når mænd hukker hånden af

sit barn.(/børn.. nogle har tendens til at forlade flere gravide)
er det nogle derude som er èn af dem ?? og som vil fortælle hvad der får/fik jer til ikke at ville se jeres barn
Kender efterhånden et par tilfælde, hvor manden ikke ønsker samvær..
Er der nogle som kan fortælle lidt om, hvorfor de tog beslutningen og hvordan det er at vide, at der er et barn derude de aldrig har set. Om de nogenside tænker på det, for dem ukendte barn(/børn) ?
Og er der nogle som er en af de børn som vil fortælle hvad det har gjort i dem, at faren fravalgte dem lige før fødslen ??
På forhånd tak.

hæ hæ hæ hæ

..ufatteligt. Jeg ville/kunne ikke undvære mine 2 dejligheder så meget som ét sekund.
Men ja, jeg har hørt om de idioter. Også at de ikke ulejliger sig med jule/fødselsdags-gaver. De aner åbenbart ikke at glæden ved at se et par skinnende børneøjne er bedre end noget andet (næsten) jeg kan finde på :o)
Mvh Far til 2

Har de bare ikke samme smukke syn på børn som du? Folk er forskellige...derfor behøver de vel ikke være idioter.

Hold da op for en smøre. Jeg vil gerne købe et punktum eller to. Det er jo næsten uforståeligt, hvad du skriver. Og det er en skam, for det ser ud som om du har noget fornuftigt at sige.

..men hvem pokker kan finde på at gøre sine børn kede af det den ene gang efter den anden? Til tider dog godt hjulpet af moren, for den slags har jeg også oplevet, i andre familier.
Jeg forstår bare ikke hvad der foregår i de "fædres" hoveder, hvis der overhovedet er aktivitet deroppe.
Men du har ret i at det ikke nødvendigvis gør dem til idioter. Jeg kan bare ikke lide den ligegyldighed. Det er små mennesker vi taler om.

Hedder det ikke at "slå" hånden af nogen???

...jeg vil give dig ret i det med at melde ud, men var det så ikke en god idé at gøre det inden nogen blev gravide. Hvem siger, at kvinden var parat til at blive gravid, men ikke kunne bære tanken om abort. ??
Hele kvindens liv bliver jo lagt om, imens "faren" blot kan fortsætte sit liv. Og hvad med barnets psyke... at barnet muligvis lægger energi i tanker om, hvordan faren ser ud og er, om der er nogle fælles træk.
Jeg kunne godt tænke mig, at høre lidt fra mænd som har slået (som det rent faktisk hedder :-) ) hånden af deres barn/børn... hvorfor beslutningen og om de tænker på dem (min datter er nu så og så gammel, gade vide hvordan hun har det.. om de på tidspunkter overvejer at opsøge deres børn)
Hvorda er det aldrig at have set sin far, men vide at han er et sted i landet ?? og at man måske også har andre søskene ??

rummer desværre ikke svar på dine spørgsmål.
Jeg kender en som var gravid.. 14 dage før fødslen, havde manden pakket kufferten og var væk. De havde en søn i forvejen, hus og firma. Det er 2 1/2 år siden og den ældste på 6 år kan huske sin far, den yngste har ikke. faren aner de ikke, hvor er. Hun stod med et firma som var i underskud og hus som skulle sælges og to små børn...!!!
en anden historie er et par som planlagde, at få børn, hvor faren også forlod det hele og aldrig lod høre fra sig.
min veninde har en 8 årig datter, hun vil ikke høre om sin far... ved ikke om det er vrede rettet imod ham eller hvad det er .... men jeg tror hun føler sig svigtet.
hilsen selv mor