Ved snart ikke mere...
tilføjet af Peter L.
Kan sagtens hjælpe dig med hende?
hvis hun skal fjernes eller noget så bare ring...
Kvinder er umulige....
tilføjet af farmor^^
er du irriteret over at skulle passe barn?
hvornår ville det passe bedre?
Forstår dig nok ikk rigtig
tilføjet af medlæser(K)
Ingen røg uden ild
Hvis nogen påstod hendes hårfarve er blålig, så ville hun nok grine.
Nu påstår du, at hun har en atypisk/mistænkelig adfærd og det bliver hun vred over
ergo ER der noget om det, for man farer jo ikke op over noget der er komplet ligegyldigt! tænk selv efter hvornår du er blevet vred overfor andre, det er når de har ramt plet!
Hvis det ikke var andet end tankeløshed i det, ville hun reagere med et "nåh ja, det kan jeg da godt se, det er også ligemeget, det kan jeg sagtens gøre en anden dag!"
og til bedstemoderen der kommenterede her, han giver da ikke udtryk for ikke at ville passe børn? han giver udtryk for at undre sig - over moderens FRAVALG af både mand og barn! Det er HENDE der ikke ønsker andet end at sørge for sig selv!
tilføjet af pborg
Helt hysterisk - typisk - hun søger frihed og ender som enlig mor
Oh, hvor jeg kender det. Ikke personligt på mig selv, men en rigtig god ven oplever det igen og igen. Han føjer og følger hende, men den mindste skæpsis bliver slået ned med, jeg vil skilles og jeg vil flytte. Det gør bare manden endnu mere utryg. Ud fra hans oplevelser er jeg lige ved at have forståelse for, hvorfor nogle mænd går totalt amok og 'nakker' hele familien. Den afmagt og de ydmygelser, som mændene har oplevet, skal på et tidspunkt ud og nogle gør det så på den 'hårde' måde - hvad jeg dog ikke finder acceptabelt på nogen måde. Nogle mænd nøjes så med at 'vippe' konen et par - men det kommer i sidste ende altid til at ramme manden. Der er bare ingen vej tilbage for de 'stakkels' mænd.
Og det er jo de mænd, som pigerne i første omgang er faldet for. Det er mænd med orden i økonomien, som har et godt job, som ikke går på værtshus ustandseligt og som ellers trives godt socialt i nærmiljøet.
Lige pludselig skal 'pigen' selvrealiseres og det skal gå ud over familien (mand og børn) - hvor det sikkert kunne have ladet sig gøre med mandens medvirken, hvis bare hun ville indvolvere ham.
Lysten til selvrealiseringen kan ofte komme fra 'ligestillede', dvs. fra veninder, som selv har ladet sig skille og som nu har 'friweekend' hver anden weekend og derfor har brug for at mødes med andre og her er det så veninderne det går ud over. Dvs. pigen med mand og børn skal nu 'lege' teenager og tage med til fester og skal gå i byen med venineden. Den enllige veninden trækker således den anden ud af sit forhold. Det de lige glemmer er, at der komme weekender hvor der ikke kan festes og hvor man skal sidde alene hjemme med børnene og så går det sjove af 'friheden'. Tænk bare på at holde jul uden sine børn. Det billede bør stå klart for pigen, i det øjeblik, hun tager beslutningen om at lade sig skille. Hvis de ikke kan klare det - så skal de forsøge at få forholdet til at fungere, og her har de sikkert det største ansvar for at det lykkedes.
Er der andre der har oplevet noget lignende, så vil jeg gerne høre om det.