SuperDebat.dk > Politik & Samfund > Fri debat: Politik & Samfund
4tilføjet af City-pigen
Overvægtig kvinde måtte flyttes med lift?
Danskerne bliver større og større og om få år ligner vi den gennemsnitlige burgerspisende amerikaner.
Det er jo forkasteligt hun bare sidder derhjemme og ryger og drikker dag ud og dag ind alt imens hun får dagene til at gå med at se fjernsyn.
Den slags mennesker skal sluses ud på arbejdsmarkedet, i stedet for at fise den af derhjemme med kontanthjælp som indkomstkilde. På den måde bidrager man ikke det det danske samfund, man påfører det tværtimod en enorm stor økonomisk byrde.
Der bør stilles krav fra Dansk Folkepartis side om at disse mennesker ikke skal udnytte systemet, men skal tvinges i arbejde. http://www.bt.dk/danmark/fuld-overvaegtig-kvinde-maatte-flyttes-med-lift
tilføjet af bare min mening
Overvægtig kvinde måtte flyttes med lift?
Nej, den kvinde bidrager ikke til samfundet. Til gengæld bidrager du heller ikke, med dine holdninger, til at hun nogensinde kommer til det.
Folk der lever som hende har det ikke godt. Der er mange forskellige grunde til at de ikke har det godt, men godt har de det ikke. Og så længe de ikke får det bedre, kommer de aldrig til at bidrage.
Hun udnytter ikke systemet. Hun lever ikke det fede liv. Hun sidder i stedet for og håber på mirakler, drømmer om at kunne lege med sine børn/børnebørn (jeg har ikke læst artiklen), at kunne gå en tur i parken og være noget for nogen. Men hun er låst så meget fast i de problemer hun nu engang har, at hun ikke selv kan komme ud af dem.
Andre syge mennesker, med synlige handicap får alverdens hjælp og forståelse fra samfundet. Folk med mentale sygdomme får sådan en omgang møgspand som du lige har leveret. Og der bliver råbt igen og igen "tag dig sammen". Problemet er at disse mennesker ikke bare kan tage sig sammen. For så havde de taget sig sammen...for at gøre alle de her ting der gør livet værd at leve.
Og så kan du overveje hvorfor du har så ondt i røven.
Tænk dig om. Hvad vil du helst. Have det liv du lever nu på godt og ondt. Arbejde, venner, fritid, økonomi etc. Eller vil du bytte med hende?
tilføjet af yofilo
Overvægtig kvinde måtte flyttes med lift?
Det er fint at du gerne vil have kvinden ud på arbejdsmarkedet - der er formodentlig bare ingen der vil ansætte hende, medmindre hun får hjælp til at bekæmpe sin overvægt. Og den hjælp skal ikke blot bestå i pisk i et motionscenter, for det behandler kun det synlige symptom.
De fleste med så massiv en overvægt har brug for både medicinsk og psykologisk behandling eller rådgivning. Enten fordi deres overvægt har gjort dem isolerede og deprimerede eller fordi de er blevet overvægtige pga. selv samme.
Hvis man ikke behandler de problemer der ligger under overfladen så er det kun et spørgsmål om tid inden mad-misbruget bliver til andet misbrug og hun igen vil glide ud i yderkanten af samfundet. Og som sagt lever vi også i så overfladisk et samfund at få arbejdsgivere vil ansætte én der er stærkt overvægtig. Og så vil cirklen jo bare fortsætte med faldende eller allerede lavt selvværd, problemer med at søge job, komme ud osv.
Billedet på den overvægt er mere kompliceret end som så. Det "sjove" eller måske snarere tragiske er at hvis der var tale om en sygeligt tynd kvinde, f.eks. en anorektiker så ville folk have medlidenhed med hende, for hun er jo syg. Er det overspisning/fedme der er problemet, så bliver det bare set på som dovenskab og ugidelighed, fordi man har besluttet at fedme er mere forkert end udmagring.
Derudover oplever nogle mennesker jo at de kan spise alt uden at tage et kg på. De opfatter ofte sig selv som sundere end fede mennesker, selvom deres indre er nøjagtig lige så inficeret med fedtaflejringer og sygdom som hos de fede. Det er altsammen med til at skabe en selvhævdende og selvforherligende stemning i vores samfund som betyder at fede eller stærkt overvægtige har rigtig svært ved at få fodfæste hvis de først er røget ud af arbejdsmarkedet.
tilføjet af Anette
Overvægtig kvinde måtte flyttes med lift?
Det er ærlig talt lidt uhyggeligt, når uvidenhed får folk til at fordømme svært overvægtige!
Fedme fører ofte til social udstødelse, problemer med at finde et job m.m.
Nogle mennesker har rent faktisk en sygdom i stofskiftet, der forårsager overvægten.
Hvis man vil hjælpe overvægtige med at komme af med problemet, er fordømmelse ikke vejen. Støt derimod den overvægtige, ved at servere frugt i stedet for søde og/eller fede sager til møder, sociale sammenkomster m.m.
tilføjet af Kurt børge
Overvægtig kvinde måtte flyttes med lift?
En rigtig mand vejer over 100 kg. Anklageren er garanteret en lille tyndarm