Når eks'en skal giftes

Har brugt et par timer af min formiddag på at sidde og tude. På en måde, er jeg egentlig ikke rigtig ked af det, men tårerne strømmede bare ned ad kinderne.
Min ekskæreste bliver gift i dag!
Jeg tror pigen er rigtig sød og at de bliver rigtig glade sammen. Det ville gøre mig så utroligt glad hvis han kunne blive lykkelig med hende.
Jeg ved at vi ikke skal være sammen, jeg har også selv en kæreste som jeg elsker og jeg vil ikke have eksen tilbage. Men det er så svært at vide at vi aldrig skal være en del af hinandens liv mere.
Vi har set hinanden i flere år uden vores kærester vidste noget. Der er aldrig sket noget "forbudt" imellem os, udover at det jo er forkert at holde sådan noget hemmeligt for sin kæreste. Vi har bare spist sammen, set tv sammen, snakket i timevis. Talt om fortiden, nuet, fremtiden.
Der er ingen der kender mig som han gør, han kan læse mine tanker, kender dem før jeg selv gør, Det samme gælder selvfølgelig også omvendt. Vi var hinandens første kærester, var sammen fra vi var 18 til vi var 25 og vi er blevet voksne sammen. Har dannet hver vores personlighed i samhørighed med hinanden, dannet de samme meninger og holdninger, har så mange fælles minder og har elsket hinanden så uendeligt højt.
Jeg vil altid elske ham og jeg ved at han altid vil elske mig og vi vil altid tænke på hinanden med kærlighed. Ikke som kærester eller elskere, men som en manglende del af een selv.
Men nu flytter han sammen med hende og jeg vil ikke ødelægge noget for dem. Jeg vil ikke forstyrre deres lykke sammen og han skal heller ikke gå og blive mindet om mig ved at læse emails eller sms fra mig. Han skal koncentrere sig 100% om hende, om deres forhold og deres fremtid, så uanset hvor meget det smerter mig, ved jeg, at vi ikke kan have noget med hinanden at gøre mere. Vi skulle være stoppet for længst, men var afhængige af hinanden. Af at tale med den eneste, der virkelig kendte os på både det bedste men også på det aller værste, og forstod os.
Min kæreste er her ikke til at se mine tårer og for hans skyld må jeg også give mig helt og fuldt til ham.
Nu er det nød til at være slut.
Jeg kan ikke fortælle andre mennesker end netop ham, hvordan jeg har det. Men det fylder så meget inden i mig netop i dag hvor han skal giftes og lover sig selv, sit hjerte og sit liv til en anden end mig.
Så nu lader jeg det gå ud over læserne på solen. Håber nogen forstår...

Hvis det nu er 100% på venskabsplan i har det fantastisk efter i har tilbragt de år sammen, og i virkelig kan være super gode venner uden alt det følelsesmæssige ballade der "normalt" hører med i den situation, hvorfor kan i så ikke bare være venner offentligt??
På mig virker det lidt som om du enten ikke er helt ærlig, eller at du lyver en smule over for dig selv:
Citat: ---> "Jeg kan ikke fortælle andre mennesker end netop ham, hvordan jeg har det. Men det fylder så meget inden i mig netop i dag hvor han skal giftes og lover sig selv, sit hjerte og sit liv til en anden end mig" <---
Det virker nemlig ikke HELT som om du er 100% over ham... Mit gæt må være det var ham der sluttede forholdet ?? Selvom du måske vil kalde det en fælles beslutning eller ??
Og hvorfor kan du ikke fortælle andre om netop ham ?? Har du ikke veninder du kan tale med alt om ??
Bortset fra det løse ender i dit indlæg, så vil jeg altså mene at man godt kan være venner med x´er hvis man altså kan opfører sig ordentlig og man ikke har umodne jaloux kærester som forbyder den slags!
[f]

Hejsa
Jeg er enig i meget af dit indlæg men at slutte af med "ikke har umodne jaloux kærester som forbyder den slags" er jeg så ikke enig
Jalousi har jo intet med umodenhed at gøre.. Jalousi er en følelse ligesom had og kærlighed..
Og her kan man da netop forstå hvis trådstarter har en jaloux kæreste.. Hun bruger sin eks bag hans ryg til at snakke fremtid fortid og nutid..
Dvs at hun bruge en eks til at snakke om sin nye kæreste og det er ikke fair og især ikke når det er hemmeligt..
Og trådstarter jeg forstår ikke at du skal give helt slip på din eks, han kan da godt ha en kæreste han er 100% mand/kæreste for og så kunne snakke med sin eks..
Hvis ikke, så har i da begge et problem
For mig lyder det lidt som om du nu nøjes med ham du har og bare bliver nødt til ham. Og kan du ike snakke med dine nye kæreste om disse her ting så har du måske ikke den rigtige kæreste..

Det var min beslutning at afslutte forholdet, men nej jeg er ikke 100% ovre ham og det det bliver jeg aldrig og det synes jeg faktisk heller ikke man skal blive. Hvis man kan det, var det aldrig ægte!
Vi skal ikke være venner fordi det ikke kan respekteres i vores kærester. Min kæreste stoler på at jeg ikke kunne finde på at være ham fysisk utro, men kender mig godt nok til at vide hvordan jeg har det med min eks og bliver naturligvis jaloux over at jeg ville have et tættere venskab med ham end min kæreste selv. Derfor har han forlængst meldt rent ud, at han ikke kan acceptere at vi har noget med hinanden at gøre.
Eksens kæreste er heller ikke spor interesseret i at han skal have noget med mig at gøre, nok mere begrundet af, at hun ikke helt stoler på at en mand kan have et venskab med en ekskæreste uden at der er sex involveret.
Det er der altså ikke! Der har været knus til goddag og farvel, men dét er dét.
Jeg ved at jeg ikke ville kunne leve sammen med min eks (af mange og lange grunde som der ikke er grund til at komme ind på) og at det er meget bedre for os begge to at vi ikke er kærester, men det betyder ikke at kærligheden bare forsvinder som dug for solen.
Jeg har dejlige veninder som jeg fortæller meget og nogen, stortset alt, til. De lytter gerne og kommer med gode råd, men jeg ved at der ikke er nogen af dem, der forstår mig helt bortset fra min bedste veninde som står i skilsmisse til halsen og som jeg ikke vil belemre med mine småproblemer, lige nu.
At det er svært at han skal giftes med "en anden end mig" betyder ikke at jeg ville ønske at det var mig der skulle giftes med ham. Det betyder at det er svært at blive mindet om alle de drømme og forestillinger om fremtiden, jeg havde engang, og at livet sjældent udformer sig som man havde tænkt det.
Man synes gerne man må værdsætte det smukke man har haft og tænke på muligheden for at det der kommer, måske bliver endnu smukkere.

"Nogen" er ikke mig. Jeg fatter ikke et klap, af sådan noget.
Stop dog det piveri, og kom videre.
Det er kun i dårlige amerikanske serier den slags forekommer : man går fra hinanden, og er alligevel perlevenner og ligger næsten i revnen, i det nye forhold.
Stop nu det der, du tager skade af det.

Hvordan kan du holde ud at miste sådanne en sød og kærlig person. Enhvers svigermors drøm, sådan som du beskriver ham, kan jeg kun kondolere dig.
Ps. hvad syntes du om Michael Jackson og Elvis, de er jo intet ved siden af din tidligere mand.

Jeg har helt sikkert den rigtige kæreste! Jeg kunne ikke ønske mig nogen mere fantastisk mand end ham. Men han kender mig selvfølgelig ikke lige så godt efter 3 år som eksen gør efter 10 år. Det kommer han til, men tiden kan jo ikke gå hurtigere end den nu engang gør.
Jeg kan tale med min kæreste om rigtig mange ting som jeg aldrig kunne tale med min eks om og de er jo to helt forskellige mennesker som ser helt forskelligt på verden. Derfor har de været vigtige for mig begge to, at tale med. Jeg taler også om noget forskelligt med mine veninder.
En har jeg det altid utroligt sjovt med og vi ligger nærmest på gulvet og vrider os af grin i timevis. En anden har jeg lange alvorlige samtaler med om religioner, menneskets eksiktens osv. En tredie taler jeg med om hvor irriterende og alligevel fantasktiske dejlige mænd er.
Forskellen er, at veninder må man gerne have 100 af, men det kan man bare ikke med de der mænd! I hvert fald ikke i dette tilfælde hvor den ene ville føle sig voldsomt jaloux og som du selv siger, faktisk med god grund.

Ja, han er jo i hvert fald heldigvis ikke lige så død!
Jamen min mor var da bestemt også glad for ham, men det er jo desværre ikke helt nok til at få et forhold til at fungere.
Hun er heldigvis også glad for den nuværende, selvom han hverken hedder Michael eller Elvis.
Hvad Michael og Elvis laver her, kan dog undre mig en smule, eftersom jeg går ud fra at hverken du eller jeg, kendte dem personligt.

Øh ja, det var sådan set det hele mit indlæg handlede om - at stoppe det og komme videre. Så hvad er det du ikke fatter?

Græd ud og sørg over det du føler du har mistet. Du kan alligevel ikke få følelsen til at gå væk ved at "tage dig sammen". Men brug også din lille sørgeperiode til at skille tingene ad. Hvorfor har du brug for at holde fast i din ex? Er det bare venskab eller er det også fordi din nye kæreste ikke kan tilbyde det samme som den gamle.
Det er farligt at holde noget hemmeligt for hinanden. Du fjerner dig fra din nye kæreste ved at lyve for ham. Ville du være ok med at han havde kontakt med sin ex og holdt det hemmeligt for dig? Jeg siger det ikke for at give dig dårlig samvittighed, men tror du blir nødt til at finde ud af hvad du vil, og derefter vælge din nye kæreste 100%, hvis det da er ham du vil ha.
Når det så er sagt, forstår jeg dig godt. Det er sgu hårdt at se sin ex med en anden, især hvis det er så alvorligt at de vælger at gifte sig. Det er da nok en tudetur værd. Men det er ikke din ex, der skal være nr. 1 fortrolige længere. Det skaber bare afstand mellem dig og din nye kæreste. Find ud af hvad det er du mangler, og se om du i virkeligheden kan få det hos din kæreste. Så tror jeg du kan give slip på det gamle.
God tudetur og held og lykke
B

Michael eller Elvis. lever stadigvæk i andres hjerter hele livet. Og den ene enda som http://www.youtube.com/watch?v=PRfI82feIdU&feature=related fred være med dem dig.

at du vil udlevere dig selv her. Fortælle om, hvor vattet og naiv du er.
"Håber nogen forstår", skriver du i håb om forståelse.
Jeg forstår ikke flg
1. at folk udleverer deres tåbeligheder på nettet.
2. at du søger forståelse for sådan en gang rod.
Du kan ikke være ret gammel.

Du har forestillet dig, hvordan dit liv og
fremtid skal forme sig. Det kan aldrig lade
sig gøre, fordi et enkelt uheld kan ændre alt.
Glem alt om dine drømme og forestillinger med
din eks, for du har taget et valg.
Livet skal leves fremadrettet og forstås bagudrettet. 😃
Mænd og kvinder kunne sagtens være venner og veninder
med hinanden, selvom de har været kærester. Men kvinderne
har ødelagt det, fordi de kan være lidt for løse på tråden.
Jeg har læst flere indlæg her, hvor kvinderne boller med
deres eks. kæreste. Selvom de har fået en ny kæreste. 😮

jeg/vi kan godt værre venner med vores Xer og komme sammen privat, til fødselsdage osv. uden at der er andre føelser en gode venner🙂

gør man sig forestillinger om sin fremtid. Det tror jeg simpelthent ikke på at der er nogen mennesker i denne verden, der ikke gør. Når man har en kæreste forestiller man sig selvfølgelig et liv sammen. Man gør sig forestillinger om hvor man skal bo, hvor mange børn man skal have osv. Jeg skriver jo netop at alt ikke kan blive som man forestiller sig det. Det er logik. Men det har da aldrig forhindret folk i at drømme.
Jo, sådan kan jeg sagtens leve mit liv! Jeg har da lige så mange, og flere, drømme og forestillinger om fremtiden med den kæreste jeg har nu. Jeg drømmer om alt det vi skal opleve sammen, steder i verden vi skal se sammen, et smukt bryllup, nogle dejlige sunde og raske børn og det hyggelige hus vi skal bo i. Det er da muligt at intet af det bliver til noget. Man kunne jo risikere blive kørt over i morgen, men det er da ikke værd at drømme om.
Har man ikke lov at bruge et par timer af sit liv, på at sørge over tabte drømme?
Det er jo ikke fordi jeg går i undtagelsestilstand hele weekenden og er helt ulykkelig. Jeg lægger endda ud med at skrive at jeg ikke engang er rigtigt ked af det.
Sidste del af din tekst gider jeg ikke kommentere.

1. Hvad i alverden laver du her, hvis du ikke vil vide noget om hvad folk tænker og føler?
2. Alle mennesker søger forståelse.
3. Nej, jeg er ikke ret gammel. Jeg er knapt 29.
Det er ganske udmærket at du mener at jeg er vattet og naiv, men det er svært at kommentere på, eftersom du ikke er i stand til at forklare hvorfor du mener, som du gør.

Når nu du har været så venlig at skrive det eneste positive svar på mit indlæg vil jeg gerne bede dig om hjælp. Jeg vil gerne vide hvordan det kan være at ingen lader til at forstå når jeg skriver at jeg ikke skal have nogen kontakt til ham mere. Den beslutning HAR jeg taget (han har ikke, stod det til ham, kunne vi fortsætte med at ses i hemmelighed til verdens ende) og jeg troede egentlig det fremgik ret tydeligt af mit indlæg.
Er det fordi folk ikke gider læse det hele og kun læser begyndelsen?
Jeg synes også det fremgår ret klart at jeg er enig i, at det ikke er i orden at holde noget hemmeligt for sin kæreste og at det derfor må være slut.
Selvfølgelig kan min nuværende kæreste ikke give mig det samme som den gamle. De er jo vidt forskellige mennesker og hvis min eks havde givet mig alt hvad jeg havde brug for, var vi jo blevet sammen. Min nuværende kæreste giver mig nogle andre ting, som jeg har længtes efter i mit gamle forhold, men selvfølgelig vil der være ting i det gamle forhold som jeg ikke kan få fra ham.
Jeg har for eksempel savnet at have en kæreste, som jeg ikke skulle være "mor" for, men selv om jeg nyder at have en mand der opfører sig som min mand og ikke mit barn, kan en del af mig godt savne at have en, der er afhængig af mig, på den måde min eks var. Sådan er der mange ting som gør at selv om jeg er meget lykkeligere nu, end da jeg var sammen med ham, men at jeg alligevel savner nogle ting.
Faktisk er det ikke hårdt at se ham med en anden. Jeg er oprigtigt glad på hans vejne, der er ikke (længere) den mindste følelse af jalousi. Jeg håber hun er den rigtige for ham, det fortjener han. Jeg håber at hun kan se alt det gode i ham, og samtidig se igennem fingre med det mindre gode i ham.
Jeg har givet slip på den gamle kæreste, men det er svært for mig at sige farvel til min bedste ven. Jeg kan kun give dig ret i at det skal være kæresten der skal være den fortrolige og ham der skal være den bedste ven. Det er netop derfor jeg er nød til at give slip. Jeg har ikke brug for at holde fast i eksen mere, men det har jeg haft indtil nu.
Tak for det!

fatisk var det en smule uklar i dit tidligere indlæg at du var helt ovre exen og ikke synes at det var ok at blive ved med at se ham bag din nuværende kærestes ryg. SÅ det er vel derfor, der var nogen der misforstod. Men jeg synes at du gjorde det helt klart nu. Så, rigtigt godt for dig!!!
Og som en medsøster🙂kan jeg blive rigtigt glad over at høre at du har forladt "MOR-rollen". FUCK hvor kan man nemt ende der, især med en bestemt type mænd, og det er bare et ulige forhold, der ikke giver en det man har brug for. Du virker som en stærk kvinde, der reflekterer over tingene, så jeg er sikker på at din nuværende kæreste også er "afhængig" af dig, forskellen er bare at det er på den mere harmoniske og voksne måde. Og hvis han synes der er for meget "shit" fra din side, så kan han faktisk godt give slip på dig. Og tro mig, jeg kender det godt, ens tryghedsgen træder ind og gør en usikker. Men når man tænker nærmere over det, ved man jo godt at man hellere vil have en stærk selvsikker mand, for så er man fri til at være en stærk selvsikker kvinde.
Jeg går ud fra at det er tydeligt at jeg selv har været der :)
Jeg er stadig lidt usikker på hvorfor du og din ex ikke kan være venner, men går ud fra at det har noget med hemmelighedskræmmeriet at gøre. Måske er han bare ikke moden nok til at I kan være gode venner i fuld offentlighed. Måske er tiden bare ikke moden til det.
Min xx-kæreste og jeg måtte være væk fra hinanden i 4 år før vi kunne være venner 100%, og kunne se hinanden med andre, uden at der var besværlige følelser indblandet. Men i dag er vi begge i nye forhold, og vores respektive kærester er begge helt ok og trygge med at vi taler med hinanden, og har det der helt specielle forhold, der gør at vi kan være der for hinanden og tale om nogle ting på et meget dybt plan. For jeg giver dig helt ret. Der er nogle forhold, der betyder noget helt specielt. Nogle mennesker som vi er vokset op med, og som er meget værdifulde for os, fordi de kender os på en helt speciel måde, som de nye i vores liv ikke altid helt forstår. Og det er da pokkers ærgeligt, hvis man skal give slip på det.
Men nøgleordet er vel, at man skal være helt færdige med hinanden på det romantiske plan, at man kan glædes på hinandens vegne (også når der er nye kærester) og at alt er ude i det åbne. Hvis jeres forhold skal holdes hemmeligt, er der noget galt et eller andet sted. Og at din ex er villig til at mødes med dig i al hemmelighed, selv efter han har stået i kirken og lovet evigt troskab og at han vil dele hele sit liv med een kvinde, det siger da lidt om hans umodenhed. Så tillykke med at du har fundet en mere voksen mand at dele dit liv med.
Men jeg tror på at der er en god mulighed for at I bliver venner på et tidspunkt. Fordi I simpelthen bare et rigtigt gode venner og intet andet. Eller måske finder I bare ud af at der ikke var så meget mere i det, og I kommer begge videre.
Jeg er overbevist om at man både kan blæse og ha mel i munden🙂altså at du kan have din nye gode kæreste og ha din gode ven, som kender dig så godt. Tingene skal bare lige falde lidt på plads. Og det kan tage lidt tid.
Du er sej.. jeg er slet ikke i tvivl om at du finder den bedste løsning.

Kærligst
B

Hej Tåreperserinde.
Jeg kan godt forstå dig. Jeg har en ekskæreste som jeg har et lignende forhold til. Jeg er lige en generation ældre end dig, så min eks og jeg har kendt hinanden i 21 år. Vi var kærester fra jeg var 19 til 24, så jeg føler også lidt, at vi er vokset op sammen. I dag har vi stadig kontakt, efterhånden næsten kun via nettet, da vi bor i hver sit land. Vi har faktisk ikke set hinanden i 10 år. Jeg er ikke lun på ham og har ikke noget uafklaret men jeg holder meget af ham. Indimellem når vi snakker, bliver jeg dog også klar over, hvorfor jeg i sin tid valgte ham fra ;-) Han var meget uafklaret med, hvad han ville. Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg ville have en familie, men han var ubeslutsom og desuden også en anelse flegmatisk ;-)
Han blev gift i maj i år og det var også en lidt underlig fornemmelse for mig. Jeg græd ikke, men jeg syntes også, at det var, som om en "æra" sluttede. Min mand og min eks' kone ved godt, at vi snakker sammen og det tror jeg ikke, at de har et problem med. I og med at vi bor ca. 2000 km fra hinanden, er der selvfølgelig heller ikke fare for, at det skulle udvikle sig til noget mere. Jeg er glad for det venskab vi har i dag. Men jeg er heller ikke i tvivl om, at ham jeg i sidste ende giftede mig med (for 9 år siden) passer bedre til mig - han giver mig mere modspil. (Og nogen gange lige lidt rigeligt!!!)
Så ja, jeg kender det godt og kan godt forstå dig. :-)

jeg græder næsten med dig
kan forestille mig hvordan det må være
hold ud og tænk på de gode ting i har haft sammen
man finder ik kun en rigtig mand for en her i livet
der er flere
men jeg forstår så ganske udmærket :(