I dag klokken 18.15 sender DR2 en udsendelse om manden, der opfandt udtrykket pladderhumanisme, som et skældsord om hans politiske modstandere.
Hans navn var Rigsmarskal Hermann Göring, Tysklands næstkommanderende (til kort før 2. verdenskrigs afslutning), krigsforbryder, kunst tyveknægt og morfinnarkoman til sin død.
Personligt har altid undret mig, hvorfor der skulle være mere pladder i humanisme og internationalisme - end i inhumanitet og nationalisme. 😮
Men nogle vil måske sige, at det er typisk for de ”røde” lejesvende på DR2 at rode op i den slags spørgsmål.
Link til DR’s tv-program: http://www.dr.dk/tjenester/programoversigten/w3c/epg.asp 😉
tilføjet af professionel
Derfor bruges ordet så meget
af Dansk folkeparti og nazisympatisører. Tak for oplysningen.
Så er mit synspunkt om, at mange af de debattører, der sympatiserer med ovenstående har en nazilignenede retorik.
tilføjet af Rød lejesvend
Lukke munden på modstandere...
Udansk fjolsepartei er racistisk og fascistisk og vil give mundkurv til politiske modstandere. De er selv de værste smagsdommere sammen med krigsforbryderen og svindleren fjogh.
Rød regering nu![l]
tilføjet af håndværker X
Mere kompetent repræsentativt demokrati
De forskellige partier karakteriseres jo ved deres divergerende humanitære ideologiske indfaldsvinkel . . potentialet ved demokrati er den sameksistentialistiske interaktion og konceptudvikling med gode løsningsmodeller til følge.
Kapitalismen fx er jo ikke sociologisk bæredygtig uden arbejderpartier og varetagelse af arbejdernes behov
pladderhumanisme er vel en humanistisk kompetencereference der ikke er ens stærke side fordi man simpelthen ikke har nok relevant viden og er forbeholden i forhold til andres principielle ligeværdighed, trods deres undertrykte status og . . ?
tilføjet af Hofnar
med gode løsningsmodeller til følge
er nu langtfra normen af et ægte Demokrati hvor flertallet jo har magten;
da flertallet i reglen er uinteresseret, uoplyst og middelmådigt.
løsningsmodellerne er derfor også i overensstemmelse med Flertallets begrænsninger.
alligevel føler jeg mig tvunget til at gå mere ind for Demokratiet,
Da Elitismen er langt farligere; da de altid ender i Monopolisme og det der er værre.
I begge tilfælde kan der dog være tale om en slags Diktatur, og var det ikke for en vis elasticitet i den menneskelige udførsel af deres systemer ville begge systemer være fatale.
jeg er hverken for eller imod nogen af disse systemer,
langt snarere lige det modsatte.