Når livet falder sammen...

Boede faktisk sammen med en skøn pige som jeg havde boet med i knap 10 år og fået barn med.
Hvad gør man når damen smutter med ens barn, opkræver børnepenge og dermed ikke længere bidrager til husholdningen, og at problemet faktisk vokser sig så stort at man ikke længere kan betale regningerne?
Søge mindre bolig ville nogen mene, jeg da har jeg også gjort i 8 mdr nu, men ikke fundet noget billigere, og jeg bor faktisk så forholdsvist billigt nu (lejer via mine forældre men de vil sælge), at jeg tvivler på det kan gøres billigere selv i en meget meget lille bolig.
Nogen vil mene at man må "rydde op" i ens budget, fx undvære bil, hurtigt internet og den slags, men det er allerede gjort.
Det eneste jeg har af "luksus" er medlemsskab af en a-kasse samt abonnement hos viasat. Resten er gæld, både privat og offentlig.
RKI kommer jeg nok ikke uden om...
Men hvad hulen gør man hvis man stå en dag helt uden bolig, og ingen steder har at gøre hverken af sig selv eller sine ting? Kommunen er ikke ligefrem hjælpsom hvad angår bolig udover til enlige mødre og ældre...

skyldes det så ikke, at du har bolig?? Hvis du nu siger til dem, at du ikke længere kan bo hos dine forældre, fordi de vil sælge?
Husk nu at se dit barn så meget som overhovedet muligt trods problemerne, ellers vil du fortryde det, når du er ovenpå igen!

kan du få hjælp her
sr-bistand
for at få oplyst dine rettigheder i forhold til bolig!

kære far!
jeg syntes du skal tage kontakt til foreningen "far" der helt sikkert vil hjælpe dig med råd og vejledning i dit bolig problem. mener nemlig at du har ret til en 3 værelses bolig for reglerne for bolig er således at du skal ha et rum der er dit, og det samme gælder for dit barn! osse selvom det "kun" er hver anden weekend. derudover skal i ha et fælles rum.(stuen)køkken bad og gang betragtes ikke som værelser. en god ti´ng er at være medlem af en boligforening og gerne en kommunal. fordi et evt. lån til indskud er en mulighed gennem kommunen i disse boligforeninger.
rigtig megen held og lukke og go vind fremover

Altså...om du har børn eller ej, så er der ingen bolighjælp fra kommunen. Jeg har selv prøvet som enlig at stå på gaden i 3 måneder med 2 små børn og kommunen var da kold i Rø..n. Kort og kontant.....ingen hjælp at hente.
Måske du lige skulle revidere din opfattelse....
Alle tror at fordi man er enlig med børn, så får man hjælp i hoved og røv, men det er altså bare ikke tilfældet....så lad lige være med, at ynke dig selv på andres bekostning.
Havde du nu stået uden tag over hovedet med 2 små børn i hånden, så havde dit problem nok været større end det er....prøv lige at tage dig sammen

Det var bare ikke sådan jeg troede det var, eftersom min ex - ja og hendes mor - mange gange har søgt hjælp på kommunen ved akut boligmangel - og også fået en inden for ret kort tid, mens jeg helt blev afvist fordi man slet ikke yder nogen form for hjælp til at finde bolig mere. Er det noget nyt eller hvad? Har de ikke en hvis form for pligt til at anvise bolig til hjemløse (selvfølgelig ikke i luksusklassen) men bare en eller anden form for tag over hovedet?
Mht hvad man får som enlig med barn/børn, jo så vil jeg nok mene at moderen får urealistisk meget, i forhold til den forladte mand. Det er ofte mere end det dobbelte når man tæller alt med, moren kan dermed få råd til rejser, bil, og god mad og tøj osv er ikke et problem, mens manden må se sig nødsaget til at leve af pasta med ketchup og en sjælden gang købe tøj i genbrugsen, samt køre med tog og leve på et lille klubværelse, alt mens damen har en 3-V kørende uden de store problemer...
- Og manden har stadig forsørgerpligt, selvom moren sløser pengene op på sko og tøj til sig selv, og benzin til bilen.

Jeg synes det lyder som om hun får en masse ud af sine penge. Mon ikke din økonomiske sans er din akilleshæl?