"Når Man Mister"

Når man mister en person eller en ting man holder af Mister man en del af sig selv, Hvordan kan vi fylde dette tomrum ud igen?
Kh Mikael.

PS. dette skal være seriøse svar tak, som jeg håber vil og kan hjælpe alle som har mister.

men knytter mig til mine minder og tanker.
Forestiller mig dem som mine skytsengler,husker de ting de holdt af med stor glæde.
Husker kun det gode om dem,det er svært andet.
Nomalt husker vi mennesker de negative ting klarest,en dum egenskab(?)husker tydeligt de ansigter jeg nødigst vil gense.

at fylde tomrummet ud igen(direkte),og jeg tror heller ikke at det er meningen.Det vil vel også på en måde være mangel på respekt for den man har mistet.Minderne skal man huske på,evt. ved at snakke med andre personer om den man har mistet.

handler det ikke om at fylde ud, men om at lære at accepterer... Nogle ting er så uretfærdigt, og så meningsløse, at det kan være så umådeligt svært at komme videre og fylde det tomrum ud med noget andet, og det er der det bliver svært, tror jeg... Selvfølgelig går der er rum stykke tid, hvor man skal have lov at sørge (og husk at der ikke er en facitliste på at sørge,, folk gør det på forskellige måder, og der er ingen måde der er mere rigtig end en anden),derefter, skal man give sig selv tid til at komme på benene igen, dvs. når man sørger er det som regl utrolig energikrævende, og man skal også have tid og ro til at live op igen.Dernæst, tror jeg, skal man se om man kan finde et andet menneske som kan være noget for en igen( ikke en der skal tage over for den afdøde, og erstatte den,. men som kan få en anden vigtig plads i ens liv)..........
Solen står midt på himlen
mon du ser på mig nu
jeg ville ønske jeg vidste
hvor du befinder dig, lille du
aldrig har jeg følt mig så ensom
Altid var du lige her
parat til at trøste og græde
af dig, vil jeg stadig ha`mer.
en dag skal vi danse sammen
og så er jeg hel igen
alt bliver fryd og gammen
for du er min eneste ven.
ha en god dag, knuz rie

tror aldrig at det lykkedes. Man kan ikke erstatte noget man har elsket meget. men man kan lære at leve med det.