Oprop: Reboot af forhold?

Hej
Jeg ved snart ikke, hvor jeg skal starte....
Jo, jeg vågnede her kl 5 i morges og følte at jeg vågnede op til virkeligheden efter mange års dvale. Sagen: jeg og min kæreste har stort set ikke sex, selvom jeg synes jeg lægger op til det på alle mulige forskellige måder. Der går typisk 1 måned mellem vi har sex.
De første par måneder af vores forhold gik det strygende på den front. Men nu er der pludselige gået 7 år. Det er som om min kæreste har "opdraget mig" og jeg er måske lidt kuet. Eller det har jeg måske i virkeligheden altid været. Har kun 1 års seksuel erfaring før jeg mødte min kæreste. Men det er som om, at når jeg lægger op til sex, så bliver jeg mødt med mange forskellige afvisninger. Her bør jeg nok nævne, at min kæreste lider af en psykisk sygdom, men får dog medicin. Dvs. min kæreste virker normal og intelligent, men har mange komplekser med sine følelser, også selvom jeg bakker op og trøster.
Tænkte på, om det har været 7 spildte år. Det er jo ikke fordi jeg ikke har haft en sextrang før jeg mødte min kæreste, tværtimod har jeg nok haft en del større sextrang end gennemsnittet. Jeg er bare blevet mødt med afvisninger rigtig mange gange. Og er ikke fordi jeg ikke har haft udseendet med mig, jeg har bare båret mig klodset ad.
Har så overvejet mit forhold. Om vi skulle gå fra hinanden. Men tænker så, at min kæreste vil være meget alene uden mig. Jeg tænker også, det er dumt, da jeg har mange følelser for min kæreste. Faktisk har jeg aldrig knyttet mig så tæt til et andet menneske før.
Kan man på en eller anden måde reboote et forhold, så man får sexlivet tilbage?

Engang en klog person,som sagde for lidt og formeget forderver alt,jeg tror at i skal prøve at sætte jer sammen,og give jer god tid,og så stille og roligt,fortælle hinanden hvad i hver i sær,føler i jeres forhold,helt uden at anklage,eller bebrejte hinanden de følelser i hver forsig har,men svedsken på disken,og få lukket op for godtteposen,og husk at man altid er to i et forhold,og at det ikke gør noget at man laver plads til forskællig hedder,begge veje,jo mere ro der kommer over tingene,jo bedre bliver det hele.
Det var så mit råd til jer,held og lykke fremover.

men håber jeg ikke du er???🙂 Min kæreste giver ikke udtryk for, at det er noget problem, selvom jeg godt ved, det nager ham. Jeg tænker, hvad jeg har gjort, for at få lov at beholde ham. Jeg tænker, at jeg må have en virkelig dejlig personlighed, siden han gider.
Jeg håber på et reboot for vores begges skyld - medicinen tager dog AL lyst til sex væk -men mine ambitioner er da at komme af medicinen...
Jeg ved ikke, hvad du skal gøre - siger bare, jeg kender din kærestes og din situation. Og jeg ville godt nok være ked af det, hvis min kæreste gik fra mig pga det [:*(]

At du ikke er et dårligt menneske, bare fordi du har disse tanker. I mit tidligere forhold fik jeg "busted" myten om at mænd har højere seksuel appetit end kvinder, for jeg følte mig afvist gang på gang og det GØR altså noget ved eens selvtillid. Ok, nok om det - det skal i snakke om, måske skal hun være den, der tager intiativ - det findes der voldsomt mange råd om, som du sikkert kan få fra bedre kvalificerede mennesker end jeg.
En anden ting du er nødt til at huske er... Du er ikke ansvarlig for hendes lykke, det er HUN. Ligesom du er ansvarlig for DIN lykke. Vi kan kun være helstøbte i os selv, men vi kan selvfølgelig godt støtte op om hinanden. Jeg kan ikke sige dig hvad du skal gøre, men jeg tror at i måske kunne få nogle gode snakke. Hvis du finder det svært at tale med hende om det, så skriv det ned til hende.
Held og lykke fremover