Opgiver fandme

Ja, kald mig bare en svækling, en taber hvad som helst.
Jeg orker simpelthen bare ikke at kæmpe mod systemmet mere.
Er havnet i en af de der "lommer" hvor jeg ikke er berettiget til nogen hjælp overhovedet.
I morgen er det den første... og hvad så!!
Kan ikke betale husleje, tlf, lys varme etc. fordi jeg er blevet r.. rendt.
Har kæmpet så længe nu, for at få det til at løbe rundt, har søgt råd her og der, søgt hjælp.. men intet hjælper..
Nu er jeg nået det punkt hvor hele systemet kan rende mig..Hvorfor skulle jeg kæmpe mere.. det er bare nederlag på nederlag..
PÅ et tidspunkt bliver man bare så træt og modløs og opgivende af at intet lykkedes.. så man resignere .. og det gør jeg nu.
Jeg orker ikke mere... for hvis skyld??
Min egen??
Der er sgu ikke mere tilbage at kæmpe for.
Sorry.. skulle lige af med vreden...

du har ret til en hjælp hvis du ikke kan betale husleje...hvorfor har du ikke ret til hjælp ?

Selvfølgelig kan du få hjælp jeg tror ikke der er nogen i Danmark der ikke kan få hjælp økonomisk, men det handler om at ville samarbejde med eks. en sagsbehandler = tale konstruktivt, ikke vise vrede/modstand.. i kommunikation.
jeg forstår du kan være træt af systemet/systemer, lige nu er du vred på det hele og det er jo ikke konstruktivt, men du kan få overlevelseshjælp det kan enhver det betyder du skal have en snak med sagsbehandler på en konstruktiv måde, tag en bisider med en der kender dig godt som støtter dig..
Du må have hjælp til at se lysere på fremtiden, og det handler om du vil samarbejde med systemet ellers så kommer du jo ingen vegne..
måske lyder jeg frelst, men jeg er selv klient i systemet... og jeg synes det er nogle gange svært også ydmygende at være et cpr. nr. i systemet, og at man skal tilpasse sig det sociale system rammer og regler. omvendt synes jeg jeg er heldig at der findes et socialt system som i Danmark når man tænker på andre kulture/lande hvor mennesker endda hjemløse børn ikke får hjælp..
Du kan evt. skrive til socialrådgiver "Hanne Reintoft, SØNDAG, Otto Mønsteds Gade 3 1505 Kbhv V" eller mail hanne.reintoft@søndag.dk ved ugebladet Søndag hun forstår ofte mennesker og kan hjælpe med at finde råd til mennesker der ikke helt hvad de skal gøre i sociale sager/situationer.
håber du finder en måde at komme videre på.

Tak! Det var da rart at vide at jeg ikke er den eneste i verden, der synes alt er noget lort. Synes hverdagen stinker. Og så er jeg lige blevet droppet af mit livs kærlighed, gennem flere år. Jeg er ikke sikker på at det jeg foretager mig i hverdagen gør mig lykkelig. Ved det ikke, synes bare alt stinker lige nu.... Overvejer at gøre noget drastisk. Tage til udlandet eller lignende og skabe mig nyt netværk osv. Men kan godt forstå alle dem der føler sig modløse... Det var nok bare det jeg ville sige.
T

Du er ikke den eneste, hvor mange vi er, er svært at sige.
Du må bare erkende at systemet ikke er til for dig, men for alle andre.
Jeg måtte flytte fra min lejlighed for 5 måneder siden. Inden jeg flyttede, var det eneste, jeg fik at vide: Kom igen, når står uden lejlighed.
For nogen af os er der bare ingen hjælp at hente i systemet.
Jeg har boet hos noget familie siden da, men skulle have været ude idag...men det er jeg bare ikke, for jeg mangler ligesom en vogn at transpotere mine ting væk i. Har et sted, hvor det kan stå.
Når du bevæger dig rundt, så kig efter gode steder, hvor du kan overnatte. Steder hvor man ikke bliver opdaget, for så bliver der sikkert bare ballade.
Glem alt om systemet du har kun dig selv.
Man kan godt vende systemet ryggen, og samtidig være en del af samfundet.

Havde jeg nu kun haft mig selv at tænke på, havde jeg sagtens kunne overnatte i lader osv. Men jeg har en datter at tage vare på også..
Syntes fandme det er så synd, at jeg ikke kan tage vare på hende mere.. Hun er jo helt uforskyldt i det her.
Jeg er bare kommet i klemme i systemmet.. og har opgivet.
Kæmp for din datter, vil Mange nok sige.. Men jeg har ikke flere resourser at trække på.. Jeg tuder konstant nu, har ikke råd til medicin mere..
Det hele er bare så Sort nu..
Hun ville få det bedre uden mig.. det er jeg sikker på nu

du stadig har råd til internet?

en man bare skal overse!!!
Har sgu da ikk noget med sagen at gøre..
Sagde jeg ikke det var fra i morgen, det hele væltede...
Men du fatter jo ikke noget... Har dit på dit tørre.
Kan du ikke rumme andres ulykke, så lad være med at blande dig!!
Du sårer mere end du gavner... Men måske også det du ville

Føler sandelig med dig - er formentlig oz snart en af den, der efter næsten to års kamp med at komme ovenpå igen efter en alvorlig trafikulykke, ender uden at ku få nogen som helst hjælp fra systemet.
Jeg har kæmpet som en vanvittig for at ku beholde jobbet på bekostning af både helbred og familie, og det eneste min kommune har gjort er at udbetale sygedagpenge til min arbejdsgiverkommune, og så har jeg ellers ku sejle i min egen sø.
Da jeg ik længere er i stand til at arbejde fuldtids, valgte jeg at gå ned i tid for egen regning, for der var ingen hjælp at hente nogen steder.
Det timetal jeg troede jeg var i stand til at klare, viste sig desværre at være for hårdt, og jeg gik ned med flaget. Situationen er nu den, at jeg bliver tvunget op i timetal over meget kort tid på trods af læger og behandlers råd om det modsatte.
Min kommune tilbyder stadig ikke nogen form for hjælp overhovedet, men mener de har gjort rigeligt!!!!! Som om de overhovedet har gjort det mindste.
Ved jeg næppe kan klare den yderlige belastning en øget arbejdsmængde vil gi, så det ender desværre nok med at jeg mister jobbet:-(
Da jeg er delvist sygemeldt, kan jeg ik få understøttelse, og da jeg ydermere er gift har min mand forsøgerpligt, og jeg vil derfor ik være berettiget til kontanthjælp ...... resultatet kan derfor blive, at vi må gå fra hus og hjem, alt sammen pga en trafikulykke som jeg overhovedet ikke havde nogen skyld i!
Jeg har nu fundet en god socailrådgiver fra min fagforening, der har overtaget al kontakten med min hjemkommune, og jeg har sat en advokat til at styre min forsikringssag. På den måde har jeg fået luft og "lidt" fri fra alle de fustrationer, jeg hele fik af at kæmpe alene mod overmagten!
Desuden findes der div. foreninger (for mit vedkommende PTU, Whiplashforeningen m.fl.) der oz yder rådgivning af en socialrådgiver måske ku du prøve at søge hjælp sådanne steder? Imens du f.eks. venter på svar fra Hanne Reintoft.
Held og lykke med det hele, håber du kommer hele igennem, men husk, at det er vigtigt, at du er tro mod dig selv, sætter grænser for hvad du vil finde dig i og søger støtte og opbakning fra familie og venner.
Mvh. Vip

Din datter vil ALDRIG være bedre tjent uden sin mor! Tro mig, en mor er den BEDSTE i verden, ik de materiale ting!
Men du må da ha større chance for hjælp når du samtidig har forsørgerpligten overfor et mindreårigt barn. Hvorfor får du ik det?

prøv lige at kigge her forbi....http://www.denfriesocialraadgivning.dk/

Tak for det link.. Jeg prøver at kontakte det i morgen telefonisk.. Der må være råd og vejledning at hente det.
Superduper du lige smed det her i indlægget.
Takker takker takker.. måske lidt håb forude nu.

Håber det bedste for dig og dine... Jeg hører meget gerne, hvad der videre sker for dig

Har lige snakket med kommunen, og med det link du henviste mig til.
Kommunen vil IKKE gå ind og hjælpe økonomisk, da de siger at jeg skal køre en sag mod min arbejdsgiver fordi jeg ikke har fået sygedp. i 8 uger fra dem.
Arbejdsgiver fastholder at jeg skulle have sygemeldt mig skriftligt, men samtidig fik jeg ingen information om det da jeg sygemeldte mig.
Og de sendte mig heller ingen dp200 jeg skulle gå videre med til kommunen.. jeg aner intet om det system.. før nu bagefter...
Derfor siger kommunen, at det er en sag mellem arb.giver og mig, og ikke har noget med dem at gøre!!
Imens sagen så bliver anlagt... tjaeee, prøvede at forklare at min udlejer ski nok var temmelig ligeglad med om jeg kørte en sag nu.. Han ville stadig have sin husleje her til den første... og banken siger nej, fordi jeg er reg. i RKI pga tvangsaktion af vores hus dengang vi var gift.
KOmmunen nægter at hjælpe...
Okay.. Så lander jeg på gaden med et barn, og skal ud og stjæle for at få mad til os begge.
Jojo... Det er et herligt land vi lever i...
Alle kan få hjælp, alle er berettiget til hjælp......siges der..
Bare IKKE i mit tilfælde...
Så sådan gik det!!..
Er der noget at sige til at man mister modet?????