33tilføjet af

Også et menneske

Han er lige kørt.
Officielt havde han et formiddagsmøde med en forretningsforbindelse.
Jeg kender spillets regler, jeg ved hvad jeg gik ind til. På trods af de følelser der er imellem os
ved jeg, at jeg aldrig kan blive andet end elskerinden.
2 år - Nu må det slutte siger jeg til mig selv hvergang han er kørt. Mit hjerte kan ikke holde til det. Men hellere nøjes med de timer vi kan snyde os til, end helt at undvære ham.
Hvordan skulle jeg kunne sige farvel til hans dybe blå øjne, der tindrer som stjerner når vi mødes. Hans dybe stemme der får mit hjerte til at slå med dobbelt takt, hans hænder og hans bløde læber der så blidt stryger mit hår og kysser tårerne på mine kinder inden vi skilles.
Hans kone? Er hun mit problem? Det er ikke mig der er utro, eller....Jeg vidste jo han er gift.
Jeg ved der kommer en dag hvor det hele ramler.
Jeg gruer for den dag.
Naiv, egoistisk, en bitch, en møgluder, en respektløs kælling. Kald mig hvad i vil.
Jeg kalder mig selv et menneske - på godt og ondt - med alle de ting og følelser det indebærer.
tilføjet af

Hvorfor?

Jeg fordømmer ikke nogen af jer. I har selv valgt jeres måde at leve på, og må være parate til at takle de konsekvenser det kan få.
Derimod tænker jeg:"Synes du ikke selv du er mere værd end kun at måtte nøjes med en elsker. Mener du ikke du fortjener en mand, der kan elske dig betingelsesløst, og samtidig gå tur med dig hånd i hånd offentligt?"
Hvor er dit selvværd, når du vælger at bruge dig selv som en dørmåtte, han kan tørre sine behov af på???
Håber du finder en mand, der er dig værdig....
tilføjet af

Hvad fanden er det dig Berit

Jeg havde min mistanke, du kan vente dig til du kommer hjem
tilføjet af

"Forbuden frugt"

bør man holde sig langt væk fra.
Kærlige hilsner fra Olde
tilføjet af

Stakkels dig!

Der er altid andre, som er særdeles villige til at give "gode råd" og kommentarer som "Drop den nar", "Du er en luder" og andre ting af samme skuffe, når der kommer et indlæg af den type, du har skrevet.
Heldigvis er der også den anden type - altså de indlæg, der tager dit problem alvorligt. Ingen af os herinde kan løse det for dig, men jeg håber, du i det mindste kan bruge et skulderklap. Du rører selv ved det væsentligste: Uanset, hvad du rationelt kan sige til dig selv om den forbandede situation, du befinder dig i, er du kun et menneske. Og hvor gerne vi end ville, er vi altså ikke herrer over vore følelser.
"Synes du ikke, du er bedre værd", skrev en af debattørerne. Det synes du da sandsynligvis - men hvis dit hjerte siger dig, at han er det bedste for dig lige nu og du ikke kan undvære ham - ja så er det måske lettere at leve med smerten over, at han ikke er din på fuld tid end smerten over slet ikke at have ham. Desuden synes jeg, det er helt forkert at gøre folks selvværd op ud fra, hvem de har forelsket sig i. Han er jo åbenbart dejlig - det er der da tilsyneladende mindst én kvinde før dig, der har indset - nemlig konen.
Vist er han en anden kvindes mand - heldige hende, hva'! Og mon ikke du også tumler lidt med den grimme følelse af at volde ondt i hendes liv, hvis hun får nys om, hvad der foregår - hun er jo i og for sig en uskyldig og uvidende brik i dette spil. Men når man elsker et andet menneske er der altså ikke ret mange af den slags argumenter, der er overbevisende nok til, at man formår at træffe den svære beslutning om at give slip...
Jeg håber for dig, at du kommer igennem dette med dig selv i behold - hvad enten du en skønne dag får ham helt og holdent eller forholdet dør ud som følge af de svære odds!
Gode tanker - Pus
tilføjet af

et godt og kærligt svar

fra Pus til Elskerinden, som selvfølgelig er et menneske, måske endda et godt menneske med ærlige følelser og håb om en lykkelige(re) fremtid med sin elsker. Jeg er knap så god og kærlig med mine sår. Jeg kender kun situationen fra den anden side af sengen, - den bedragne, beløjede hustru. Men tænk lige over, hvordan han behandler sin kone. Måske har han været/er lige så glad for hende som for dig. Og næste gang er det din tur til at blive udskiftet! Enten med konen eller med den næste i rækken! Højst sandsynlig konen, som de fleste vender hjem til, når de begynder at tænke! Brug dit liv og din kærlighed på én, der HAR sagt endeligt farvel til tidligere partnere.
tilføjet af

jeg glemte lige at spørge

Elskerinden, som skriver 'På trods af de følelser der er imellem os
ved jeg, at jeg aldrig kan blive andet end elskerinden.'
Hvad er det for nogle følelser den mand har for dig? - Set i lyset af, at forholdet har varet i 2 år, kan det da vist kun være følelser med den underste del af kroppen? - Der er et eller andet i din fremstilling som efterlader en fornemmelse af at det ikke er ligeværdige følelser, at du vil/ønsker noget helt andet end han.
tilføjet af

Menneske, men ikke MED-menneskelig

Ja, kære elskerinde, du er menneskelig, og du har tilladt dig selv at indlede et forhold til en anden kvindes mand. Du er muligvis igang med at ødelægge denne kvindes liv - og hvis der er børn involveret også deres liv.
Du kan ikke aflægge dig ansvaret, og mene det kun er hans problem, for du har hele tiden været klar over, at manden var gift! Du troede dig sikker, fordi han ikke var ledig, men du faldt i og forelskede dig!
Jeg har ondt af dig, men ikke af de årsager du tror. Jeg har ondt af at du er så svagt et meneske, at du ikke kan styre dine lyster, at du ikke ved hvad der er rigtigt og forkert og at du ikke kan indrømme dine egne fejl.
Jeg har forfærdeligt ondt af din elskers hustru, for hun bliver uforvarende hvirvlet ind i en forfærdelig krise. Hun får ikke noget af det positive ud af det, men hun vil, hvis hun opdager det, få den værste nedtur du kan forestille dig!
Jeg forstår ikke kvinder soom dig...at du kan lægge ryg til at en anden kvinde skal det igennem!
tilføjet af

Ingen dødsstraf fra mig :-)

..der er kun een der ved om det er rigtigt eller forkert, og det er dig selv.
Jeg kan ikke se din omtalte "naivitet"...du er jo bekendt med spillereglerne og tager det gode du kan få.........jeg håber bare på at du holder dig selv og dine følelser i "kort snor" så bliver sorgen mindre når eller hvis opbrudsdagen kommer.
Den tid der går godt kommer ikke dårligt tilbage...men pas på dine følelser ikke løber løbsk.
Venlig hilsen
Rosalilje
tilføjet af

Lidt uddybning

En der kun vil sexe, en der bruger mig som dørmåtte, en der kun har følelser i den underste del af kropper, er nogle af de kommentarer jeg har modtaget.
I tager helt fejl.
Baggrunden er såre simpel og dog uendelig kompliceret.
Hans kone er kronisk psykisk syg, har depressioner, angstanfald og tvangshandlinger og har to gange forsøgt selvmord - og nej, det er ikke pga. mig.
Hvad sker der hvis han forlader hende? Han som er hendes livsline.
Jeg er ikke i tvivl om at han elsker sin kone. Men kan man ikke elske to mennesker på en gang, på forskellig måde?
I der har børn og mand, elsker vel både børnene og manden lige højt, men er der ikke forskel på hvilke følelser i forbinder med børnene og hvilke følelser i forbinder med manden?
Jeg ved han elsker mig, også med hjertet. I de perioder hans kone har været indlagt, har vi rejst en del sammen. Leget at vores forhold var "lovligt" Gået hånd i hånd, vågnet op sammen talt om alt og intet og bare været sammen.
Pus skrev:
"Og mon ikke du også tumler lidt med den grimme følelse af at volde ondt i hendes liv"
Nej egentlig ikke. Men den forbudte tanke, den man ikke må tale om og som man helst skal lade som om ikke eksisterer - hvorfor lykkedes hendes selvmord dog ikke - den har da strejfet mig.
Og til Jackie: Det kan godt være jeg bliver udskiftet på et tidspunkt, den risiko løber alle der er i et forhold, hvad enten det er et mand/kone forhold, et kæresteforhold eller et elskerinde/gift mand forhold.
Men hellere elske og miste, end slet ikke at elske.
Det jeg egentlig ville med mit indlæg, var at vise at elskerinden altså også har følelser. At jeg, selv om jeg ved det er moralsk forkert, elsker min gifte mand og at han elsker mig.
Vi mødte bare hinanden for sent.
Måske bliver det til mere en dag. Jeg regner ikke med det, men håbet vil jeg altid have.
Jeg elsker ham så uendelig højt.
tilføjet af

kom til fornuft!

Den der med at elske mere end én og at sammenligne med kærlighed til mand og børn. Helt ærligt, -?
Hvis man er lovformeligt gift, har man troskabspligt. Hvis man ikke ønsker at opfylde den, må man afslutte ægteskabet. Når han ikke har forladt sin kone, er det ikke fordi hun er syg. Det er fordi, det ikke er dig han elsker. Gjorde han det, var det dig han levede sammen med.
tilføjet af

jeg

kan ikke forstådig, for hvad jeg kan læse har du jo hele tiden vist at du kun havde ham til låns.
Og hvorfor han så kommer til dig kan så skyldes mange ting, måske er hans hustru syg, for jeg kender da eks. på at det er tilfældet og kan man få det til at fungerer på den måde så er det ok.
tilføjet af

Hvis jeg kunne skrue tiden

tilbage, havde jeg aldrig været elskerinde.
Jeg var det kun et par måneder.
Jeg fortryder det virkelig, selvom jeg elskede ham højt.
Jeg håber, at hans kone aldrig fandt ud af det med mig.
(Han havde haft andre ved siden af før mig).
Da jeg selv fandt manden i mit liv, var jeg i meget lang tid bange for at få nemesis.
To år er længe at være elskerinde.
Tror du ikke, at din kærlighed til ham ødelægger dine muligheder for selv at finde din egen mand?
Måske har hans kone depressioner, fordi hun ved, at manden er utro?
Hvis du dropper ham, kan det være, at konen får det bedre.
Lidt væmmeligt at læse, at I har været på rejser sammen, når hans kone var indlagt.
Hvem har så besøgt hende på hospitalet.
Nej, drop ham og find et liv, kæreste elskerinde.
tilføjet af

Flot

Du rammer en masse væsentlige ting her, og jeg vil ikke skrive tilføjelser, for jeg kan ikke finde nogle, du har nævnt dem, der er -
Smiler
guller
tilføjet af

Skrev til pus

At jeg ikke har noget at tilføje, men det fik jeg da jég læste dit svar her -
Du skriver :
"Hvad sker der hvis han forlader hende? Han som er hendes livsline.
Jeg ved han elsker mig, også med hjertet. I de perioder hans kone har været indlagt, har vi rejst en del sammen. Leget at vores forhold var "lovligt" Gået hånd i hånd, vågnet op sammen talt om alt og intet og bare været sammen."
-----------------------------------------------
Han er hendes livsline ?
En livsline er en person der er der for en, holder skuden lige i vandet, når den er ved at kæntre -
Besøger en på hospitalet og viser i det hele taget med sin tilstedeværelse, at han er nærværende for en, er interesseret i ens ve og vel -
Når du skriver at hans kone har depressioner og alt det andet, og i samme åndedrag fortæller, at det også var sådan før du kom ind i billedet, så tænker jeg :
Hmm kan godt være, det var før din tid, men måske havde han en anden elskerinde da -
Du kan jo ikke udelukke, at det kan være en grund til, at konen er gået ned psykisk - uanset om han har sagt, at du er den første elskerinde han har, så kan du jo ikke vide det, vel -
Men jeg kan jo kun tale ud fra mig selv og hvordan jeg ville føle/tænke, når jeg læser det du skriver og om, at i rejser og leger ægtepar, mens konen er indlagt :

En mand,der fortæller, at han bliver i sit ægteskab fordi han er sin kones livline, men rejser afsted med sin elskerinde, mens hans kone er indlagt, og nyder sin "frihed", er ikke et regnestykke jeg kan få til at gå op -
Er hans bevæggrunde for at blive i ægteskabet omsorg for konen, ER han en støtte for sin kone, så ville han aldrig rejse, mens hun er indlagt, for det er i mine øjne egoistisk og umodent, og kendetegner en person, der kun tænker på egne behov frem for andres -
Har de børn, ifald, hvor var de så mens i rejste og konen var indlagt❓
Ja, ja du har dine grunde til at være part i det spil, og det er sandsynligt noget du så skal lære af, vi har alle forskellige erfaringer vi skal gøre os -
Jeg siger ikke at du er den grimme, der har fået ham til at være utro, men jeg mener at du har part i, at gå bag en andens ryg, tilmed en person, der har det så dårligt at hun indlægges -
Måske er det ikke et tankesæt du har brudt dig om, at tænke til ende, men nogle overvejelser må du have haft, ellers havde du nok ikke skrevet dette indlæg, som jeg ser som at du har brug for at forklarer dig -
Måske ikke så meget over for os, her i debatten som over for dig selv -
mvh. guller
tilføjet af

LIge et spørgsmål

Holde dine følelser i kort snor, råder du hende til ?
Et kærlighedsforhold er vel følelser, hvordan elske en anden uden at give følelserne fri, er det kærlighed, er det at leve, være i live, at kontrollerer sine følelser -
Det bliver man syg af -
mvh. guller
tilføjet af

Til Guller

Tak for dit svar.
Der er ingen børn i ægteskabet, og de gange vi har rejst sammen har været småture, der kan forklares som kurser og lignende.
Men - dit indlæg gav noget at tænke over. Og et eller andet sted ved jeg jo godt at det ikke holder i længden, og 2 år ER lang tid.
Jeg tror heller ikke jeg havde skrevet dette indlæg, hvis det ikke var fordi jeg inderst inde er ved at slutte forholdet. Skal bare lige indrømme det over for mig selv.
Men tro mig - det er så frygtelig svært.
Uanset hvilken grunde han måtte ha´ til at holde en elskerinde, så elsker jeg ham. Uanset hvor forkert det er i forhold til hans kone, så elsker jeg ham.
Det kan jeg ikke bare holde op med fra den ene dag til den anden. Jeg kan ikke sige til mig selv: Nu elsker du ham ikke mere, slut, færdig.
I denne weekend tager jeg på besøg hos en veninde i København, selvom jeg ved, han har mulighed for at komme til mig på søndag.
Det er med blødende hjerte og det er starten på en lang og svær proces.
Farvel min elskede.
Tak for jeres svar på mit indlæg.
Må i alle ha´ et godt liv
tilføjet af

undskyld at jeg var så skrap!

Til elskerinden
Jeg er blevet meget berørt af dit oplæg og især meget rørt over dit brev til Guller. Det er tungt at være ulykkeligt forelsket;
Min mand var ude i noget lignende som din elsker og af nogenlunde samme årsager. ( Ikke så langvarigt, da han selv gjorde det forbi). Det er egentlig meget forståeligt, at mænd kan opføre sig på den måde: Der er masser af problemer derhjemme, både praktiske men især følelsesmæssige. - Så finder han sig en, måske yngre og smukkere, i hvertfald RASK kvinde, som han kan være sammen med på helt andre betingelser. Det handler kun om de to, deres erotik og seksualitet. Der er et eller andet ’Tivoli Friheden’ over det, ikke?; ikke nogen hverdag. Men det virkelige liv består af hverdage og alle mulige problemer, som skal løses SAMMEN. Jeg opfatter, at du er forelsket og betaget; men du kan ikke vide, om I elsker hinanden, før I deler det virkelige liv, - og det har du jo også selv indset, at I ikke kommer til, (med mindre du er så ’heldig’ at næste selvmordsforsøg lykkes! – Og det ved du jo også godt, DU ikke kan leve med)
Jeg er ked af , at jeg har været så skrap mod dig; men jeg ser selvfølgelig sagen fra konens side. Jeg har selv været der, - og det har vist sig, at netop kærlighed, omsorg OG erotik også kan trives selv i de mest problematiske omgivelser, når man vil.
Men jeg er slet ikke blind for de omkostninger elskerinder må betale.
Jeg håber du kommer ud af det uden mén, - og finder ud af at leve dit eget liv og ikke bare være en parantes i en mands liv.
Og så lige til slut: Du kalder dig selv ’Elskerinden’. Siger det ikke det hele? Ikke ’den elskede’ eller ’kæresten’! En elskerinde er ikke én, han elsker; det er én han ’elsker med’.
tilføjet af

Godt for dig ;0

At du tager en tænkepause, væk fra ham som kan distraherer dig -
Vær god ved dig selv og mærk efter i dit hjerte, helt derinde bagved din kærlighed til ham, derinde, hvor kærligheden til dig selv er -
Og spørg så dig selv : Hvad er godt for mig, ikke kun lige nu og her, men i det hele taget -
Og hvordan gør jeg så -
Vi er SÅ gode til at prøve at snyde os selv, så vi "glemmer" at lytte til os selv, inderst inde -
Og så vil jeg ønske dig Held og Lykke -
Må du finde DIN vej og være i fred og tilfredshed med den -
;0
guller
tilføjet af

Kærlighed og tanker ....

....man kan godt holde forventningerne i kort snor ved ikke at gøre sig for mange forestillinger om forholdet og lader sig rive mere med end realistisk er...man kan faktisk godt bremse processen med sine tanker !
Mange kender fænomenet især når man er nyforelsket, man snakker, er høj og tankerne er livlige, man sover og spiser i små doser...hvis man skuer ned ( det blir man ikke syg af) og ikke går i selvsving så bliver en evt. nedtur ikke så slem, man kan godt forberede sig hvis det er det man skal.
......man kan gøre meget godt for sig selv ved at gøre brug af sine tanker, desværre bliver det ignoreret af mange og især når det drejer sig om følelser og kærlighed
Man kan vælge om man vil lade sig rive med, eller det modsatte.
Hellere leve på et "lidt lavere blus" end at få den helt store nedtur pga. et problematisk forhold.
Forelsket eller ej, så kan ingen fratage dig dine tanker og retten til at gøre brug af dem.
Om det siger dig noget ved jeg ikke.
Vh Rosalilje
tilføjet af

kære menneske

jeg føler med dig, tænk at du vil og kan nøjes med de smuler der kan blive til dig.
Min mand har haft et forhold til en anden kvinde, nu er det forbi, han siger han aldrig har følt noget for hende, det skete bare, lidt spænding i hverdagen. Jeg er overbevist om det ikke er den version hun har fået.
Jeg føler ingen vrede mod hende, for mig er det ene og alene hans ansvar, det er ham der har været utro, og det gør meget ondt at opdage, at han har været sød og kærlig, vi har haft hed elskov, rejst, købt ny bil, set venner, holdt fester osv. medens han har haft et andet forhold. "Det" som er vores, det tætteste man kan komme på et andet menneske, er blevet besudlet, tilliden har lidt et alvorligt knæk, det bliver aldrig det samme mere, selv om vi prøver at klinke skårene.
Er du ikke for god til det lille menneske?
tilføjet af

spørgsmål til hjerterdame

Jeg misunder dig din mangel på vrede – måske er du kommet så meget længere end mig, måske er du bare et godt menneske. - Jeg er stadig så frygtelig vred på alle implicerede, ikke mindst mig selv.
Udfra det du skriver her, er vore historier identiske. Må jeg spørge dig: Hvorlænge varede affæren, hvordan kom den til dit kendskab, hvor lang tid er der gået siden du fik kendskab?
Åh, hvor vil jeg ønske, du vil svare mig. Trods meget positivt i mit liv og ægteskab, har jeg stadig langt at gå.
tilføjet af

det vil jeg gerne

Kære Jackie

jeg vil meget gerne svare på dine spørgsmål, men det er meget omfattende og virkeligt et drama i 7 akter!!
Hvis du skriver din mailadresse til mig vil jeg gerne svare dig privat.
Skriv til annielisabeth2003@yahoo.dk
tilføjet af

TUSIND TAK

jeg har sendt dig en mail.
k.h. Jackie
tilføjet af

Hej Jackie..

-sidder her på morgenkvisten, og skimmer indlæg igennem..
Jeg ville og kunne ikke lade være, at kommentere dine indlæg til hjerter dame..
-som er kommet..
Ja, langt i sit ægteskab..
Jeg føler jo , vi kender hinanden lidt Jackie efterhånden, dog gennem helt andre emner her i bebatten..
Jeg håber så inderligt, at få du nogle svar du kan bruge..
Jeg har været der selv, men ironisk nok i denne forbandede utroskaab, dog kommet så langt, at jeg i dag ser tilbage på det på denne måde , og det kan sku lyde mærkeligt for nogle..
Men uden, at kunne se det på det tidspunkt det lige skete, så ser jeg tilbage idag, og tænker..
Godt han var den der tog skridtet, så vi kunne komme videre med det liv, som var færdigt, og var så fast i selvfølgeligheder og rutiner..
Jeg kunne ikke selv ha gjordt det, lige meget hvad, kunne jeg ikke ha været utro, og ha gået bag ryggen på et menneske..!!
Jeg vil altid have den mening om utroskab, at det er noget af det værdste man, kan byde et andet menneske, og det som regel jo et menneske, man deler alt med, og har levet sammen med i flere år, og det er svig af største karat, og jeg håber så inderligt, at vores debat skribent her, finder sin vej ud af det sceneri hun er hovedperson i..
Intet menneske fortjener at komme i anden række, og sidde og vente på en der har familie i forvejen, det må være noget af det mest ydmygende et eller andet sted, og jeg fatter simpelthen ikke de der har psyken til at fortsætte dette skuespil..

Kærligst Mummi
tilføjet af

Åh, hvis du bare vidste

hvor godt jeg forstår dig og kender det du er i nu. Jeg har selv været hele rumlen igennem, og ved ikke om det er slut endnu. Jeg prøvede endda at finde en god mand og har boet sammen med ham, men det gik ikke. Ikke kun p.gr.a. elskeren, men i det hele taget.
Så er nogle der skriver hvorfor man ikke finder en singlemand som vil være ens på heltid, jo, det ville man også gerne, men den type som du og jeg har som elskere, den "slags" er jo optaget!! Min ville hellere end gerne flytte sammen med mig og han har selv sagt, ikke at han håbede, men sådan lidt at han blev enkemand før konen blev enke. Det lyder selvfølgelig grimt, men når man ønsker noget brændende, så kommer der tanker frem som ikke er så pæne. Men min er om end en større kryster end din, for hans kone er ikke syg, hun gider bare ikke noget mere hverken det ene eller det andet, men min elsker tør ikke forlade hende af angst for at blive forladt af mig også. Han er typen der ikke vil leve alene.
Jo, vi er også blot mennesker der har forelsket os i de "forkerte", men hjertet lader sig ikke bestemme over når skaden er sket. Jeg har ikke mødt nogle der kalder mig luder eller andre grimme ting, men som du mødt mange der siger at jeg må kunne finde noget bedre, at det med gifte mænd er noget rod osv osv. Fortæl os noget vi ikke ved!!
Jeg har også grædt mange gange når han er gået, og drømt søde drømme om et liv med ham på fuldtid, men ved det aldrig bliver aktuelt, selvom han siger, at det kan man aldrig vide.
Du har min fulde sympati og forståelse.
K.h.
FerskenQ
tilføjet af

Forstår dig godt....

Hejsa,
Jeg forstår dig godt. Forstår dine følelser og tanker.
Har selv været i den situation - konen var dog ikke syg eller noget.
Vi mødtes på jobbet. Jeg var lige startet og om fredagen var der en fest for alle ansatte. Jeg ville ikke have været med, men en af mine nye kollegaer fik mig overtalt.
Jeg snakkede en del med ham i løbet at aftenen og ved et "uheld" fik han mit mobilnr - var ved at give det til min kvindelige kollega. Om mandagen efter arbejde ringede han til mig - jeg blev noget overrasket og glad!! Fik hjertebanken, klamme hænder og tør i munden på samme tid. Vi snakkede en del sammen på arbejdet og jeg ventede gerne på hans kontor indtil min kørerlejlighed var klar til at komme hjem.
Til en julefrokost ville han have et kys, men jeg sagde nej - der skal så lige siges at vi havde sendt sms`er til hinanden om natten i over 1 måned. Jeg fik ikke meget søvn, men svævede på en lyserød sky!
Han kunne ikke forstå at jeg ikke ville kysse ham og en hverdags aften, han havde været ude og købe julegaver til konen, ringede han og spurgte om jeg gav en hurtig kop kaffe. Han kom og det første jeg gjorde var at give ham et kys. Fortalte så at jeg ikke ville gøre det foran vores kollegaer. ( der er 9 år mellem os).
Efter en julefrokost med hans afd ringede han igen og ville have kaffe. Jeg åbnede igen min dør og denne gange kunne vi ikke nøjes med kys.
Vi mødtes så tit han kunne slippe hjemmefra og jeg fortryder intet i dag. Havde dog mødt og snakket med hans kone - fortrød stadig intet!! Det er i dag 4 år siden vi var sammen sidste gang, men har stadig kontakt til hinanden pr sms og mail. Vi arbejder heller ikke i samme firma mere.
Jeg er glad for at jeg stadig har kontakten med ham, for han er en rigtig god ven. En jeg aldrig vil miste.
Han har en speciel plads i mit hjerte!!
Så jeg forstår dine følelser, når han går. Den venten på, hvornår han kommer igen. Det at man ønsker tiden kunne stå stille, bare for at få 5 minutter mere med ham, inden han tager hjem.
Jeg har selv mand og barn idag og JA jeg ville være enormt ked af det, hvis det var min mand som var utro. Men jeg vil heller ikke undvære den tid jeg havde sammen med ham - dengang for 4 år siden.
EX.Elskerinden
tilføjet af

Du er ganske rigtigt et menneske..........

.......på ondt! ;-)))))
tilføjet af

Uddyb venligst

Det vil jeg gerne ha´ uddybet!
Det indlæg er der sku ikke meget debat i.
tilføjet af

Ikke rigtig

Det er ikke rigtig, det må stoppe, det siger du jo selv til dig selv når han kører🙂Han er et dumt svin mod hans kæreste/kone.
tilføjet af

Har du læst

Har du læst mit indlæg???.........Forstår dig godt
tilføjet af

Forstår dig!

Følte lige trang til at blande mig i debatten. Jeg tror ikke at man ved hvad det vil sige at have den der fortvivlende fornemmelse af, at han "aldrig bliver min" hvis ikke man har stået i situationen....Kærlighedens veje er uransagelige og det er da ikke fedt at falde for én der allerede er optaget - men hvem kan styre det?? Jeg kunne ihvertfald ikke! Er meget realistisk omkring det, at være faldet for en gift mand, men samtidig gør det da ondt ikke at kunne få ham....Følelser kan man sgu ikke styre, så jeg forstår godt din situation elskerinde.....
tilføjet af

Hej ex

Ja, jeg har læst dit indlæg og mange tak for din respons.
Vi har vist meget tilfælles vi to. Snart er jeg desværre også ex - ikke fordi han har gjort det forbi, men fordi jeg følelsesmæssigt ikke kan klare det mere.
Jeg elsker ham af hele mit hjerte, og det er frygtelig svært at holde fast i den beslutning. Har været lige ved at maile til ham SÅ mange gange for at sige jeg har fortrudt.
Nu er det 6 dage siden jeg sidst har set ham.
Det bliver en lang og svær weekend. Godt jeg har min hjerteveninde at læsse af på.
Hilsen fra (ex)elskerinden
tilføjet af

Hvordan går det....

Hejsa,
hvordan går det så?? Har du kontaktet ham eller er det helt slut nu??
Jeg kender dine følelser så meget - har jo selv følt dem!! Jeg var også ked af det da det var slut - hvem der sagde helt slut ved jeg ikke. Tror faktisk at det bare ebbede ud i sandet, fordi han ikke kunne slippe så meget hjemme fra. Jeg fandet så min mand - faktisk på samme arbejdsplads! Der er noget med det firma :o))
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.