Overleve

Min mand gennem mere end 25 år brød sammen en aften for en uge siden, og det viste sig, at han havde haft en affære gennem mere end 4 år. Jeg er så fortvivlet, og kan ikke se mig ud af det.Han tigger og beder mig blive, garanterer. han elsker mig, men jeg kan se af korrespondance med hans affære, at han gav hende som undskyldning for ike at gå, at han søgte tilbage til trygheden, selvom han havde lovet hende en fælles fremtid, og bedt hende forblive i forholdet derfor. Han skriver hvor højt han elsker hende, og ikke kan leve uden hende, det gør så ondt at læse. Sådan har han aldrig skrevet eller sagt til mig.
Jeg kan ikke føle vrede mod hende, for han har virkelig lagt massivt pres på hende, både for at indlede et forhold, hvilket han gjorde det første år uden at få noget ud af det, og for at fastholde hende i det i 3 år på at være færdig med mig. Han har været dybt illoyal, optaget billeder fra vores soveværelse, hvor han spiller den af for hende, bagtalt mig, fortalt hvad vi gjorde i sengen, og helt sikkert elsket hende, han havde affæren med. I noget af korrespondance sidder han og græder, hvis hun fosøger at forlader ham, siger han er afklaret, og ikke vil fortryde det. Hver eneste gang, vi har været på ferie, har han skrevet til hende, mens vi var afsted. Jeg havde mistanken, og ringede ham op en nat, han var på hotel med sit arbejde. Han påstod han ikke havde ringet, fordi han sov, og jeg græd. Det viser sig, at hun var der sammen med ham, og at de havde sex også efter jeg ringede.
Nu truer han med selvmord, hvis jeg går, men jeg tror ikke, han elsker mig, hvorfor har han så gjort sådan, og sagt sådan? Han har også truet affæren med selvmord, hvis hun fortalte mig det, hvad hun ikke har gjort. Vi kender ikke hinanden. Hun er også ødelagt, og ville sikkertkunne fortælle endnu mere, end jeg ved. Men hende truer han med at hun bare vil ødelægge det, han er ved at redde.
Jeg har det så svært, og kan slet ikke se min vej ud af det inden for ægteskabet. Kan man tilgive sådan noget, jeg er ikke sikker på det, hvad med jer?

Lidt som om du havde styr på dit liv, hvis du nu var helt klart over hvad det er du vil med dit liv, Ikke med bagtanker om et langt og lykkeligt liv.
Hvad er det så du vil med dit liv, fordi det er det eneste jeg kan læse i dit indlæg, du ligger de hele ud såsom det er ham og ham og ham.
Men hvordan er det nu du er, og ved han godt hvad du vil, og hvis du nu kunne fortsætte livet ifælleskab, hvordan forstiller du dig livet.
Kære ven, ingen kan blive klogt på andre, men alle kan blive klogt på dig.
Use that knowledge. 🙂
Klaus

Jeg kan godt forstå hvis du har det svært - hvis du er bund ulykkelig og ikke aner hvad du skal gøre. Det må være forfærdeligt at opdage sådan et svigt fra sin ægtefælle.
Du spørger om man kan tilgive sådan noget... Jeg ville ikke kunne. Jeg synes dine mand har opført sig uanstændigt - både overfor dig og elskerinden. Jeg ville ikke kunne tilgive sådan et svigt - og jeg ville aldrig kunne genfinde tilliden til ham.
Men det betyder jo ikke, at du har det på samme måde...
Jeg synes du skal tænke på dig selv. Du skal finde ud af hvad DU gerne vil. Vil du gerne bliver i ægteskabet? Kan du blive i ægteskabet - med tanke på hvad der er sket?
Du skal tage ansvar for dit eget liv, og ikke tage beslutninger ud fra dine mands ønsker, eller på grund af hans trusler om selvmord. Din mand vælger selv, hvordan han vil leve - eller ikke leve. Det er ikke dit ansvar.
Hvis du er i tvivl vil det måske være en ide at bo hver for sig i en periode? Så du kan få ryddet op i dine tanker og følelser. Hvis din mand virkelig vil dig, må han også være indstillet på at give dig al den plads du har brug for.
Når det så er sagt, lyder det for mig som om din mand har store problemer. Jeg opfatter ikke en mand der kan være utro i så mange år, opføre sig som han har gjort overfor dig og elskerinden - og som truer jer begge med selvmord, hvis I forlader ham - som en velfungerende mand i balance. Han udnytter jer jo på det groveste. Du må ikke se hans problemer som en undskyldning for hans problemer - det er ikke dit ansvar. Han er en voksen mand og uanset hvad han måtte have af problemer, er det kun ham der kan løse dem. Hvis han vil.
Jeg håber du finder styrke nok til at forlade din mand, så du kan leve DIT liv og ikke et liv hvor du bliver manipuleret, løjet for, udnyttet og truet.
De varmeste hilsner
Louise

Du skal tænke dig rigtit godt og grundigt om.
Hvis han vil tage sit eget liv, så er det hans valg.
Det er for at tvinge dig til at blive,han truer kun.
Vil du fortsætte på de præmisser?
Du skal nok komme hel ud på den anden side.
Først skal du gøre op med dig selv, hvad DU vil.
Skide være med ham, det er dig det gælder.
Om du kan tilgive ham ved kun du, jeg var over alle bjerge.
Ikke om jeg ville ses med sådan en fætter i nærheden.
De ægteskaber der overlever sådan en tur, skal den utro være oprigtig ked af den fejl de har begået.
Det får jeg ikke indtryk af din mand er.
Han er da ærlig talt skide ynkelig, Hvad vil du egentlig med ham?
Han køre med klatten i 4 år, og så bliver han en ynkelig pivskid, når han skal stå til ansvar.
Du skal tænke dig grundigt om.
Vil du spilde resten af dit liv på sådan en utroværdig fætter?
Jeg håber for det bedste for dig.🙂

-for jeres svar. Ja, jeg skal tænke mig om, men det er sært at overskue efter mere end 30 års samliv, at skulle undvære ham. Jeg har jo elsket min mand, og gør det sikkert endnu. Har aldrig haft grund til at mistænke ham for noget, og er sikker på, han ikek før har været utro.
Jeg er så vred, såret og jeg er bange for, at den følelse vokser sig større som tiden går. Det er svært at finde tilgivelse, også selvomhan oprigtigt mener, han vil blive i ægteskabet. Jeg vil altid tvivle på motiverne, fordi han gentagne gange har skrevet til elskerinden, at han kun blev af tryghed og fordi han ikke magtede andet. Om han er ked af fejlen, tja, det siger han til mig, men skriver til elskerinden, at det er det smukkeste han har oplevet, og den største kærlighed nogensinde. Det vil altid ligge i mit baghoved, og jeg vil ikke stole på ham.
Nej I har ret i meget af det, I skriver, også om selvmord. Jeg ved elskerinden ville have kontaktet mig, fordi han var ved at køre hende ned, men at han truede hende med selvmord, hvis hun gjorde det. Ja, han har svigtet der også, for jeg kan se af korrespondancen, at han tigger hende om at blive i samtlige år, fordi han vil skilles, og beder hende om ikke at forlade sig, da hun er hans et og alt. Skriver ting om mig, også dybt private, jeg føler mig så bedraget på alle fronter.
Tak skal i have. Jeg skal nu til at finde ud af, hvem jeg er og hvadjeg vil, og hvor er det dejligt med opbakning fra jer.
Mvh
Ulykkelig

Jeg har aldrig kendt magen.
Som mand, må jeg sige, at han lyder som en lille 15-årige dreng som ikke kan stå til ansvar for noget som helst. Og hvor er han klam, optage sig selv mens han❓Han må til at tage sig sammen den nar.
Forlad den idiot, og så lad ham dog gøre selvmord (Det gør han ikke), det er tomme trusler, men når han har gjort det igennem HELE 4 år gør det bare endnu værre. Hold kæft en idiot man, jeg kan slet ikke komme over det.
Hvis du ikke forlader ham, så gør han det bare igen. Garanteret. Han kan sikkert godt holde sig på måtten i nogle måneder, men derefter... Du vil blive knust igen.
FORLAD HAM!

Med venlig hilsen Peter

Jeg kan selvfølgelig ikke svare dig om man kan tilgive sådan en mand. Jeg ville ikke kunne det, hverken som kone eller elskerinde! Jo måske tilgive fordi han er en stakkel, men herefter ville mit evt. begær og attrå og kærlighed til ham som MAND fordufte. Og det hele ville ende i medlidenhed. Det er ikke en sund form for kærlighed mellem mand og kvinde i længden vel?
Tilbage står jo drengemand, der har gjort sit ægteskab til sin BASE, hvor han er tryg og i sikker favn hos moar. Og herfra kan han gå ud og erobre en KVINDE, som han uden forbehold har overøst med sin kærlighed. Vil du kunne LEVE med sådan en mand, der har reduceret dig til en mor - for ham? Jeg tror det ville blive ren overlevelse, hvis det var mig der skulle fortsætte med sådan en svagpisser af en mand. Ja undskyld sproget, men han er jo sølle og ikke mindst hans spillen på jer begges kvindelige omsorg for ham, når han truer med selvmord. Puh ha hvor jeg håber for dig ast du får viklet dig ud af det ægteskab og uden alvorlige mèn.😖
Din mand har taget en kvinde til sig og gjort hende afhængig af ham via den kærlighed, som han har overøst hende med. Men drengemanden kan ikke klare sig uden jer BEGGE - derfor truer han jer begge med selvmord og spiller jer ud mod hinanden. Hans elskerinde kan sikkert ikke give ham den sikkerhed og tryghed, som han er forvent med fra dig. For i forelskelsen er der jo altid en usikkerhed, idet man er overfølsom overfor den anden - om han/hun nu også vil en rigtigt og permanent også mht. det husmoderlige 😮
Altså om elskerinden kan matsche den tryghed manden er forvent med.
Du skal ikke give ham den tryghed længere - det er mit allerførste råd. Lad dig ikke narre til at spille mor for ham længere - heller ikke selvom han bryder sammen og truer med selvtægt. Men for din egen skyld skal du nok gøre dette i et roligt tempo. Dvs. blive sammen med ham nogen tid endnu - da du jo har fået et chock formoder jeg og derfor må det lange ægteskab I to har sammen jo også "afmonteres" (hvis det bliver det du vil) i takt med du - og an - udvikler jer og finder frem til at kunne leve uden hinanden eller hvis det er det du helst vil - sammen. Det kan jo kun være din prsonlige afgørelse. Måske elsker du ham heller ikke som MAND længere, men mere som din ulykkelige dreng du må tage dig af - og nu skal forhindre tar sit liv.
Pas på dig selv og KUN dig selv nu, og det mener jeg virkelig. Sliip taget mht. den morrolle din mand nu godt vil holde dig fast i. SLIP HAM!
Søsterlig hilsen
Pus [f]

forstil dig at din datter/søn kommer hjem og fortæller dig, at din situation er overgået hende/ham!! forestil dig så, hvad du ville råde hende/ham til?
....og så brug dit eget råd!!!!
det gør jeg altid, og det gør altså tingene nemmere at overskue, når man er i tvivl [:*(]
føler virkelig med dig[f] håber alt det bedste for dig[s]

Det dumme svin er ikke en eneste af dine tåre værd, han er et pjok, et skvat, et narhovedet, en klaphat, en hængerøv, et hundehovedet, hvis du har de optagelser, så brug dem imod ham, pluk fjolset for alt hvad han troede han havde, og tag ham aldrig tilbage.
Nu er det jo lørdag!, men så på mandag morgen, der fiser du lige ned til en rigtig god advokat, en der har forstand på skilsmisser, og får fjolset fjernet fra dit liv, ud med ham, og det kan kun gå for langsomt, jeg tror jeg har en adresse på en rigtig ondskabsfuld og løjnagtig satan af en rigtig smatso af en kælling der uheldigvis er advokat, det er sådanne en du skal bruge, hun kan både lyve i retten og komme med falske beskyldninger, men din "mand" fortjener kun det værste.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Tak for din opbakning, nej, han er nok ikke det værd, men mere end 30-års samliv er længe, og det er en stor omgang pludsligt at skulle tage stilling til. Under alle omstændigheder er det her en ændring af mit liv, jeg slet ikke var forberedt på, og der er så mange aspekter. Min hjerne kører hele tiden. Alt det min mand og jeg har foretaget os de sidste 4-5 år, ser jeg pludselig i et andet lys, for der har han jo haft en på sidelinjen, som det var meningen, han ville bruge sit liv sammen med. Det gør ondt, børns konfirmation, rejser, ja det hele.
Mvh
Ulykkelig

og de valg du tager skal du tage for din egen skyld.
Jeg føler med dig af hele mit hjerte, for det du her er udsat for er utilgiveligt fra din mands side i min verden.
Dette skriver jeg, selvom jeg har stået på den anden side af bordet, og været den manden skrev de samme ting til, som din mand skrev til sin kvinde ved siden af. jeg betvivler ikke han elskede mig, men jeg betvivlede heller ikke, jeg ikke ville kunne leve med en mand, som sådan gjorde sin kone bevist ondt, og ikke tager en konsekvens af sine handlinger. Jeg tænkte altid, hvad skulle gøre han en eller anden dag ikke behandlede mig på samme måde som med sin kone. Nej det ved jeg med mig selv ,jeg ikke ville kunne, for jeg ville altid tvivle på hans oprigtighed, fordi jeg har set hvordan han har behandlet en han trods alt på et tidspunkt elskede så højt at han ville giftes med hende, hvordan kan hun blive så lidt værd på så kort tid. Jeg kan nemlig sagtens forstå det med at blive forelsket og endda desværre nå derhen hvor man elsker, så meget at det er ubeskriveligt og det gør ondt, fordi det må man jo ikke fordi man har mand og børn, som man holder helt vildt meget af, men denne følelse kan man bare ikke gøre noget ved, selvom man gerne ville. Nogen siger at det kan man da styre, ja måske nogen kan, men jeg kunne ikke denne ene gang hvor jeg var utro i flere år med den samme mand.
Jeg tror du har ret i han ikke elsker dig på den måde du ønsker, men jeg tror han holder sig så meget af dig, at han i misforstået hensyn bliver hos dig, fordi man ikke bare sletter 25 år, man går ikke bare for noget som trods alt har være så godt, men nu er man på vej videre i livet. For mig af se skal du passe på dig selv, at din mand efter 3 års utroskab på den måde truer sig ind i sit ægteskab med truslen af selvmord er for mig at synke for dybt, han viste jo godt han ville risikere at miste noget værdifuldt, når han vælger bevist at være utro.
Jeg ville aldrig tilgive det, men jeg er også meget kontant på dette område, selvom jeg selv har været utro, men jeg skal også leve med den viden at jeg har været utro og den viden at min mand ved det. Jeg skal også leve med den viden, at jeg overgav mig til et andet menneske, som jeg valgte at få lov at fylde for meget i mit liv alt for længe, han ligge jo dybt inde i min krop for resten af livet.
For mig er det indlysene, at jeg ikke kan opretholde ærlighed og ægteheden i mit ægteskab, når jeg har gået og været uærlig. Istedet for burde jeg havde sagt til min mand jeg var dybt forelsket i en anden, hvad gør vi, for det er her jeg vil være resten mit liv sammen med dig, fordi det giver mig værdi. Jeg valgte faktisk begge dele til i mit liv, en der får mig til at føle tryghed og en der der fik mig til at føle kærlighed og elsket. Det næste er, at uærlighed avler uærlighed, og hvornår stopper den og stopper den nogensinde. Bliver du i dit ægteskab er det fordi du vælger at tilgive med dit hjerte og ikke fordi du vælger at tilgive med hovedet. Du skal vælge at blive, hvis du elsker din mand på den måde en mand og en kvinde fortjener at blive elsket, så skal du kæmpe og hvis du selvfølgelig kan tilgive ellers vil jeg sige for din skyld, kom videre i livet. Lige meget hvilket valg du tager oplever jeg at folk er i tvivl om det var det rigtige de gjorde, men husk altid på at det valg du tager nu skal du stå inde for, men omvendt kan du også altid vælge om. Det har du din gode ret til, du er jo kun et menneske. Om det valg du så tager nu er muligt at få tilbage senere i livet er aldrig til at sige, men gør hvad du har det bedst med. Føl efter inde i dig selv det kan vi andre ikke gøre for dig. Du kender dine værdier før du opdagede din mands utroskab og du kender dine værdier her efter. Du ernødt til at lytte efter dem for at kunne overleve som menneske.
Pas på dig selv for det er der ingen andre der kan gøre for dig. Held og lykke med livet.

men jeg synes også du skal skynde dig ud af det ægteskab. Han er jo ikke den mand du forelskede dig i. Måske har han haft andre ved siden af som du bare ikke har opdaget.
Han viser også nogle "mindre pæne" sider af sig selv, som jeg ikke tror bliver nemt for dig at leve med.
Det bliver en svær tid for dig, men jeg synes det virker til at du er en stærk person🙂
Ønsker dig det bedste[l]

en medfødt evne til at opføre sig som en elefant i en glasbutik??

hvor har du alle de ubehagelige detaljer fra...
har din mand fortalt dig dem og vist dig film etc. Jeg forstår det faktisk ikke helt?
Og han truer med selvmord?
Han skal have hjælp - det her er ikke blot en forelsket utro mand, det her er en mand der er uligevægtig. Sørg for at han får hjælp - og at du også finder en du kan få hjælp fra.
Det bedste fra Venus

Jeg har det hele fra hans mails, som jeg tvang ham til at vise mig, og derfor har jeg læst det hele. Jeg er desværre ikke i tvivl om, at han elsker sin flamme, og kan se, at han over flere år tigger hende om ikke at forlade sig, skriver ting, han aldrig nogensinde har hverken sagt eller skrevet til mig.
Han benægter heller ikke, at have elsket hende, men siger, han ikke kunne forlade mig. Derfor er jeg bange for, at han, som han faktisk skrivr til elskerinden, bliver fordi det er hans tryghed.
Ja, han truer med selvmord, hvis ikke vi får bragt orden i vores ægteskab, han er bange, siger han.

Jeg er har bare så svært ved at se, hvordan vi skal komme videre sammen, og jeg tror også hans samvittighed over for elskerinden vil ændre hans liv for altid. Tænk at have holdt et andet menneske fastlåst på en løgn om en fremtid i 3 år! Hun gik alvorligt ned, og min mand skal nu bygge sit ægteskab med mig på at have røvendt et andet menneske så groft, også med store konsekvenser for hende. Hun ville faktisk slet ikke indlede forholdet, men han tiggede i et år, og lovede så at hans ægteskab var så inderligt færdigt, og at han var afklaret!
Jeg ved ikke, om du kan følge mig, men jeg føler mit ægteskab med min mand altid vil være beskidt, og at jeg aldrig vil kunne tro på ham.

- på mig virker det ved første øjekast somom det hverken er en kone eller en elskerinde han har brug for, men en psykiater.
Jeg forstår måske bedre end nogen, hvad du føler. Jeg har også læst min mands elskovsbreve til ekselskerinden. Ord jeg aldrig fik, men som virkede voldsomt for mig at læse, selvom det efterfølgende er gået for mig, at de aldrig var ærligt ment, men en illusion, som han åbenbart havde brug for at have. (Hun var så venlig og informativ at sende dem til mig ganske uopfordret, som et forsøg på at ødelægge vores forhold).
Der er så en del forskelle på din og min historie, som måske sætter min ægtefælle i et noget bedre lys end din; - men måske skyldes det at din mand virkelig er meget langt ude og at hele - den utrolig langstrakte affære - simpelthen er et gennemført falskneri fra hans side, som han måske har været nødt til at gennemføre for at overleve og lægge afstand til hans problemer. -
Nu siger han, at han vil bevare ægteskabet, - til hende sagde han at I var færdige og han var afklaret. ?!?!?!. Du ved ikke hvad du skal tro på, men det vigtigste for dig er ikke at forstå ham og hans mere eller mindre sindssyge handlinger, men at forstå dig selv og at leve efter dine værdier. Men prøv at skille ad, hvad der er såret forfængelighed og hvad der er sand kærlighed fra din side. Elsker du ham, giver du ham naturligvis en chance for at vise at han vil JER. Tvivler du, så går du. HEllere i dag end i morgen.

til trådstarteren, for du har virkelig evnet at se og forstå hvad der foregår i mange sider af utroskab. Jeg blev også glad på egne vegne fordi jeg læser en accept af mine handlinger efter utroskab i det du skriver. Det er så vigtigt og dejligt at blive bekræftet i beslutninger, som er taget på noget nær et fifty-fifty grundlag🙂

Du læser accept i en elskerindes indlæg,og?
Det er da så skide lige meget hvad elskerinden mener om noget.

Ja, det skal han, og det er derfor jeg frygter, at han ikke vil igennem en skilsmisse, mere end at det er fordi han elsker mig!
Når jeg ser tilbage de sidste 4-5 år, har han ikke været uligevægtig, tværtimod har han i perioder været rigtig glad. Han har haft problemer med at være sammen med mig seksuelt, og det skriver han faktisk også til sin elskerinde, at han kun fungerer sammen med hende.
Det er klart at han er uligevægtig nu, men jeg er ikke sikker på, at jeg har kræfterne til at støtte ham. Jeg er selv uligevægtig og har fået forvandlet mit liv på et sekund. Jeg kan ikke love ham, at jeg ikke vil skilles, jeg kan mærke på mine egne følelser, at det her er noget, jeg vil få meget svært ved at tilgive ham. Jeg kan heller ikke overbevise mig selv om, at han virkelig elsker mig, hvad han gennem flere år skriver rent ud til sin elskerinde. Nej, jeg hælder mest selv til, at modet har svigtet ham og trygheden har vundet, mere end at følelserne for elskerinden er væk. Jeg frygter mine følelser på sigt, og at jeg mister min kærlighed til ham, fordi jeg tror, det her er mere, end jeg kan tilgive.
Jeg er ked af at din mands elskernde blev ubehagelig. Det har min mands ikke været, rent faktisk har hun tænkt mere på mig i det her, end min mand, og gentagne gange villet stoppe forholdet og nægtet at se ham halve år, fordi hun ikke mente min mand kunne være det bekendt så længe, og uden at give mig et valg. Hver eneste gang har min mand grædende kimet hende ned, og retfærdiggjort hans handlinger, og lovet guld og grønne skove. Det har uden tvivl været usigeligt hårdt for hende også, og derfor føler jeg intet had, så man kan sige, at hvor ubehgelige de mails end er, er de nok årsagen til, at jeg ikke føler had imod hende. Jeg forstår godt, hun havde svært ved at modstå min mands bombardement, og hun holdt endda stand i et år.
Nej, jeg er langt nede og chokeret, men det er min mand, jeg sikkert aldrig kommer til at tilgive. Jeg ville gerne, også have mine følelser for ham, da det er hårdt at skulle skilles efter så lang tid sammen, men det skal ikke være derfor jeg bliver.

Det er hende det kniber for, så vidt jeg husker.
Underlig nok poppede samtlige elskerinder op på din tråd??

Har det nogen betydning - Det er en forfærdelig situation trådstarter står i - Venus er kommet med hendes vinkel og velmenende råd.

Jeg stoler sq heller ikke på bankrådgiver,hvis han er provenue lønnet.
Eller lægen hvis han ligger under et bestemt medicinalfirma.
Hvor svært kan det være?

Her er grundpillen moral, hvad skal man så med synspunkter fra dem der har bevist de ingen har??

Jeg ser kun, hun har set det åbenlyse som os andre, manden er på skideren,og?

Det er så forbandet svært...!
Som flere her på solen ved, så har jeg stået i elskerindens rolle - hvilket både var meget kærligt, meget lykkeligt, meget opslidende og med rigtig megen dårlig samvigtighed hele vejen rundt. Og derfor tror jeg desværre at du har ret, når du skriver, at din mand har elsket (måske elsker) elskerinden og at han af følelsesmæssige grunde (måske tryghed) ikke kan forlade dig. Det vil sige at han er fastlaåst - derfor bryder han sammen.
Tre år er lang tid - og selvfølgelig må du blive chokeret.
Selvom jeg har stået i den anden rolle, så forstår jeg dig rigtig godt. Det værste i din historie er, at man får den mistanke at din mand ønsker, at du skal tage beslutningen for ham, fordi han ikke selv kan. Måske er han chokeret over at skulle erfare det?

Måske har han elsket den anden, måske på en anden måde end dig? Men han kunne ikke vælge. Inderst inde er han måske også ulykkelig over, at han måske har mistet jer begge
- ved ikke at vælge?!
Jeg føler faktisk også med din mand - han er et meget ulykkeligt menneske lige nu og skal måske have hjælp til at skulle overskue, hvad han inderst inde gerne vil og hvordan han fremover skal tage ansvar for valg i sit liv. MEN glem ikke dig selv!!! For selv og du måske er mere stabil og stærk (sådan set ud fra) så har du i den grad også brug for omsorg!!! I bund og grund skal man jo kunne tilfredsstille hinanden hinanden på et dybere plan og gøre hinanden lykkelige (i hvert tilfælde i perioder) - det er jo basalt det, som du skal spørge dig selv om: Gør vi det - og kan vi gøre hinanden lykkelige, og er vi - eller kan vi blive hinandens bedste venner?
Måske skal I blive sammen - måske skal du finde en mand, der kan det?
I håb om det bedste for jer - Mange kærlige hilsner, Venus

Tak for dit svar til ulykkelige - den meget negative melding fra en af de anonyme er fuldstændigt tilbagevist...!
Og til ulykkelige:
Jeg tror måske at venus har ret i noget - og at min situation nogle steder kunne minde om din og din mands. Jeg er dog ikke sådan brudt sammen - men er totalt fastlåst og rådvild. Og har både stor kærlighed til konen, familien og til min tidligere elskerinde!
Kan man sige til nogen, der har noget der kunne minde om en depression - tag dig sammen og vær glad NU?
Jeg håber, at det lykkes for jer - at finde den bedste løsning for jer begge!

at "ulykkelig" bedre kan bruge Venus indlæg til den meget ulykkelige situation end Anonyms, der er så belastet af egen situation, at hun ikke kan kigge ud over den...
Jeg håber, at Venus bliver ved med at komme med hendes kloge indlæg.

Jeg har det fint med det, Venus skriver og synes det er rart at få andre vinkler på, nok fordi jeg ikke føler had imod min mands elskerinde. Det er min mand, der har ansvaret, og jeg har set beviserne. Det var ham, der kontaktede sin elskerinde, og pressede meget hårdt på.

Ja,det er der nok noget om. Jeg er helt sikker på, at man ikke har et forhold til nogen så længe, uden at der er følelser involveret, og som sagt, jeg har set alt det, han har skrevet. Han forsøger heller ikke at benægte det.
I sætter fingeren på mit problem, nemlig hvordan min mand reelt føler nu, det har jeg mine tvivl om, og hans motiver for at blive. Han begyndte at bryde sammen for et år siden for alvor, og har sikkert som du skriver, følt sig fastlåst, og ude af stand til at foretage et valg.
Det er det, jeg er mest bange for, fordi min respekt for ham forsvinder. Han er et voksent menneske, der ikke vil tage konsekvenser af sine handlinger, der i dette tilfælde betales af alle andre inklusiv hans tidligere elskerinde. Jeg er opmærksom på det med depressionen, men jeg mener man har et ansvar for at søge hjælp. Det har elskerinden også masser af gange bedt ham gøre, men han vil ikke.

Jeg kan ikke lade være at tænke, om ikke din mand forlod jeres ægteskab for fire år siden, da han VALGTE at finde en ny kærlighed?
Han vidste godt, hvad han gik ind til. Han vidste hver eneste dag godt, at han svigtede dig, men det stoppede ham ikke. Prisen for svigtet var mindre end guleroden ved at fortsætte. Han elskede dig ikke høt nok eller frygtede ikke i særlig grad din reaktion. Du blev vejet og fundet for let (undskyld jeg siger det så hårdt).
Først nu hvor elskerinden vist nok vil helt ud af det, vil han trøstes af dig, som om du var en udenfor stående ven. Jeg synes, din mands respekt for dig er absolut ikke eksisterende. Jeg ved ikke, hvad han føler for dig, men han er nok mere end noget andet bange for at blive forladt. Er det kærlighed?
Mange kram og styrke i din retning

Jeg ville helt bestemt ikke blive sammen med ham.
Om jeg ville tilgive ham, det er jo også et spørgsmål om at give slip på smerten og bedraget og det ville jeg da helt sikkert arbejde på at kunne gøre, da jeg kun på denne måde kan komme videre med mit eget liv. Dette er jo hårdt i praksis.
Mit spørgsmål ville være: Kan jeg stole på ham fremover? Det er jo her du spørger dig selv: Skal jeg blive sammen med ham? Det ved kun du selv.
Som om han har forsøgt at sidde på 2 stole i mange år.

hvordan kan du udsætte dine kære og dig selv overhovedet at komme i den situation at ende op med at ha en elskerinde fra start??? er der ingen der kan opføre sig som voksne mennesker i dag?! skal man være så absolut egoistisk og kun tænke med underlivet??? det mig ubegribeligt og skræmmer mig fra vid og sans... så opfør jer dog anstændigt og kæmp lidt for det I har i stedet for at kaste jer i armene på en ny kvinde så snart livet bliver lidt for kedeligt eller gråt... men den dag i står og helbredet svigter og der kommer andre værdier i livet end lige underlivets vel.. ja så kan det være de grå hverdags dage som var så dræbende man blev nød til at finde en elskerinde... så kan det være det dem der er af stor betydning...

Hvor må det være svært...!
Det virker som om du godt ved, at din mand har behov for din hjælp, samtidig med at du skal "redde" dig selv. Når din mavefornemmelse "siger" til dig, at du er i tvivl om din mands følelser for dig - og at han truer med selvmord - så er det vigtigt at tage det meget alvorligt og erkende, at I måske ikke kan gøre hinanden lykkelige på længere sigt, som også Venus og Hanløven er inde på.
Lad beslutningen komme langsomt, så din mand er nået at "falde ned" - men jeg tror godt at du ved, at lige nu skal du hjælpe din mand til noget hjælp og derefter skal du videre i dit liv - tror du ikke det...?
Mette, der ikke er så bestemt sikker lige nu.

hvis det kun var med underlivet, at jeg havde min elskerinde - så var valget ikke så svært. Men denne skønne kvinde ville også passe på mig - og jeg på hende - når vi bliver gamle, hvis altså vi bliver gamle sammen. Jeg var ikke i denne situation, hvis jeg havde mødt denne kvinde for mange år siden...

- Jeg fatter ikke en hujende fis af din kommentar. Er du kommet til at placere dit indlæg et forkert sted? - ellers syntes jeg godt nok, du skylder en slags forklaring!

Din ægtefælle er ikke bedre en nogle andre som har været i samme situation. Din mand svigter sin kone for noget, som din mand påstår kun var en illusion, men illusionen kan vi vel godt blive enige om var så meget værd at din mand valgte at svigte dig, og du beskytter ham med at hoppe på hans historie. Du vælger at leve på en løgn og fortsætter og acceptere endda løgnen fra din mands side. Endnu en kone som gør alt for at holde alle drømme åbne for det perfekte ægteskab. Ægteskabet er ikke en drøm, det er den rene og skær løgn du nu lever på, fordi du kalder det en illusion fra din mands side, selvom du har læst alle hans ord til denne kvinder, som lige pludselig er en løgn, fordi det er en anden kvinde og ikke dig, men hvad for dig til at tro at han behandler og tænker anderledes om dig, hvis du tror på det kun er en illusion? Han har løget tykt over for en anden kvinde og alligevel beskytter du ham, om jeg forstår dig NEJ.
Du skriver ydermere at "Hun var så venlig og informativ at sende dem til mig ganske uopfordret, som et forsøg på at ødelægge vores forhold". Har du ikke erkendt, at det er din mand der har valgt at ødelægge jeres forhold, så er du godt nok langt ude som kone og kvinde. På hvilken sti valgte du at tabe dig selv i denne krise?
Kunne det tænkes at denne kvinde sendte disse mails til dig for at få fred fra din mand? Jeg kender en der gjorde det her for et ½ års tid siden og herefter hørte hun aldrig fra sin elsker igen. For han havde nemlig valgt at bruge hende som losseplads for at overleve i sit ægteskab, og hans kone troede også på alt hvad han fortalte, og det forstår jeg fuldt ud, hvis man gerne vil blive, men jeg tror også du må indse at din mand har trådt godt og grundigt på mere end en person i hans handlemåde.
Jeg synes faktisk det lyder som om din mand også kunne trænge til at komme til psykolog inden han vælger at træde på de mennesker han påstår han elsker, dvs. både dig og hans forhenværende elskerinde. Du har aldrig fået de ord hun fik, har du tænkt over hvad der gør du aldrig har fået sådan nogen dejlige ord, og hvorfor hun fik. Hvis du nu igen vælger at tænke, jamen det var jo bare en illision, så synes jeg du skal sætte dig ned og tænke godt efter om du vitterlig selv tror på det inderst inde. Du vælger at leve på en løgn og gøre hans historie sand, hvis din mand er så skrækkeligt et menneske, som jeg læser han er, hvad gør så at du forsvare ham ved at sige det var en illusion, som han åbenbart havde behov for at have. Tror du på det i den virkelige verden eller er det du kan overleve med.
Jeg håber du er en lykkelig kvinde, men det kan jeg næppe tro når du vælger sådan at acceptere en historie som ikke mange andre end dem som holder rigtig meget af thier stille med deres mening og bare bagger dig op i det du tror på, som også er min mening at de skal skal, men jeg behøver ikke at sidde og nikke og sige selvfølgelig er det en illusion den får du mig altså ikke med på, for så er det meget der er en illusion, f.eks. dit eget ægteskab.

Hvad er anstændighed, at passe på sit ægteskab ved ikke se hinanden i hverdagen? at tage hinanden som en selvfølge? at være utro? at være utro og så herefter leve på en løgn? konerne som undskylder deres mænds utroskab? mændene som ikke respektere deres koner mere end at løgnen er vigtigere end sandheden efter hans utroskab. Hvad er anstændighed?
Det er sjældent ved længerevarende utroskabsforhold, at der kun bliver tænkt med underlivet, måske skulle jeg sige jeg kender ingen der har været i et længerevarende utroskabsforhold, hvor den de var sammen havde fået en stor betydning i deres liv, så derfor er de gået i krise efter at have mistet deres sidegevinst og ikke nok med det de har også skulle holde lav profil med deres sorg, fordi de ikke kan tillade sig at tale om den, som jeg heller ikke synes man kan. Den sorg må man selv bære rundt på.
Jeg tror ikke det er fordi hverdagen er blevet dræbene men jeg tror til at folk har glemt at prioritere hinanden i lidt for lang tid, og derfor ender det med at folk er utro. Der er altid en grund til utroskab, så se det i øjnene og turde møde frygten at konfrontere sig selv og sin partner med sin viden er kun en stærk personlighed der kan gå ind og stå ansigt til ansigt med. Underlivet er kun en kortfristet fornøjelse som man kan leve højt på i kort tid, men en kæreste som man finder sammen med ud over sin ægtefælle er typisk en som gir en noget som manden/konen ikke er i stand til eller vil give en dag. Modspil i hverdagen bør altid være en del af gamet i et ægteskab og den dag det stopper, så bliver hverdagen grå og kedelig, og så må man ud og finde en der gider at lege med. Er det ok, måske, faktisk er jeg tit i tvivl jo ældrere jeg er blevet, for det værste der findes er ligegyldighed fra ægtefællen, og det at blive taget som en selvfølge.

roman. Du skiller dig i den grad ud fra alle andre anonyme med din ondskabsfulde bitterhed. Stakkels, stakkels dig. -
Du aner ikke hvordan min mand eller jeg er kommet dertil hvor vi er og heller ikke hvordan og hvorfor vi kom i en ulykkelig situation, - Du aner ikke en skid om hvad jeg 'har valgt' at tro på, heller ikke hvad ekselskerinden har følt eller ment. Du har ret i at utroskab er den utros ansvar, ellers intet. Du aner ikke hvad der foregår i hverken trådstarteren, mig eller alle andre mennesker og hvorfor vi handler og reagerer som vi gør. Du ser din egen vrede og bitterhed og INTET ANDET, - nogle af os er altså kommet lidt længere end du og vore tanker og erfaringer er hverken løgnagtige eller indbildning fordi de ikke passer ind i dine fordomme. Vågn dog op og lev livet, - og få øje for at andre mennesker er som de er, og ikke som du har besluttet. Køb en boksebold og hold en pause her.

Bliver trist når jeg læser om de koner, der slår sig til tåls med SÅ lidt fra deres mænd. Hvor dybt skal kvinder - stadig - synke blot for at have en mand med tilbehør 😮 hm...ved sin side?
Manden har udlevet et lidenskabligt forhold tiil en elskerinde, som han har vist kærlighed, empti og begær og i et omfang der berettiger elskerinden til at tro og føle sig elsket. Han underbygger så sine følelser for elskerinden med hede elskovsbreve. Konen kan ikke komme videre med at leve i sin indbildte tro på manden elsker hende UDEN at gøre elskerinden til en luder `!) og mandens kærlighedsbreve til elskerinden fortolkes som hans egen vildfarelse og en illusion.
Hm...den eneste illusion jeg kan få øje på her, er den at konen tror sig elsket i samme målestok - samt at hun vil og kan ikke forstå, at det manden elsker er den TRYGHED konen giver og det HJEM som en familie giver ham via hende. En secondhand rolle som jeg personligt aldrig ville byde mig selv!
Mariej skriver så naivt at det gør ondt faktisk. F.eks. dette:"Ord jeg aldrig fik, men som virkede voldsomt for mig at læse, selvom det efterfølgende er gået for mig, at de aldrig var ærligt ment, men en illusion, som han åbenbart havde brug for at have."
Hvem er det som lever på en løgn her?
Hvor sørgeligt står det egentlig til ude i de små hjem...ja det ved vi forhåbentlig ikke ud fra soldebatten. Men hvis dette er hvad man generelt bygger videre på efter (tilsyneladende)utroskabs ophør, så gir jeg ikke meget for de forhold der overlever utroskab! 😖
Pusser

og komme videre? hvis man er kommet der ud hvor man er så utilfreds med sin partner? har man så ikke selv ladet stå til ?! man er to i et forhold og hvis man syns partneren ikke kan give alt hvad man mangler... har man så ikke en pligt til at åbne munden og prøve på at få rettet op på tingene i stedet for at betro sig til andre? feks en elskerinde... hvad med at gøre lidt ved tingene inden det hele kører skævt i stedet for at flygte til næste person...
Og hvis ens partner ikke forstår en i sidste ende så må man jo videre alene... men det vil folk ikke... de vil have tryghed i ægteskabet og fortroligheden et andet sted... hvis man så kommer der til at man forelsker sig i en anden... kan man så ikke være så menneskelig at melde ud til ens partner hvad der foregår i stedet for at have hemmeligheder??? hvorfor opføre sig så egoistisk
tror det er al den hemmelighedskræmmeri der gør mest ondt i sidste ende... at være ført bag lyset af ren og skær egoistiske grunde...

Snarere en sandhedssøgende kvinde, der ikke lader sig nøje.
Er det ikke mere dig, der er VRED lige nu?
Du virker da - modsat hende - både bitter og vred for ellers ville du ikke skrive så indædt og aggressivt som du gør. Måske det var dig der burde "vågne op og leve livet" 😮
Vi herinde forholder os jo bare, til det som skrives. Og du har selv lagt din historie frem, hvor du pleaser din mand så meget (!) at du bilder dig ind hans følelser for elskerinden var ren indbildning og illusion. Hm.....
Når du gør det så bastant sker det omvendte faktisk, at man begynder at tænke på din egen situation og den indbildning og illusion om at være elsket, som du pakker din mands utroskab ind i - for at kunne overleve i dit ægteskab. Hvorfor ikke i stedet forholde sig til den sandhed at din mand har haft kærlighed tiil en anden kvinde, hvor han burde have haft den tiil dig og udlevet sin lidenskab SAMMEN med dig og KUN dig. Herefter kan du jo så tiilgive og tænke over om det måske var den situation du og diin mand levede i sammen, der løsrev ham fra dig. Og så kan I bedre komme videre SAMMEN. Men ´ved at lyve en utroskab væk som en illusion er at fortrænge og hermed blive fastlåst i en idè om man er mandens "eneste ene" - hvilket må være mere end svært, når man inderst inde ved at sådan forholder det sig ikke.
Du blev valgt fra og en anden kvinde fik din mands kærlighed i stedet. Forhold dig til sandheden, fremfor at fortrænge og bruge energi på at holde liv i en idè om evig tosomhed, der jo i dit tilfælde ikke kunne holde i virkelighedesa verden.
Når jeg skriver at jeg føler mig elsket, så mener jeg som en HEL kvinde. Og ikke kun som den gode husholderske og tilgivende "mor" 😉
Pusser

Så jeg kan ikke andet end tro du kommer ud af dette på den gode måde. Enten med eller uden din mand ved din side. Din klogskab tror jeg blir din redning. Så lad dig ikke nøje med billige forklaringer, men stol på din egen intuition og indsigt.🙂
Pusser

men for det første har I begge (eller hvormange er I/DU?😉) taget fuldstændig fejl af mig og min mand, -
og for DET ANDET er det ikke mig og jeres mening om mig, det handler om, - men ULYKKELIG. Jeg har svaret med mine tanker til ULYKKELIGS oplæg, - men Anonym/PP angriber straks min person og min tidligere situation i stedet for at forholde sig til ULYKKELIG og hendes nuværende ulykkelige situation! Det ville have været et positiv debat, hvis man havde svaret på mit indlæg set i forhold til ULYKKELIGS situation, i stedet for at glemme hende for lige at fortælle marie j. hvordan marie j.' liv og ægteskab nu i virkeligheden er jf. PP/ANonym.
DET er det der gør mig vred, og voldsomt irriteret - - det er altså mere vigtigt for dig og Anonym at betvivle mine åndsevner og påpege min manglende realitetssans, samt at præcisere min mands bevæggrunde og følelser, som I/Du mener at kende bedre end vi selv gør, end det er at forholde sig til trådstarter og trådstarters problemer, der ellers er voldsomme og usædvanlige, og nok kunne fortjene lidt medmenneskelig opmærksomhed og koncentration.
Hvad med at forholde jer til emnet, - bare for en gangs skyld!. Der kan ikke koges mere suppe på min mands 'kærlighed til en anden kvinde' - men det er selvfølgelig fuldt forståeligt at I har brug for at stive jeres HELE KVINDER af med ideen om jeres elskeres ægte kærlighed og deres koners tilsvarende falske. - O.K. - så tror jeg på, at din elsker kun elsker dig, at du har reddet dit ægteskab og at din mand har påtaget sig skylden for din utroskab og oppet sig og nu har lært at gøre og sige, som DU vil. Er det så i orden lille Pusser? 😉-

Hvem skrev du trænger til at bokse og vågne op?????? Jeg synes du klarer det meget godt, at få afreageret og jeg ramte åbenbart rigtigt ellers var du vel ikke blevet så aggrassivt i dit indlæg her 😖
Til din information er jeg hverken vred, ked eller andet i den dur mere. Det er flere år siden, men jeg undre mig stadigvæk og stiller stadigvæk spørgsmål, og derfor titter jeg herud engang imellem. Men det kan jeg jo skriver, for du tror alligevel det du gerne vil tro, og læser nok ikke alligevel mit indlæg som det står, men som du gerne vil have det står? Trist skæbne og jeg føler med dig, og nej jeg er ikke ironisk, for jeg ved hvad du går igennem lige som så mange andre herinde på debatten. Du trænger til at afreagere, og hvem forstår ikke det, og den dag du acceptere, og lever efter og acceptere det der sket med dit hjerte, og ikke lader følserne sådan gå af med dig, så er du kommet videre i livet og ikke en dag før.
I bag enhver adfærd er der en positiv hensigt, så tro på at folk vil dig det bedste, for det når du længst med. Jeg læser ikke mange som ikke skriver ud fra egne erfaringer, og egne følelser, så jo du har ret der er ingen der ved hvad du har gennemgået og ved hvad du føler, men vi kan læse hvad du skriver, og det er det jeg og andre må forholde os til 😕
Det næste er, jeg skriver hele tiden det samme interessant og spændende at læse, men hvad gør du selv, så synes du vi skal holde våbenhvile eller synes du dit forsvar er ved at blive brugt op, så inden du nu svarer igen, så pas på med dine følelser fordi de er vis lidt i overflow i øjeblikket, så du er lidt for nem at gøre ustabil. Gør dig nu som en kvinde der vil være sig selv bekendt, ikke for min skyld, men for din egen skyld. Skriv for helvede hvor ked af det du er for du skriger i dine indlæg af det, og det vil jeg meget heller læse om, for det tror jeg enhver idiot kan forstå, selv os der har har været utro og selv har været forsmået for dem er der jo også en del af her i debatten.
Selv pusserpigen har jo prøvet at stå på begge sider, så man må jo tro hun ved hvad hun taler om med den erfaring hun har i livet. Ikke det samme som at være enige, men det samme som at man kan godt forstå hvor ked af det man føler og hvor svigtet man føler sig i sådan en situation som din.
Hop nu op på hesten igen og tro på livet, og at alle mennesker ikke vil dig ondt, selvom din mand som du stolede 100% på har svigtet dig så groft som han har, men du kan kun gøre en ting hvis du vil blive hos ham og det er at tilgive 100%, og ikke give alle andre skylden for at liv er et stort kaos lige nu.
Du ved det er løgn og du ved det er indbilding. Du har selv læst hans mails til sin såkaldte illusion. Du ernødt til at tro det er en løgn og du er nødt til at tro du er kvinden i hans liv eller skal du komme videre i livet. Du virker ikke til at tro på det [:*(]

vi har jo begreberne projektion og passiv agressivitet...halleluja...posistiv hensigt...min b...
holder med marie j

det var da du gik så hårdt tiil angreb på Anonym. Og nej vi er ikke samme peerson, selvom vi har meget tilfælles. Men læs lige hendes meget rolige og afslappede indlæg og så din fremturen bagefter. Hvem er det i grunden som er VRED og oppe i det røde hjørne her? 😮
Vi er flere der synes at ulykkelig har grunde tiil at være ulykkelig, og vi vil godt råde hende og støtte hende. Modsat dig så virker hun ret så intelligent og følsom og kan derfor se mere realistisk på sin situation. Jeg er sikker på hun kommer til at klare den - hun virker meget afklaret omkring det hele og ikke - som flere koner herinde - fortænger den virkelighed og den kærlighed hendes mand har haft til elskerinden. Hun er i min optik bare for dejlig en kvinde til at skulle leve på en livsløgn. jeg siger jo ikke at hun ikke kan finde sammen med sin mand igen. Men jeg er ret overbevist om at gør hun det, så er det ikke fordi hun fortrænger noget eller bilder sig selv ind at hendes mand var "ude af sig selv" eller "ikke vidste hvad han gjorde" eller "levede på en illusion" 😮
Finder hun igen sammen med sin mand, så tror jeg det er fordi hun og han finder sammen påny og på et langt mere sandt grundlag end tidligere. OG at hun og han indser at man ikke nødvendigvis er "den eneste ene" for hinanden, fordi man lever sammen i et ægteskab.
Noget du og flere andre skapperter af koner herinde burde lære lidt af.
Næh ..jeg har vist aldrig påståpet at min elsker KUN elsker mig har jeg? Eller for den sags skyld at jeg KUN elsker min mand og så videre .....
Jeg har indset at man kan elske flere end en på samme tid. Jeg forholder mig til virkeligheden og ikke til IDEALET om hvad kærlighed BØR være.
Håber du falder lidt ned - husk dette er jo bare en debat 😉
Pusser [f]

Jeg håber ikke, som som min mand har lovet din elskerinde en masse, og at hun har brugt år af sit liv på at indrette sig efter det. Når jeg tænker efter, synes jeg det er tragedien i sådan et forhold, nemlig at man holder andre for nar. Som jeg ser det, har min mand holdt sin elskerinde groft for nar ved at lægge et hårdt pres på hende, og derefter løbe fra det, han lå til grund for at hun brugte mere end 3 år af sit liv på det. Han har spildt min tid på samme måde, også selvom han kommer og beder om godt vejr nu, og jeg er som sagt usikker på, hvorfor han gør det. Det tror jeg altid, jeg vil være.
Jeg tror ikke. man tænker med underlivet, når man kaster sig ud i en længerevarende affære over flere år, men at man har uopfyldte behov, eller ikke trives i sit forhold. Måske elsker man, men får ikke kømpet, eller også er man kommet for langt fra sin ægtefælle.
Overført til mit eget ægteskab, er det problem jo ikke løst for min mand, da der ikke er arbejdet med forholdet i de år, fordi han valgte at lægge sin indsats et andet sted. Som sagt, jeg føler mig ikke særlig motiveret lige nu for det, fordi jeg føler mig svigtet, og ikke rigtig kan se mig selv i det ægteskab flere år frem. Jeg har selv drømme, jeg gerne vil realisere, og er ikke bange for bruddet. Jeg elskede min mand, men den mand jeg har elsket de sidste 4 år, er ikke den mand, jeg roede, jeg havde. Jeg er ikke sikker på, jeg kan lide det, han har gjort, fordi det viser nogle ringe menneskelige kvaliteter efter min mening, ikke kun over for mig, men sandelig også over for elskerinden. Han har helt tydeligt trukket den så længe som muligt, og gjort det mest bekvemt for sig selv, mens han har brugt andre som brikker, fordi han ikke ville stå ved, hvad han gjorde. Sådan noget kan jeg godt tabe respekten for, fordi det er manglende ansvarstagen, mens han skabe problemer for menneskerne omkring sig uden at spørge dem.

- og husk selv at dette er en debat, - og lige præcis her ULYKKELIG's debat!
'Men læs lige hendes (Anonyms) meget rolige og afslappede indlæg'
hendes svar på mit indlæg havde INTET med trådstarterens at gøre,men var en lang nedgøren og mistænkeliggørelse af mig.
Tag lige selv at læse det igen; - hun gør netop hvad du gør herover! Fortæller bedrevidende, at jeg lever på en livsløgn og min mand er uærlig over for mig, - tilmed er jeg dum og ufølsom, -- åh ja,-- min vrede går ikke på at jeg ikke tåler at I fortæller mig SANDHEDEN om mit liv, men at jeg og andre skal finde os i at I VIL bestemme hvad sandheden er for utro mænd og deres koner, - Godt man ikke er SÅ INTELLIGENT OG SÅ FØLSOM som du og Anonym er i påfaldende samdrægtighed. Og jeg er heldigvis så tilpas dum og tykhudet, at jeg ikke lader mig tromle.

Har læst Anonyms indlæg igen. Jeg mener hun (går ufb fra det er den Anonym jeg tænker på - der er jo efterhånden en del at tage af herinde..😮) blot tager udgangspunkt i dit eget indlæg, hvor du sammenligner din egen mand med manden til ULYKKELIG - med den pointe at din selvfølgelig ikke var så slem som hendes. Hm..
Du skriver om denne utro mand og hans "utrolig langstrakte affære" at det "simpelthen er et gennemført falskneri fra hans side, som han måske har været nødt til at gennemføre for at overleve og lægge afstand til hans problemer."
Ja sådan har du som kone så valgt at tolke din mands utroskab og godt hvis du selv er overbevist om at det er sådan det forholder sig. Når så nogen herinde kommenterer utroskab set lidt mere udefra end konen i ægteskabet - som f.eks. Anonym her - så ryger du helt i flint. hvorfor dog det? Hvad er det du skal forsvare - var du sikker i din sag ville du sikkert være bedøvende ligeglad med hvordan en elskerinde opfattede den utro mand 😉
Anonym har da lov til at tvivle på OM det nu også var et falskneri mht. din mands engagement i elskerinden (ovenikøbet med kærlighedsbreve - tænk at han bare TURDE! - det turde vi da ikke, kun sms`er tillod vi os)- akkurat som du har lov til at betvivle din mands sande følelser for en rivalinde.
Sådan er det jo - ingen ved præcis hvad som er sandt. Men kan en mand igennem flere år have en affære med samme kvinde, og skrive hede kærlighedsbreve til hende SAMTIDIG med han lever i et tilsyneladende godt ægteskab, så vil mange sikkert være enig med mig i, at han har været god til at lyve for konen - ikke? 😉
For en ting står fast: Manden har løjet for konen i årevis! Mens elskerinden trods alt hele tiden har vidst, at han havde et forhold til en anden kvinde samtidig. Så hvor er det nu manden er kommet bedst afsted med at lyve?
Kort sagt: Tro ikke på en mand, der igennem år har holdt sin kone hen med løgn. Jeg ville ikke tro ham over en dørtærskel, når han - blot fordi utroskaben blev afsløret (elskerinden gad ikke vente..?) - pludselig giver kærligheden til konen første prioritet med lovord om hun er den eneste ene og affæren blot var en form for "sindsyge" som du beskriver det. En illusion og hvad man ellers kan finde på for betegnelser, der skal fortrænge den sandhed at manden har været dybt indvolveret i en anden kvinde. Både erotisk og følelsesmæssigt.
Jeg vil nok være mest tilbøjlig til at mene at denne mand er så splittet i sit følelsesliv at hverken kone eller elskerinde kan regne med ham. Han er simpelthen ikke moden nok til at klare et kærlighedsliv på lige vilækår med een kvinde. Han elsker sikkert sit ægteskab og den tryghed han her får og han elsker sikkert sin affære og den lidenskab og livsglæde han her får. Han vil helst have begge dele - men sådan er livet ikke.
Han må vel som alle os andre utro blot erkende, at det (for os) ikke er muligt at elske KUN en person, og at man sagtens kan elske to på samme tid - omend på forskellig måde. Med en sådan erkendelse ville han falde mere til ro, og leve mere ærligt enetn med konen eller med elskerinden - eller begge to, hvad de mænd naturligvis inderst inde stadig drømmer om.
Blot min personlige erfaring vil jeg så lige tilføje, inden konerne evt. går amok igen 😮
Pusser 🙂

du har intet af miste!jeg ved hvor svært det er. har selv stået der hvor du står[:*(] men du kan lige så godt give ham videre.
det gjorde jeg, startede et liv selv og blev selvstændig🙂 og jeg lover dig af hele mit hjerte at du nok skal komme på benene igen😉
eksmanden min har fået sig en ny skjortestryger, men er fuldstændig ny forelsket i mig😃så nu får jeg al den bekræftelse, og alle de romantiske hyrdetimer jeg kunne ønske. men på mine præmisser😉
og jeg har fuld tiltro til at der venter mig en rigtig mand, et sted derude!!
og det der medselvmords halløjet, min mand kørte samme sværte af, men jeg tror det er lidt det samme som når vi kvinder bruger gråd som argumentation ....😕
mange knus [l]

Der skal mange ting til, men først og fremmest har du har helt ret i at der skal 2 til at ville et ægteskab og der er kun en skyldig i utroskab. Men der skal en helt grundlæggende ting mere til, og det er at man elsker sin partner. Jeg tror og fornemmer, at det er tvivlerne der går ud og vifter med ørerne, og som så inddirekte også har bestemt sig på det tidspunkt, men ikke tør når de kommer hen imod målet, så er det forbandet svært at gøre det man alligevel tænkte, for hvad nu vis, og det kan jo også være, og bliver jeg nu også mere lykkeligt alligevel, og skal jeg nu alligevel ikke blive der hvor jeg er jeg har det jo godt nok og jeg kan jo heller ikke forvente at elske hele tiden og 1000 andre spørgsmål, så er det man bliver selvom hele tilløbet indtil da er gjort, men modet mangler og tvivlen kommer tilbage den anden vej rundt 😖 Det spil kan man så lege med sig selv i nogle år og lige pludselig, så står der en og synes man er den lækreste sild på hele arbejdet, og man har selv kigget efter denne person i lang tid, 2 mennesker med samme følelse og så overfor hinanden hvor heldigt kan det blive eller man kan sige hvor uheldig kan det være, når begge er gift. På en heller anden måde er det her jo bare uheldigt, at begge føler det samme og så hænger man i saksen og glemmer omverdenen for en stund og lade sig bare elske, så kommer man tilbage til verden igen og sådan springer man rundt i følelserne.
Jeg tror du har helt ret igen i det sidste, i hvert fald for mig, at det er løgnen og hemmelighedskrammeriget der er det værste, og ja det er af egoistiske grunde man gør det, alt andet ville være løgn at sige. Derfor mener jeg heller ikke man skal forstiller sig, lyve eller andet, når man først er blevet opdaget, så er der kun en vej, hvis ægteskabet skal komme tilbage og helst blive bedre det er ærligheden. Lige meget hvor svær den er, man sidder over for et fornuftigt menneske som man gerne skulle have respekt for, så og sidde og sige han betød ikke noget og det var bare en drøme eller hvad folk typisk fyrer af det er at gøre sin partnere dummer end de har fortjent at blive behandlet. Læg kortene på bordet og sig det som der er, så sidder der ikke en masse tvivlere bagefter og siger lyver min mand/kone for mig eller er det mon sandt, han næsten ikke gjorde det med vilje for det var jo bare en drøm. Ja det kan godt være, men drømmen var trods alt værd at springe for, så det må ha været en god drøm.
I mit tilfælde kan jeg så sige, at jeg betrode mig ikke på den måde til min nu eks-ven vi lavede meget hurtig en aftale om at vi ikke ville tale om vores ægtefæller. Man har de hemmelighedskrammeriger som du selv skriver at trygheden er vigtig for en, og man mener i misforstået hensyn at man ikke kan gøre dem ked af det og det er jo lige præcis det man gør ved at svigte så groft som utroskab er. Er det logisk, nej slet ikke. Er det ok, nej slet ikke.Ville jeg have ønsket jeg var mere modig, helt sikkert 😖

Din mand skiger af at være en stor løgner. Som en allerede tidligere har skrevet, prøv at forestille dig at det var dit eget barn eller din bedste veninde, som du hørte den historie som din mand fortæller, hvad ville du så anbefale dem?
Jeg vil anbefale dig at læse bogen Kvindernes løgne og selvbedrag. Bogen handler om hvordan mange kvinders personlige problemer bunder i, at traditioner og opdragelse har gjort det naturligt for dem at forstille sig over for andre - og endda sig selv. Om hvilke konsekvenser det har i deres aktuelle liv.

Du MANGLER realitetssans og hvis du synes at indlæggende fra f.eks. anonym og pusserpige er irrelevante, så lad være med at reagere på dem. Det ville vise du var ligeglad, og indlæggende ingen betydning havde for dig som person. Det ville vise, at du står inde for det valg du har taget, men mon ikke du er en af tvivlerne 😖 Derfor synes du alligevel, selvom du egentlig helst ikke ville, læse indlæggende fra dem for der er nok en grand af sandhed i dem.
Jeg tror du opfatter indlæggende personligt i stedet for at drage nogen konklusioner ud, som du kan bruge og så kast resten af helvede til, for du ved jo hvad du føler og du må jo føle dig elsket af din mand ellers ville du jo ikke være der. Er det ikke det vigtigste, og så er alt andet og andre mening jo fuldstændig ligegyldigt ikke. Tro på dig og at din mand vil dig, så kan du ikke forlange mere af livet.

oplevelse! min eksmand, havde flere affære gennem vores 16 år sammen. jeg tilgav ham første gang, fordi han tiggede, bad og lovede evig troskab! men opdagede sener at han havde påbegyndt en ny affære 3 år efter.
jeg har oplevet nøjagtigt det samme som anonyyym, da jeg endelig klippede trådene til ham, trådte jeg atter ind i rollen som kvinde, og ikke bare kone og madmor? og min eksmand bejlede også for mig en del år efter, jeg gav dog ikke efter.
han er forøvrigt lige blevet skilt for anden gang, pga. utroskab 😮 😃😃😃

men hvis jeg skal være helt ærligt, så tror jeg du er en TROLL! (en trol er en der starter en falsk tråd)
tror så-men historien er sand nok, men jeg tror du er elskerinden ikke konen!
jeg hader at kalde folk for løgnagtige, og jeg undskylder hvis jeg tager fejl.
er selv kone, og jeg må da indrømme at jeg aldrig har hørt om en kone der havde så stort indblik i en længere varende affære, samt så stor empati for sin mands elskerinde? ....måske på sigt, men ikke efter en uge?

indlægget havnede det forkerte sted. det var til trådstarter.

Nej, der må jeg melde hus forbi, jeg har aldrig prøvet at være elskerinde til nogen, og jeg er bundulykkelig over at være blevet bedraget så groft, som jeg føler tilfældet er. Jeg er vel nærmest i chok, og aner ikke mine levende råd, og har derfor søgt andres erfaringer og input.
Men det er ikke elskerinden som sådan, der er mit problem. Hun er en biting for mig, og jeg har valgt at fokusere på min mands handlinger udelukkende, det er ham, jeg har giftet mig med, og jeg synes han har været en idiot her.

Jeg har aldrig talt med elskerinden, og føler ikke nogen særlig sympati med hende. Men jeg har læst korrespondancen, og ved at hun har alvorlige konsekvenser af min mands opførsel.
Gennem disse mails, har jeg set en side af min mand, jeg ikke kan lide, og som jeg ikke har kendt. Den er kold. Kold imod mig, når han skrev til elskerinden, og da han skulle redde vores forhold, var det den andne vej rundt. Alt sammen, så det passer ind i hans eget kram.
Har du prøvet at din mand var utro?

jeg har! desværre... og jeg kender bedraget.
men hvis du virkelig er kone så undskylder jeg meget! men der er ne del elskerinder der huserer herinde, og bruger dette forum til at styrke sig på, når korthuset falder sammen.... på de besynderligste måder😕

at vi er nogenlunde enige om vurderingen af ULYKKELIGs situation og mener også det var det jeg gav udtryk for i det indlæg, der vakte din kompagnon, Anonyms vrede, som du så 'venligt' bakkede op. -
Jeg er ganske enig med dig i
'Jeg vil nok være mest tilbøjlig til at mene at denne mand er så splittet i sit følelsesliv at hverken kone eller elskerinde kan regne med ham. Han er simpelthen ikke moden nok til at klare et kærlighedsliv på lige vilækår med een kvinde. Han elsker sikkert sit ægteskab og den tryghed han her får og han elsker sikkert sin affære og den lidenskab og livsglæde han her får. Han vil helst have begge dele - men sådan er livet ikke.' -
men du skriver selv 'han elsker sikkert .....'
Ja, det er så der jeg lader tvivlen komme ham til gode, at den kærlighed og lidenskab MÅSKE kan være en illusion. Måske føler/har han følt at han ikke elskede NOGEN, slet ikke sig selv. 4 år ER meget lang tid til panikalder, - min mand kunne klare sig med nogle få måneder og historien er en helt anden, så dine og især Anonyms paralleliseringer er helt ude i hampen, men det er umuligt for jer at tro på at en tidl. utro mand faktisk kan være sandfærdig og ærlig overfor sin kone, - både før og efter utroskab. Nu er der her i ULYKKELIGs mands tilfælde tale om en særdeles mental forstyrret person, - min mening efter ULYKKELIGs egen beskrivelse - og hvorfor skulle en sådan ikke kunne leve i en drømmeverden i 4 år, når du og kompagnonen dog hårdnakket påstår at jeg og andre koner, som har genvundet tilliden til vore mænd, lever på en løgn, der måske strækker sig over 30 år? - Igen, Jeg er så træt af den smøre, som I ikke har andet at ha' i en jeres egne fordomme og forhastede generaliseringer.

du selv skulle læse bogen? - Jeg har ikke brug for den, men tak for henvisningen.
Har DU aldrig løjet? - Hvis du har, har de mennesker du har løjet for, så straks kasseret dig i den tro at du er en person, der 'skiger af at være en stor løgner'? -
Undskyld min uvidenhed, men hvordan 'skiger' man?
Hvis nogen har løjet for dig, har du så straks kasseret vedkommende og ALDRIG MERE troet på dem?
Har du aldrig gjort noget du bagefter fortrød?
Da du ikke kender mig personligt, kan dit åbenlyse had jo ikke være det, men tænk over, om ikke du skulle behandle dit had til den eller dem, det handler om!

😃
Du fik da 3-4 elskerinders pis til at koge, da du skrev den med mandens søde ord bare en en illusion😃😃
Det var sådan set lidt tarveligt og rive dem tilbage til virkeligheden nu de går der og tror de er mere end et knald.
Selvfølgelig er det da dem han vil, han må bare ikke for kranen derhjemme.
Du gør et godt job her🙂

som input.
Din debat tager nøjagtig samme kurs som alle de andre her.
Konerne på den ene side, og de andre på den anden.
Hvis du mangler indsigtfuld feedback, så får du mere ud af
http://www.kaerlighedikrise.dk/news.php
Her blive debatten konstant mudret til af forsmåede elskerinder, der kun føler de er i live,hvis de kan få overbevist bare en om de er noget ud over lette og komme i trusserne på. De bidrager ikke med en skid ud over der står en tøs- nananana.. jeg kan bare lokke en gift mand med i seng en gang om ugen/måneden ?
Du har ret, de er en biting.
Der er for lidt omløb til at tænke dybere over- han siger han vil have mig, hvorfor går han så hjem til konen?
De må være tilfredse med at være vurderet lavere end en bil,hus what ever

Her ikke plads til nuancer, det skal i kasser og passe der.
Så du kommer nok ikke videre af denne vej.

Det lader vi tiden vise.🙂

med elskerinder...
tror mange elskerinder søger herind for at finde den forståelse og accept af deres situation, som de ikke finder ude i real life....
er man kone så stimler alle sammen om en, og man kan få al den trøst og oprigtig medfølelse man vil have. man er som oftest godt klar over at manden har elsket en, man har bryllupsbillederne, børnene, og årene i offentligt parforhold som bevis.
menher ser det straks ser værre ud for elskerinderne❓at blive vraget af en gift mand, må være det værste, du har ingen rettigheder, og selvom dine nære trøster dig så vil det altid ligge i undertonen, at man selv er uden om det! og at det var den risiko man løb....
og så sidder man alene tilbage, og skal overbeviste sig selv om at det man har deltaget i, idet mindste har betydet noget, og har som regel ikke noget konkret at vise frem, man sidder med nogen mails, smser og minder om møder! intet andet...😕
det er synd for jer! men i er selv uden om det!

😉

...men har læst mange af tråedene herinde. Da min mand brød sammen, var min første tanke bitterhed også imod elskerinden. Men det har ændret sig over den sidste uges tid, fordi jeg læste de mails. Ellers havde jeg sikkert hadet hende som pesten, men det er min mand, der har den fulde skyld for det her, og han har været ihærdig og overbevisende.
Jeg er ked af, du har været igennem det samme, og selvom jeg kun er kort tid inde i det, kan jeg sagtens mærke, hvor ondt det gør, og hvordan tankerne hele tiden kører sammen med tvivlen. Hele ens liv ramler på et splitsekund, og jeg er sikker på, at når jeg når længere frem i denne proces, vil der komme endnu mere tvivl. Jeg kan mærke, at det her ikke er noget, jeg kommer videre med overnight. Det udvikler sig hele tiden fra dybeste desperation til vrede til afmagt. Min første tanke var at holde på min mand af alle kræfter, men tvtvlen nager mere og mere, da jeg ikke er sikker på, jeg kan tilgive ham nok til at vi kan komme videre sammen. Jeg har god grund til at betvivle hans motiver, når jeg læser hans mails. Jeg er bange for at den lille orm altid vil sidde og nage, og at knækket er for stort.
Må jeg spørge, hvad du har gjort? Hvordan er du kommet ud af osteklokken og videre?

tror vi har set dem alle😉
elskerinder der udgiver sig som mænd, der i bedste shakespere stil, erklære deres elskerinde deres store ægte kærlighed....
elskerinder der udgiver sig for at være psykiatiske fagfolk, og som i den forbindelse lige kan fortælle konerne "at mænd altså virkelig ikke elsker deres koner efter utroskab"...
og så selvfølgelig elskerinder der udgiver sig som koner, der jo godt kan se at manden virkelig elsker elskerinden, og at han kun bliver hos hende for trykheden...

i at elskerinder søger herind for at finde forståelse og accept, - men du tager fejl, når du tror at koner lader sig stimle sammen om. Måske hvis konerne er gået fra manden eller blevet forladt pga utroskab, det kan du have ret i, men vi, der blev, fortæller ikke om det til så mange, at der kan stimles. Især ikke hvis vi har børn at tage hensyn til. Heller ikke hvis vi oprigtigt ønsker at give manden og parforholdet en fair chance. Så der er det os, der ikke har andre steder at 'dyrke' de følelser og tanker og eftervirkninger, som også vi har efter utroskab, men som vi af hensyn til os selv, vore mænd og børn har nedtonet i det daglige. Det er jo ikke manden vi hader, men de løgne og den mand han var, da han løj. Det kan ligge dybt i sjælen og er ikke let at komme over. Elskerinderne er ligegyldige, lige meget hvad de finder på.

altid rart med lidt positiv feed-back[l]
- det der bringer mit pis i kog, - er når nogen lige præcis ved hvad der rør sig og hvad der er sket i andres liv, - på trods af det, der bliver skrevet. Hvorfor denne mistænkeliggørelse?🙁 - Hvorfor har man så travlt med at projicere egne traumer over på 'modparten' - Det synes jeg burde være alles job at bekæmpe og protestere over!

at du skal gøre dig fri af ham, både for hans og din skyld.
han har ikke kunne tage et valg mht. dig og elskerinden, det et tydeligt! du vil aldrig vide hvad han realt føler for dig, før i ikke har noget som binder jer sammen mere! det er triste kår. men i det her er du nød til at være den voksne.
og der er stor frihed i at være den der vælger, og det var det jeg klarede skærene på.
hvis du ikke kan vælge hvad du vil, så vælg udfra hvad du IKKE vil.

ingen grund til at være 'sorry' - megagodt svar!
Utroskab er netop en TVANG for den utrosramte. Utroskab er FRIT VALG for de andre implicerede. Uacceptabel ulighed, der efter min mening er årsag til de problemer utrosramte sidder tilbage med, når utro ER kommet videre.
Forlad ham og giv dermed både dig selv og din mand en mulighed for frit at vælge hinanden til igen - ELLER fra!

flere forsmåede elskerinder, end koner.
Din observation omkring de har det svært, fordi vi deres omgivelser har indstillinger,det er deres egen skyld er meget rammende.
Jeg kan kun være enig i dit indlæg.🙂

HVAD der sådan får dig op at ringe..
Selvom du heldigvis overfor mig er faldet lidt mere ned 😉
Der er jo ingen her, der vil tage din mand fra dig vel. Frygter du SYMBOLET på en elskerinde, er det dette som trigger dig (og andre koner herinde) så er du/I ikke kommet videre end at tro elskerinden er problemet? Hvis det er sådan det forholder sig, så er du nok mere end utryg i dit nuværende ægteskab end godt er. Det må jeg så - men også med megen empati for dig - konstatere. 😖
Jeg forstår nemlig godt din sorg, og hvorfor du som en ELSKENDE kvinde godt vil leve videre med din mand. OG måske det i sidste ende, er den kvinde der elsker manden mest (hvis det kan opgøres sådan) som manden vælger - hvis han altså vælger og ikke bare fortsætter sin utroskab senere, når der igen er ro på hjemmefronten.
Tror efterhånden som jeg læser disse debatter, at manden ikke selv kan eller TØR vælge for sig selv. De utro mænd er jo een stor splittelse mellem to TYPER kvinder: Konen som giver ham tryghed og moderkærlighed og elskerinden som er udfordringen, der giver ham lidenskab og erotisk modspil.
Som jeg læser Anonym skriver hun ret afslappet omkring hvordan HUN mener en kone lever på en løgn. Sålænge konen fortsætter sit forhold til sin utro mand på et falsk grundlag, hvor hun bilder sig ind manden ikke længere lyver, og derfor tager hun mandens forklaring om sit engagement med en anden kvinde som en vildfarelse en "illusion". Det er denne indbildning, som Anonym taler om som den store løgn at bygge sit ægteskab videre på. Sådan læser jeg hende - og her giver jeg hende faktisk ret.
Indse og lev videre med at din mand har været mere interesseret i en anden kvinde end dig! Indse du ikke længere er hans "eneste ene" men kom så videre DERFRA! For så kan du jo også meget bedre forholde dig ærligt til hvordan din mand er NU. F.eks. at han nu i jeres liv og fremover vælger at være sammen med DIG og kun dig.
Jeg vil da mene at det er et bedre udgangspunkt at tro på at det er NU han vil DIG og kun dig, siden han vælger dig og ikke elskerinden. Men hvis det intet betød for ham at søge en anden kvinde fremfor dig, hvad er så hans valg nu af dig i grunden værd? Han vil da sikkert kunne gøre det igen så. FOR DET BETØD JO INTET!!! Så problemet med at gentage hans succes - hos en anden naiv elskerinde - kan vel ikke være så stort så, når det nu intet betød 😮
Kan du se pointen - det kan du nok ikke. men jeg ser dden tydeligt og ville som kone fortrække at blive valgt fra FOR NOGET og ikke FOR INGENTING! Når jeg nu skulle vælge, hvilket jeg da er lykkelig for jeg ikke skal, og derfor godt forstår din sorg og vrede overfor os elskerinder.
Pusser

Nej, der er heller ingen tvang for den utrosramte.
Den utrosramte har det frie valg at gå eller "blive," og skrive herinde flere år efter om "tvivlen." Men det er et FRIT valg. Ingen er tvunget til noget.
Den ulykkelige her har fået et knæk for livet. Heldigvis læser hun andre tråde, om samme situation, så hun er godt hjulpet, og ved dybest set godt, hvad hun skal, men selvfølgelig er hun påvirket af situationen.
Hun gør forhåbentlig ikke den fejl, at leve mandens liv. Hans trussel, hans regning. hans valg, hans breve, hans tid, hans følelser.Hans, hans hans....
Hvilket valg giver han hende? Har det noget med kærlighed at gøre, at give sådan et valg?
Nå, jeg er nok lidt gammeldags på det punkt.
venlig hilsen
Grøn

Men jeg er realistisk kone, og er nødt til at stille de spørgsmål ud fra det, jeg ved. Efter selv at have prøvet at været den svigtede part, vil jeg tro, enhver kone stiller sig selv spørgsmålet om, hvorvidt manden elsker sidespringet eller ej. 3 år er som sagt lang tid, og i de år har han satset vores ægteskab, og jeg har svært ved at forstå, at det skulle være for ingenting. Så naiv er jeg ikke, og min mand siger heller ikke, han ikke har elsket denne kvinde. Det element er ikke uvæsentligt for mig, når han beder mig blive, da slet ikke, om han gør det af de rigtige grunde. Det her er første reaktion efter at have fået det chok at måtte erkende, at ens mand har haft en affære.
I næste omgang flyttes fokus. Jeg er en selvstændig kvinde. Godt job, god uddannelse, og tjener mere end min mand. Hvad vil jeg, og hvordan kan jeg komme videre. Det er så det, jeg gerne har villet høre andres erfaringer med, da jeg har min estærke tvivl om, at jeg kan overleve i et forhold, hvor svigtet har været så stort.
Nej, jeg er hverken troll eller noget andet, men jeg ser ingen logik i at hade min mands elskerinde, det kommer jeg ingen vegne med. I mine øjne, er hun også blevet svigtet/bedraget groft. Det er hendes problem, jeg er nødt til at forholde mig til mit eget, og for min skyld kunne hun have været hvem-som-helst, min mand var på jagt, da han kontaktede hende via en datingside. Havde det været en bekendt eller en veninde, havde mine følelser omkring elskerinden måske været anderledes, men hun er som person ikke vigtig i det her.
Derimod fylder min mands handlinger over for mig en masse, og vil jeg kunne fortsætte i forholdet efter det? Jeg tvivler p.t. Hans nedtur nu, får mig næsten til at føle foragt for ham, og jeg er bange, for jeg ikke selv kan føle den fjerneste kærlighed. Jeg føler at alt, jeg har gjort med min mand de sidste 4 år gør ondt, fordi det er gjort på en løgn.

at du er en værre medløber, - du følger straks Anonyms terminologi. Det er ikke første gang hverken overfor mig eller andre, at du med kyshånd griber en mulighed for at angribe 'din mors rivalinde'. Men du må dog have den trøst at hendes elsker virkelig elskede hende og holdt fast ved hende. For ham var det ægte kærlighed og ikke nogen vildfarelse og illusion. Vel?

Vedr. Anonym, - har jeg ikke mere at tilføje. Trods min medfødte og tillærte vane med at se sagen fra alle sider, kan jeg ikke se andet end at Anonym er DUM og ONDSKABSFULD og ikke værd at beskæftige sig mere med, og du skulle holde dig for god til at være medløber i det firma! Ja, - MOAR er BÅDE vred og skuffet😉
Du har sikkert ret i at man vælger den der elsker een mest. - Det er i hvert fald hvad både min mand og jeg har gjort, så på os passer det, - og det var nu ikke mig, men ham der så affæren som en vildfarelse og illusion, hvilket jeg havde svært ved at tro, som nok de allerfleste ville have det. Jeg lever udmærket med at han har levet i den vildfarelse og illusion en kort tid og tror fuldt og fast på ham og hans følelser for mig, men utroskab sætter spor. Jeg aner ikke om nogen vil tage min mand fra mig; det bekymrer mig heller ikke. Det er ikke symboler på elskerinder, der trigger mig. Det der får mig op i det røde felt er simpelthen vrede over den mistænkeliggørelse nogle elskerinder især viser mod nogle koner især. Det skal bare ikke stå uimodsagt, - så enkelt er det.
Husk lige på at mennesker, også utro mænd, kan udvikle sig og forstå både sig selv og parteneren. Det er som om det gælder livet for dig at overbevise mig og andre om, at en mand, der een gang har været utro med en elskerinde, der hverken mens eller bagefter betød noget særlig for ham, bare gør det igen og igen og ikke er til at stole på nogensinde.
Hvis du virkelig aldrig har ændret opfattelse og mening og gjort noget du senere har fortrudt, eller noget som viste sig at være helt forkert for dig, så kan man tro du er heldig, men også at du er en lille smule urealistisk og naiv! -
Og så din fordom om konen, der giver tryghed - og elskerinden, der giver lidenskab og erotisk modspil.! - Tryghed? - Hvis du nogensinde har elsket nogen, så burde du vide at når man elsker så mister man kontrollen og trygheden bliver reduceret til et socialt sikkerhedsnet hvis man befinder sig i ægteskab med gensidig forsørgelsespligt. Mere tryghed er der ikke i det. Skal jeg fortælle dig en hemmelighed. Man kan opgive en affære fordi lidenskab og erotisk modspil er fraværende eller i værste fald forloren! - Men utro mennesker vil jo så gerne bilde sig hvad som helst ind. Utroskab er en stor omgang LØGN.

fantastisk opbakning, da nyheden om min mands utroskab kom frem, alt fra veninder til familie var der 100% for mig, og jeg havde ikke klaret det uden dem ! endvidere fik jeg ganske uventet utrolig meget støtte fra min svigerfamilie og det varmede virkelig.
jeg kan ikke helt følge dig i at du har gået stille med dørene? jeg har selvfølgelig vist hensyn til vores børn, men ellers var jeg meget åben om situationen! min eksmand og jeg er i dag kærester, og er fornyeligt flyttet sammen igen. og det syns alle da bare er dejligt.

i og med den ramte ikke havde noget og skulle have sagt i manden/kvinden valgte og gå på grisestien.
Efterfølgende når det er opdaget er der ingen tvang.
Resten af dit indlæg er vi helt enige om.

Så vil du blive meget stærkere og kunne komme positivt videre efter din mands utroskab. Sådan ser jeg det - at når du sådan farer op over Anonym, så er det fordi du ikke er nok afklaret mht. at tro på det du jo godt vil tro på. Stå inde for det og glem dog hvad elskerinderne derude måtte mene.
Det er ok. for mig, at der er dette behov hos nogle koner herinde for at tonse os elskerinder, for de har jo også DERES personlige historie - akkurat elskerinderne har deres og som jeg har min! Det har jeg forlængst forstået. Tro endelig ikke at jeg er totalt kold overfor konernes situation. For det er jeg IKKE!
Jeg kan kun sige at ingen af de to kvinderoller (kone til utro mand con´tra elskerinderollen) vil jeg selv kunne leve med. Nej tak og velbekomme for dem der gider 😕
Jeg ved dog fra egen oplevelse, og fra veninders og fra min mors skæbne AT et elskerinde-elsker forhold KAN være meget følelsesmæssigt indvolverende for begge parter. OG at der kan opstår kærlighed ud af den lidenskab de to har for hinanden. Dette er fakta! Så de der benægter, der kan være kærlighed inde over benægter en sandhed, som de måske ikke selv kan leve med. Men det gør da ikke sandheden til et falsum.
At det ikke altid forholder sig sådan, er jeg eller ikke i tvivl om. Så selvfølgelig kan der sagtens være tale om en "overspringshandling" fra f.eks. din mands side - dengang han var utro. Problemet er så at få dig til at TRO på det er sådasn det forholder sig. Du tager for meget elskerinders udsagn til dig som pålydende eller som aangreb på lige DIN situation. Tro i stedet på din egen fornemmelse!!
Iøvrigt så døde min mors elsker faktisk af stress, over det dilemma han levede med - han var ovenikøbeten del yngre end min moor. Men at han elskede min mor , det har jeg aldrig tvivlet på, heller ikke de venner de havde fælles var i tvivl. Alle vidste det - altså lige med undtagelse af hans kone. Så selvfølgelig jeg havde også undt af hende dengang. Siden har jeg haft lige så undt af min mor, der fik tildelt den - i længen - lidet attraktive rolle som elskerinde til en utro mand, der ikke kan finde ud af hvor eller hvem han hører til 😖
Det kan godt være, at DU marie har oplevet din mands affære som en illusion, men sådan er det altså ikke i alle forhold. Snarere tværtom er min erfaring. Men så hold dog fast ved den forklaring på din mands utroskab, fremfor at blive så forbandet på Anonym eller andre, der måtte mene, at du lever på en løgn. Når du selv ved bedre, jamen så giv et indtryk af du er stærk i den tro, fremfor at lade dig hyle ud af den, som jeg mener du gør ved at rreagere så voldsomt på Anonyms skriverier, som jeg iøvrigt ikke mener er så ondskabsfulde, som du oplever dem. Kan slet ikke læse det sådan....
Nå men dette var så et velment indspark til DIG 🙂
Pusser

hænger det såsammen? hvor længe har i været gået fra hinanden, er det mange år siden eller hva?

2 år siden jeg fandt ud af at han var utro, jeg tog koncekvensen, vi blev skilt selvom det ikke var hvad min mand ønskede.
jeg fik lejlighed og startede et selvstændigt liv, og det samme var han jo nød til!
men man kan ikke sige at vi rigtigt har været fra hinanden, vi har bare indrettet os anderledes. det er i kraft af utroskabet nødvendigt for mig at været min egen herre, og jeg ønsker ikke nogensinde at være bundet til min mand af andet end kærlighed. vi er flyttet sammen for et halvt år siden, men vi er begge indforstået med at han er flyttet ind i mit liv, og hvis det ikke fungere eller der opstår problemer så flytter han ud af mit liv igen!

Den vildfarelse dud taler om er vel også om dig selv må jeg tolke, for du har jo samme forudsætninger som anonym for at tolke hvad en anden mener om sine følelser, så anonym tror på hans følelser, hvorfor ellers være utro og du tror på din mands følelser, hvorfor ellers blive hos din utro mand. I står i samme båd, og vipper og vil helst tro.

Nej da som elskerinder har vi ikke noget konkret at vise frem. Hverken hus villa eller volvo sammen med manden. Det har du da helt ret i. Nu er det også noget andet og IKKE konkret som følelser (elskov [l]) man som elskerinde har sammen med den utro mand. Ikke noget særligt at prale af for omverdenen nej, men det betyder nok også mindre for elskerinder tror jeg. [l]😉
Kærligheden og elskoven mellem to behøver man netop ikke vise frem for alverden. Den lever faktisk i bedste velgående og helt sit eget liv uafhængigt af ydre symboler. Tror de færreste elskerinder i et godt elskerforhold føler sig "vraget", blot fordi de ikke deler de ydre symboler for "lykke" med den utro mand. Den form for lykke sådan en mand kan tilbyde, ville jeg personligt da helst være foruden - når man kender til hans anden men skjulte side 😮
Pusser

og jeg er da personligt nødt til at se og høre begge vinkler for at prøve at forstå. Du er sort og hvis, men livet er mere nuanceret end som så. Elskerinderne og elskerne er også mennesker som godt nok er trådt gevaldigt ved siden af, men har du aldrig gjort noget som ikke var så smart som du måske i dag tænker hvordan kunne jeg gøre det. Jeg har, ikek lige på utroskabsområdet, men på andre områder
Det er morsom du skriver, som om det er en sejer at få en utro mand til at blive i sit ægteskab, som inddirekte har sagt ikke er godt nok ved at være utro.
Dette er et alvorligt spørgsmål, men hvad er det der gør at du føler det som sejer, for jeg ville personligt føle det som et nederlag eller jeg vil hellere sige jeg følte det som et nederlag? Min mand havde jo givet sig selv til en anden kvinde i en periode for 1 års tid, så hun er jo ikke uden betydning, jeg skulle da samle mig selv op og finde mit selvværd i bunden af min storetå for at komme videre i livet. Nu har jeg sidden dengang læst 1000vis af bøger, 1000vis af artiklet, gået til psykologi, gået efter alt hvad der kunne få mig til at forstå hvad der skete dengang, og der er kun et par ting der går igen og igen i alt det jeg læser. Når man er utro føler man noget for det menneske og typisk er ens kone eller mand sat ud på et sidespor og alt fortroligt er mellem dem, og ikke mellem sin mand og kone. Dette kan kun reddes ved at man bliver ærlig i sit ægteskab, hvis der skal være grund og årsag til at fortsætte sit ægteskab ellers vil den person som var trukket ind i den periode blive draget tilbage i utroskaben for at få den fortrolighed med et andet menneske. Den frotrolighed skal ind i ægteskabet ellers lige meget hvor meget vi gerne ville så være i ægteskabet, så er vi tilbage i folden hos en eller anden anden person end sit ægtefælle, hvis ærlighed og fortroligheden ikke kommer ind i ægteskabet. Det er typisk den vinkel der gør at utroskab sker at vi mangler disse værdier som f.eks. ærlighed og fortrolighed. Jeg kæmper hver dag med at skabe den form i mit ægteskab, som vi ikke før har haft, for de ting havde jeg med mine meget nære veninder. Jeg lærer hele tiden hver dag, men jeg har også lært ikke tage min mand som en selvfølge og jeg har også lært at jeg skal tage hver dag som en gave og det med os 2 for altid er en drøm, men jeg håber da selvfølgelig det bliver ham og mig for altid, men må non konstatere at der er andre i min mands liv der har værdi, og det skal de også have lov at få, men det skal bare ikke komme så langt ud at det ender i utroskab en gang til for så er det slut.

sejr??
Der gjorde du da vist regning uden vært.
Jeg vil som du, se utroskab som et nederlag.
Måske kunne jeg tilgive et enkelt fejltrin, men aldrig længer varende.Enhver kan dumme sig en aften i bedugget selvskab, men mere end en gang, så er der ud af røret her.
Det gør mig ondt på dine vegne at du har utroskab så tæt på, skulle jeg en dag blive bedraget og føle det som en sejr, så vil jeg meddele det her.
Om man kan lære noget af andres erfaring, vil jeg lade stå åben.
Men min nysgerrighed vil da nok få mig til at følge slagets gang her fra tid til anden.
Behøver man have andet motiv til at bruge Sol end nysgerrighed og kedsomhed?

ja både elskerinde og kone vipper i den samme båd...men hvem er det der styrer dem? 😉

Ingen af dem styre forhåbentlig manden, for hvis konen styrede manden, så var han jo ikke utro, og hvis han elskede sin elskerinde nok, så var han nok gået fra konen. Jeg tror ikke han aner hvad han vil, og derfor bliver han hvor han er, for det er nu en gang det nemmeste i første omgang.
Noget helt andet er, at hvis det er nødvendigt at styre sin mand, så synes jeg faktisk også det er på tide at komme videre i livet, sådan et behov vil aldrig være der i et sundt og velfungerende ægteskab.
Før man peger fingre ad partneren, så kig altid på sig selv og vær ærlig. Man kan meget sjældent lave sin partner om, men til gengæld kan man gøre noget ved sig selv. Man vil opdage, at når man forandrer sig, så sker der altså også noget med ens kæreste. Enten forandrer I jer til det bedre sammen, eller også knækker forholdet.

Det ringer i mine ører når du skriver at utroskab er tvang. Utroskab er aldrig tvang, da man til hver en tid kan vælge til her i livet og man kan vælge fra. Der er ingen der kan bestemme for dig, hvis du ikke selv vil have at det er sådan selvfølgelig.
Man kan ikke fralægge sig et ansvar i et ægteskab, da der er 2 til at få det til at fungere, så den forsmået part har et medansvar for at forholdet ikke fungerer, men selvfølgelig ikke for at parteren vælger utroskab fremfor at tale sammen med sin ægtefælle. Måske er det her årsagen er at i ægteskabet er man ikke vant til ærlighed og respekt for hinandens synspunkter og holdninger og derfor bliver man ikke hinandens fortrolige, som det jo er meningen man gerne skulle være. Det er nok her at udfordringen er og det nok også derfor at mange ægteskaber efter utroskab aldrig rigtig bliver det samme igen, for man er fortsat på en løgn i stedet for at være ærlige omkring det der er sket. JA JEG FØLTE MIG TILTRUKKET AF EN ANDEN, men jeg vil alligevel kæmpe for dette ægteskab. Det er jo det man troede på da man gift og det er jjo det man håber i den sidste ende bliver det mest rigtige, men skårerne er svære at feje op efter sådan en krise og nogen kommer igennem krisen og andre vil gerne tilgive, men det gør svigtet gør for ondt, så de kan ikke tilgive og nogen vil ikke tilgive for der en grundværdi for dem ved at have et ægteskab, så når grundværdien er smuldret væk, så mangler limen til at holde fast.
Men min umiddelbare bud er også at forlade ham er og nu, men mest for at give ro til at kunne tænke tingene ordentlig igennem. Her er bare igen en problemstilling, at man ofte ikke har mulighed for akut at flytte alene et sted hen hvor man kan tænke, så man er nødt til at flytte ind os nogen, som måske blander sig i stedet for at lytte. Det skulle jo gerne være den der står tilbage med en utro partner, som skal komme frem til løsningen og ikke alle andre.

eller ikke helt rask i hoved? hvis du kan sidde og føle sådan, når den mand man er dybt forelsket i, som i øvrigt har lovet en guld og grønne skove fordi han er gift, pludselig får meget travlt med at gøre det forbi, og slette alle spor efter en. fordi konen er tæt på at opdage det..
en ting er ikke at ville prale for omverdenen, noget andet er at blive holdt hemmelig for hele verden.
jeg føler mig bare udnyttet, og SNYDT.

Ikke en skid andet.
At du har behov for at fralægge dig ansvaret står vist klart for enhver.
At du er åndsvag og ikke magter at få din parteners øjne op for hvad du vil, eller forlader ham er fandeme ikke hans ansvar.
Det er DIT, og fordi DU er så sådan, TVINGER DU DINE behov ned over hoved på den arme uvidende mand😕
Stå da for fanden ved du er pisse egoistisk og dig og dit kommer længe før ham og hans.😕

jeg er kone, kan jeg sagtens føle med dig alligevel. og jeg syns virkelig det er synd for dig at du er blevet behandlet sådan!! du skal ikke tage det så tungt pusser siger, for jeg tror ikke at man kan sammenligne dig og hende på mange punkter?
pusser har kastet sig i noget, men har sørget for at sikkerhedsnettet var i orden, så hun ikke skulle stå alene tilbage, for hende vil der altid være tale om bonus på kontoen!
du har som jeg forstår det, satset alt i god tro, så du er blevet snydt, af en mand der har lovet mere end han har ville holde.

Du må godt være utro, men han ryge ud??
Eller lever du i den vildfarelse at du er den ideelle partner, der kan dække alle hans behov.
Det lyder sådan..

og alt mad bliver også blandet sammen i maven...og bliver til en lort en gang...

Kun når det gælder BØRN står mine behov i anden række. Men ikke overfor en mand og derfor heller ikke overfor min egen mand - sådan set overordnet. For selvfølgelig er der masser af situationer, hvor jeg netop har tilsidesat egen behov, fordi jeg fandt hans vigtigere. Men den altruistiske kærlighed overfor sin partner tror jeg ikke på. Det er ikke ligeværdig kærlighed mellem to - ja ligeværdige voksne mennesker. Det er ikke sundt for noget forhold. 😖
Nej jeg ville ikke gide min mand, hvis han var utro - altså med mindre vi blev enige om at jeg så OGSÅ måtte være utro. Det ville jo være en hel anden snak, men så er der vel heller ikke tale om utroskab, men blot en aftale om fri kærlighed 😉
Jeg lever ikke i en vildfarelse, men det gør min mand åbenbart siden han siger jeg dækker alle hans behov, hvilket han har sagt når utroskab kom på banen fra min side! Det er vel hans valg så er det ikke?
Jeg havde så sent som i sommer en føler ude, hvor jeg foreslog ham, at vi da begge godt kunne have sidespring uden det ville eller kunne ødelægge vores forhold. At det nok ville blive værre for dem, vi indvolverede i et forhold, da vores kærlighed er stærkere end det nogensinde vil kunne skille os ad. Men min mand sagde at DÈT troede han absolut ikke på, så han har sandelig ændret sig siden vores helt unge dage, hvor han gik ind for fri kærlighed.
Håber det var svar nok 😉
Pusser

Hvis manden kan lyve for sin kone een gang og det gik godt, hvorfor skulle han så ikke gøre det een gang til? 😮
Og den samme vej rundt mht. elskerinden. Så de mænd der igen og igen vender tilbage til elskerinden - efter forsoning med konen - de er bare vaneløgnere og indse det, for ellers er man godt til grin for sig selv især. Min elsker er en løgner af rang - derfor er og bliver han kun en elskertype for mig. Aldrig om jeg ville gide ham som MAND i et dagligt samliv!!!
Hvem udover naive kvinder vil gide en mand, der ikke ved hvor han hører til. 😮
Vil manden både elskerinde og kone (og det er jo inderst inde det de utro mænd vil) så kan han i det mindste melde klart ud BÅDE overfor elskerinde OG kone.
Pusser

Har du aldrig haft mistanke om noget??

men ikke nødvendigvis stærk af den grund. Måske stærk hvad angår min evne til at sætte min vilje igennem (!) omkring hvad jeg vil og navnlig IKKE vil. Men ellers er jeg ofte svag og i tvivl om mine valg nu også alligevel var de rigtige....😖
Jeg er bare ikke en kvindetype, der lader en MAND afgøre mit velbefindende. Her er måske forskellen på os to - og mange andre kvinder herinde, der begræder deres skæbne som du her gør. For jeg kan aldrig overlade det til kun en MAND at afgøre min lykke og herefter nødvendigvis også min ulykke. Aldrig i livet om nogen mand skal få krammet på mig, så jeg enten lever som en naiv kone til en utro mand eller en tudemarie der græder over at hun ikke fik "guld og grønne skove" som elskeren ellers stillede i udsigt.
Jeg blev som barn tidligt vaccineret mod at mænd skulle afgøre min skæbne derfor er jeg den jeg er i dag såmænd! 🙂
Jeg tror iøvrigt ikke på de ydre symboler på lykke - for mig er det tomt og intetsigende. Jeg tror derimod på selve FØLELSEN jeg oplever sammen med den mand jeg elsker og som viser mig kærlighed. Følelsen og de oplevelser vi har sammen står for mig som eneste sande holdepunkt, og derfor er det i sig selv "guld og grønne skove" - ikke hvad manden lover, men hvad han GØR.
Og når min elsker satsede sit ægteskab for at give mig sin fulde kærlighed og attrå, så var det for mig "guld og grønne skove" så han behøvede ikke love mig mere.
Tænk over hvorfor det du havde sammen med sin elsker ikke var NOK!
Og tro mig, hvis han pludselig på een dag har strøget dig, som havde du ingen betydning, så skyldes det nok snarere AT du har haft betydning, men han ikke kan få dig med i sit liv som han inderst inde ønsker sig, og derfor har været nødt til at gøre hård proces.
Mænd er meget følsomme væsener osgå - tro ikke vi kvinder har patent på det 😮
Pusser

Jeg går ud fra det er trådstarteren 🙂

ligesom ikke bevist vælger at glemmer at være nærværende i hverdagen, så utroskab går hen og sker.
Uhhhha da du kan vist ikke være afsat til meget andet end billige primitive mænd med det sprog du ligger for dagen. Hold fest en opsang med lutter dårlige argumenter. Hold op du må være trådt på. Øv jeg føler med dig, for det må have været slemt [:*(]
Suttede p.... på en mand, hvor konen har taget manden tilbage fordi hun ikke har noget selvværd og hellere vil give alle andre skylden for mandens utroskab, så hun kan forsvare at blive i sit hjem, hvor fjenden stadigvæk har lov at være, og hvis det står rigtig gralt til, så tilbyder konen så sandelig også manden, at han kan gå i parterapi sammen med hende. Gud fader bevare mig vel. Undskyld jeg lige digtede en lille historie, men jeg skulle jo lige være på dit niveau, hvor vi bare tolker uden at spørge ind til tingene. Den fremmede p... er ofte en mand, som ikke har får tilfredsstillet hverken de seksuelle eller de dialogmæssige behov for det at tale sammen er fedt uanset om man er enig eller ej. Tænk at være sammen med en anden konens mand som giver en alt det, som hun højst sandsynligvis drømmer om, tror du ikke det er det du er en lille smule gnaven over, ked af og såret over, at der er en kvinde derude som har fået det du selv skulle have haft. Jeg var såret og jeg var ked af det dengang det gik ud over mig, og jeg stod i køen med alle de andre forsmået kvinder, men jeg har aldrig nogensinde bevæget mig ned på det niveau du er, heldigvis, hvor du lyder som om du har tabt dig selv og dit selvværd fuldstændig. Har du ikke et netværk, hvor du kan få talt og afreageret i, så du i rette forum med folk omringet omkring dig, som elsker dig bare fordi du er til her i livet. Det de folk du trænger til lige nu lyder det som om. Du er helt derude hvor pebret gror og hvor alt realitetssans er fjernet fuldstændig fra dig. Du trænger til rigtig mange kram og rigtig meget snak, og masse ører som bare lytter til du er blevet træt af dig selv og den måde du opføre dig på, for en dag bliver du kvalmene over dig selv og din opførsel. Hvis en mand ikke kan lade 10000000 af kvinder der er rundt omkring være i fred, når han er gift, så er hans ægteskab nok ikke vigtigt nok. Han burde selvfølgelig have opført sig som en voksen og stået til ansvar for sine tanker før han fik dem udført til handlinger. Det er helt klart sårerne og klart manglende respekt for sin kone. Men stop med at lyde som en der trænger til at besøge et galehus.
Hvad får dig til at digte historien om en stærk manipulerende sandhed, nu er jeg en af de personer at man kun kommer en vej med sit ægteskab, hvis man vil det og det er sandheden, at du ville gøre noget andet inden du skriver som du gør, kan du ikke tilegne andre manglende mod til at ville deres ægteskab, selvom de har været utro.
Den gang jeg var utro lagde jeg hele sandheden på borden, dvs. nej det gjorde jeg ikke for jeg fortalte ikke hvor vi dyrkede sex, med hvem eller hvordan. Men jeg fortalte jeg var forelsket i en anden, var utro, var i gang med at gå fra ham grunden den anden mand osv osv. Jooo der er faktisk nogen mennesker der har modet til at ville sandheden, og ved du hvad hvorfor, fordi jeg tænkte han skal have et valg om han vil videre i livet eller blive og kæmpe sammen med mig.
Fordi du ikke kan klare at forholde dig til sandheden er der faktisk andre der helst vil have den for at komme videre i livet, ligesom nogle kun kan leve på løgnen og finde en fjende uden for ægteskabet, som kan være fra svigermor, elskerinde, hans arbejde eller hvad nu den uelskede kone vil give skylden for det manglende nærvær i ægteskabet og manglende følelse af at føle sig elsket.
Jeg er en der kan tåle sandheden, men jeg kan og vil ikke tåle løgnen. Jeg kan tilgive min mand har haft sex med en anden, men opdager jeg det og han lyver over for mig er han færdig, men siger han sandheden, så ved jeg han stadigvæk respektere mig og gerne vil mig. Det er min fortolkning.

Kære Ulykkelig,
Jeg har selv været min kærste utro for 2 år siden, troede aldrig selv det ville ske. Vores sexliv var gået istå, han var meget ude og rejse og jeg fik ikke den opmærksomhed jeg ønskede mig. Da jeg mødte min elsker gav han mig en følelse af at jeg var lækker og dejlig, jeg red med på bølgen for det føltes pludselig skøn at blive forgudet. Efter 3 måneder. Fortalte jeg ham det og han tilgav mig. Jeg valgte ham fra, for jeg følte jeg ikke fortjente ham. Jeg elsker ham stadigvæk 2 år efter, men nu vil han ikke have mig tilbage selvom han elsker mig. Ja mit forhold til min elsker var en illusion og erstatning for den omsorg jeg havde brug for.
Mit råd til dig er at selvom du elsker ham, så flyt væk fra ham. Du kan ikke redde ham, han er den eneste som kan redde sig selv. Hans trusler om selvmord er ikke en skid værd, det er kun tomme trusler, hvis han virkelig ville dø, havde han gjort det uden at sige det til nogen. Dette er kun et råb om hjælp. Ja ved at det gør ondt efter så mange år sammen. Men du har brug for at være alene og bearbejde de ting du er gået igennem. Hvis du virkelig inderlig elsker ham, så forlad ham, så han kan finde ud af sig selv. Han er psykisk i ubalance nu, og kan ikke tage et reel valg.
Jeg vil ikke kunne sige om han elsker dig eller sin elskerinde højst, men en ting er sikker han vil ikke være istand til at elske nogen af jer ligenu. Han skal have tid alene, for at finde ud af sig selv. Hvis han virkelig elsker dig, vil han komme tilbage til dig på et eller andet tidspunkt. Noget godt du kan gøre for dig selv, flyt ud hurtigst muligt ellers går du selv ned pga. ham. Det er hårdt men efter at have grædt ud, så gør noget godt for dig selv, få en ny frisure, køb noget nyt tøj. Og tillad dig at date andre mænd. Det kan give dig noget selvværd igen. Det betyder ikke at du skal blive forelsket og starte et nyt forhold. For det vil tage lang tid at bearbejde det der er sket. Du vil i perioder have lyst til at se ham og tro at du stadigvæk elsker ham. Men det er en illusion, for den du forelskede dig i, var en mand du mødte mange år siden. Men ja du er et stort menneske, hvis du vil tilgive ham. Og ja alle mennesker kan fejle, vi er ikke perfekte. Og jeg syntes du skal tilgive ham også for hans skyld. Men tag ham ikke tilbage med det samme og tro alting vil ordne sig. I har begge brug for at være alene og arbejde med jer selv.
Og husk på at livet kan være hårdt, men det kan blive smukt igen hvis du tillader dig det. Kom videre jeg er sikker på, du har styrken til det, selv i de mørkeste tider. Du fortjener at blive lykkelig igen.
Kæmpe kram og masser af kærlighed til dig
[s][l][s]

Jo jeg havde mistanken for flere år siden, da han var bortrejst med sit arbejde. Han havde opført sig mærkeligt et stykke tid, mistede lysten til mig, og ringede ikke hjem ,da han var ude.
Jeg ringede til ham, men fik ikke noget svar. Efter et par timer ringede han tilbage, og påstod, han havde været træt og sovet. Men jeg fornemmede noget var galt, og blev så frustreret, at jeg græd i telefonen. Jeg sagde til ham, at jeg elskede ham, og fik svar tilbage at han også elskede mig. Jeg havde det fortsat ikke godt, da jeg lå røret, og var helt sikker på, noget var galt, men jeg kunne ikke få ham til at indrømme det.
Jeg er så skuffet over, at han på den måde løj mig lige op i hovedet. Da jeg læste hans mailkorrespondance med elskerinden, kunne jeg se, at hun havde været til stede den aften, og overhørte samtalen.

Kære Ulykkelig,
Hvis han har løjet overfor dig, mens han var sammen med sin elskerinde. Han ville beskytte dig og vil ikke såre dig. Men han havde også brug for at være sammen med sin elskerinde. Du siger de har været sammen i 4 år, det er lang tid at lyve for sin kone. Han har følelser for sin elskerinde, men ved ikke om der er ægte kærlighed, det har han måske bildt sig selv ind. Og ved da at han stadigvæk elsker dig, uanset om det er tryghed eller ej, i har haft mange gode år sammen. Og hvis han virkelig elskede hende højere, tror jeg han havde forladt dig før. Hvordan har i haft det sammen, har i brugt nok tid på hinanden, var jeres sexliv gået istå? Grunden til at jeg var utro, var at jeg manglende opmærksomhed og sex. Da jeg var sammen med min elsker følte jeg mig levende igen, og sex kan også få nogen til at tro at de er forelsket. Man kan blive afhængig af sex med en anden person. Det betyder ikke at man elsker dem. Ægte kærlighed kan kun komme, hvis man har været sammen i mange år i med og modgang.
Hvor er du henne nu, bor du stadigvæk med ham?

ægte kærlighed.
1 det lyder som noget fra en billig knaldroman.
2 Kærlighed er ALTID ægte, det er sgu menneskerne der forplumre tingene , fordi de vil fedtes ind i illusioner og bedrag, mistolker begær, forelskelse osv.
Og det har intet med kærlighed og gøre.

Jeg bor stadig i vores fælles hjem. Min mand er gået ned og kan næsten ikke hænge sammen, og samtidig føler jeg, min vrede vokser, fordi han ikke kan tale om de ting, der gør ondt. Jeg er vred, jeg er ked af det. Det kører rundt i mit hoved 24/7.
De havde et forhold i lidt over 3 år, men har kendt hinanden længere. Min min mands elskerinde stoppede forholdet for 1 år siden, hvor han efter egne planer skulle have forladt mig, men de blev ved med at holde kontakten.
Jeg følte i det mindste,vi havde det godt sammen. Men ligesom så mange andre, har vi nok forsømt hinanden i hverdagens travlhed. Min mand har aldrig været nogen åben person, og altid arbejdet meget.

på de der snyder..
Hvad med den derhjemme, som i længere tid (her 4 år) er blevet svigtet?
Skal man kun tage hensyn til, hvad den der snyder føler eller ikke føler?
Hører ofte, at det gør ondt endda at forlade sin partner for en anden, og at vedkommende der gør det, ofte savner sin eks.
Det sidste her har jeg selv prøvet. Blev forladt til fordel for an anden i 2006. Jeg er stadig alene. Han er stadig sammen med hende, men kontaktede mig først i telefonen, senere over mail i op til 1½ år for at fortælle, at han savnede mig og stadig elsker mig! Og hvis det blev nødvendigt, ville han kæmpe for at få mig tilbage! Hvad handler det om? Han kan efter de 1½ år ikke kontakte mig længere, orker ikke at høre på hans ord. Har efter da svært ved at forpligte mig igen.

på grund af hende, eller på grund af hvad han har gjort mod dig?
Hvis du bliver, hvorfor så ikke kræve at i går til samtaler hos en par terapeut?

En illusion i 3 måneder, dvs. i 90 dage. Hvordan kan noget som åbenbart var så godt, at du fortsatte i 90 dage lige pludselig blive til en illusion. Kom ordet illusion til dig den dag du fik dårlig samvittighed eller hvornår fandt du ud af det var illusion? Eller fandt du ud af det var en illusion for bedre at kunne være dig selv bekendt. Eller fortæller du inddirekte, at du bare tog røven på en anden mand, fordi du ikke følte dig elsket i dit daværende forhold? Der er ikke så mange andre valg vel, så lige meget hvad så lyder du som en der kommer med en undskyldning for dine handlinger og har glemt at stå til ansvar, så kalder du det bare en illusion i 90 dage, så undskyldningen er fra er selvfølgelig modtaget med kyshånd. Stakkels den mand du tog røven på for at du kunne få lidt anderkendelse, som du ikke fik fra den mand som du elskede så højt at anderkendelsen og illusionen var vigtigere end at tale med din elskede om dine behov som ikke blev opfyldt.
Alle fortjener at blive lykkelige, men de kan starte med at erkende over for sig selv, hvem de er og hvad de vil have ud af livet, så er starten på et godt liv på vej. Hvis man skal bruge undskyldninger og illusioner for at komme frem, så er der nok meget langt vej til lykken. Befri mig for erhvert ansvar, og kom med bogen om dårlige undskyldninger, hvis jeg nu skulle løbe tør for dårlige undskyldninger. Nååå nej den bog har du ikke behov for det går fint for dig 😕

For mig virker det helt naturligt, at man savner et menneske som man har været sammen med i mange år, selvom man gør det forbi med dem. Det ville da være meget mere unaturligt, hvis man ikke savner et menneske, som engang har betydet rigtig meget for en, som sandsynligvis stadigvæk gør, men bare ikke på den måde at man skal fortsætte et ægteskab/forhold. At savne betyder jo ikke nødvendigvis man vil tilbage til det der var engang. Der var jo en årsag til man gik.
Din eks-ven ville jeg aldrig tage tilbage, som på den måde holder en kvinde for nar ved at blive sammen med hende, når han siger han elsker dig. Jeg kan overhovedet ikke forstå du gider at spilde din tid på sådan en fyr, for han lyder ikke som om han er værd at samle på. Han skal jo slippe den kvinde fri, så hun kan komme ud og få den kærlighed hun har fortjent. Han er en egoist ud over alle grænser, at han på den måde kan sige jeg vil have dig og vil kæmpe for dig, men jeg beholder lige hende den anden så jeg har noget på reservedunken indtil du en dag beslutter om det ikke skal være os 2. Håber du selv kan fornemme at det ikke er en lækker fyr som handler på denne måde.
Håber du en dag finder en der er værd at samle på, som ved hvad han vil og følger sin vej, når han fornemmer hvilke følelser han har for en kvinde som dig og så også går efter det i stedet for at holde på 2 heste samtidig.
Held og lykke og pas på sig selv for ingen andre gør det for dig.

helt klare mening at alle tilfælde af utroskab skal behandles individuelt, fordi alle forhold er forskellige.
har lige brugt en halv timestid på at gennemlæse dine indlæg, og jeg vil ligesom tara råde dig til at tænke meget over hvorfor din mand egentlig er så ked af det! især fordi han som du beskriver ikke er indstillet på kommunikation

jeg har selv stået med en mand på et tidspunkt som havde taget sig lige lovligt mange friheder🙁men der var faktisk ikke det han ikke gjorde, og ikke ville gøre for at råde bod på sin ugerning. så jeg syns det er meget alarmerende at din mand opføre sig som du beskriver?
du ved selvfølgelig bedst, men hvis jeg var i dit sted, så ville jeg nok være oprigtigt bange for at min mand havde båret rundt på en hemmelig kærestesorg i et stykke tid, og derfor nu knækkede helt ved tanken om også at skulle mindste sit sikkerhedsnet og sin trykhedsbase. jeg ved at det er et utrolig smertefuldt emne, men vi som koner har mange kasketter, vi er konen, elskeren og partneren...men som regel er vi også deres bedste og mest fortrolige ven, man har taget livets op og ned ture sammen, set hinanden når maskerne ikke var på. været sin partners sikre base, det sted hvor uanset hvad der gik galt, så var man i sikkerhed der!
din mand har sikkert mere brug for dig nu end nogensinde før! paradoksalt nok?
hvad du skal stille op er du desværre selv nød til at vudere, ingen kan give dig guldkornene, men jeg vil råde dig til at tage de egoistiske briller på, når du anskuer problemerne, for uanset hvad der sker, så skal du leve med dig i mange år frem.
knus og kærlige tanker[s]

Hvis I aldrig har snakket særlig meget sammen om problemer, og ikke gør det nu, så kommer I heller ikke til det fremadrettet.
Du har meget stort behov for at få snakket om det, og det behov vil også være der senere. Men hvorfor skulle han egentlig begynde at åbne op senere? Han er jo sluppet godt fra at tie stille indtil nu????
Det er sødt af dig, at tænke på ham, men det hjælper dig bare ikke. Du skal gøre op med dig selv om du kan leve med ikke at få talt ud om situationen.
Du skal gøre op med dig selv, om du kan leve med at være holdt for nar i mere end 3 år.
Du skal skal gøre op med dig selv om du kan leve resten af dit liv med ham.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at du for at bevare din selvrespekt,synes jeg du skal flytte fra ham for altid. Men som minimum burde I holde jul hver for sig. Ikke at I på den måde får en god jul, men I får en bedre jul end ellers, tror jeg.
venlig hilsen
Grøn

det KAN lade sig gøre, selv for to, som aldrig har talt ret meget om den slags problemer og nu står midt i dem; - det kommer helt an på hvor vigtigt det er at ændre sig og hinanden og hvor nødvendigt det er for begge at redde forholdet, - og det betyder ikke så meget, hvad den ene eller den anden tidligere har præsteret og er sluppet godt fra. (Spørgsmålet er i dette tilfælde, om han er sluppet godt fra det? Lige nu har HAN det jo lige som ULYKKELIG helt af helvede til).
Og så skal man lige tænke over ikke at forveksle selvrespekt med forfængelighed. Helt enkelt: Elsker man eller elsker man ikke og er det muligt for begge at arbejde sammen om at lægge fortiden (her fire år) bag sig.
Men jeg kan kun bakke op om at det er en god idé at flytte fra hinanden og tage den derfra.

Jeg ved det ærlig talt ikke. Jeg tror ikke, han kan mærke sine følelser nu, kun angsten for at trygheden skal forsvinde, og han skal til at leve et andet liv. Som sagt jeg er i tvivl om, hvad han virkelig er ked af. Jeg tror der er mange ting inde over, herunder ansgten for vores voksne/halvvoksne børn, og hvad de vil gøre.
Men jeg tror også, han er ked af at se, hvor såret jeg er, og at han først nu for alvor ser konsekvenserne af sine handlinger. Som en anden er inde på, er han nok i en eller anden for for depression, og har brug for at tænke sig om. Han har været ved lægen.
Der gør bare så ondt, og jeg føler ikke, at jeg kan være den krykke, han mangler, jeg har ikke overskuddet til det. Har tænkt på terapi, men hvis ikke han kan mærke sine følelser ordentligt, tror jeg det p.t. er spildte kræfter.

Marie j. er den samme som mutterskarp, som har skrevet et hovedindlæg i utroskabs kategorien. (samme som dig)
Så kan du selv vurderer om marie j. er kommet over det, selv om det er flere år siden, hun var udsat for det. Hvis hun da var udsat for det. Hun ændre forklaring hele tiden.
Faktisk tror jeg, hun er lykkeligere nu, end nogensinde. Sådan kan man jo også se på det.
venlig hilsen
Grøn

hvad man synes er falsk og sandt.
Engang havde jeg den slags meninger som du giver udtdryk for. 'Ud med en utro mand'. - Og sådan noget med at komme stærkere og positivt ud af X. Jeg ville da heller ikke 'kunne leve med en utro mand'- men den mening holdt ikke. - Hvorfor skulle dog en ganske kort episode, som manden ovenikøbet selv fravalgte og standsede, - og selv anså som en flugt, illusion, vildspor, dog være utilgiveligt og anledning til at skilles. - Hvorfor skulle jeg abslut blive stærkere og tage en helt igennem - for mig - uforståelig og unødvendig episode som noget positivt! - At den efterfølgende bearbejdning så har medført endda særdeles positive ændringer og 'tilbagevendinger' i mit parforhold, i min mand og i mig selv, er noget helt andet, der kunne være opnået uden utroskaben, men desværre ikke gjorde det. Næh, jeg er kommet svagere og mere sårbar ud af alt dette, men det er ikke kun negativt. - Det har gjort de følelsmæssige udsving større, - og de høje bjerge ville ikke være så høje hvis der ikke fandtes dybe dale! - Jeg er faktisk ganske godt tilfreds med at utroskaben har udviklet mig til at kunne være svag og sårbar. Førhen var jeg i mange år, så helvedes stærk; - jeg har lært at græde og det er godt nok!
Jeg synes ikke jeg 'tonser' elskerinder; - men jeg tonser f..... dem der generaliserer i deres 'tonsen'af koner, og jeg tonser dem der påstår at kende og forstå koner og fhv. utro mænd bedre end man selv gør. - Det er ikke et spørgsmål om at være afklaret vedr. utroskaben, men måske nok en tyndhudet sårbarhed, når den afklarethed, som vi har været meget længe om og betalt en høj pris for, og som jeg tror de fleste, der bliver sammen efter utroskab er igennem, skal mistænkeliggøres af fordomsfulde debattører. -
Folk er meget forskellige når det handler om den såkaldte moral. - Er skilsmisse ikke en mulighed og man elsker en anden, går det som med din mors forhold. Jeg mener egentlig at det var den omvendte verden, at det var din mor han var utro og ikke konen. I hans tilfælde var det ægteskabet, der var en illusion.
Jeg tror ikke ULYKKELIG kan komme over at have set korrespondancen mellem 'de elskende'. Personligt var jeg rimeligt afklaret over min mands utroskab, da eks-elskerinden sendte mig hans breve ledsaget af hendes meget personlige udlægning af forholdet, der overhovedet ikke stemte med hans. Og tænk, jeg troede på hende og hvad jeg læste, - og overhovedet ikke på ham, trods alt hvad vi havde været igennem og de resultater vi havde nået på det tidspunkt. Ikke på grund af fortrængninger eller ønsketænkning, men ganske alm. logik og research, - tekniske muligheder med manipulation i tekstbehandlingsprogrammer, m.v. - endte jeg alligevel med at hans version var både troværdig og sandsynlig. Bare lige for at belyse mit syn på lige præcis denne elskerinde, der dog vist alligevel ikke er helt enestående, - men alligevel så speciel, at jeg ikke kan tillade mig at generalisere og 'tonse' alle elskerinder ud fra den erfaring, hvilket jeg heller ikke gør.
Til gengæld mener jeg der er en vis ræson i at anse mange utroskabsaffærer som netop overspringshandlinger, eskapisme, illusioner. Jeg kender da fra mig selv, at jeg i ikke-optimale perioder, har haft så voldsom lyst til at føle mig forelsket og bekræftet, at det er lykkedes mig at bilde mig ind at være det, - Nogle kan så ikke nøjes med fantasier, men vælger at udleve dem. - Enten finder de - som min mand selv ud af at det er galt og farligt for ægteskabet, eller den utro bliver stillet over for et valg, som ikke er svært at tage, da det for mange aldrig har været et villet skridt ud af ægteskabet.
Jeg takker for sparket, - godt nok lige at tænke efter en ekstra gang, hvad man udgyder i sin tyndhudede sårbarhed 😉 -men mine meninger om Anonym rokker det ikke ved, selv om det selvfølgelig ikke er pænt at melde ud at man synes en person er dum og ondskabsfuld.
[s]

vil det sige, at hvis manden lyver og det IKKE GÅR GODT😖, så lyver han aldrig mere?[s]
øhh, - det lyder dejligt, så.....?
det kræver så også en definition af hvad der menes med 'GODT'😉og for hvem!

Jeg tog nyt hemmeligt telefonnummer, og ny email. Det var jo ham der gik, og han er stadig i nyt, godt forhold.
Vi havde boet sammen i 5 år, inden bruddet, som var kontant, brutalt og lige på. Han havde sin nye kæreste 14 dage efter. (Det var mig der skulle flytte og var midt under uddannelse - det var en lærerigt...!)
Jeg stoler aldrig mere på nogen mand igen. Han knuste mit hjerte. Jeg havde en chance i sommers, men ikke modet. Men jeg har det meget bedre alene, ingen til at såre mig, ingen til at bestemme alting, fri for jalousi og usikkerhed.
Skønt igen at kunne trække vejret.

og så gør det dem vel ikke naive eller hvad.
Jeg tænker præcis lige som dig, at min elsker var på ingen måde et potentielt emne for at være min følgesvend igennem livet. Jeg skal på ingen måde have sådan en mand ind i mit hjem, som jeg ikke kan stole på. Det må jeg lade dem om, som tror på sin ægtefælle efter utroskab. Heldigvis for sådanne mænd/kvinder er det jo ikke alle hvor respekten, tilliden og løgnen betyder så meget, at de går fra deres utro ægtefæller 😮 Om det er at være naiv er jeg ikke sikker på, men mon ikke det nærmere er en ligegyldig værdi for dem i et parforhold for ellers bliver man jo ikke efter sådan en omgang løgn.
Man må gå ud fra at ægtefællerne har taget valget sammen om at det er ok at være sammen med andre, og så er det jo ikke utroskab, og så er der jo ikke behov for at melde klart ud når man putter lidt med en anden. Men typisk "glemmer" de utro jo at være ærlige omkring deres følelser og behov for et andet menneske, og det er her den manglende repskt kommer ind efter min mening 😉

Det er tilsyneladende helt i orden for kvinder at kun gide en mand af en eneste grund.
Men siger en mand det samme, så ..............
I er sgu da helt ude i hampen😃😃

Først og fremmest hedder det forhenværende elskerinde/ven og det næste er at selvom man har været elskerinde er det jo ikke det samme som ikke at have nogen krav til den mand, som eventuelt kunne være et emne til andet end bare lige at gå i byen med, holde i hånd med, går i skoven med, snakke med, elske med, tale fortroligt med osv. Jeg er nødt til at have en mand jeg kan stole 100% på, og hvad er der galt med det. Ander betyder det ikke så meget for ellers bliver man jo ikke hvis det ikke er en livsværdi. Jeg synes ikke der er noget galt med nogen af tingene, men det opfatter jeg du synes eller er det for de elskerinder en gang i deres liv, sådan er det nemlig med begge 2 inklusiv mig, at så er man stemplet som billig, kan ikke tænke, er blondiedum eller hvad tænker du. For et eller andet sted må du bare være obs på at de dem der står tilbage med utro ægtefæller for af samme skuffe fra stort set alle, hvorfor beholder de dog den utro ægtefælle og så har jeg skrevet det pænt og du ved det. Jeg er helt sikker på ingen parterne er halvdumme eller andet i den dur, men jeg er sikker på det er nogen forskellige livsværdier og krav til den partner vi gerne vil leve vores liv med. Er der noget galt i det, jeg kan da ikke vide hvad der gør dig lykkelig ligesom du ikke kan vide hvad der gør mig lykkelig.
Hvis en mand sagde det samme om en kvinde, hvis kvinden påstod hun elskede sin mand men bare ikke kunne lade andre mænd være i fred, så ville jeg have dyb forståelse for han ikke ville hende sådan rigtig i sit liv. Helt ærlig gør du ikke selv det????????Hvem f..... vil have en der påstår elsker sin kone/mand, men ikke nok til at være tro eller at respektere.
Du lyder forarget og jeg håber selvfølgelig jeg har tolket forkert, men jeg håber da vitterlig ikke fordi jeg en gang i mit liv har været utro, at du så ikke tror jeg nogen krav til en mand. Tværtimod er kravene rimelig store, hvis jeg skulle bosætte mig med en for ellers vil jeg da hellere bo alene end at bo med en som skøjter rundt mellem andre og kvinder og løgnen er i højsædet. Jeg ville ikke kunne leve med det gør det mig til helt ude i hampen, så tør jeg slet ikke tænke på hvad du tænker om kvinder/mænd der beholder de utro mænd/kvinder. Sørgelige tider Karius, ja sørgelige tider ingen søder sager og ingen .......

er risikoen at man bliver beskidt.

Helt sikkert, alt man gør som ikke er etisk korrekt vil være mudder, men hvem kan stå inde for de hele deres liv ikke har gjort noget som ikke var ok. Moppet en kollega, sexchikane, stjålet eller hvad der nu heller ikke er etisk korrekt.
Det handler vel om at alle mennesker fejler i deres liv, og så slå med en hammer på andre, fordi ens mand eller kone ikke mener man er vigtig nok til at passe på personen gør vel ikke andre til naive småvæsner, hverken de forsmået eller de elskende som trådte ved siden af. Vi træder alle ved siden af på et tidspunkt i vores liv, spørgsmålet er bare hvor vi træder hen. Hvem kan sige sig fri for at have moppet en eller anden i sit liv. Jooo du har aldrig, men hvad ved du om det, har du spurgt rundt omkring dig om de føler sig trådt på, nej vel. Så kommer sætningen, meeeeen det var jo kun for sjovt jeg sagde det eller gjorde det. Ligesom de utro mænd og koner siger det var jo kun for sjovt og jeg mente jo ikke noget med det. Nogen gange bliver jeg lidt "tosset" over folks hykleri for i bund og grund i sådan en situation som utroskab, så er det jo kun fordi det nu er gået ud over dem selv, at der nu kommer en ny holdning og en ny mening til utroskaben, for skulle vi handle på det vi sagde før vi selv blev ramt, hvad sagde så ca. 90 (måske er tallet endda højere) af befolkningen. Jeg behøver ikke skrive det vel, men mange ændre deres livsværdier og småjustere på dem efter utroskab og dermed mister de også en del af sig selv. At miste dig selv er jo det der giver en livskrise.
Nå, der kom vist lige lidt mere ud af fingerne end der lige var tiltænkt 🙂

For din egen skyld, så skal du koncentrere dig om dig selv. Drop ham, selvom det er hårdt. Han er ikke værd at samle på, når han har bedraget dig i den grad og i så lang tid.
For din egen skyld skal du nu tage vare på dig selv, og komme videre uden ham.

Desværre er jeg helt enig med, at hun skal se at komme videre i livet, men især for sin egen skyld. Hun lyder som en kvinde der stadigvæk har beholdt fornuften i sine indlæg, selvom hun været ude for noget der må være så svært at takle. Hun er en moden kvinde, og med det som jeg læser vil hun ikke i længden kunne leve med det svigt manden har lavet, og hvorfor skulle hun også det. Det er utilgiveligt et svigt og drømmene er brast om et liv med respekt og tillid. Tilliden kommer ikke tilbage igen lige meget hvor meget hun gerne ville det.
Mit råd er, at turde at tage sit liv alvorligt er svært, men det skal man gøre, så man ikke mister sig selv i sådan et form for svigt. Man skal bevare sig selv hele livet igennem og stå inde for det man tror på, så kære du kom videre i livet og tro på du kan selv for det er det jeg fornemmer i dine indlæg. Du lyder fornuftig og med begge ben på jorden, så jeg er helt sikker på du har et netværk som vil glæde sig til at være noget for dig i denne svære tid. Det tager tid at komme igennem en sorg at miste en man holder af, så accepter det og sig til dig selv det er ok.
Kæmpe kram fra mig til dig, og pas godt på dig selv.

Hej Anonym,
Efterhånden som jeg får lidt tid til at bearbejde tingene, hælder jeg til det samme. Jeg kan mærke, hvordan jeg følelsesmæssigt begynder at tage afstand til min mand, og at der er kommet en mur. Jeg forstår ikke hans handlinger, og undskyldningerne er dårlige. At have en affære i årevis, hvor man lover kvinden, at man vil gifte sig med hende, og hvor man tigger og beder hende forblive der, er ikke nogen fejl. Ja drømmene brast og jeg vil ikke i længden kunne leve med det her, jeg kan ikke længere respektere min mand, og finder ham p.t. ynkelig.
Mit problem er, at hver eneste gang, han siger noget, ser jeg på det, han har gjort, og der er en stor forskel. Noget stemmer ikke, og han fralægger sig ansvaret for de ting, han har gjort. Jeg er ret sikker på, jeg ikke får tilliden til ham igen, og hvor meget jeg end til jeg fik vished har elsket min mand, er jeg ret sikker på, at det her vil tære på mine følelser for ham i længden. Jeg kan mærke helt ind i mit indre, at jeg ikke kan fortsætte sammen med ham, og jo længere tid der går, des mere klart står det.
Jeg ved der venter mig en svær tid, og at det i sig selv er tidskrævende at få afviklet et 30 år langt forhold. Når det så oven i købet ender med såan et bedrag, bliver det endnu sværere. Men alternativet er værre, da jeg er bange for at blive bitter, hvis jeg bliver. Det ligger ikke i min natur, og jeg vil ikke blive i et ægteskab af vane og så ikke kunne gå fuldt ind for det. Så jeg vil hellere sige, at det er min mands valg at gøre, som han har gjort, det her er den eneste konsekvens jeg kan tage af det, for at komme ud som et helt menneske og uden at være gået på kompromis med mine værdier og grænser.
Mvh
Uykkelig

Kære ulykkelig, jeg er ca. 4 måneder længere nede af din gade, og det er helvede tur retur. Først et chock og stor vrede, så virkelig ked af det og til sidst udmattet. Efter 4 måneder og en masse tanker er jeg stadig ikke i nærheden af en konklusion, men jeg har valgt at opfatte det som en rejse. Hvor min endestation er, ved jeg ikke, men jeg ved at jeg kommer derhen. Hvis du spurgte mig hvad min slutkonklusion ville være i dag, så er det nok, at jeg forsøger for vores fælles 14 års søn - i hvert fald i så lang tid, at han er selvkørende. Samtidig vil jeg prøve at mærke virkelig godt efter hvad det er jeg vil, og når jeg har nået den konklusion, så vil jeg handle. Det positive ved situationen er, at der bliver sat projektør på ca. 20 års samliv, og i det klare lys er der et eller andet man har overset i det tidsrum hvor alt har kørt pr. automatik. Der er fejl på begge sider, men jeg vil til gængæld slet ikke tage ansvar for utroskaben. Det var ikke min beslutning, og der er en disconnect mellem underlivet og de ægteskabelige løfte vi indgik. Det valg traf min mand helt selvstændigt. Hvis der var noget han syntes han manglede, så taler jeg jo samme sprog, og kunne have forstået et vink med en vognstang. Jeg vil heller ikke anbefale andre i min situation at tage medansvar for utroskab. Vi skal tage ansvar for vores liv og valg - og det kan være, at det ender med, at husbonden bliver valgt fra. Helt kætterisk kan der jo være en større fornøjelse i af være den der modtager opmærksomhed og hede SMS og slippe for dagligdagens kedsommelige rutiner og forventninger. Tilsværende må vores mænd også tage ansvar for deres liv og handlinger, og selvmord er jo et fantastisk egoistisk valg og en ufattelig god pressionsform hvis man spiller med - og det er fandengale mig igen at fraskrive sig et ansvar for sine egne handlinger. og ps.. selvom valget var vores mænd, så er jeg pænt sur på den implicerede kvinde og selvom det ikke bringer god energi ind i mit liv, så håber jeg stadig hun bliver 100 år og får et 100% lorteliv :-) Livet er nu engang for kort til at vælge forkert, og uanset hvad, så skal du nu ruste dig til et par meget svære måneder, men prøv at holde fokus på hvad DU vil. Pøj Pøj til os begge.

Hej Tilgive måske, glemmer aldrig,
Netop, det er min mands manglende ansvarstagen, jeg står af overfor. Det er jo, som du selv skriver, et pressionsmiddel at true med selvmord. Jeg har fundet du af mange ting efter han komtil at afsløre utroskaben, hvad aldrig havde været meningen. Bl.a. har jeg fundet ud at han tog psykologtimer, og sammen med psykologen fandt frem til, at han ikke tog springet af tryghedsmæssige årsager!
Jeg har netop valgt at fokusere på MIG. Vil JEG leve med en mand, der er ved mig af tryghed? Jeg kan ikke stole på,at han er der fordi han elsker mig, og når jeg læser hans email korrespondance med sin flamme, har jeg god grund til at tvivle. Der er noget, der stadig ikke er levet ud. Jo jeg er ked af det, og jeg er vred, men jeg forholder mig til virkeligheden. Vores børn er ældre, og der er faktisk mange ting, jeg godt kunne tænke mig, og jeg overvejer i øjeblikket,om jeg synes, min mand og jeg er vokset fra hinanden, og om vi har noget til fælles længere. Vi har kendt hinanden siden jeg var 17 år gammel.
Nej,jeg vil ikke tage medansvar for hans utroskab, og for ting, han vælger at gøre. Jeg er stadig en attraktiv kvinde, og har ikke manglet tilbud, men har aldrig valgt at løse problemer på den måde.

Kære Ulykkelig,
Jeg er sikker på, at du kommer hel ud af processen, ligesom jeg er sikker på at jeg gør.
Og du har ret, tilliden og respekten er væk, og det er nogle ret så vigtige grundpiller i et ægteskab. Kloge siger, at det tager omkring 2 år at genetablere.. det er lang tid.
Jeg læste lidt flere af dine indstik, og kan se at vi tænker på mange af de samme ting.
En af de ting der bekymrede mig var, om jeg ville ende som en gammel bitter kvinde efter i mange år at have lagt det meste af min tid og kræfter i fællesskabet, i opstarten af min mands virksomhed, og i praktikken omkring børn, samtidig med at jeg var hoveddrivkraften i økonomien.
Umiddelbart var takken ikke lige den jeg havde forventet, og jeg sidder også tilbage og tænker på, om han har valgt trygheden, fordi konsekvenser af at skulle stå på egne ben er uoverstigelige.
Jeg er positiv af natur, og har besluttet mig for, at jeg ikke ender som en bitter kvinde. Min indsats for ægteskabet har været mit valg, og fordi jeg har ment det var det der skulle til for at alle kunne have det godt, at det så ikke er blevet værdsat handler måske om forskellige prioriteringer.
Til gengæld er jeg nu stået helt af på at gå den ekstra mil for min mand. Den går han selv, og jeg bruger tiden til at finde ud af, hvad jeg vil. Det er en konsekvens der ikke kommer til at forandre sig. Jeg bliver på min banehalvdel og hans ønsker og opgaver må han løse selv. Det er måske ikke helt perfekt, men pendulet er svunget helt over. Opgaven består i om det kan svinge tilbage på midten, og det ved hverken du eller jeg før der er gået tilpas lang tid til at vi er afklarede med hvad det er vi skal bruge resten af vores liv på.
Hold modet oppe - vi skal nok komme frem.

hvis du fortsætter med så utroværdig en mand. I over 3 år har han bedraget dig og har skrevet hede kærlighedsbreve til elskerinden, som han ikke har kunnet slippe og vel også inderst inde har håbet på ville tage beslutningen for ham. At hun havde taget det på SINE skuldre og hermed fået ham lokket til at gå fra dig - med læovning om TRYGHED og hvad dertil hører. Elskerinden var så klogere end som så og trak sig, mens han blev ved med at kontakte hende og plage hende, hvilket ikke er noget usædvanligt mønster - beklager men sådan ser virkeligheden ud fra elskerindernes side. 😖
Du er jo ikke gammel endnu og har mulighed for at få dig et liv, der svarer til dine egne idealer og fordringer. Så gå dog fra ham og lad ham om at tage konsekvenserne af de valg han har taget i sit liv, det kan aldrig blive dit ansvar nu, hvor det er kørt så langt ud! men du lyder da også som du allerede har taget din beslutning her 😉
Går du ikke er jeg bange for du ender som flere af konerne herinde til utro mænd. De der aldrig kommer videre, men nu får afløb for deres frustrationer ved at fokusere på elskerinderne via soldebatten - fremfor at tage ansvar for deres EGET liv.
Glæder mig over at læse dine kloge og realistiske indlæg. At din mand har kunnet snyde dig SÅ længe, uden du opdagede der var noget galt, står dig stadig dom en stor gåde for mig. For hvor godt har så jeres ægteskab været, når jeres intimitet ikke har været stærkere end du IKKE for alvor kunne mærke han var "et helt andet sted".
Til min mands ære kan jeg sige han han allerede INDEN jeg fik mig en elsker (!) opdagede den var gal. Vores intimitet mærkede han ændrede sig - og har siden fortalt mig han troede jeg havde været utro endnu længere end tilfældet. Men jeg stoppede jo også mens legen var god så at sige. Det hele afhænger vel af hvor TÆT man er med sin partner - før og under utroskaben - OM man EFTER utroskab synes man har noget værdifuldt at bygge videre på. Det føler jeg i høj grad jeg har. Så aldrig om jeg vender tilbage til min elsker igen, selvom han stadig indbyder til en fortsættelse.
Din mand er ikke afklaret overhovedet. Men klogt af dig at du følger dine følelser fremfor kører den sædvanlige morrolle han appelerer til hos dig, når du nu skal tage ansvar for om han tar` sit liv eller ej! Sikke et skvat af en mand - undskyld mig men han kan vist kun give problemer indtil han SELV tager ansvar for sit liv.
Hvem ved om I to om nogle år efter afbrudt forhold finder sammen - tror det nu ikke. Tror du finder lykken sammen med en anden mand, og hans elskerinde sikkert kommer til at hænge på ham efterfølgende ...😖
Pusser [f]

Jeg vil ikke fokusere på elskerinden, fordi hun ikke er vigtig for mig. Jeg forventer ikke at andre kvinder skal vogte min mands dyd, og når han selv kontakter en, som tilældet er her, er der ikke noget at komme efter. Han har været insisterende over for hende.
Tja, jeg har tænkt på, om der var lamper, der skulle have blinket, og er nået frem til, at vi måske er vokset fra hinanden, og ikke længere har så mange ting, at være fælles om. Det er ikke sexlivet, der har været gået i stå, det er aldrig sket. Men vi har sikkert ikke haft en særlig god indføling med hinanden, og har levet hvert vores liv. Jeg har aldrig brugt at kontrollere ham, da jeg ikke tror man kan bygge et forhold på kontrol. Det er selvfølgelig også med til, at jeg formentlig vælger at gå, at jeg, når jeg tænker over det, ikke har følt mig tæt på min mand og omvendt. Et eller andet sted har jeg vel valgt at se utroskaben som et symptom på at der ikke er mere at bygge på.
Min mand kunne have foreagt mig sit problem, så havde det været muligt at gøre noget aktivt, og måske få fundet en kerne i forholdet. Men nu valgte han at rette sin opmærksomhed udad, og så synes jeg ligesom han har sagt til mig, at der ikke er noget at bygge på, og åbenbart har han ikke fundet det, han havd ememig mere værdifuldt, end at han kunne gå bag min ryg i 3 år.
Som du kan se, er jeg ikke særlig positiv over for en fortsættelse, og det er fordi jeg mener bedraget er så stort, at jeg ikke kan se mig selv i det forhold igen. Måske fordi udgangspunktet for mig heller ikke var så godt, jeg valgte bare ikke at være utro. 3 år er lang tid, og min mand burde have stoppet legen noget før, hvis der var tale om en fejl, så jeg også havde et valg. Jeg synes det han har gjort, er respektløs, og har svært ved at finde undsyldningr for det. Når han så vender tilbage, og heller ikke vil tage ansvar for sine handlinger, men tværtimod truer med at tage sit liv, hvis ikke han kan få lov at holde andre for nar (og her tænkr jeg både på mig og elskerinden) uden konsekvenser for sig selv, ja så mister jeg sgu alt for ham. Han er altså en voksen mand.

Som skrevet før, så synes jeg du er meget klog og indsigtsfuld. Og du fortjener sgu bedre!
Jeg stoppede selv mens legen var god - dvs. inden der gik vane i at være utro. Når først man igennem længere tid - ja ÅR ! - praktiserer utroskab og med den SAMME kvinde og uden man gider så meget som tage de problemer op, der første til utroskab, ja så mener jeg man har stillet sig udenfor det fællesskab,jeg stadig (trods egen utroskab)mener et ægteskab bør bygge på.
Tror du skal takke skæbnen for at du - mens du stadig har mulighed for et godt liv foran dig - fandt ud af hvor din mand og dig befinder jer i forhold til hinanden. Du har sikkert noget at se frem til, det fornemmer jeg. Så fokusèr på det og tag ikke din mands trusler om selvmord på dig. Det er udtryk for et menneske, der lader andre om at tage ansvaret for eget liv. De er en belastning hvor de end befinder sig. 😖
Jeg har en veninde (der er elskerinde til en gift mand) som heller ikke vil tage ansvar for eget liv. Hun er nu syg og har mistet sit arbjede og det er både elskeren og alle mulige andres SKYLD at hun er havnet i den elendighed hun befinder sig i. Det er TUNGT for andre at være vidne til. Man har mest lyst til at løbe skrigende bort - men tør det jo ikke for hvad nu hvis osv....
Alligevel må man frigøre sig og sige: Det er deres liv og jeg kan ikke tage en andens liv og livsvalg på mig. Her må det altså stoppe. Livet er svært nok i forvejen 😮
Held og lykke til med dit liv [f]
Pus