Kære alle!
Jeg håber inderligt at kunne få nogle råd [:|]
Men tror mest af alt at jeg bare har brug for at komme ud med det!
I min familie har vi en masse problemer! Og jeg føler at lige så snart det ene problem er kommet i baggrunden, kommer der et nyt og river mig op indvendig! [:*(] Jeg har en pragtfuld kæreste som hele tiden er der for mig, og jeg mener heele tiden! Nu synes jeg bare at være nået dertil hvor jeg ikke føler at jeg kan tage på hans energi mere, min lillesøster har nu, kort efter min mors indlæggelse, og min storebrors depression, fået psykiske problemer, (Dette er bare inden for en måned) De ting min lille søster døjer med, kan jeg godt genkende lidt, og når jeg selv husker på hvordan det var, gør det så pokkers ondt at vide hvor dårligt hun egentlig har det!
Anyway... Som sagt har jeg en rigtig dejlig kæreste vi har været sammen i over 4 år og har det godt sammen... Men er der ikke grænser for hvor meget jeg kan trække ham med ned i sølet?? Omvendt har jeg det også dårligt over hvis jeg fortier hvordan jeg har det[:|]
Please hjælp mig!
Kh Kæresten med en del i bagagen...
tilføjet af Kæresten
Glemte at sige...
Det skal lige siges, at spørger jeg mig kæreste, ville han aldrig sige at jeg belaster ham... Men tænker bare at det næsten er uundgåeligt med alle de problemer jeg føler har hængende over hovedet... [:|]
tilføjet af kæreste til kæreste
Kan være han er ligesom mig
Det kommer jo meget an på, hvordan din kæreste er anlagt, hvis han har haft en god stabil opvækst, kan det godt have givet ham tilstrækkelig rygstød til at kunne klare næsten hvadsomhelst.
Jeg selv har haft en noget nær perfekt barndom i en kernefamilie, mens min kæreste er vokset op i skilsmissefamilie, hendes far har brændt deres hus ned til grunden, broderen er kriminel og hun har stadig kontakt med sine barndomsveninder, alle kommer de fra en lille by, hvor der ikke synes at være andet end problemer for venindekredsen, ja der er stort set ingen af dem, som har store problemer tæt inde på livet; den ene af min kærestes veninders mor er død af kræft og hun har selv fået livmoderhalskræft og fjernet livmoderen, den anden har en far, som er død af druk, den tredie veninde har en voldelig kæreste, den fjerde veninde har en dødssyg søster, osv. osv. Og så er der min egen kærestes (store skilsmisse-)familie, hvor min svigermor har fået kræft i øjet, hendes stedmor har brok og ofte lungebetændelse pga. storrygning og resten af familien hører man ikke andet end dårligdomme om.
Men ved du hvad? Min kæreste er FANTASTISK! Også selvom alle hendes omgivelser kan påvirke hendes gode humør. Derfor - og fordi jeg selv har en kærlig, sund familie og omgangskreds, hvor der ingen problemer med sygdomme osv. er tilstede, ja så har jeg da selvfølgelig overskud til at snakke med hende, og trøste hende, når det er nødvendigt. Ikke mindst, fordi jeg ved det giver trefold igen nogle gange [l]
tilføjet af Philluf
Tænk på dig selv!
Kære du!
Det er dejligt at du har så skøn en kæreste, der hjælper dig med at tackle alle de svære situationer du desværre udsættes for i øjeblikket.
Men husk lige på, at det ikke er noget du selv har valgt - du har jo ingen skyld i, hvad din familie desværre går igennem i øjeblikket! Dermed er du altså lidt et offer i denne sammenhæng - så hold op med at bekymre dig om, hvorvidt du overbelaster ham eller ej. Han elsker dig og vil dig alt det bedste - derfor, og KUN derfor, bakker han dig op. Når i nu har været kærester så længe tvivler jeg slet ikke på, at han siger til når det bliver for meget!
Det vil det selvfølgelig på et tidspunkt, men så skal der jo heller ikke mere til end at han går ud med vennerne, besøger hans egen familie eller gør noget af det han rigtig godt kan lide - alene! Så får han ladet batterierne op igen og har så igen overskud til at være din dejlige kæreste igen. Stol på, at han kender sig selv godt nok til at vide når han har brug for en lille pause til sig selv!
Og så vil jeg anbefale, at du bruger ham som sidste buffer.. Dvs., at du i løbet af dagen snakker med veninder, familien og evt. en psykolog - så får du afløb for noget af det! Så vil du måske heller ikke føle at du OVERbelaster ham mere, men blot snakker med ham om de ting du har brug for at tale med netop ham om - ikke alt det, som kunne overføres til andre.
Held og lykke med det hele! Det gør mig virkelig ondt, at du er ked af det i øjeblikket. Jeg håber at det hele går i orden for dig, din kæreste og din familie!
De bedste hilsner
Philluf