Når forelskelse fylder for meget?

For en måned siden mødte jeg en kvinde på min egen alder til en fest. Det endte med at vi kyssede hinanden godnat ret lidenskabeligt.
Hvorfor det kun forblev kysseri ved jeg ikke. Vi var helt ude at kontrol. Måske forbelv det ved kysseri fordi vi begge har været gift i over ti år, aldrig har været vores ægtefælle utro, er principelt imod utroskab og begge har mindre børn.
De efterfølgende dage kunne jeg ikke få hende ud af mine tanker. Hun var der hele tiden. Dag og nat. Jeg opsøgte hende for at få snakket aftenen igennem, så at jeg kunne komme videre i mit liv. Måske håbede jeg at få en kold skulder og besked om at en aften ikke betyder noget.
Men ak. Når vi ser på hinanden er vi helt væk for almindelig fornuft. Vi begyndte at have mailkontakt, men det blev hurtig ret hot. Vi aftalte at lade fornuften sejre og ændre vores forhold til en venskabeig mailkorrespondance. Vi har jo familier at tænke på. Helt at slutte kunne vi ikke.
Den venskabelige mailkorrespondance endte igen med at blive en intime mailflirt. At holde sig væk fra tastaturet er umuligt. At se hendes navn i indbakken på mailen giver et sus og jeg er total blød i knæene, hvis jeg ved jeg skal se hende i fem minutter.
Ingen af os ønsker rod i vores ægteskaber - de fungerer men de er dog ikke noget at råbe hurra af. Men kærligheden til vores børn er stærk og vi frygter vi vil skabe kaos/fustration/sorg i deres liv ved at tilsidesætte familien. Var det ikke for vores børn er jeg sikker på at vi begge droppede vores ægteskaber øjeblikkeligt.
Vi mødtes for at sige farvel og afslutte vores kontakt, men endte med at kysse lidenskabeligt. At hun samtidig foreslog at vi fik et intimt forhold i gang sideløbende med vores ægteskaber gør det ikke nemmere.
Jeg ønsker ikke at være min kone sexuelt utro, jeg ønsker ikke at miste det forhold jeg har til mine børn, men jeg ønsker totalt at være sammen med den nye kvinde. Hun fylder mine tanker dag og nat. Og det selv om vi kun har kysset hinanden to gange. Jeg tør slet ikke tænke på hvad jeg vil føle, hvis vi også går i seng med hinanden.
At sige noget til min kone vil jeg ikke. Jeg tror det kun vil skabe sorg og fustration.

At blive forelsket er noget man ikke selv kan styre ... ens følelser løber af med en ....og man oversvømmes af lykkefølelse ....
Det jeg ikke kan forstå er ... hvid du er lykkeligt gift, så burde du efter min mening slet ikke få den følelse for en anden kvinde ... så burde du stadig elske din kone så højt, at bare tanken om en anden, ville virke umoralsk ....
Er der noget galt i dit forhold nu, bør du måske spørge dig selv om ..... og hvad er der evt. galt .... er det noget der kan lappes .... eller elsker du simpelthen ikke din kone, som du bør ...?
Vil du blive sammen med din kone og børn,- så stop denne affære nu !!!!
For ja - du ender med at destruere og ødelægge, skabe tillidsbrud og det der er værre ved at blive ved, el. ignorere dine, måske, inderste ønsker,- at gøre det rigtige,- at blive der hvor du er !

er gift noget man tager for ikke at blive det!!!!

Det er panikaldren der trykker.
En fase (som de siger i amerika). Spørgsmålet er hvor mange du havde tænkt dig at såre undervejs..
Og er man sammen for børnenes skyld idag??? Hvis børnene finder ud af at du har en affære (hvis det kommer så langt) vil de i en periode hade dig som pesten. Så hellere forlade din kone, inden det hele går galt.
Men med din tankegang, vil du nok ikke forlade din kone, i tilfælde af at det nu ikke går med den nye. Hun er jo rar nok at have i tilfælde af ik..

At du har moral ...
Tro mig! Om noget tid vil dien føeleser for denne nye kvinde blegne og din ægte kærlighed til din kone vil blive mere synlig.
Det er bare en fase og det at i har kysset er ikke godt.
Hold dig fra den nye, hvis du virkelig elsker dine børn og du vil snart glæde dig over at du blev hos din kone.
Tænk hvis hun gjorde det samme mod dig !!!!

Hvis vi som udgangspunkt tager din kones og dit forhold, så tror jeg måske ikke, hvis jeg tager ud fra mig selv, at jeg ville blive lykkelig stemt, hvis min mand ikke havde noget at råbe hurra for i vores forhold. Det ville ikke være tilstrækkeligt for mig, at du faktisk ikke var tilfreds i vores forhold så ville jeg opfatte det som respektløst, hvis du ikke snakkede med mig om det. At du har mødt den anden kvinde som vækker så store lidenskabelige følelser til live i dig, ville jeg se som et tegn på at vores liv skulle tages op til revision. Hvordan du har tænkt dig at gøre det ved du selv bedst i hjertet. Det lyder ikke på mig som om du er interesseret i utroskab, men mere følelserne som du næsten havde glemt du havde. Så du bliver nok nødt til at tage tyrene ved hornene på den ene eller anden måde, hvis ikke du vil blive hængende i ingenmandsland. Tag det som en mand og få den snak med din kone, du behøver jo ikke nævne den anden kvinde. Ja selvfølgelig ville jeg da også blive ked af det, hvis jeg ikke kunne gøre den jeg elsker tilfreds, men jeg ville også syntes det var respekløst, hvis han ikke kunne fortælle mig det, så kunne vi da i det mindste tage den derfra og hvem ved måske har din kone det som dig at hun også bare har vænnet sig til at leve sit liv halvt. Måske er i vokset fra hinanden,måske men uanset hvad så ville jeg da ønske at få renset ud på den ene eller anden måde så jeg igen kunne begynde at leve mit liv helt og føle lidenskaben igen. Men puha jeg føler med dig. Som sagt så ved du selv i hjertet hvad du skal gøre. så er det bare om du har mod til at tage den rette beslutning, hvad den så end er. Jeg håber du bliver lykkelig.
Mvh. Missdyer

vanskelig situation uden lette løsninger ... har selv prøvet noget lignende.
Men under alle omstændigheder mener jeg, at I begge af respekt til jeres partner bør sige det til dem. Det vil efter min mening være det bedste at gøre.
Jeg tror ikke I vil kunne holde ud at gå rundt med det alene, det vil bare drive jer til vanvid, og jeres partner vil formentlig også kunne mærke på jer, at der er et eller andet galt. Jo længere I går alene med det, desto større vil jeres partner opleve tillidsbruddet. Derfor jo før I siger det desto bedre.
Men jeg er klar over, at så let er det desværre alligevel ikke. For hvad så hvis det bare går over igen? Hvorfor forvolde unødig skade? Jeg tvivler dog på, at det bare går over, hvis I er så tiltrukket af hinanden, som du skriver.
Jeg er meget ked af det på jeres vegne.
Uanset hvad I vælger, går I alle en meget hård tid i møde.
Håber det bedste for jer alle.

Kære Fortviiivlet,
Prøv også at se positivt på det, der er sket. Du er i stand til at have stærke følelser for et andet menneske. Du mærker livet når det føles stærkest og mest fortvivlet. Det er ikke nødvendigvis fordi du er i panikalderen eller fordi der er noget i vejen med dit ægteskab. Det mener jeg er forsimplet. Hvis nu du havde været en single 40årig som havde mødt en anden single 40årig og det havde slået gnister, så var der jo ingen der havde skrevet "det er fordi I er i panikalderen".
Jeg tror ikke på den "eneste ene", men på at vi igennem livet møder mennesker (både mænd og kvinder), som fascinerer os, som vi tiltrækkes af, som forelsker os i. At tro at et menneske kan tilfredsstille alle sider af os selv igennem et helt liv er utopi. Dermed ikke sagt, at så er alt tilladt, det kærlige valg ligger i ansvarligheden og at handle - som du gør - udfra kærligheden til dine børn og din kone. Men er du mere tro af den grund?
Jeg har selv en gang mødt et menneske, som jeg forelskede mig hovedkulds i (selvom jeg var i et velfungerende parforhold). Han var intelligent, vittig, interessant og han slog benene væk under mig. Jeg valgte også - moralsk - ikke at agere på følelserne, men selv i dag 6 år efter tænker jeg på ham. Han er blevet en del af mig på godt og ondt. Er det ikke utroskab?
Det lærte mig i hvert fald at vores myte om den "eneste ene" er en myte og at det er muligt at elske mere end et menneske. Det at lære et andet menneske at kende er en gave og større end de moralske briller, vi er opdraget til at forstå alting igennem. Vi vil livet igennem møde andre mennesker og være nødt til at vælge til eller fra. Og det er SÅ forbandet svært!
Held og lykke og nyd følelsen.