11tilføjet af

Overvinde jalousi

Hej. Jeg er en fyr på 30 år, som kæmper med jalousi.
Efter at jeg har mødt min nuværende kæreste er min jalousi for alvor blusset op igen. Faktisk i sådan en grad, at jeg må erkende at den styrer mig, og ikke omvendt. Jalousien er et bæst. Den fylder for meget og præger mine tanker og handlinger i forholdet på en meget negativ måde. Jeg må, desværre, erkende at jeg i jalousiens magt har læst gamle beskeder på hendes mobil og facebook. Dette er ikke i orden. Det ved jeg. Jeg har også sagt det til min kæreste, at jeg kigget i hendes ting. Forståeligt nok var hun ikke glad.
Fandt jeg noget? Både ja og nej. Jeg fandt beskeder fra tidligere dates, som lå tilbage fra før hun mødte mig. Så i den forstand, fandt jeg noget. Men de gyldne ord er "før hun mødte mig". Efter at hun begyndte at skrive med mig(og faktisk et godt stykke tid inden det) så har det kun været mig hun har skrevet med. Ergo, der burde ikke være noget som vækkede min jalousi.
Hvis bare det var så vel. For lige så snart at jalousien har gjort sit indtog, så kan jeg vinke farvel til enhver fornuftig tanke. Så jalousien lever endnu. Jeg har ganske simpelt været jalous på hendes fortid. Hvordan kæmper man mod det? Et retorisk spørgsmål. Fortid er nu engan fortid, det kan ikke ændres. Men jeg håber at kunne ændre min tanker om hendes fortid, uden at det er gennemsyret af jalousi. Og hvis jeg må indskyde noget, min kæreste har gjort ekstremt meget for mig. Hun er fantastisk. Hun har slettet de gamle beskeder, både på face/sms, samt slettet numre og slettet folk på facebook, som hun har haft et forhold til. Er jeg glad nu? NEJ!! Det er et nederlag for mig, at "tvinge" min kæreste til at gøre disse ting. Selvom min kæreste siger at det er helt fint, så ønsker jeg jo ikke at ændre hende eller tvinge hende til det ene eller det andet.
Jeg er bevidst om at jalousien er iboende i mig, ikke min kæreste. Groft sagt, så har min kæreste reelt set ikke noget men min jalousi at gøre.
Min kæreste og jeg har været til psykolog sammen, fordi vi begge ønsker at få det til at fungere. Jeg vil forsætte med at gå til psykolog, for at få afklaret, præciseret og afhjulpet mit problem med jalousien. Men jeg vil gerne høre om andres erfaringer og råd. For ærlig talt, i kampen mod jalousien, så har jeg tabt hver runde. Og muligheden for blot at lade vær med at blive jalous osv, er en mulighed man kan gange med nul. Det kommer ikke til at ske.
Lige nu er min kæreste på ferie i Norge. På vandretur med sin far. Hun kommer hjem om en uge og jeg glæder mig allerede vanvittigt meget til at hun rammer Dk igen. Men jeg har været en abekat. Jeg har set min kærestes billeder igennem på facebook. Over 600 billeder af fest og farver fra festivaler, fredagsbarer, rejser og privat fester. Needless to say, bæstet er vækket igen, igen, igen. Billederne har med det samme aktiveret min jalousi og jeg mangler nogle konkrete redskaber til at tackle det. Et andet perspektiv, gode råd, alle råd er velkomne. Jeg kan mærke at jalousien brygger i mig. Jeg ønsker ikke at overøse min kæreste med anklager og spørgsmål, når hun kommer hjem. Så hvad kan jeg gøre?
tilføjet af

Overvinde jalousi

Hej.
Åh gud hvor jeg kender det.
Jeg tror jeg har den samme invaliderende følelse som dig. det er frygteligt. jeg er blevet nødsaget til at gå fra min kæreste, det er ca 2 md siden nu, netop pga af det.
Jeg kunne heller ikke tænke en eneste fornuftig tanke. Jeg har dog ingen erfaringer ang hjælp til det. men jeg kan snakke med dig om det, hvis du får brug for det.
Mvh.
tilføjet af

En naturlig følelse!

Hvis hun virkelig elsker dig,så vil hun vise sig værdig for dig!Frygt ikke,og hvis hun dummer sig,så move on with it [l]
Så ved du besked..
Stop med,at pine dig selv NU!
tilføjet af

Overvinde jalousi

Pu-ha, det må være skrækkelig at have det sådan.. 😮
Tænker lidt at du jo er nød til at dykke ned i hvorfor du har det sådan..
Er det tidligere oplevelser hvor du er blevet svigtet?
Har du problemer med din selvtillid? o.s.v
Det er rigtig svært at råde dig og ville måske også være lidt tamt, i forhold til hvad din psykolog kan tilbyde dig..
Det eneste jeg måske kan give dig med, er.... Det er din kærestes fortid, der har skabt den hun er i dag, den du elsker.. Det er de mennesker der er gået ind og ud af hendes liv, der har været med til, at forme hende igennem venskaber, udfordring og udvikling, været med til, at forme den du elsker.. Så i stedet for at frygte hedes fortid, så elsk den.. [l]
tilføjet af

Dårligt råd

Trådstarer har allerede givet udtryk for, at kæresten har "vist sig værdig" ved bl.a. at gå med til at slette det ene og det andet fra onlinemedier og telefon mv.
Hun har ikke knaldet udenom, eller vist tegn på det og er med på par-terapi for hans skyld.
Hun har helt klart vist sit værd i mine øjne.
Trådstarter har endda så meget selvindsigt, at han ved, at jalousien ikke har noget med kæresten at gøre, men udelukkende findes inde i hans hoved.
Respekt for det!
Jeg kan ikke selv komme med gode råd, for jeg kender (heldigvis) ikke selv til problematikken. Men at råde ham til at vente på, at HUN gør noget for at dulme hans selvindbildte jalousi er da helt hul i hovedet.
Hun kan INTET gøre - og det ved trådstarter allerede.
tilføjet af

Overvinde jalousi

Tak for svarene.
@hmhm: Det er en trist situation, og jeg er da ked af at høre at det har kostet dig forholdet. Selvom du ikke har deciderede råd til hvad man kan gøre, så er jeg sikker på at du har nogle erfaringer som kan hjælpe andre og heriblandt også mig. Det er jeg sikker på.
@Jaqueline: Hun elsker mig, det er jeg ikke i tvivl om. Problemet minder om Dr. Jekyll og Mr. Hyde. Når jeg er i jalousiens magt, så kan jeg ikke styre mine tanker. Hvilket resulterer i et bombardement af anklager og spørgsmål til hende. Men det er til hendes fortid, f.eks. ex-kærester osv. Når jeg ikke er jalous, og rationaliteten har taget styringen, så har vi det fantastisk. Problemet er at jeg ikke kan stoppe med at blive jalous, kontrollere det og i bedste fald lade vær med at blive det.
@sipa: Jeg skal til psykolog på mandag. Her skulle vi gerne få afklaret de dybere, psykologiske årsager til min opførelse. Men indtil da, og til lignende situationer, så ønsker jeg hjælp til hvad man kan gøre i de konkrete tilfælde, hvor jalousien har taget magten. Har prøvet at tænke på at hendes fortid har gjort hende til den hun er nu, hende jeg elsker. Men det hjælper ikke nok. Vreden, frustrationerne og, til tider, et had former sig i mit indre og min mave krøller sig sammen og jeg ønsker at jeg aldrig har mødt hende. Det er uholdbart! Men som skrevet tidligere, dette er når jeg er hårdest ramt af jalousien.
tilføjet af

Overvinde jalousi

Det er ikke sjovt at have det sådan, som du beskriver det. Jeg synes det er positivt, at du vil fortsætte med at gå til psykolog, håber det er en, som du kan tale med og har tillid til.
Jeg vil råde dig til at arbejde meget med dig selv, for det kan i værste fald ske det, at din kæreste bliver træt af dig og det ender med, at I må gå hver sin vej.
Min erfaring siger mig, at det er mere i de yngre år jalousien har magt, så en trøst må være, at du kan "vokse" dig fra den - det er når du kommer dertil, hvor du hviler i dig selv og har selvværd/selvtillid i top.
tilføjet af

Overvinde jalousi

Og det er hos psykologen du får det helt rigtige værktøj til, at takle den udfordring.. jeg ville ønske, at jeg kunne tilbyde dig mere, men lige på denne her må jeg melde pas, af frygt for, at spolere det arbejde din psykolog har gang i.
Men hvis det er noget værd.. Så lyder du til at være en fantastisk fyr, der har en meget stor realitetssans og en så stor selv indsigt, at du godt selv ved, hvornår du er urimelig i dit par forhold.. Det vil mange kvinder give deres højre arm for.. 😉
Tro på dig selv og dit eget værd.. Det gør din kæreste og det gør jeg.. 🙂
Held og lykke med det hele.. [f]
tilføjet af

Overvinde jalousi

@Altid blå: Mange tak. Det var spot on!
@jetset: Ved ikke om mine 30 år kan kategoriseres som værende ung, men jalousien har forfulgt mig i lang tid. Alt for lang tid. Derfor, så er det afgørende at det bliver stoppet, på den ene eller den anden måde. For som du selv nævner det, så er der en reel trussel for at hun vil blive træt af det og forlade mig. Jeg har sågar spurgt hende om hun vil slå og forlade mig, for hvis det var hendes valg, så kunne jeg godt forstå det med min opførelse in mente. Hun svarede dog nej, hun kunne ikke forstille sig at undvære mig. Dette er jeg glad for. Men det betyder ikke at jeg kan byde hende alt. Det ønsker jeg slet ikke.
Og ja, jeg skal arbejde meget med mig selv og finde ud af hvad der sker i mig, siden jeg reagerer så voldsomt. Indtil videre kan jeg ikke genkende et mønster i jalousien. Den kan slå ned som et lyn fra en klar himmel. Det gør det også vanskeligt at gardere mig imod det - som at kæmpe mod en fjende, man ikke kan se.
@sipa: Tak for de fine ord - de varmer! Glæder mig allerede til på mandag, så jeg kan tale med min psykolog. Men lige nu, så er der lang tid til på mandag. Desværre. Forhåbentligt vil mit humør ændre sig i løbet af weekenden, men lige nu er det langt nede. Min kæreste er som stevet tidligere i Norge og jeg har vitterligt ingen måder at kontakte hende på, før jeg ser hende om en uge i lufthavnen. Der skulle jeg gerne være glad og ikke plaget af disse negative tanker.
Frustrationen er brutal, fordi jeg vil så gerne være glad og nyde det vi har sammen. Men lige nu før jalousien at jeg ville ønske at jeg aldrig havde mødt hende. Det er en direkte afskyelig og uholdbar tanke, især fordi jeg elsker hende og vil have en fremtid med hende. Sådan er det 99 procent af tiden. Så er det lutter good times.
Men denne 1 procent, jalousien, fylder meget og skader meget. Faktisk kan alle vores skænderier spores tilbage til skænderierne, og dermed tilbage til mig. Det skal der laves om på!
tilføjet af

Overvinde jalousi

Sålænge vi elsker hinanden, kan vi acceptere stort set alt, men jeg vil sige dig, at jeg har også haft en jaloux kæreste, det var ikke til at holde ud i længden, så jeg valgte at gå min vej - han kontrollerede mig i alle ender og kanter og var så syg, at han også stalkede mig - han havde ingen grund til nogen af delene - men han mente så ikke, modsat dig, at der var noget i vejen med ham ...
Jalousi handler grundlæggende også om lavt selvværd, svigt og angsten for at miste - og den havde han, ingen tvivl om det ...
Det er bare meget svært for en partner, at stå model til det ..., og meningen er ikke, at man skal skændes og blive rigtig ked af det, så er det lige meget ...
tilføjet af

Overvinde jalousi

Fyld den uge op, med så mange gøremål og aftaler, at du er så træt om aften så du er ved at kaste op og kun tænker på, at lukke dine øjne i en fredfyldt søvn. 😉 så er der ikke tid til, at tænke så mange dumme tanker og inden du ser der om er den uge gået og din kæreste tilbage..
Det er ikke den mest optimale måde at løse problemet på og probelemet forsvinder jo ikke, men det kan måske købe dig lidt tid, så du ikke er så alene med dine tanker...
tilføjet af

Overvinde jalousi

@jetset: Det er også min frygt. At jeg, på trods af mine bedste hensigter, selv er årsagen til at min kæreste skulle gå fra mig - på grund af min jalousi. Der er, som du nævner, nogle positive aspekter. For det første, så er jeg i den grad klar over at jalousien befinder sig i mig. Og du nævner selv nogle klassiske jalousi problematikker: "lavt selvværd, svigt og angsten for at miste". Der er helt klart nogle ting, som jeg kan arbejde med, sammen med min psykolog.
@sipa: Det er et simpelt, men godt råd. Tak! For faktum er, at jeg ikke har det godt nu. Og faktum er, at min kæreste først er tilbage på næste fredag. Min kæreste kan derfor ikke støtte og hjælpe mig lige nu, selvom det lige nu er hende jeg længes efter. Men selv hvis hun var hjemme, så kunne det unægteligt være rart, hvis jeg kunne komme ud af denne jalousi tilstand, uden at jeg skulle være afhængig af hende. For selvom hun vil hjælpe mig og gøre alt, så tærer det på hende og det tærer på mig, hver gang at vi har sådan en konfrontation, affødt af jalousi. Jeg krydser fingre for at min aftale med psykologen på mandag vil gavne mig og måske give mig nogle redskaber til at håndtere situationerne som de opstår og samtidig grave i det dybe lag og finde årsag, mønsteret for mine handlinger osv.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.