Om forelskelse siges:

Nu kan jeg godt forstå jeg aldrig bliver forelsket. Man KAN faktisk godt kontrollere dølelsen og ikke slippe den fri og det er så det jeg desværre har tendens til :-(
Hvad sker der når
du bliver forelsket?
- Det er først, når du oplever forelskelse for første gang, at det virkelig går op for dig, at du rummer så stærke følelser, som kan give så mange reaktioner inde i din krop, svarer børne- og ungepsykologen Søren Friis-Smith på spørgsmålet om, hvad der sker med os, når vi bliver forelsket.
Der sker en masse inde i os, som gør, at
"hjertet galoperer, det snurrer i både hoved og krop, og man bliver blød i knæene"
... når bare vedkommende er i nærheden. Vi vender al vor opmærksomhed helt og fuldt mod denne ene og gør det bedste, vi kan, for at denne skal gengælde vore følelser.
Det kan føles som om, man lever i en helt anden verden, hvor man konstant går rundt med et billede af den, man er forelsket i på sin egen indre skærm. Alligevel føles det ikke særligt generende. Selv om man bliver drillet med det, føles det ikke nær så slemt, som hvis man blev drillet med, at man fx er for tyk. Fordi forelskelsen giver et ekstra overskud, og fordi man har så travlt med hele tiden at være optaget af den, man er forelsket i.
Hvorfor er det så pragtfuldt at blive forelsket?
Ja, hvorfor er sukker sødt? Før chokoladefabrikkerne jagede vi honning, og folk var villige til at kravle højt op i træerne med risiko for at falde ned for at få fat i det søde stads. Med forelskelse er det som med det søde. Vi mennesker har altid haft hang til det, og det er faktisk vældig smart, at vi er sådan indrettet, at vi føler trang til noget, som styrker vores sundhed og forplantning.
Kan forelskelsen vare hele livet?
Det tror jeg ikke, medmindre den får lov at blive stående som en uforløst eller en uprøvet forelskelse. Hvis en forelskelse ikke bliver gengældt eller udlevet, så kan den i visse tilfælde faktisk godt vare hele livet igennem. Fordi den forelskede måske resten af livet går med et forgyldt glansbillede og dermed aldrig får mulighed for at finde ud af, at vedkommende nok også havde nogle mindre elskværdige sider.
Hvis forelskelsen derimod bliver udlevet, så vil den, uanset hvor skøn den end måtte være, på et eller andet tidspunkt høre op. Den kan så munde ud i en kærligheds-relation, som varer længe - eventuelt hele livet. Eller den kan munde ud i tomhed og intethed, så man går fra hinanden.
Hvorfor går forelskelsen over?
Som i så mange andre sammenhænge drages vi i første omgang af det ydre. Og så må vi undersøge, om det indre svarer til det ydre, og nogle gange finder vi så ud af, at det gør det og måske endda mere til. Andre gange - måske hyppigere - skuffes vi.
Der sker jo ofte det, at når man kommer tættere på den anden person, så viser det sig, at vedkommende indeholder nogle helt andre ting eller mangler nogle af de egenskaber, som man først troede personen havde, da man forelskede sig.
Der var måske ikke den genklang eller den fælles interesse eller nysgerrighed på de dele af livet, som man først syntes var pirrende hos den anden. Vi ved jo udmærket godt, at selv den smukkest indpakkede gave i virkeligheden kan vise sig at være en hadegave.
Hvor mange gange kan man blive sådan rigtig forelsket?
Det tror jeg ikke, man kan sætte tal på. Men det kommer naturligvis også an på, hvordan vi definerer ordet forelskelse. Jo mere eksklusivt vi gør det, jo mere sjældent sker det. Men man skal nok være varsom med at sige, at man kun kan blive forelsket én gang eller at det kun kan ske indtil en vis alder.
Mange ældre mennesker taler med en særlig glød om deres første forelskelse, men jeg har også snakket med ældre, der fik slået benene slået væk under sig selv, når de var på den anden side af de 70.
Men nogle gange bruges udtrykket forelskelse, hvor andre måske ville have sagt "var fascineret af", "synes var dejlig" eller "var i seng med".
Er man altid lige parat til at blive forelsket?
Nej, hvis man for eksempel er i en kærligheds-relation i forvejen, så vil man ikke have antennerne ude på samme måde, men det er selvfølgelig et spørgsmål om, hvor tilfreds man er med det forhold, man er i.
Der findes dog også mennesker, som ikke kan udholde den spænding, forelskelsen medfører, og som derfor straks lægger bånd på den og tæmmer den for at få den under kontrol.
Kan alle blive forelsket?
De fleste mennesker opnår det i løbet af deres unge liv, men det hænder også, at nogle først møder deres store kærlighed, efter de er fyldt 60 år. Selv forklarer de, at det skyldes, at de simpelthen aldrig mødte personen før nu.
Men der findes også mennesker, som af forskellige årsager aldrig oplever "kærlighedens kemi". Nogle træder selv et skridt tilbage, da forskellige omstændigheder kan have bragt dem til en sådan grad af selvkontrol, at de simpelthen undlader at udsætte sig selv for så stærke følelser.
At forelske sig er jo at vove pelsen uden at have nogen garanti for, at den er gensidig, men den der intet vover, går måske glip af en del af livets glæder

Hej Zippa
Du skriver, at du aldrig bliver forelsket og mener, at det nok er fordi du sætter følelserne under kontrol.
Jeg vil mene - ud fra min erfaring og jeg er 42 år - at i så fald ER man helt tydeligt blevet forelsket og NÅR man mærker de meget stærke følelser løbe afsted med én, så er det at man ikke kan udholde spændingen og sætter dem under kontrol. Det er i øvrigt MEGET svært.
Hvis ikke du har mærket til forelskelsen i første omgang vil jeg tro, at du ganske enkelt endnu ikke har været forelsket.