73tilføjet af

Ondt i livet!!

Jeg bliver jo aldrig den jeg gerne vil være. Hvem er det jeg prøver at snyde?
Mig, dig, ham, hende, dem alle sammen?!
Hvorfor?
Jeg drømmer om en tilværelse fuld af værdi, mennesker at snakke med, mennesker at være sammen med, og hygge sig med! Men det sker jo aldrig! Utallige forsøg på at få venskaber, ender altid i afgrunden af sårede følelser hos mig, fordi jeg ikke lige er deres kop the! Hvorfor?
Hvad er der galt med mig?
Jeg er ganske almindelig, sød, sjov, fuld af latter og jeg har en masse at give ud af, men der er ingen til at modtage?! Hvorfor?
Hvor er det jeg går galt?
Jeg aner simpelthen ikke længere hvad jeg skal stille op, med den tilværelse jeg fører! Fuld af ensomhed, tanker og smerte, måske jeg selv er skyld i det, måske ikke, jeg aner det ikke! Men hvorfor? Jeg gør alt jeg kan for at være en andre mennesker gider, men det er jeg åbenbart ikke! Alle, der får muligheden træder på mig, igen og igen indtil de ser jeg ligger ned, men hvorfor? Hvorfor sparker de til mig, når jeg allerede ligger ned?
Hvorfor er der ikke en eneste der kan give mig en hånd? Lytte til mig, som jeg lytter til dem? Bruge lidt tid med mig, det ville få mig til at blomstre, men i stedet, hænger jeg fast i ensomhedens tag i min krop! Smerter der bruser hen over mig konstant! Ingen kærlighed at føle! Bare ALENE!
Vi er lige vadet ud af et år, der var elendigt nok, og vadet ind i et nyt vi ikke endnu kender til, men jeg kan allerede mærke, at dette ikke bliver meget anderledes end det gamle! Hvorfor?
Hvorfor sker det her for mig? Kan du derude ikke se, at jeg har brug for dig? Eller bare brug for en? Men hvem prøver jeg dog at snyde?
Intet bliver jo som man drømmer om!!
Hvem prøver jeg at snyde?!!
Mig selv !
Tears&Pain
tilføjet af

Pas på den dominerene mand

eller andre,som bare taler dig efter munden,eller bange for en dialog.
Opskriften på det.Enkelt.
Kærlig hilsen og lykke i dit liv.
Ølla :)
tilføjet af

forventninger bliver indfriet.

Kære Du.
Det gør mig trist til mode at læse dit noget sørgelige indlæg.
Det gør mig ondt for dig, at du føler dig alene i verden og samtidig har en klar opfattelse af, at ingen mennesker vil dig noget godt.
Når jeg læser det du skriver, tænker jeg, at du meget tydeligt indtager en offer-rolle - og her har vi så måske grunden til, at andre mennesker vælger at træde på dig - måske!
Prøv at lade være med at have disse negative forventninger til andre mennesker, for det er som regel sådan, at andre lever op til de forventninger man har til dem.
Prøv i stedet for, at elske dig selv og se dig selv som et menneske der er værd at elske og at have som ven - og føl med dig selv, at du selvfølgelig har fortjent andre menneskers respekt .- og at de selvfølgelig vil give dig den.
I bund og grund handler din lykke/ulykke om din egen opfattelse af dig selv, tror jeg!
Måske kunne du skrive lidt nærmere om hvad det er der er gået galt for dig. Lidt om dit køn og din alder ville også være godt at vide, hvis du ønsker en dialog om dit indlæg søde.
Knus og mange tanker til dig.
tilføjet af

Sikke et dejlig indlæg

Posetivt,og kloge ord.:=)
Ølla
tilføjet af

Skriv hvis du har lyst

Hej !!
Skriv et par ord til mig, hvis du får lyst.
God weekend.
tilføjet af

smid masken

du skriver i dit indlæg at du er sød og sjov osv. men det er tydeligt at det kun er udenpå. Indeni er du jo et dybt ulykkeligt og såret menneske, fuld af mistro til både dig selv og andre. Prøv at være dig selv når du er sammen med andre. Væk med den søde og sjove klovn når du inderst inde er ulykkelig. VIS du er ulykkelig. Spil med åbne kort ellers skræmmer du folk væk når du efter lang tids skuespil endelig smider masken. Vis fra starten at du er et menneske på godt og ondt, med både lyse og mørke dage/sider. Hvis folk ikke kan tåle det, er det bedre de smutter straks end at du mister dem når du er blevet tryg og sikker nok til at vise at du ikke er et overnaturligt evigtglad fantasivæsen. Tro på at du er god nok - også når du er ked af det - så vil de rigtige venner også blive hos dig.
Håber du får et rigtig dejligt år fuld af varme og venskab. knus.
tilføjet af

1000 tak

Altid dejligt når nogen påskønner det man gør :)
Dejlig dag til dig!
tilføjet af

Ondt i livet.....

Kan få fatale følger, hvis ikke den smerte bliver taget hånd om. Vi kan ikke gå et liv igennem og underlægge os andres luner og sind for at de skal kunne lide os. For når så vi viser os som dem vi er og dette ikke holder stik, der begynder det at trække tænder ud, hvis disse personligheder vi har... Altså den vi foregiver i andres selskab og så den vi i virkelighede ER, slet ikke harmonerer sammen.
Altså er Alfa og Omega her. At den bedste måde at finde de virkelige venner i livet, sit ståsted om du vil, er så såre simpel at være sig selv. Men at komme dertil kan være en lang, sej og noget kringlet vej. Du virker være der på den vej et eller andet sted og måske ikke så gammel, men du vil kunne nyde godt af nogle lidt erfarne ud i sådannne offer roller mønstre og jeg personligt synes at du får en meget dejlig feedback fra Catwoma.
Kom evt. med lidt mere om dig selv og du kan måske nemmere være på vej til, og måske med held at få noget brugbart med herfra debatten...

Varme smil til din dag, sendes din vej forbi fra
/Mummi
tilføjet af

Lidt om mig

Jeg er 25. Jeg er kvinde. Jeg bor i en kedelig by, men kan ikke flytte herfra, da jeg er for afhængig af mine forældre! De er sådan set de eneste jeg har i mit liv, foruden ham den dejlige mand jeg engang i mellem hygger mig med når han vel at mærke har tiden til mig. Hvilket har været ganske lidt i den seneste tid, til min store ærgelse!
Hvad det er der går galt for mig, kan næsten kun være det, at jeg er så meget genert at det er svært for mig at komme i kontakt med nogen, men når det så endelig sker, åbner jeg mig og de får mig som jeg er. Min opmærksomhed, kærlighed, mine råd, mine smil og min latter! Dog kan jeg være utrolig svær at nå ind til, for jeg har det med at pakke mig ind, som en lukket bog med lås! Jeg kan ikke længere tælle på en eller to hænder, hvor mange gange jeg er blevet svigtet og sparket til, så for hver gang, en ny dukker op er jeg bange for at blive såret igen!
Men hvis jeg ikke får noget igen, hverken deres opmærksomhed eller deres tid til mig, så kan jeg ikke forholde mig til dem og på den måde giver jeg op og passer mig selv, og så dør også det venskab som aldrig alligevel var der! Jeg mister mere og mere, troen på mig selv, og den jeg er! Hvis der ikke er nogen der har tiden til mig, hvis ingen vil snakke med mig og have mig til at hjælpe dem, jamen hvad er der så tilbage? Hvad skal man så foretage sig? Udover at græde og have så ondt af sig selv, og forbande den angst og generthed der gør, man ikke bare kan træde ud af døren og møde andre nye mennesker?
Jeg snyder jo kun mig selv!
Tears&Pain
tilføjet af

Det er sandt

Jeg er ulykkelig! Men jeg synes ærligt talt, at jeg er mig selv! Når jeg møder mennesker får de mig som jeg er, og jeg gør det klart for dem, at intet i mit liv er så nemt som man kunne ønske, og at jeg tit kan være trist og ked af det! Men derfor kan jeg godt være sjov, og smile og grine, men alligevel før eller siden bakker de ud, og så står jeg der alene tilbage som så mange gange før, og det gør altså mere ondt end som så!
Tears&Pain
tilføjet af

Jeg syns jo

at jeg er mig selv. Jeg oplevet mange gange, at hvis man fortæller hvordan det står til og viser hvordan man virkelig er med det sammen, så flygter folk jo fra en?
Tears&Pain
tilføjet af

Flyt

Tag nogle måneders - et halvt års ophold i Spanien for eksempel. Jeg havde også meget svært ved at få venner og var meget genert engang. Til sidst var jeg så træt af at sidde fast i det samme. Og fra den dag, gik det op for mig at det rent faktisk var dét der var problemet. Jeg sad fast !! Sad fast i de samme tanker - lidt selvdestruktive (og det kan folk mærke, selvom man har facade på og så flytter de sig.) Jeg fandt et arbejde i Galicien på et hotel og senere på en engelsk skole hvor jeg gav timer. Jeg lover dig for at der skete mirakler med mig dernede. Jeg endte med at blive halvandet år. Jeg var slet ikke den samme mere. Jeg sprudlede da jeg kom hjem og jeg kunne mærke at det kom helt inde fra, at det var helt ægte og jeg var så selvsikker på mig selv. I Spanien blev der taget meget godt imod mig og jeg kunne starte på en frisk, et sted hvor folk ikke kendte mig. Jeg fik hurtigt venner og var meget ude blandt folk hele tiden.
Jeg fik rigtig meget selvtillid og jeg skylder dem mange mange tak, for de har ændret mit liv :0)
En god idé er, at vælge et område af et land hvor der ikke er så mange turister, for så er de ikke allerede trætte af udlændinge, men synes bare det er fedt at lære andre mennesker at kende - og spaniere er jo som bekendt et meget nysgerrigt folkefærd :0)
Nå, det var min erfaring.
Afslutningsvis fik jeg en kæreste dernede, men vi er ikke samme i dag. I dag kommer jeg sammen med en anden, som jeg er meget vild med :0)
tilføjet af

Det lyder

rigtigt dejligt! Kan kun ønske jeg kunne gøre det samme, men troen på at jeg ville kunne klare det og overleve et sted i udlandet ligger mig så fjern, men tanken er fristende!
Tears&Pain
tilføjet af

det tror jeg du har helt ret i

for det var også det der var mit problem. Jeg indtog selv offerrollen og inderst inde havde jeg bare den her modbydelig forventning om, at folk ville såre mig og det gjorde de så også. Men efter min tid i Spanien fik jeg chancen for at starte på en frisk og dét har hjulpet mig kolossalt. Ikke at det er svaret på alt, men jeg har aldrig været som glad som efter jeg var dernede.
tilføjet af

Det troede jeg heller ikke at jeg ville

men chancerne for at jeg ville få det bedre i Danmark var tilsvarende små - mindre faktisk. Jeg sørgede for at rejse afsted under ordnede forhold, så jeg ikke havde så meget praktisk jeg skulle spekulere på.
At lære sproget gik hurtigt. Folk var meget begejstrede for det mindste ord jeg kunne. Det optog mine tanker meget og jeg kunne skjule min usikkerhed bag min manglende sprogkunnen :0)
Folk var søde til at tage mig ud til fester og på barer osv osv osv. Jeg er så glad for at jeg gjorde det. Inden jeg tog afsted troede jeg at jeg skulle dø, jeg kunne næsten ikke overkomme det, men jeg holdt fast i mig selv og sagde "NU skal der fandme andre boller på suppen og det er i ævrigt MIG der er Herre over mit liv og ikke andre". Så jeg kom afsted, bævende, dirrende og der gik lige nogle dage inden jeg sådan var faldet lidt ned. Usikkerheden blev afløst af nysgerrigheden omkring mig og glæden ved at vågne på til chancen om at starte på en frisk :0)
tilføjet af

Giv af dig selv

men lidt efter lidt. Nordboer har lidt berøringsangst og kan bedst lide at få folk serveret lidt efter lidt, ellers risikerer man at de flygter væk. Ikke af ond vilje eller noget, men sådan er vores kultur bare. Der er masser af mennesker der er villige til at lukke en ind i deres liv, det går bare lidt langsommere heroppe i Norden og det er noget som mange generte mennesker har svært ved. Når de ENDELIG har tillid, så åbner de sig helt op og så er det at folk forsvinder.
tilføjet af

Du lyder vildt sød

så jeg er sikker på at der er masser der vil elske dig når de først lærer dig at kende lidt efter lidt.
Nogen gange er det også det der gør personer meget spændende, at de åbner sig lidt efter lidt :0)
Jeg er sikker på at du med tiden godt kan. Jeg var voldsom genert - VIRKELIG genert og jeg er kommet ud på den anden side og nyder solen herude :-)
tilføjet af

Jamen som jeg ser det…….

Så er du vist så småt ved at være der at DU og nok udelukkende du selv må til at træffe andre valg / beslutninger for DIG…..
Hvordan du kan være så afhængig af dine forældre i en alder af 25 år, det kan der jo så være forskellige årsager til, men jeg vil da nok mene at det er nu er på tiden, for at du skal kunne komme videre, så er det vist en løsrivelse der skal til for at DU begynder at kunne arbejde på det her liv, som jo altså er DIT liv og du er det´s herre….
Så er der lige den der dejlige mand du hygger dig med når HAN har tid….. – der igen noget du skal arbejde meget med, da dette må være en stor faktor i et liv, som du beskriver dit, der gør at du jo må føle dig som noget, der kommer i anden række….
Vi mennesker er så forskellige… Nogle kan gå et langt stykke i vores liv før vi selv finder den rette vej.. Jeg har selv gjort dette, ville dog aldrig fortryde noget i dag, for det har givet mig meget dejligt med tillige, men vi som har prøvet en del og draget visse erfaringer i livet deraf, kan så som jeg ser dette her indlæg fra dig. Måske være behjælpelige med at give en sådan pige som dig lidt venlige skub i ryggen, til at DU kan komme vider med DIT liv som DU er på godt og ondt…. Det virker ikke som om, at de der omgiver dig har set hende….
At prøve for én gang i livet at skulle stå på egne ben, synes at være noget af løsningen her for dig…
Kærligst /Mummi
tilføjet af

Mit problem var

at jeg TROEDE at jeg foregav den jeg egentlig var, men jeg var så genert og var så meget slave af mine tanker og den samme trommerum at jeg faktisk slet ikke anede hvem eller hvad jeg var. Min udlandstur ændrede ´hele mit liv. I dag ved jeg hvem jeg er, hvad jeg står for og hvor mine grænser går. Jeg har masser af venner og en sød kæreste. Jeg har det som om jeg har siddet i skyggen og nu er kommet ud i solen og bare nyder at den skinner på mig hver dag. Jeg ville sådan ønske at det også skete for forfatteren af indlægget :0) Jeg tror måske hendes problemer er lidt af de samme som dem jeg havde
tilføjet af

Hej Jonathan....

Jeg synes det er så dejligt at du her giver dit besyv med til opretter af tråden her. Du er jo beviset på AT det sommetider er store, omend de virker uoverskuelig, forandringer der skal og må til, for at vi rykker os i livet...
Din deltagelse i denne tråd er jo dagens SOLstråle ;o)) Lad os håbe at vores opretter vil tage lidt til sig fra dig...
- At turde vove springet kan være det der skal til...
Inden vi ser os om er det halve af livet gået og der er ingen returret og ej heller genudgivelse af det...
Smil til dig fra

/Mummi
tilføjet af

Det er jeg meget glad for at høre

Jeg tror at springe ud i livet er løsningen. Og det gjorde jeg. Jeg var så bange og jeg kunne næsten ikke overskue det - havde bare lyst til at løbe skrigende bort da jeg stod i lufthavnen - men til hvad ???? Hvad var mine valgmuligheder da? At tage afsted med chancen for at starte på ny eller blive i det helvede jeg havde sat mig selv i ???? Selvom jeg var ved at gå i panikangst, kunne jeg godt se hvad det mest logiske valg ville være i forhold til hvad jeg ønskede mig af livet. At tage afsted - tage helt væk. Væk fra familie, bekendte ... ALT ! Jeg savnede min familie, men jeg kunne jo ringe til dem og desuden, jogladere de kunne høre jeg blev, jo gladere blev jeg over at høre deres glæde. Jeg vidste de ahvde det godt, så jeg savnede dem ikke længere på samme måde som før.
Det er ikke nemt at skulle ud og stå på egne ben -SLET ikke når man er genert. Men der er ingen der gør det for en og som du siger, der er ingen returret på dit liv, så det er med at gribe de chancer der er.
Min erfaring er også - at i og med man er usikker på sig selv, så bliver andre også usikre på én og det kan være nok til at folk "skrider". Trygheden går nemlig begge veje.
Er glad for at du synes om mit indlæg og jeg håber virkelig at jeg kan indgyde lidt positiv inspiration til pigen. Jeg var 24 da jeg tog afsted. Er 30 i dag og har et vidunderligt liv. Det var kampen værd - det er altid kampen værd :0)
Hav en rigtig dejlig dag og tak for dit kloge bidrag til denne debat også. Du har tydeligvis også en hel del erfaring. Og hvad skulle vi dog gøre uden sådanne mennesker :-D
tilføjet af

DÉT er fandme i orden

Jonathan. Hatten af for dig, du burde næsten indgå som vejleder eller foredragsholder for den slags folk med de problemer du også har haft. "Spring ud i livet eller lad det trække dig med dig ned i sølet". Damn, you´ve got the spirit man :-)
tilføjet af

Jamen det er så sandt så sandt

Vi er alle lidt "ensomme"...alene...et eller andet sted.
Jeg går ud i naturen der får jeg indre fred og ro f.eksp. kan du opsøge havet,eller tag ud og rejs...busrejser,sejle,sæt noget sammen i avisen :=)
Kærlig hilsen
Ølla
tilføjet af

Det er så lidt :-)

Dejligt at læse indlægene fra folk og fra dig :-)
Ølla
tilføjet af

Rigtigt ....du kære.......Ked af det.

Man skal helst sige : Kan du ha det,eller hygge
hejsa og forsat go dag.Tænk hvis man har været til begravelse eller dumpet?Jamen jeg spørg bare?
Egoismen i norden.
tilføjet af

Hjælp til dig

Der kørte mange tanker i mit hovede, da jeg læste dit indlæg. Du skriver, om det er dig, der er noget i vejen med eller om det er de andre.... for mig at se, lyder det som om, at du er et godt menneske, så på denne konto, er det ikke dig, der er noget i vejen med. Men det kunne godt lyde som du har noget behagersyge - at du vil andre mennesker det så godt, så godt at du selv lider under det, for når man giver så meget af sig selv og kun får lidt igen, kan man da kun få det dårligt. Du lyder lidt som jeg selv - et menneske der tiltrækker de usunde mennesker, dem der har brug for hjælp og vi giver og giver, lige indtil det hele bare bliver for meget. Jeg har efterhånden lært at sige mere fra, når det gælder om hele tiden kun at hjælpe andre, men arbejder stadig med denne problematik og herunder hører ofte dårligt selvværd og selvtillid ind. For mig at se, er det ikke nok for dig, bare at øve dig på at blive bedre til at sige fra overfor de forkerte mennesker, for dem tror jeg desværre at du vil løbe ind i igen ,så længe du ikke har fundet dig selv. Dette er nok en umulig opgave at gøre på egen hånd, så jeg kan anbefale dig, at kontakte en psykolog eller ringe annonymt til psykiati fondens telefonrådgivning på Tlf: 39252525 de har også en hjemmeside - gå ind på google og søg psykiatrifonden. Dette har jeg også haft stor gavn af.
Held og lykke på din vej i livet - det skal nok lykkeds for dig.
tilføjet af

Alt for let og fordømmende

Vedkommende er er da ikke syg,hun skriger bare på hjælp,menneskeligt og ikke sygeligt.
Nej da.I storbyerne er det meget værre.der drukner man i folkemængden!!!!!!!!!!
Karen K.
tilføjet af

Okay

Jamen det lyder jo fantastisk at det er lykkes for dig, at komme over den generthed, og at du har gjort det på den måde, er jo kun berundringsværdigt, for sådan en trist genert pige som jeg!
Måske jeg kunne lære noget af det, men jeg må tro på at det også kan findes andre måder at komme videre eller over dette end blot at rejse bort!?
Men, havde jeg en hat på ville jeg tage den af for dig, for det er jo super dejligt at høre, at det rent faktisk godt kan lade sig gøre at komme over det.
Dog må jeg indrømme, at jeg ikke kan forestille mig der er eller har været nogen der har haft det som jeg har det nu, men jeg ved jo godt inderst inde, at jeg ikke er den eneste, men ikke altid man vil erkende det, fordi man sidder med sådan en selvmelidenhed, og tanker om at absolut ingen aner hvordan det er at være i mine sko eller sokker!
Men, det er altså godt gået af dig, du sådan rejste bort, lærte noget, kom hjem og fandt værdien i livet, går jeg lidt ud fra?!
Tak for dine svar og din historie, den er til at lære af!
Tears&Pain
tilføjet af

Du har ret

jeg skal til og lære at stå på egne ben, dog gør jeg det også men kun til en vis grænse. Når det brænder på eller når jeg har det værst, er det mine forældre jeg kontakter, for der er jo ikke andre.. Dog forstår de ikke hvordan det er at være mig, selvom jeg har forsøgt at forklare dem det igen og igen.
Ofte siger de bare, jeg skal tage mig sammen og springe ud i livet, hvilket også delvis er rigtigt nok, men er i klar over hvor svært det er?
Den mand jeg omtalte, han har taget mig med storm. Der er ikke nogen tvivl, det er ham jeg elsker! At han ikke føler det samme for mig, gør jo ikke situationen bedre, og jeg har forsøgt at gøre mig fri for ham, men jeg kan simpelthen ikke! Han vandrer i mine tanker konstant, mens jeg undrer mig over hvorfor man ikke hører noget, før han synes han har tiden til mig!
Jeg kan godt kontakte ham, men føler ofte at jeg kun trænger mig på, hvilket jeg heller ikke vil, så jeg holder igen, selvom det måske lyder helt dumt, og måske jeg burde slippe ham, og dermed slippe mig selv fri også, men det er også så svært, især når følelserne er så stærke!
Men ja, jeg må stå på egne ben sådan for alvor, for det er jo rigtigt hvad du skriver, det er kun mig selv der kan tage valg i mit liv, og kun mig der kan bestemme hvad det skal indeholde, men.
Tears&Pain
tilføjet af

Det rammer

mig meget, det du skriver. Jeg aner nemlig ikke hvem jeg er, hvad jeg er, hvornår jeg er hvem og hvad og hvorfor. Jeg aner ikke hvad jeg står for eller hvor mine grænser går. Det er som om der er et indre kaos i mig, og det hele bliver bare ved med at gøre så ondt.
Tears&Pain
tilføjet af

Der er en løsning

der virkede for min veninde. Hun var simpelthen så genert at hun hverken turde det ene eller det andet. Hun måtte gå til psykolog. Det var en ugelang og kæmpe overvindelse for hende bare at bestille tid hos lægen, til at få det sagt. Det var samtidig en tilsvarende stor lettelse for hende, at få det gjort. Hun gil til psykolog i et halvt år og der er sket så meget med hende. Hun er blevet en helt anden og det er så dejligt at se.
Det kunne også være en løsning.
Men tror også at mummi har ret i, at du skal lidt væk og ikke være så meget hos dine forældre, selvom det er meget dejligt at være hos sine forældre, ingen tvivl om det :0) Men det giver meget at komme ud og komme væk. Det behøver ikke være til udlandet som Jonathan gjorde, men bare et andet sted. Hvad med uddannelse, er du i gang med sådan én?
tilføjet af

Okay så…..

Ud fra dette her så lyder det som om, at du er enebarn… Undskyld hvis jeg tager fejl…. Men selv om du tager springet og rykker lidt ud af de rammer som synes være dem der fastholder dig, så vil dine forældre jo stadig være der… Til hver en tid , dette gælder jo desværre ikke for alle, men synes at gælde for dig ;o))
Måske de et sted har været dem der har ”overbeskyttet” dig, men selvfølgeligt i en god mening…. For er det tilfældet, så er det ikke altid lige let at være enebarn...
Manden der har taget dig med storm… det jo herligt.. Men virker det baglæns så..?? Siden du har følelsen af at ” Du forstyrrer ham..??” - føler du trænger dig på..?? Slip dig fri af ham..!!
Du slutter din kommentar til mig med………….. det der ord….. Men…?? Det ord skulle du stryge af dit ordforråd…. Du bruger det negativt…..
Spring nu lige så stille.. – ud i livet og find et andet netværk end lige mor og far….- Umiddelbart vil jeg synes at ” Ventilen ” kunne være et godt sted at henvende dig, hvis du bare ikke selv kan tage dig sammen til at komme videre… For ofte ender det jo med, at på mandag…. Så det bare en helt almindelig mandag igen….. For der er jo lige det der…… Men ;o))

Hvis du selv vil, så giv alle muligheder en chance...

Smil fra

/Mummi

http://www.ventilen.dk/
tilføjet af

Til Karen K

Karen K, hør lige her, jeg er ikke ude på at sygeliggøre hende, men for mig at se, kan man da godt være uheldig at løbe ind i usunde mennesker, men ikke i årevis, som hun desværre har gjort, for så er der noget man skal arbejde med, for at tydeliggøre, hvorfor man er bliver ved med at støde ind i de usunde mennesker.....Så fred være med det.
tilføjet af

Mange tak

for jeres svar på mit indlæg!
Det er varmende at høre fra nogen, der oprigtigt mener hvad de skriver. Og det er rørende at høre, at det rent faktisk godt kan lade sig gøre at slippe ud af dette, på en god måde!
Noget har jeg taget til mig, men dog er det stadigt så svært for mig at være helt alene med de mange tanker der vandrer rundt!
Ensomheden, er en forfærdelig djævl at være fanget af, i dette tilfælde, og det er så enormt svært at tro på at der er nogen derude der vil mig, hvis jeg bare gjorde noget for det!
Det er jo så svært!
Måske der skulle være en herinde, der kunne have lyst til at skrive lidt mails en gang i mellem?
Det kunne i hvert fald være dejligt hvis det er tilfældet ??
Hilsen og mange tak fra Tears&Pain
tilføjet af

Min email

er tearsandpain@sol.dk hvis der er nogen der skulle få lyst til at skrive lidt med mig!
(:
tilføjet af

Forresten

jeg synes du skulle skrive lidt om dig selv og gøre din profil synlig, det vil f flere folk til at skrive med dig. Og synes i øvrigt det er vildt fedt at du har fået dig en profil herinde. Glæder mig til at skrive med dig :0)
Ja - og nu kan jeg jo sidde her og være dobbeltmoralsk, for jeg har jo ikke oprettet en profil selv he he ;-D
tilføjet af

Hej

Tak for dit svar. Har overvejet at få mig en profiltekst, men tænker stadig over hvad man skal skrive i den.
Og jeg håber da at der er en der lader høre fra sig, sådan bare for at snakke med en, somme tider, hvis det kan lade sig gøre.
Jeg har været hos psykolog nogen gange sidste år men jeg synes ikke jeg fik det ud af det som jeg håbede så derfor har jeg opgivet det, men kan godt være jeg skal prøve igen.
Tears&Pain
tilføjet af

Ja, du skal prøve igen :0)

Det er faktisk meget normalt at den første ikke lige falder i ens smag om jeg så må sige. Min veninde gik til psykolog fordi hun havde været stresset pga en masse sygdom i familien. Hun kom hos en psykolog hvor de overhovedet ikke passede sammen. Hun var sød, det var hun, men de kommunikerede slet ikke på samme niveau. Hun gik til sin læge og fik en ny som har været rigtig god. Det er meget normalt at man lige skal igennem den første, før det lykkes. Ja og måske endda den anden også :0)
Nu er du inde i din læges system og han/hun ved hvad det drejer sig om, så det er meget enkelt, omend en ting man lige skal tage sig sammen til. Men har du alligevel kunne tage dig sammen til så mange andre ting, som dem du har fortalt, jamen så har du også styrken til at gå den vej du skal gå. Nemlig din egen. Og det er helt fint at nogen lige tager dig i hånden og hjælper dig med de første skridt :0)
tilføjet af

og mht profil

der behøver ikke stå så meget. Der er mange der bare lige har skrevet lidt, og så vender de tilbage når de kommer i tanke om noget mere, kan jeg se. Men jeg er jo ikke ligefrem profilekspert he he :0)
Måske skulle jeg også tage mig sammen og få oprettet en profil efterhånden :0) Nu vil jeg ihvertfald blive herinde noget mere og følge op på dit indlæg, når eksaminerne tillader det :0)
Sig mig, studerer du egentlig, det kan jeg ikke huske ?!
tilføjet af

Hej tearsandpain

Jeg synes det er flot du skriver ind her og får udtrykt det du føler. Det lindrer lidt i sig selv. Ikke meget i starten måske, men jo mere man får fældet ned af tanker, jo mere vant til dem bliver man og de bliver mere konkrete - altså noget man kan forholde sig til. Hvis du følger nogle af de råd der er givet dig, så er der en vej ud til dig også. Glad for at Catwoman, Mummi, Mial, Jonathan osv har givet sådan nogle fyldestgørende svar. Jeg ønsker det bedste for dig :0)
tilføjet af

Hurraaa

Du har åbnet profilen, det er meget godt det du har skrevet :0) Super at du er blevet en del af os herinde, du vil kunne lide det :0) Og tag ikke notits af dem der giver svinere herinde. Såvel som der er folk der er herinde for hyggen eller for at få noget fagligt ud af debatten, så er her også nogen der er her for at genere, folk der ikke har så meget andet at lave. Dem skal du bare lade som om ikke eksisterer, det gør vi andre :0)
Her er masser af livsbekræftende personer herinde som Mummi og Catwoman (som du har talt med), Rosalilje, FedeBritt, Rotte, Guller, Dulkis...åh jeg kunne blive ved ;0) Men velkommen til ihvertfald :-D
tilføjet af

Har også indstillet dig til

Carmens profilliste, som vi alle har hjulpet med at samle. Nu kommer du også snart på listen. Den berømte liste der er igang med 8. tråd og med vist kun én eneste hadefuld bemærkning i al den tid. Den har sat rekord og Carmen styrer den med hård hånd ;0) Hun er næsten sol´ens mor - altid rar at tale med og har tit et par gode råd til alt muligt :0) Du har været lidt med på sidelinjen herinde kan jeg forstå, så du kender jo nok allerede Carmen ?
Vi tales ved.
Kram
Mia
tilføjet af

Jeg skulle da lige til

at sige noget i den retning, men din profil kommer vel også - så!!!
tilføjet af

egentlig er det vel ligemeget

om jeg har en profil ;0) Tænkte bare at det kunne hjælpe hende at få en profil herinde og snakke med lidt flere mennesker. Det er dobbeltmoralsk at prædike andre om at få en profil når man ikke selv har én, men det var kun for at hjælpe :0)
På et tidspunkt får jeg selv nusset mig sammen til at oprette én. Skal lige gennem nogle hårde eksaminer først :-/
tilføjet af

Kære Tearsandpain

Velkommen til debatten. Du er startet ud med et rigtigt godt indlæg kan jeg se :0) Og du har fået nogle gode svar, det er rart at se. Jeg håber du får en god tid herinde :0)
Kh Stalin
tilføjet af

Den sender jeg lige link til

tilføjet af

Kunne være mit indlæg

Dit indlæg kunne lige så godt have været skrevet af mig. Altid dette tiggeri om samvær, altid mig der skal ringe ang. at ses med nogen. Møder en anden pige på kursus, snakker rigtigt godt sammen. Kontakter hende via mail et par måneder senere. OK - vi kan ses til kaffe hos hende en formiddag. Har en hyggelig stund og hun glæder sig til at besøge mig. Mailer et par måneder senere igen til hende og inviterer på kaffe. Intet svar. Mailer atter til hende en uge senere - jo hun vil gerne komme i næste uge, men hun kan ikke lige sige hvilken dag hun kan, hun vil vende tilbage. Har intet hørt siden - et halvt år er gået.
Sådan er det gået det meste af livet, med mange bekendte og jeg er ikke helt grøn længere.
tilføjet af

Kunne være I skulle udveklse mails

og erfaringer, det gør stærk - om ikke andet er det rart ikke at være alene om det. Jeg var selv engang meget genert og tvang mig selv til at tage til arrangementer med de samme mennesker, så de kom til at kende mig og derfor tit havde mig i tankerne når der skulle inviteres til noget. Hvis man ikke har regelmæssig kontakt med folk fader det hurtigt ud. Folk har jo så travlt i dag desværre :-/
Men I har sikkert prøvet min metode en hel del gange efterhånden ???
tilføjet af

Ingen arrangementer

at tage til. Jeg er ikke genert, men ellers passer alt det andet. Det hele går fint nogle gange, men så falder det væk - går i sig selv, hvis ikke jeg tager initiativet. Og så får jeg tit henholdende svar.
tilføjet af

du snyder dig selv

Hejsa... Jeg faldt tilfældigt over dette inlæg og kunne ikke lade være at fundere lidt over det.
Jeg synes du snyder dig selv for ikke at være dig selv. Du skriver at du gør alt hvad du kan for at behage de andre, men du ved jo ikke hvad de vil have og det er umuligt at vide. Derfor bliver du nødt til at stole på dig selv og sige det du selv synes er rigtigt og det du synes er sjovt. Det bliver uærligt, hvis du kun forsøger at behage andre. De andre ser at du er uærlig og at du ikke er dig selv og du mister derfor din værdi. Jeg ved det er svært at finde sig selv og at være sig selv. For hvem er jeg???.. Det er lettere sagt end gjort.
Men jeg tror på, at du nok skal finde din vej, hvis du bidrager med den person som er dig. De kan lide dig som dig, fordi de respekterer at du er som du er og du er unik!
Giv dem noget at tænke over.
go vind; Ma'
tilføjet af

Nu har indlægget snart

nået status over mest læste, så der skulle være mulighed for at flere ser indlægget og kan give gode råd eller skrive til dig, det ville da være super :0)
Held og lykke med det hele :0)
Kh Virginia
tilføjet af

Jaa

det kan være jeg snyder mig selv, og måske lærer jeg så afdet, men synes jeg har forsøgt at vise mig selv fra alle mulige sider også den jeg virkelig er men det giver alligevel bagslag.
Jeg forstår det ikke helt men det kan jo være at jeg gør en dag.
Tears&Pain
tilføjet af

Mange tak

Du skal have mange tak for dit svar.
Måske hvis jeg åbner mere op for den jeg virkelig er så vil nogen snakke med mig, men hvordan ved jeg hvem jeg virkelig er?
åh
Tears&Pain
tilføjet af

Tak

Også mange tak til dig, jo jeg tror jeg kan bruge nogen af de råd der er kommet, og det varmer mig at se/læse at der er så mange der rent faktisk gerne vil hjælpe.
Tak
Tears&Pain
tilføjet af

Det er ikke nemt nej

Man forsøger at holde kontakten, men hvis man er den eneste der gør forsøget, så går det hen og dø med tiden, men går vel ud fra at sådan skal det vel være?
Tears&Pain
tilføjet af

MiaL

Hvad går denne profilliste ud på?
Jeg har fulgt med på sidekanten et stykke tid, men har ikke faldet over noget profilliste?
Jeg føler jeg går en god tid i møde, det må være et godt tegn, dog skal der meget til før ensomheden kan forsvinde bare lidt....
Tears&Pain
tilføjet af

Hej Tearsandpain

Jeg har været på arbejde i dag og har været lidt skidtmads hele dagen, men sender dig lige et svar lidt senere på aften :0) Der er nogle ting du skal tænke over. Jeg har også haft mine ting at kæmpe med. Jeg ved af bitter erfaring, at man ikke skal tænke nedad (den måde hvor man tænker "det går jo aldrig og jeg kan ikke gøre mere" osv) Man skal hele tiden tænke fremad. Selvom man ikke ser en vej frem, så er der alligevel altid en mulighed man ikke har prøvet og dén skal man prøve. Som Jokeren synger (jeg tror det er ham) "Jeg har ikke en chance, det er dén jeg må gribe". Det er nemlig dét man skal. Siger man først at man ikke kan, at der ikke er mere at gøre, så har man lukket dørene på forhånd, hvis du forstår :0)

Nå, det var en lille tale herfra :-D Håber du forstod den, jeg er ikke så klar i hovedet lige nu ;0)
Vi skrives ved. Kh Mia
tilføjet af

Carmens profilliste?

Den kan jeg fortælle dig om.
Engang i slutforåret var der en profil herinde der henkastet lagde et indlæg, hvor han spurgte hvor mange profiler vi troede der var på Sol´en. Vi ledte med lys og lygte rundt i de forskellige indlæg, for at finde en masse profiler. Det mundede ud i lidt kaos, med profiler der blev nævnt gentagne gange og det var svært at tælle dem op. Men til sidst tog Carmen over og fik orden på tropperne og lagde/lægger et kæmpe arbejde i, at få sat de profiler vi og hunselv fortsat finder, ind på en ordnet liste, så alle har en oversigt over, hvem der er herinde.
Folk der har skulle oprette profil herinde har haft nytte af listen, da de således kunne se hvilke navne de IKKE kunne tage ( og dem er der alligevel nogle stykker af efterhånden ;0)
Du kan på Carmens side se et link til profillisten, samt link til hvordan og hvornår den startede :0)
Du kan jo se om du selv skulle være kommet på nu ;0)
Kram, Nieves (Laddy)
tilføjet af

:))

Jeg har det på samme måde, dog er jeg ældre end dig 47 år :)) Jeg har gjort det..Slettede alle de mennesker der ikke ville mig noget godt, veninder, familie osv. og hvad havde jeg så tilbage, ingen.. For 4 år siden lærte jeg min kæreste at kende, han er alt... vi minder meget om hianden. Og vi har også lært et vennepar at kende(De er bare så søde de mennesker). Det råd jeg kan give dig, tænk ikke på om det er dig der er noget galt med..Det er det ikke, folk i dag er meget ego, og det er det der er problemet, at det er vi ikke dig og mig(altså ego... Oplev verden, dyrk noget sport, dygtiggør dig..smil til verden. Jeg håber du kan forstå dette brev, jeg er ikke så god til at skrive :((
desværre.
Gid solen vil skinne på dig :))
Øjne kan smile, munden kan le, men tåre i hjertet kan ingen se....
tilføjet af

Kommer lige igen

Har ligget med lidt feber og har måtte holde sengen, men i aften går det bedre. Nu kan jeg slet ikke huske hvad det var jeg ellers ville have skrevet. Men nu har du også fået så meget at tænke over allerede, så ingen grund til at skrive stolpe op og stolpe ned sådan lige foreløbig :0)
Hvordan går det dig ellers?
Jeg må tilbage til min opgave. Må lige have skrevet bare LIDT inden jeg går ind og sover igen.
Kh Mia
tilføjet af

Hej igen

jeg håber du har det godt. Jeg er blevet helt rask og er snart færdig med min opgave. Håber ikke det generer dig alt for meget at dit indlæg ligger som ét af de mest læste herinde ;0) ???
Jeg tænkte på, studerer du egentlig eller arbejder❓Var bare nysgerrig :0)
Vi skrives ved på et tidspunkt
tilføjet af

Hej Mia

Det kan måske godt være, at hun ikke bryder sig så meget om, at have sit indlæg på listen over et af de mest læste, hvis hun er så genert. Sødt af dig at skrive så meget til hende :)
tilføjet af

Hej MaiL

Det lyder godt at du er blevet rask igen. Og jow tak, det går ok her, jeg laver ikke noget i hverdagen for tiden da jeg er sygemeldt fra mit tidligere arbejde, som gav mig rygproblemer. Men jeg håber snart at finde på noget, det skal dog have min interesse, ikke være for belastende for min ryg og også samtidig et sted hvor folk kan acceptere at det kan tage tid for mig at blive en af dem og være åbne og snakke, er det til at forstå? Jeg kunne skrive mange ting om mig selv, men det er ret svært at så mange kan læse det, så det håber jeg er forstpende?! Jeg går til samtaler hos en psykolog en gang ugentligt, hvilket er godt men også hårdt arbejde!
Det kan godt genere mig lidt at mit indlæg ligger på listen over mest læste, men på den anden side er det varmende at få så meget respons på det jeg har skrevet, jeg får øjnene op for at der er mennesker derude der gerne vil hjælpe en, også selvom man er helt fremme. Det er simpelthen så dejligt at se og mærke.
Tears&Pain
tilføjet af

Hej Mia - tror du har ret

hvis det er en meget genert person, kan det godt være at hun ikke synes det er så rart at have sit indlæg over et af de mest læste. Det er lidt en skam, men hun vender nok tilbage når det er fjernet derfra. Det kan selvfølgelig også bare være at hun er på arbejde :0)
tilføjet af

Hej Tears and pain

ok så havde vi ret, det var ikke det fedeste for dig at have dit indlæg over de mest læste. Kan for så vidt godt forstå dig, men på den anden side er du jo helt anonym, der er INGEN der ved hvem du er - g det er jo meget dejlgit at vide. Det er lidt som en psykolog, man starter på scratch, ingen ved hvem man er, man får en ny chance og det er bare dejlgit at folk udefra gider læse og forstå. Det er en god chance for dig for at starte stille op :0) Hvis du kunne deltage lidt i de andre indlæg bit by bit, ville du helt sikkert også få noget ud af det, det er meget givende på flere områder :0)
Jeg vil også holde lidt øje med debatten herinde :0)
Ærgeligt det med rygskaden, hva´? Det er desværre ved at være så almindeligt nu. Jeg havde ofte også problemer med ryggen, men begyndte at gå i træningscenter og det har hjulpet gevaldigt på mig.
Nå, vi skrives ved :0)
tilføjet af

Hej T. and P

kom frit frem, nu ligger de indlæg ikke længere over mest læste og kommer heller ikke til det igen, sandsynligvis :0)
Vi håber du har det godt. Nu er det jo weekend, og så kan det være folk skriver herinde noget mere :0)
Kærlig hilsen Amalie
tilføjet af

Kære tears and pain

Hvad er dit rigtige navn eller vil du helst holde det for dig selv? Ingen sure eller forundrede miner hvis du helst vil holde det for dig selv, det kan jeg sagtens forstå :0)
Sidder og slider i det med en opgave. Har ret travlt eftersom jeg lå syg noget af tiden :-/ Var ret stresset her i weekenden.
Hvad har du lavet i weekenden?
Det kunne være hyggeligt hvis du var med i nogle af de andre debatter :0) Her er en debat der hedder "gæt en profil". Ment som lidt søndagshygge og den har trukket ret mange til herinde :-D
Nå, jeg håber vi ser mere til dig snart :0)
Kærlig hilsen MiaL
tilføjet af

Hola chica

Jeg er enig med de andre, kom ud til os andre og vær med i debatten, det er meget hyggeligt, tror godt du vil kunne lide det. Det kunne ihvertfald være hyggeligt at have dig med og som du siger så er det jo et godt sted at starte her. Du kan jo evt starte i det små og bare være med der hvor du nu føler dig mest på hjemmebane :0)
Kom nuuuu ;0)
tilføjet af

Hej

Det har været en hård weekend at komme igennem. Stort set helt for mig selv, da mine forældre har haft andet at se til. Jeg har tænkt meget, og kan godt se hvor må det lyde dumt at man i min alder er så afhængig af sine forældre. Det er slet ikke sjovt at have det sådan. Tværtimod. Jeg har sovet, set en masse film og været en lille smule ude i weekenden og så vågner man op til en hverdag som ligner alle andre, Ja det er surt og jeg ved jeg må gøre noget, men hvad? og hvordan?
Jeg er så glad for at se jeres svar herinde og for hver gang jeg læser dem bliver jeg mere og mere sikker på at der er en vej frem jeg syntes bare den er enorm svær at få øje på.
Jeg vil meget gerne holde mit navn for mig selv ihvertfald indtil videre.
Jeg syntes det er svært at blande sig i de andre debatter, nogen gange er jeg igang med at skrive et svar til en debat men så bliver jeg fyldt op af en usikkerhed og sletter det igen. Det er svært at føle sådan, men jeg håber stadig at vinde lidt selvsikkerhed en dag.
Tears&Pain
tilføjet af

Go for it girl

DU bestemmer om du kan og du vil så gerne, så selvfølgelig kan du. Du kan ikke se stien lige nu, for du er endnu ikke trådt rigtigt ind på den.
Du skal ikke presse dig selv meget, men lidt er en god ting. Og det er en rigtig fin ting at starte med at skrive nogle indlæg herinde. Du kan, som nævnt, nøjes med at kommentere et indlæg hvor du føler dig godt tilpas i - og du har jo gjort det før :0) Se bare denne debat, der har du svaret fint på de ting vi har skrevet.
Du vil glæde dig over hvert lille skridt fremad som du kan tage :0) Og som det æææældgamle ordsprog siger, Rom blev jo ikke bygget på én dag. Fundamentet skal være i orden, så tag det stille og roligt.
Lige nu er du meget afhængig af dine forældre, fordi du stadig vakler usikkert. De er din støttepæl, indtil du finder nye ting,folk du kan støtte dig lidt op af. Det kommer dog til at tage noget tid, men igen...hvad er dine valgmuligheder? Jeg kan godt lide den perspektivering. For dine valgmuligheder er reelt at blive i den ensomhed, usikkerhed du befinder dig i nu og hvor du overhovedet ikke har det godt, eller du kan vælge at slå i bordet og gøre krav på dit liv. Rigtig god idé hvis du besøger en psykolog som du siger. Det har jo hjulpet mange. Vigtigt er det også at du ikke bliver for utålmodig, selvom det må være svært :0) Glæd dig over hver gang du gør et nyt fremskridt :0) Det nye fremskridt kan lede dig hen til det næste....osv.
Hvis du mangler lidt selvtillid til det med at skrive et indlæg, så sæt noget frisk musik på f.eks. Noget musik der kan få dig til at føle dig godt tilpas. Det plejer at hjælpe.
Og PS - du skulle se hvor mange åndssvage kommentarer og indlæg der kan være herinde, så du har skam intet at frygte ;-D
Glæder mig til at se mere til dig, jeg ved du kan :0)
Knus fra Amalie
PS. Helt fint at du ikke kommer med dit navn, det er der så mange andre herinde der heller ikke gør
tilføjet af

Nu er du kommet med på

Carmens profilliste, så nu er du en af os, nu har vi taget dig til os, så et varmt velkommen herfra :0)
Synes også du skal deltage i "Gæt en profil" indlægget, det er meget hyggeligt. Der kan man ikke komme galt afsted :0)
Det ville være dejligt at se dig derinde ihvertfald, for vi hygger :0) Kom glad kom frisk :-D
Når du har været lidt herinde, kan det være du efterhånden får kendskab til andre der måske har det ligesom dig og som du så kunne tage lidt kontakt til. Men det kommer det kommer. Først skal vi have dig ordentligt integreret herinde. Ses vi herinde i morgen? Det tror jeg NOK vi gør ;-D
Kærlig hilsen Nieves
tilføjet af

Sejr til dig :0)

Du gjorde det sgu! SÅDAN! Det er fedt du deltager herinde, det er jeg rigtig glad for at se. Ja, det er vi i virkeligheden nok flere der er glade for at se :0)
Hvis du (som alle os andre) render ind i de der tåber der bare er her for at ødelægge, så lov mig at du ignorerer dem. Du skal ikke tage dig at det og du skal slet ikke tage det personligt. Men du har sikkert været vidne til et par stykker ;0)
Nå men som sagt, fedt at se dig igang herinde, vi vidste du kunne, dine indlæg strøler af vilje. Usikkerhed ja, men VILJE. Det er viljen der skal til at være din nye ven nu :0)
Vi skrives ved.
Kærlig hilsen Nieves
tilføjet af

Hej tears and pain

Har du haft det godt de sidste dage? Håber du har nogle planer for weekenden, ellers må du jo skrive herind og være sammen med os :0) Kommer nok ikke selv til at være særlig meget på, har en del hængepartier i weekenden, men fra på søndag allerede er jeg på igen.
Du får sikker tænkt en hel del i denne tid ?
Vi skrives ved
Kh Nieves
tilføjet af

Holy moly

Der er travlt lige for tiden. Ligger konstant i arbejde. Men sådan er januar jo formet.
Håber du har det godt. Der går nogen gange lidt tid inden jeg er herinde.
Har set du har deltaget i nogle indlæg herinde, det er sgu godt :0) Godt at se at du gør noget ved det :0)
Vi skrives ved, kærligste hilsner fra MiaL :0)
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.