1tilføjet af

Opgave om acne vulgaris

Jeg er ved at skrive en opgave om acne vulgaris og de forskellige behandlingsmetoder.
Jeg er interesseret i at vide, hvorfor man vælger de lægelige metoder, der kan fremkalde voldsomme bivirkninger fremfor almindelig hudpleje, der ikke er skadelig ...?
Hvilke metoder har du valgt, og har det hjulpet for dig??
På forhånd tak
tilføjet af

Svar til line

Kære Line!
Du spørger hvorfor man vælger en lægelig behandling af sin acne vulgaris, det har den simple årsag at det er en sygdom!
Nogle mennesker er disponeret for at udvikle en svær acne, dette er en kombination af en genetisk betinget overfølsomhed i talgkirtlerne der gør at disse stopper til sammen med en øget produktion af talg (hudfedt). Acne bakterien som er en del af hudens naturlige bakterieflora "fanges" i disse lukkede talgkirtler og når den omsætter talgen (som den lever af) udskilles affaldsprodukter som ødelægger poren og der opstår en betændelse i denne. Svære tilfælde af acne har altså ikke noget med hverken hygiejne, kost eller motion at gøre og kan derfor heller ikke afhjælpes af almindelig hudpleje eller lign.
Den eneste behandling der har vist sig rigtig effektiv er Roaccutan, da denne går ind og lukker ned for talgproduktionen, det vil sige tørrer huden ud, og dermed fjerner bakteriens "mad". Behandlinger med antibiotika og hormoner vil kun holde problemet nede i en periode, altså mens man tager disse medikamenter, og problemet blusser som regel op igen når man stopper med det.
Acne er altså en hudsygdom på lige fod med psoreasis og lign., og skal ses som sådan, ikke som en selvforskyldt konsekvens af dårlig livsstil eller hygiejne eller mangel på kosmetologiske behandlinger.
Håber det var svar nok..
mvh.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.