Overlevelsestur på det vilde Roskilde festival

Jeg har ikke engang været på pladsen i en time og det første nøgne menneske er allerede spankuleret forbi med en dåseøl i den ene hånd og et kondom (der måske, måske ikke har været brugt) i den anden. Jeg er bestemt ikke skuffet indtil nu. På mange måder minder den gigantiske teltplads, med telte, pavilloner og udefinerbare selvbyggede konstruktioner så langt øjet rækker, om en masse-flygtningelejer med fri bar.
Roskildes land er en oase der allerede ved udstigningen på togstationen lover masser af muligheder for en god uge på et sted der siden søndag aften er tranformeret fra en mindre stationsby til et dansk musik-mekka hvor øl og højtaleranlæg findes i alle lejre.
Hvis det her ikke er stedet at få svar på livets store spørgsmål ala ’Hvem er jeg?’, ’Hvorfor er vi her?’ og ’Er der nogen der har en smøg?’ så tror jeg ikke på, der er noget sted i verden der kan kaste lys over disse omstændigheder. Uanset hvad, så er der nu SOL over Roskilde.