nul tolerance længere
min tolerancetærskel er slut nu ift en situation omkring kæresten.
det er sådan at karsten, som min kæreste hedder, sover hos mig ca 1 gang i weekenden hver 14 dag, typisk kommer han midt på aftenen, nogle gange spiser vi sammen, andre gange ikke, vi sidder en 10 minutters tid efter aftensmaden, så kryber sofaen oåp på ryggen af os og efter en små 10 minutters tid sover Karsten. Når jeg så vil i seng bliver Karsten vågen og vi går i seng og har typisk sex alt lige fra typisk 15 min. til 1/2 time, så vender han sig om på den anden side og sover....næste dags morgen/formiddag når vi bliver vågenligger vi i sengen og er vågen måske 1 times tid, enten har vi sex igen eller står vi op og spiser rundstykker....
Karsten sidder så en små 10 minutters tid efter vi har spist og så tager han hjem til sig selv..
Når jeg så omvendt sover hos ham, så er det samme historie om igen.
Dette her er alt noget, der mere eller mindre foregår på karstens primisser, jeg har foreslået, at han kommer noget før en fredag aften, så vi kan gå en tur, tage i bio, men det har han ikke lyst til....jeg har foreslået, at dagen efter vi har sovet sammen, at vi nogle gange kan gå en tur eller andre ting, men det har han ikke lyst til....
Jeg har sagt til karsten, at et forhold kan ikke kun bestå af, at den ene partner vil bestemme alt, det kan godt være siger han, og så lover han mig nogle gange at blive lidt længere efter morgenmad, men det bliver kun 1 times tid.
Jeg har spurgt ham om, hvorfor jeg skal tage hjem til mig selv efter morgenmad hos ham og han siger, at det er fordi han gerne vil besøge sine venner, da han kkke når det i hverdagen pga arbejde.
Jeg har brokket mig beklaget mig, været sur og ked af det mange gange over dette her og han har prøvet at ændre sig, men sidst lavede han om på vores aftale, hvor han sagde, at han godt kunne komme hjem til mig en tirsdag aften, men så aflyste han, da han var træt.
Jeg har med alvorsord sagt til ham, at jeg føler mig misbrugt, at han er egoistisk, at han ikke elsker mig højt nok, at han er ligeglad med mig og han enten griner af mig, bliver nervøs for, at jeg gør det forbi, siger mig imod....
er jeg virkelig så sur en kælling? mærkelig? fordi jeg har et større behov for fællesskab med ham og til at foretage sig ting sammen..
det er sådan at karsten, som min kæreste hedder, sover hos mig ca 1 gang i weekenden hver 14 dag, typisk kommer han midt på aftenen, nogle gange spiser vi sammen, andre gange ikke, vi sidder en 10 minutters tid efter aftensmaden, så kryber sofaen oåp på ryggen af os og efter en små 10 minutters tid sover Karsten. Når jeg så vil i seng bliver Karsten vågen og vi går i seng og har typisk sex alt lige fra typisk 15 min. til 1/2 time, så vender han sig om på den anden side og sover....næste dags morgen/formiddag når vi bliver vågenligger vi i sengen og er vågen måske 1 times tid, enten har vi sex igen eller står vi op og spiser rundstykker....
Karsten sidder så en små 10 minutters tid efter vi har spist og så tager han hjem til sig selv..
Når jeg så omvendt sover hos ham, så er det samme historie om igen.
Dette her er alt noget, der mere eller mindre foregår på karstens primisser, jeg har foreslået, at han kommer noget før en fredag aften, så vi kan gå en tur, tage i bio, men det har han ikke lyst til....jeg har foreslået, at dagen efter vi har sovet sammen, at vi nogle gange kan gå en tur eller andre ting, men det har han ikke lyst til....
Jeg har sagt til karsten, at et forhold kan ikke kun bestå af, at den ene partner vil bestemme alt, det kan godt være siger han, og så lover han mig nogle gange at blive lidt længere efter morgenmad, men det bliver kun 1 times tid.
Jeg har spurgt ham om, hvorfor jeg skal tage hjem til mig selv efter morgenmad hos ham og han siger, at det er fordi han gerne vil besøge sine venner, da han kkke når det i hverdagen pga arbejde.
Jeg har brokket mig beklaget mig, været sur og ked af det mange gange over dette her og han har prøvet at ændre sig, men sidst lavede han om på vores aftale, hvor han sagde, at han godt kunne komme hjem til mig en tirsdag aften, men så aflyste han, da han var træt.
Jeg har med alvorsord sagt til ham, at jeg føler mig misbrugt, at han er egoistisk, at han ikke elsker mig højt nok, at han er ligeglad med mig og han enten griner af mig, bliver nervøs for, at jeg gør det forbi, siger mig imod....
er jeg virkelig så sur en kælling? mærkelig? fordi jeg har et større behov for fællesskab med ham og til at foretage sig ting sammen..