ny kæreste ødelægger det

hejsa. min ex mand og jeg er de bedste venner, har kendt hinanden i 8 år og har altid været de bedste venner. vi er ved at blive skilt og vi har aftalt stadig at være de bedste venner også pga. vores søn. så alt er godt og samarbejdet kører , vi besøger hinanden til en kop kaffe og hygge snakker, hjælper hinanden med små ting osv. som rigtige gode venner nu gør. min ex har så en ny kæreste, de har været sammen i ca. 2 mdr.han har fortalt fra starten at vi er bedste venner og det måtte hun ta med. det accepteret hun men nu starter problemerne. hun er jaloux på mig, kan ikke forstå hvorfor han sidder hos mig og drikker kaffe, forleden skulle jeg hente vores søn hos min ex og vi røg lige en smøg og små snakkede om hvordan vores weekend havde været, og pludselig træder hun ind at døren, ser mig og overfalder min ex. hvad fanden jeg lavede der? og i den dur. så fortæller han mig dagen efter at hun skal flytte ind hos ham, og jeg siger til ham at så kan han godt regne med at vores ellers så gode venskab ryger, fordi det kan hun ikke acceptere. og jeg kan ikk komme på besøg hos ham hvis hun er der. simpelhen fordi jeg ikke vil sidde der og dele mine tanker og mit liv med hende. jeg er bare så rasende, hvorfor kan hun ikke acceptere at vi er ret tæt? har barn sammen og trods alt års samliv bag os. hun vidste hvad hun gik ind til og sagde god for det og nu laver hun problemer. hvordan skal jeg forholde mig til det? jeg vil ikke miste min bedste ven eller det gode samarbejde vi har. jeg er ved at springe i luften og har lyst til at sige til min ex mand at han må sgu vælge...men det er vel heller ikke fair? så hjælp mig lige her venner, hvordan tackler jeg det her????

fordi det lyder da sådan. Du må nok give slip på din x kæreste.
Du er fortid og tit har en ny kæreste ikke lyst til at glo på kærestens fortid. Hvorfor skulle hun da ogå det. Find dig en ny bedste ven og kom videre selv.

det kunne jeg ikke have sagt bedre selv, anomyn.

Det er selvfølgelig meget positivt, at du og din eks har det så godt sammen. Jeg forstår også godt, at du for alt i verden ønsker at bevare det gode forhold, og at hans nye kæreste for dig at se ødelægger noget for jer.
Omvendt forstår jeg altså også godt, at det kan være svært for en ny partner at acceptere, at eks´en fortsat spiller så stor en rolle i hans liv. Selv om det er problemfrit for dig og ham, og selv om DU og HAN godt ved, at I ikke er partnere længere, så kan jeg godt sætte mig ind i, at hun er mistænksom og bange for, at du spiller FOR stor en rolle i hans liv.
Jeg mener afgjort IKKE, at du har ret til at kræve, at han skal vælge imellem jer - du har ikke længere en rolle i hans liv, der berettiger, at du skal bestemme over ham. Desuden er du forhåbentlig dømt til at tabe, hvis det kom dertil - han SKAL da vælge sin nye kæreste - hans fremtid! - frem for dig, som primært repræsenterer hans fortid.
Tvinger du ham til at vælge, og han - går jeg stærkt ud fra! - vælger hende, så ødelægger DU noget vigtigt for dine børn.
Du er nødt til at trække dig tilbage og give de to forelskede/elskende en reel chance for at tage hul på et fælles liv uden eks´er, der spøger ikke bare i kulissen, men på selve scenen. Med tiden får den nye kæreste måske tillid til, at du godt kan være mere til stede i deres liv, men det er en proces, du ikke kan forcere.
Selv om hun "vidste, hvad hun gik ind til", så er man altså ikke herre over sine følelser i den grad, du forlanger.

Du skal ikke længere dele dine tanker
og liv med ham, for du er ikke længere
kæreste med ham. Så din mentale del mellem
ham og dig er ophørt. I har kun et barn
tilfælles, som I skal opdrage og passe på.
Prøv at acceptere virkligheden!

Er det bare mig, eller er det ikke lidt tidligt, at flytte sammen efter 2 mdr. ??

Jeg er meget enig i de andres svar til dig. Jeg synes du skal trække dig lidt tilbage, holde lav profil og håbe på, at din ex's kæreste med tiden får tilstrækkelig tillid til deres forhold, og til at du ikke udgør en trussel. For hende udgør du en trussel, og med rette - du skriver, at du overvejer at lade ham vælge... Det er ikke bare unfair, det er enormt egoistisk. Du bliver nødt til at lade din ex komme videre. Uden dig.
Du bliver nødt til at acceptere, at din ex har fået en ny kæreste - du har ikke længere førsteret til ham - og hvis du vil bevare venskabet med din ex, bliver du nødt til at lægge din holdning på hylden. Du skriver, at du ikke vil dele dine tanker og dit liv med hende også. Den holdning kommer du ikke langt med. Hvis du vil bevare et venskab med din ex inkluderer det også hans kæreste.
Nu ved jeg jo ikke hvorfor I skal skilles, men det lyder som om, at du ikke vil have ham, men at du heller ikke vil have, at der er andre der får ham...
Det er godt med en god dialog åga jeres fælles barn, men din opfattelse af et fortsat "bedste-venner" forhold var kun realistisk så længe ingen af jer har nye kærester.

tak for jeres svar. og nej jeg er ikke jaloux. vi skal skilles fordi han var utro. så nej jeg vil ikke have ham tilbage, han løg og var utro. så jo hun må godt få ham, jeg ved at han allerede har været hende utro sådan en mand vil jeg sgu ikk ha, men trods det er vi stadig venner. hmmm jeg tar det hele til mig og holder mig i baggrunden. 😉

- og vent og se, hun bliver nok alligevel ikke gammel i gårde, og der kommer sikkert mange efter hende.

Du har valgt ham fra og må acceptere han fortsætter sit liv med en anden kvinde. Så det med bedste venner tror jeg ikke du kan blive ved med at forvente. Heller ikke selvom i har en søn. Så indstil dig på et seriøst team omkring jeres søn.
Jeg har selv en X, som jeg har børn med, og selvom vi har været hinandens bedste venner, har jeg måtte trække mig pga hans nye kvinde i hans liv, hvilket heller ikke har været et problem. Jeg har et ok forhold til hende.
Den anden vej - min nye mand, har også kun seriøst kontakt med hans x omkring hans to piger, hvilket også fungere perfekt.
Men jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv, min bedste ven er og bliver den jeg lever sammen med.
Så når du en dag finder manden i dit liv, får du forhåbenlig en ny dejlig ven for livet.

Jeg syntes bestemt det er for hurtig...
MEN - der er jo ingen regel uden undtagelser. Min nuværende mand og jeg havde kun skrevet sammen over nette. Da vi på det tidspunkt boede langt fra hinanden,var det med at blive kærester ude af billedet.
En torsdag fik vi begge den spontane ide, at vi skulle spise sammen "i aften" - da vi begge have fri om fredagen. Vi spiste sammen og talte til langt ud på natten. Fredag skulle min veninde hente mig, da var han stadig ikke taget hjem - så han måtte følge med. Det korte og det lange er - nu er det snart 2 år siden, og han er stadig ikke taget hjem.... 😉
Vi bor i dag sammen - og har det perfekt samme.
Ind imellem kommer der en joke op omkring, at han ikke viste hvornår toget gik... osv.
Men vi har da også talt om, hvad nu hvis han havde haft onde hensigter osv....
så.... at vi på en måde flyttede sammen fra dag nr. 1 😮 - er det da bestemt ikke noget jeg vil anbefale.🙂